Hvordan ansøger man egentlig om spilletilladelse i Danmark? BetXpert har snakket med Spillemyndigheden om, hvordan de oplever proceduren. 

Hvis man vil drive virksomhed i Danmark, hvor man udbyder spil om penge, skal man have en spilletilladelse. Den kan man kun få, hvis man ansøger – og bliver godkendt – hos Spillemyndigheden. 

Men hvor svært er det egentlig at få sådan en tilladelse? Og hvor tidskrævende er det? Og hvad koster det egentlig? Det satte BetXpert-redaktionen sig for at finde ud af. I den sammenhæng har vi snakket med en repræsentant for Spillemyndigheden, Jan Fritzen. Interviewet med sidstnævnte bliver bragt på BetXpert i morgen. 

Alle kan søge om spilletilladelse i Danmark

Et af de første spørgsmål, der meldte sig, var, hvem der kan ansøge om spilletilladelse. Det viser sig, at der ikke er nogen begrænsning på den front, siger Jan Madsen, kontorchef for Væddemål, Onlinekasino og Markedsanalyse hos Spillemyndigheden.

Hvem kan ansøge om spilletilladelse i Danmark?

”Jamen det kan alle de, der kan opfylde de krav, som der nu engang står i loven og de tilknyttede bekendtgørelser. Der er ikke nogen begrænsning på, hvem der kan søge.”

Er der en form for tjekliste, som en udbyder først skal igennem, inden en egentlig ansøgning kan blive behandlet? Og hvad består den i så fald af?

”Det er der ikke som sådan, nej. Vi har en ansøgningsblanket på vores hjemmeside. Den vejleder meget nøjagtigt om, hvad der er relevant, og hvilke oplysninger vi som udgangspunkt har brug for. Så kan der opstå noget undervejs i processen, hvor vi går ind og siger, at vi har brug for nogle flere oplysninger for at få belyst en given ting.” 

Overblikket – de tre ansøgningsdele

Kan du konkretisere ansøgningsdelen lidt mere?

”Hvis man helt overordnet set skulle sige noget, består en ansøgningsproces af tre dele. Den består af en juridisk godkendelse, en økonomisk godkendelse og en teknisk godkendelse.”

Og det er jer, der står for alle tre?

”Det er det, ja. Dog går vi ud og køber en ydelse hos en ekstern part (via PriceWaterhouseCoopers, red.) på den økonomiske del. Det er dog os, der træffer beslutningen på baggrund af den information, vi får fra dem.” 

Kommer de tre dele i en bestemt rækkefølge?

”Nej, der er ikke nogen bestemt rækkefølge, der skal følges. Alle tre processer behandles sideløbende. Når vi synes, vi har nok materiale på den økonomiske front, så sender vi det til PWC. Så gennemgår de det og sender måske en mangelliste tilbage til os. Så beder vi ansøger om at sende materialet.” 

”Det er vigtigt, at vi får materialet på én gang, da vi ellers kan havne i en situation, hvor materialet ikke er aktuelt længere. Det gælder for eksempel budgetter, gældserklæringer og straffeattester. Jo mere materiale vi får ind med det samme, jo hurtigere kan vi danne os et overblik over, hvad der mangler, og jo hurtigere går ansøgningsprocessen.”

”Når man søger, får man en juridisk og en teknisk kontaktperson, som har dialogen med selskabet løbende under hele processen. Her kan der være rigtig meget korrespondance frem og tilbage om forskellige ting.”

Hvad er nogle af de største grundpiller i ansøgningsprocessen?

”Når det kommer til den økonomiske del, kigger vi på, om de kan drive virksomheden økonomisk forsvarligt. Det vil sige, at det er vigtigt, de indsender årsregnskaber, budgetter, gældserklæring, fundingplan og så videre. En væsentlig faktor er selvfølgelig, at der er likviditet til, at der kan udbetales gevinster til spillerne.”

”Angående den juridiske del skal vi blandt andet have cv’er og straffeattester på de vigtige personer i selskabet. Det værende sig bestyrelsesmedlemmer og personer, der ejer ti procent eller mere af firmaet. Dette er med til at afdække, om virksomheden kan udbyde spil fagligt ansvarligt.”

”Med hensyn til den tekniske del skal vi have beskrivelser af deres spilsystem samt deres forretningsgange og interne kontroller, som der er i relation hertil.Vi skal også vide,hvilke spil de vil udbyde og hvilke underleverandører de anvender og den slags. Det er vigtigt, at der i denne proces sker en sikring af, at spillene faktisk er tilfældige og at virksomheden kan forespørge korrekt i ROFUS og indberette de korrekte spildata til os.”

”Det er kort fortalt, hvad de tre forskellige dele går ud på.”

Dyr fornøjelse af ansøge spilletilladelse

Hvis man har tænkt sig at ansøge om spilletilladelse i Danmark, skal man lægge i underkanten af 300.000 kroner. Det er et beløb, der skal betales, uanset om ansøgningen går igennem eller ej. 

Hvad koster det at ansøge om en spilletilladelse i Danmark?

”Hvis du søger en væddemålstilladelse eller en tilladelse til onlinekasino, koster den lige omkring de 285.000 kroner. Hvis du søger til begge dele, og det er der en del, der gør, så koster det cirka 400.000 kroner. Der er lidt rabat, fordi det er mange af de samme ting, vi skal behandle.” 

”En anden mulighed er, at man kan søge en indtægtsbegrænset tilladelse. Her må man maksimalt have en bruttospilindtægt på én million kroner i løbet af det år, tilladelsen gælder. En sådan ansøgning koster i omegnen af 57.000 kroner.”

”Grunden til, at den er så billig, er, at den er meget mindre. Der er færre ting, vi skal tjekke, fordi selskabet jo typisk ikke er så stort, og der er en begrænsning på, hvor mange penge de må tjene.” 

Hvilke firmaer vælger typisk den variant?

”Det er gerne dem, der udbyder managerspil: Hvem vinder Tour de France, hvem vinder Premier League og sådanne spil. Vi har en 10-12 aktive af disse små tilladelser p.t.”

”De små tilladelser er kun etårige, mens de andre typisk er femårige.” 

Er der en minimumkapital, man skal ligge inde med for at søge tilladelse?

”Nej, det er der ikke. Når vi får alle de her ting ind (årsregnskaber, cv’er, budgetter, straffeattester etc., red.), så har vi som nævnt den eksterne virksomhed i form af PWC, der laver en økonomisk vurdering af det materiale, vi har fået ind. De drejer så enten tommeltotten op eller ned med hensyn til, om de mener, at virksomheden er økonomisk velfunderet nok til at kunne drive den her virksomhed.” 

”Igen er det dog vigtigt at pointere, at det er os, der i sidste ende træffer den endelige beslutning. Men vi bruger PWC til at foretage en revisionsmæssig gennemgang og en økonomisk vurdering af det.”

Er der andre udgifter forbundet med en ansøgning? Altså udover det store engangsbeløb.

”Ja, som tilladelsesindehaver betaler man også et årligt gebyr. Beløbet afhænger af, hvor meget éns bruttospilindtægt er. Der er en skala over det på vores hjemmeside. I år skal man betale alt mellem cirka 57.000 kroner og lidt over fem millioner kroner for dem, der har den største bruttospilindtægt på over 500 millioner kroner.”

”Ellers er der ikke flere udgifter i forbindelse med os. Spiludbyderne har dog formentlig en række andre udgifter for at få sat skub i processen. Der er nemlig også en lang række af tekniske ting, de skal have på plads. Det gælder implementering af NemID, underleverandører, CPR-databaser og så videre. De ting skal vi selvfølgelig også have en redegørelse for i den tekniske del af ansøgningen.” 

Ansøger man også om tilladelse til onlinekasino, bliver de tekniske krav ikke mindre, beretter Jan Madsen. 

”Spillene skal også certificeres. Det vil sige, at en ekstern part skal gennemgå og godkende deres software – for eksempel for at se, om tilfældighedsgeneratoren i spillet faktisk er tilfældig. De certificeringer skal vi også se.” 

”Herudover har vi to testcases i selve processen, når man ansøger om en tilladelse. Det går ud på, at vi sikrer os, at man som ROFUS-registreret spiller ikke er i stand til at spille hos den pågældende udbyder.” 

”Derudover indberetter ansøgeren data på en safe. Det vil sige, at de laver et datalager, hvor deres data opbevares. Den safe låser de med det, man kalder for en tamper token. Der kører vi også en test på, om den tamper token fungerer efter hensigten. Så der er også en helt masse tekniske ting, der skal på plads, før man får tilladelsen.”

Ansøgningsprocessen tager tre måneder – ideelt set

Når man som ansøger har udfyldt og indsendt diverse blanketter, skal man regne med en behandlingstid på tre måneder. Dét i hvert fald hvis man indsender alle de nødvendige oplysninger i første hug.

”Først og fremmest skal man betale gebyret (de cirka 285.000 kroner for én ansøgning og cirka 400.000 kroner for to ansøgninger, red.). Herefter gennemgår vi materialet. I den proces kan vi godt synes, at der mangler noget fra ansøgeren, hvorfor vi så går ind og beder om at få fyldt hullerne ud.”

”Får vi alt det nødvendige til at begynde med, hedder det sig, at der som udgangspunkt er en sagsbehandlingstid på tre måneder. Det kan som nævnt tage længere tid, hvis vi ikke er tilfredse med det oprindelige tilsendte materiale.” 

”Tiden er desuden næsten den samme, om det er for én eller to ansøgninger. Dog bruger Spillemyndigheden flere timer på at behandle en dobbelt ansøgning, hvilket også er afspejlet i gebyret.” 

Har I afvist nogen efter at have behandlet deres ansøgning?

”Nej, det har vi faktisk ikke. Vi har dog haft situationer, hvor vi har haft en længere dialog med ansøger, fordi de ikke har været i stand til at levere det ønskede materiale. Her har de så selv trukket sig, men vi har ikke afvist en ansøgning som sådan, nej. Så skal der i hvert fald være en sag, som jeg ikke lige kan huske.” 

Jeg går ud fra, du hverken kan, må eller vil sætte navn på nogle af dem, der har trukket sig?

”Nej, fuldstændig rigtigt. Det kan jeg ikke.”

Er der forskel på ansøgningerne til online væddemål og onlinekasino?

”Det er der sådan set ikke. Der kan være lidt i forhold til de spilsystemer, de har, men som udgangspunkt er der ikke den store forskel.” 

Hvad skal man gøre for at få fornyet sin tilladelse?

”Når vi nærmer os slutningen på en tilladelse, skriver vi til firmaet, at nu skal de sende materiale ind igen. Fornyelsen går lidt nemmere end den første ansøgning, fordi nu kender vi jo selskaberne, og selskaberne kender i større grad vores krav. Vi skal stadig have noget materiale, men ikke lige så meget. Og prisen er lidt lavere.” 

Må du oplyse, hvornår de forskellige spiludbyderes tilladelser udløber?

”Nej, det oplyser vi ikke. Det er fortroligt.”

”Vi kan desuden havne i situationer, hvor vi giver en tilladelse, der er mindre end fem år. Det kan ske, hvis vi vurderer, at den økonomiske vurdering ikke er helt lige i øjet. Eller andre ting, hvor vi synes, der mangler noget. I langt de fleste tilfælde får de dog fem år. Vi har nok kun haft en håndfuld udbydere, vi har givet en begrænset tilladelse, når det kommer til selve tidsperioden.”

Gælder det for nogle af de nuværende udbydere med spilletilladelse?

”Det kan jeg ikke sige noget om.”

Er det så tre år, de får, eller hvad?

”Nej, det er typisk enten ét eller fem år, vi har givet, men det beror på en konkret vurdering. Hvis de får ét år, vurderer vi så efter det første år, om det hele er foregået, som det skal. I så fald får de en ny tilladelse.”

Man skal stadig betale fuld pris, selvom man kun får ét år?

”Ja, for selve ansøgningsprocessen er den samme.”

Rimelig gnidningsfri ansøgningsproces

Som tidligere medarbejder i Spillemyndigheden havde Jan Fritzen ikke den store kattepine med at forstå og udfylde selve ansøgningsblanketterne. 

”Jeg synes, at selve ansøgningsblanketten, som også kaldes for den økonomiske del, er forholdsvis nem at læse op på. Ligeledes tillæg B, som er det tekniske tillæg. Og så er der det, der hedder tillæg A, som er de personlige tillæg, der skal afleveres for direktører, bestyrelsesmedlemmer og folk, der ejer ti procent eller mere. Det er også det, man kalder for den juridiske del.” 

”Det var i hvert fald ikke her (tillæg A og B og ansøgningsblanketten, red.), vi havde udfordringerne. Det er forholdsvis læsbart og nemt at udfylde.”

Hvor omfattende er det at udfylde blanketterne? Hvor lang tid tager det?

”Selve blanketten er jo 25 punkter. Det tager en time, vil jeg gætte på. Herefter kommer bilagene så til sidst. Du skal vedlægge 50 bilag til dem om regler og procedurer. Det er ikke noget, du bare lige gør. Det er en lidt længerevarende proces.” 

”Der brugte vi i hvert fald nok en måned på at skrive det om, skrive det frem og  skrive det tilbage igen. Det er blandt andet det, der er det svære ved en nystartet virksomhed som vores: Vi havde jo ikke procedurerne i brug, da vi lavede ansøgningen.” 

”Vi skulle beskrive nogle procedurer, som vi sådan set ikke brugte endnu. Jeg vil ikke sige, det var en udelukkende teoretisk øvelse, men når man ikke rigtig har brugt dem endnu, kan det være svært at beskrive dem. Det tror jeg, vi brugte omkring en måned på. Det er altid nemt at skrive noget ned, men man skal også lige tænke på, hvordan man bruger det i virkeligheden.”

Hvilke procedurer drejer det sig blandt andet om?

”Det er ting som risikostyringsmodeller, foranstaltninger i forbindelse med hvidvaskning af penge og andet. Det er som sådan til at forholde sig til, men det tager noget tid at udarbejde de procedurer. I sidste ende er der blot tale om, at man fra Spillemyndigheden skal se, at vi kan leve op til de lovmæssige krav, der er på området.”

”Jeg vil dog sige, at en stor del af det vil man som ansvarlig virksomhed alligevel have ført ud i livet til brug og gavn for virksomhedens drift.”

Hvor lang tid tog det at få licensen? Skulle I indsende materiale ad flere omgange (Jan Madsen, repræsentant for Spillemyndigheden, forklarede i gårsdagens artikel, at ansøger nogle gange bliver bedt om at sende mere fyldestgørende materiale end det først tilsendte af slagsen, red.)?

”Vi sendte ansøgningen ind i april (2019, red.) og havde tilladelsen i begyndelsen af september (2019, red.), mener jeg. Det var en lidt længere periode end normalt, men vi havde nogle problemer, vi ikke kunne klandres for. Som ansøger skal du levere nogle testdata på dine spildata til Spillemyndigheden. Vi havde faktisk indleveret disse data via en af vores underleverandører, men på en eller anden måde gik de tabt i Spillemyndighedens system.”

”Spillemyndigheden kunne i hvert fald ikke åbne de mapper. Om det skyldtes, de ikke havde været rigtig kodet, eller om der var gået noget galt i Spillemyndighedens system, det var der ingen, der kunne finde ud af.” 

”Det endte med, vi skulle sende dataene ind igen, og det blev alt i alt en smule udfordrende. Det hjalp heller ikke på det hele, at vi løb ind i sommerferien, hvilket vanskeliggjorde samarbejdet mellem de forskellige aktører.” 

Desværre for Jan Fritzen var problemerne med dataene ikke de eneste forsinkelser, de oplevede i ansøgningsprocessen.

”Der var faktisk også lidt forsinkelse på den økonomiske rapport. Det havde sådan set ikke noget med os at gøre. Spillemyndigheden går ud i byen og henter de økonomiske rapporter hos et revisionshus (PWC, red.). I vores tilfælde var vi bare lidt uheldige med, at de var ved at køre et nyt system og en ny procedure ind for, hvordan materialet blev sendt imellem dem. Det betød i hvert fald, at det tog lidt ekstra tid. Det havde dog ikke noget med vores rapport at gøre. Den var anmærkningsfri.”

Spillemyndigheden siger, det tager cirka tre måneder, hvis de får alle de påkrævede oplysninger første gang. 

”Jeg vil sige: Om du tager en lille udbyder som os eller en stor udbyder, så er det meget få, der rammer plet i første forsøg. I den ideelle verden kan det godt lade sig gøre med tre måneder, ja. Men jeg synes egentlig, det var en fornuftig nok tid, vi præsterede.”

”Vi havde sådan set alt på plads forholdsvis hurtigt. Det vigtigste for os var at få identificeret, hvad problemerne var. Lige så snart det var gjort, var det nemmere at forholde sig til.” 

NemID var en udfordring 

Som nævnt var der af forskellige årsager en smule problemer og forsinkelser forbundet med ansøgningsprocessen. Det var imidlertid ikke her, at de virkelige udfordringer var. Det var snarere hos de lidt mere tekniske elementer udenfor papirarbejdet, forklarer Jan Fritzen. 

”Jeg synes, at udfordringerne lå i det med integrationerne. Man skal blandt andet have NemID, CPR-register og lignende systemer. De ting skal nogle gange fungere sammen.”

”Det at få NemID gennem Nets (udbyderen af NemID, red.) er ganske besværlig at have med at gøre. Når man, som vi gør det, bruger en platformoperatør, der ikke ligger i Danmark, er der visse udfordringer. Du kan for eksempel ikke ringe til Nets. Det er heller ikke muligt at skype eller livechatte med dem. Du kan ingenting.” 

”Det var klart en af de større udfordringer at få de her ting igennem og få de forskellige elementer til at spille sammen.”

Så det med Nets og NemID det er noget, I skulle bøvle med ved siden af selve ansøgningen?

”Ja, det er ikke noget, Spillemyndigheden har noget med at gøre. Og NemID er jo de eneste i Danmark, der har det påkrævede sikkerhedsniveau til vores branche. Derfor var der ingen vej udenom dem.” 

”Ved siden af det skal man have en tredjepartsverifikation af hver spiller. Det vil sige, at det ikke er nok bare at få verificeret ham med NemID. Denne tredjepartsverifikation kan opnås via blandt andet CPR-services. Det skal så kun bruges ved selve kontooprettelsen. NemID er i spil hver gang, medmindre du logger på via mobilen.” 

”Intet er gratis”

Nu søgte I jo tilladelse til både væddemål og onlinekasino. Hvilke udgifter har I haft udover de cirka 400.000 kroner til selve tilladelserne? 

”Det er klart, at hele spilsystemet også skal være certificeret efter Spillemyndighedens certificeringskrav. Det er ikke Spillemyndigheden, der gør det rent praktisk. Her kommer der en tredjepart ind i billedet. Og det giver sig selv, at der er flere udgifter, når du både har kasino og væddemål, for så er der flere spil, der skal verificeres.” 

”Men helt generelt udover de 400.000 er der jo masser af udgifter. Det er ikke gratis at få leveret data, og det er ikke gratis at få godkendt platformen. Der er masser af udgifter. Intet er gratis.”

”Du skal også finde en bank, der vil have dig. Det er sådan set ligegyldigt, om du står med en licens i hånden fra Spillemyndigheden, hvis du ikke har en bank.” 

Hvis vi skal prøve at få et konkret tal på bordet: Inklusive de 400.000 kroner til de to licensansøgninger, hvor meget koster det så cirka at starte en bookmaker- og onlinekasinovirksomhed op i Danmark?

”Det er svært at sige. Hvis du starter som helt ny, er der en masse engangsudgifter. Og der en masse økonomi, der ligger gemt i at sikre sig, man er økonomisk solvent, når spillerne kommer ind. For man kan jo ikke regne med, at de alle går ind og taber penge fra dag ét af.” 

”Men rene etableringsudgifter …. Folk er jo nødt til at være fuldtidsansatte fra begyndelsen af, for du har ikke tid til at gøre det som et bijob. I rene etableringsudgifter ligger vi et sted mellem tre og fem millioner kroner. Det er et slag på tasken, skal det lige siges. Jeg har ikke en oversigt over det lige her.” 

”Det er dog noget, jeg vil mene, der kan svinge meget fra virksomhed til virksomhed. Det kommer an på, hvilket set-up og hvilke spil du udbyder. Nogle af de helt store spiludbydere vil måske sige, at det koster minimum 30 millioner kroner at gøre sig klar til at etablere sig.” 

”Fornuftig, men udfordrende proces”

Nu har vi været inde på lidt af det hele, så jeg synes, vi lige skal prøve at opsummere jeres forløb helt kort. Hvilken af de tre dele (økonomisk, juridisk og teknisk, red.) ved ansøgningen fandt i lettest/sværest og hvorfor?

”Den økonomiske del går simpelthen ud på at udlevere virksomhedens økonomi. Den synes jeg ikke var svær. Den sendte vi af sted, og så ventede vi på, vi fik den godkendt. Men har du ikke økonomien i orden, så er den selvfølgelig svær. Det siger sig selv.”

”Den juridiske del var langt hen ad vejen også meget medgørlig.”

”Jeg vil nok sige, at den tekniske del var den mest udfordrende. Det er der ingen tvivl om. Mest af alt fordi du skal have alle de her parter til at spille sammen rundt omkring dig: certificeringshuse, levering af data-huse, Spillemyndigheden, du skal kobles op på ROFUS’ system og så videre. Der var mange aktører inde over her, så det var til tider en svær balancegang.”

”De andre to dele (den økonomiske og den juridiske, red.) var vi sådan set meget selv herre over i forhold til at kommunikere med Spillemyndigheden.” 

Hvordan oplevede I generelt ansøgningsprocessen? Ligetil? Besværlig? 

”Generelt oplevede jeg ansøgningsprocessen som en god dialog mellem os og Spillemyndigheden. Alt i alt fandt jeg det ikke besværligt. Det hjalp jo nok også på det, at jeg har erfaring fra den anden side af  bordet. Det har uden tvivl hjulpet på situationen. Jeg kunne godt forestille mig, at det for andre måske vil virke lidt mere udfordrende at forstå, hvad der efterspørges af materiale fra Spillemyndighedens side.”

Hos Spillemyndigheden har fået ryddet ud i de værste børnesygdomme angående ansøgningsprocedurerne. 

”Jeg synes egentlig, at metodikken omkring, hvordan det er blevet bygget op, er blevet overskuelig. Også når man kommer som ny og uvidende. Det har førhen været værre. Man fik heldigvis ryddet op i det efter de første par ansøgningsrunder. Spillemyndigheden var jo også ny engang, og her skulle man også lige erfare sig nogle ting.” 

”Alt i alt synes jeg, at processen har været fornuftig, men også udfordrende. Sådan skal det også være, når man får en tilladelse på et så kontrolleret eller sensitivt marked, som spillemarkedet nu er. Det må ikke blive a walk in the park at få tilladelse til det.