Tabt
Tips & Spilforslag
Tyskland - Spanien: 1
Spiltip af Jens Bøye
den
26 kommentarer
2 visninger
0
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 31-31-38%
- Betvalue
- 2108,5%
- Spilbar ned til odds
- 3,23
- Rigtig/forkert
Betting tip
Opdatering: Ballack er tvivlsom pga en lægskade der gjorde ham ude af stand til at træne fredag og lørdag. Det tyske fodboldforbund meddeler at beslutningen, om han skal starte mod Spanien eller ej, først tages kort før kampstart. Hvis den tyske anfører mangler, er det en markant svækkelse. Hans afløser som central offensivmand bliver i givet fald enten Schweinsteiger eller Borowski, ifølge træner Löw. Hvis Ballack mangler, påvirker det chancevurderingen. Den vil i givet fald nok være 27-32-41.
Hvem bliver Europamester: Tyskland for fjerde eller Spanien for anden gang? Indsatsen ved slutrunden i Østrig/Schweiz peger på spanierne. Tyskland har spillet to gode kampe, tre dårlige. Mens spanierne har været ok i een kamp og gode i fire. Senest i semifinalen hvor russerne fik stryg, mens Tyskland var i store problemer mod et b-hold fra Tyrkiet.
Men så enkelt er det næppe. Det tyske hold besidder nogle styrker der KAN gøre ondt på Spanien: En fysisk stærk og aggressiv midtbane og et formidabelt luftspil. Og hvis målmand Lehmann kan afholde sig fra drops, så har tyskerne et solidt forsvar; bedre end Ruslands fx.
Spanien mangler Villa, og savnet af turneringens topscorer er naturligvis en svækkelse. Man kan dog stadig mønstre et fremragende mandskab, og favoritværdigheden i denne kamp er fortjent. Det spanske hold er modnet betragteligt, er ikke længere den evige underachiever og har virkelig imponeret ved denne slutrunde. Man har således en mere varieret offensiv og en mere solid defensiv end Portugal, Tysklands kvartfinalemodstander.
Men bookmakerne (og flertallet af booking-kunderne) overdriver tiltroen til Aragones og co. Tyskerne har bestemt en ok chance. Og i øvrigt bekommer det nok tyskerne vel at være underhunde; som de var i den velspillede kvartfinale mod Portugal. I semifinalen var Tyskland storfavorit mod Tyrkiet og leverede en nervøs indsats.
Så vidt jeg kan se, ligger værdien i et sats på tysk sejr i ordinær kamp. Det er ikke det mest sandsynlige udfald (Spanien har ikke tabt en landskamp siden 2006), men vildt urealistisk er det ikke. Og oddset er fint.
Man kunne også tage et lidt mere forsigtigt spil. 1X eller Tyskland som EM-vinder. Men i en eventuel straffesparksfinale står spanierne nok med de bedste kort. Lehmann er god til at snuppe straffespark, men Casillas nok en tand bedre. Og antallet af dygtige spanske straffesparksskytter er nok en smule højere end hos Tyskland (omend i hvert fald Ballack, Klose, Podolski, Schweinsteiger umiddelbart ligner folk der sjældent misser). Desuden har Spanien jo allerede een straffesparkskonkurrence under bæltet i denne turnering (mod Italien).
Bemærk at denne analyse er meget lang. Hvis det kniber med tiden/tålmodigheden, kan man navigere via de fremhævede afsnitsoverskrifter og fx hoppe frem til trupnyt og forventede opstillinger.
Analysens indhold:
Odds, inklusive over/under
Match-ups
Gennemgang af de to lande, først Tyskland (herunder trupnyt), så Spanien (herunder trupnyt).
Indbyrdes opgør og lidt historie
Odds (lørdag kl. 00:45)
1: 3,5 Paddy Power, 3,4 Bet365, Stan James
X: 3,25 Bwin
2: 2,4 Expekt, Nordicbet
Asian 0 (indskud tilbage ved uafgjort). Ettal: 2,3 Centrebet
1X: 1,62 Diverse
Over/Under
Man kunne være fristet til at satse på en målrig kamp til et temmelig højt odds. Spanien har immervæk scoret 11 mål i fem EM-kampe, Tyskland 10. Og der kunne såmænd godt være mål i fx luftspil-misforholdet mellem de høje tyskere og små spaniere. Men Spanien har altså kun indkasseret to mål (tyskerne har til gengæld indkasseret seks, heraf fire i kvart- og semifinale, men begge mål mod Tyrkiet kom via fejl af målmand Lehmann, og han dropper næppe to gange igen). Og dette er altså en finale; den slags er typisk præget af ekstra forsigtigt spil fra begge parter. Siden Vesttyskland 2-1-sejr over Belgien i 1980, er alle EM-finaler (seks styk) gået under 2,5 mål i ordinær kamp.
Chancevurdering over/under 2,5 mål: 43-57
Odds (lørdag kl. 00:45)
Over: 2,25 Diverse
Under: 1,69 Wauwbet
Match-ups
De spanske fløje vs. de tyske backs
Spansk fordel. Iniesta og Silva er teknisk dygtige, hurtige og varierer deres spil godt. Friedrich og Lahm er solide defensivt, men kan snøres, og tyskerne vil så være afhængige af at opbakningen er på plads, fra midterforsvaret og den defensive midtbane. Til gengæld kan især Lahm så give Iniesta (og Silva når spanierne skifter side) med sin offensive styrke. Iniesta skal nok bruge en del energi på at inddæmme den dynamiske tysker.
De tyske fløje vs. de spanske backs
Tysk fordel. Capdevila er ikke verdens bedste back og kan godt få problemer mod Schweinsteiger hvis denne er i hopla, og det har han været i de seneste to kampe hvor han har fået lov til at starte inde.. I den anden side er Ramos knalddygtig, men den tyske venstreside med Podolski og Lahm er temmelig skræmmende.
Midtbane vs. midtbane
Teknisk har spanierne en fordel, men det er nu ikke fordi Ballack og co. ikke kan spille bold. Og fysisk er tyskerne klart stærkest. For tyskerne handler det om – som Beckenbauer siger det – "keinen Raum zu geben". Hele tiden lukke af og sørge for at give så lidt plads som muligt til Xavi og Fabregas. Løbestyrke og dynamik har tyskerne i rigt mål. og det meldes også fra den tyske lejr at man vil være aggressiv når spanierne har bolden. Samtidig med at man, når man selv har bolden, vil passe på at man ikke oversatser.
Helt kan tyskerne dog nok næppe lukke ned for den spanske kreativitet.
Men omvendt får Senna det nok også svært som bølgebryder. Mod Rusland handlede det primært om at lukke ned for Arshavin. Mod tyskerne får han kam til sit manglende hår mod fysisk stærke Ballack og de hurtige og pågående fløje.
Hurtighed
Det tyske forsvar er, fraset Lahm, ikke særligt hurtigt. Og spaniernes små og kvikke spillere vil sikkert prøve at skabe mand-til-mand-løbedueller, især ved at stikke bolden i dybden til Torres. Hvad Mertesacker og Metzelder mangler i speed, har de i overblik og evne til at time deres indgreb, men det kan blive svært at klapse alle de irriterende spanske insekter der summer omkring dem.
Luftstyrke
Umiddelbart ligner det på dét punkt en kamp mellem mænd og drenge. Det tyske midterforsvar er næsten 4 meter højt, og fremme er Ballack og Klose uhyre gode i hovedspillet. Til spaniernes ros skal det siges at de lukkede ned for Toni (ganske vist også svag ved dette EM) mod Italien. Men de har altså vist svaghedstegn i luftspillet, og tyskerne synes at være i et humør hvor den slags udnyttes.
TYSKLAND
Læs EM-optaktsartiklen om det tyske hold: http://www.betxpert.com/euro08/teams.asp?id=15
Gruppespillet
Tyskland lagde ud med en sikker 2-0-sejr over fantasiløse Polen. Men derefter blev man afstraffet af et teknisk og taktisk stærkt kroatisk hold og tabte 2-1. Og den sidste gruppekamp blev ganske vist vundet 1-0, men det var via en usikker indsats mod et primitivt men velkæmpende østrigsk mandskab.
Så ændrede Joachim Löw strategien. Væk fra 4-4-2. Gomes spillede elendigt som Kloses makker i angrebet, og der var for lidt kreativitet på midtbanen. I stedet skulle der spilles 4-2-3-1. Schweinsteiger ind på højrekanten i stedet for anonyme Fritz, og Ballack frem som central kreatør.
Kvartfinale
Og ændringerne bar frugt: Tyskland var underhund, men sled simpelthen silken af Ronaldo og Portugal. Der var aldrig tvivl om sejren (selv om Portugal fik reduceret til 2-3 i en desperat afslutning) i en kamp hvor der blev lukket effektivt af for det portugisiske fløjspil, og hvor tyskerne fysisk og gejstmæssigt var klart de stærkeste.
Semifinale
Så kom kampen mod et tyrkisk hold der var markant svækket af karantæner og skader (man manglede i hvert fald seks stamspillere); og de fleste forventede at Tyskland ville vinde komfortabelt. Men nej. Hvis nogen var bedst i en forestilling der var præget af boldtab, dårlig opdækning og målmandsdrop, så var det faktisk det tyrkiske b-hold. Tyrkerne var fandenivoldske og modige, mens tyskerne var nervøse og usammenhængende. At Lehmann droppede to gange, først da han fumlede et blødt spark ind over stregen, og til sidst da han undlod at lukke af ved forreste stolpe, øgede kun indtrykket af en tysk offday. Heldigvis for tyskerne var Rüstü i den anden ende også med på dropperiet; han kom således på mellemhånd ved Kloses mål til 2-1. Og så skulle tyskerne ellers prise sig lykkelige for to spillere: Schweinsteiger der igen leverede en god indsats og et mål. Og venstreback Lahm der kort efter at være blevet snøret som et barn ved den tyrkiske udligning i 85. minut (som han dermed bar skylden for sammen med Lehmann), revancherede sig ved at spille 1-2 og levere et energisk sejrsmål. En mand som Ballack spillede gudsjammerligt.
Alt i alt
Tyskland mod Portugal og mod Tyrkiet var som dag og nat. Et mønster ser ud til være at det tyske hold var underhund mod portugiserne, favorit mod tyrkerne. Rollen som favorit ser ikke ud til at bekomme tyskerne vel.
Hvis man tager favorit/underhund-elementet med i beregningen, må man sige at det tyske hold har forbedret sig kraftigt i forhold til det indledende gruppespil. 4-2-3-1 er mere effektivt. Ballack og Schweinsteiger har gjort den offensive midtbane mere slagkraftig og målfarlig. Og Podolski der også gjorde det godt i gruppespillet, er stadig farlig til venstre. Klose har ikke fået det helt store ud af det i front, men lugter muligvis blod nu efter sit (lidt heldige) mål mod Tyrkiet.
På midtbanen kan man i finalen bruge Frings der var ude mod Portugal pga et brækket ribben (fik anden halvleg mod Tyrkiet), og det ligner en klar forstærkning. Rolfes gjorde det godt mod Portugal, men skidt mod Tyrkiet, og Frings' rutine er god at have i en finale.
I forsvaret har det hjulpet at Lahm er kommet over på venstrebacken. Det kan godt være at han selv foretrækker at spille til højre, men han er altså bedst til venstre, i hvert fald hvad det offensive angår. Det viste han ved VM-06, og det viser han nu. Mens Friedrich der startede slutrunden på bænken, gør det solidt til højre.
Midterforsvaret har gjort det bedre end jeg havde forventet. Hverken Mertesacker eller Metzelder har spillet synderligt meget i den forgangne sæson, men de har ikke desto mindre udgjort et stærkt makkerpar (der leder tanken hen på deres flotte indsats ved VM-06). Uhyre luftstærke, men de timer også deres jord-indgreb godt.
Svagheden i forsvaret har helt klart været keeper Jens Lehmann. Den 38-årige hidsigprop kan skrige til han bliver blå i hovedet; over the hill ER han. Han udstråler slet ikke samme sikkerhed som ved VM-06, og to drops mod Tyrkiet må have givet en søvnløs nat eller to. Omvendt var han god mod Portugal, så det er ikke fordi han totalt har mistet grebet.
Tyskland har i øvrigt haft en dag ekstra at restituere i ovenpå semifinalerne; holdet spillede onsdag, mens Spanien først var i kamp torsdag. Man kan så diskutere om det er en fordel eller ej. Lehmann mente efter kampen mod Tyrkiet at den lange pause siden kvartfinalen (seks dage) havde været en ulempe; det havde ødelagt rytmen. Omvendt mente Ballack at man i høj grad havde brug for en puster efter Tyrkiet-kampen.
Trupnyt for Tyskland
I skrivende stund skulle alle mand være klar (dog lidt tvivl om midtbanemand Rolfes der har en øjenbrynsskade).
Også den defensive midtbanemand Frings der stod over mod Portugal med et brækket ribben. Han spillede anden halvleg mod Tyrkiet og mærkede ingen smerter. Jeg forventer at han får en startplads i stedet for Rolfes.
Jeg forventer at man fortsætter med 4-2-3-1-opstillingen; den har vist sig at fungere klart bedre end 4-4-2. Ballack har mere offensiv frihed, og Schweinsteiger og Podolski er begge knalddygtige kantspillere. Gode til at gå til baglinjen og slå den indover, men også til at søge ind i feltet og afslutte.
Bud på tysk opstilling
Klose
Podolski – Ballack - Schweinsteiger
Hitzelsperger - Frings
Lahm – Mertesacker - Metzelder - Friedrich
Lehmann
SPANIEN
Læs EM-optaktsartiklen om det spanske hold: http://www.betxpert.com/euro08/teams.asp?id=11
Gruppespillet
Det blev 4-1 over et russisk mandskab der blev straffet for en elendig defensiv. Og det blev til en fortjent 2-1-sejr over et godt kæmpende, men noget begrænset svensk hold (efter at Zlatan måtte udgå havde svenskerne offensivt meget lidt at byde på). Man skulle ganske vist ind i overtiden før Villa fik sat sejrsmålet ind, men skidt med det.
I den sidste betydningsløse gruppekamp mod Grækenland vandt Spanien også, 2-1, selv om man stillede med 11 reserver.
Villa var den store profil i gruppespillet, med 4 mål. Men Torres gjorde det også godt, scorede selv mod Sverige og lagde op til det første mål mod Rusland. Og ditto med den øvrige offensiv.
Kvartfinale
Spanierne kvalificerede sig til semifinalen ved at besejre Italien i en spændende straffesparkskonkurrence. Kampen forud havde derimod været drønkedelig, stort set blottet for chancer og for vovemod fra begge parter. Logisk nok: 0-0. Og dermed viste spanierne, Aragones og spillerne, at de havde lært noget af oplevelsen ved VM-06. Dengang sprudlede holdet i den indledende pulje – og forsøgte så også at spille offensivt i ottendedelsfinalen, men blev straffet et klogt fransk hold (og af Zidanes geni). Ved EM i Østrig/Schweiz imponerede Villa og co. også i gruppespillet – men mod Italien trak man håndbremsen. Ganske vist fortsatte man med en 4-4-2, som i gruppekampene, dv.s med både Villa og Torres på banen, men spillestilen var vældigt forsigtig; det var således sjældent at de to backs støttede offensiven.
Kedeligt, men effektivt. For Italien uden Pirlo var praktisk talt impotent. Nul kreativitet på midtbanen, kun fight fra Ambrosini, De Rossi og co. Fremme lavede Cassano et par fikse ting, men til ingen verdens nyttte. Og den ellers så hovedstødsstærke Toni formåede aldrig rigtigt at lægge pres på de små spaniere, heller ikke i luften. Han gjorde sig faktisk mest bemærket ved at ødelægge en stor chance for Grosso.
Af samme grund tøver jeg med at rose Spanien alt for meget for den defensive indsats mod Italien. For normalt burde de luftstærke italienere altså kunne udgøre en større fare end som så. Så spanierne var – ud over at stå stærkt – en smule heldige med Italiens elendighed.
Bortset fra det: En god og klog indsats. For uden Pirlo stod Italien bestemt ikke med de bedste kort på hånden før en straffesparkskonkurrence, og dermed virkede det fornuftigt nok at Spanien gengældte bluffet og lod kampen køre til ende uden de større benspjæt.
Semifinale
I 3-0-sejren over russerne var spanierne tilbage i mål-humør. Generelt en virkelig flot indsats. Senna og den øvrige defensiv havde godt styr på ellers så farlige Arshavin, og fremme lod offensiven sig ikke gå på af at miste topscorer Villa 10 minutter før pausen. Ind kom Fabregas og leverede strålende spil med to fine oplæg. Og angrebet viste sin bredde; det sidste mål blev nemlig sat ind af reserven Daniel Güiza.
Man kan sige at russerne var en skygge af sig selv i forhold til hvad de viste i de foregående kampe, mod Sverige og Holland, men det skyldes jo nok til dels spanierne hvis taktik efter eget udsagn var at beholde bolden så meget som muligt, lade russerne løbe sig trætte og så slå til. Samtidig var Spanien dog måske nok en smule heldig med at Arshavin ikke lige var i hopla på dagen; ellers kunne der måske være blevet mere kamp om det.
Alt i alt
Offensivt har det set strålende ud, bortset fra den forsigtige forestilling mod Italien. Fremme har Torres og Villa (indtil dennes skade) været evige farer med deres dybdeløb og speed. Uhyggeligt giftige, især Villa. Bagved har Silva og Iniesta skiftet side efter behag og bidraget til løjerne sammen med Xavis kølige hjerne. Muskelmanden på midtbanen er Senna, og han har ydet en flot indsats.
Fabregas har haft nogle yderst fine indhop.
Defensivt har man også gjort det temmelig godt (bortset fra et halvdrop af Casillas mod Sverige), men som ventet været sårbar i luftspillet. Russerne scorede på hovedstød i den første kamp, og det gjorde grækerne også (det var dog mod et helt andet forsvar, men uanset hvem spanierne stiller med, er de relativt små). Sverige scorede også, dog med et spark (Zlatan snørede Sergio Ramos og derefter Casillas).
Mod Italien var der langt mellem luftblottelserne, men det syntes mere at hænge sammen med italienernes (Tonis, især) elendighed, end med egen styrke. Mod Rusland holdt man målet rent, men der BLEV givet chancer væk, bl.a. i luften (men Casillas var vågen inde på stregen). Men på den anden side: I hverken kvartfinalen eller semifinalen lukkede man mål ind, og som tilskuer imponeres man bl.a. af Puyol der har rejst sig ovenpå en skuffende Barcelona-sæson. Og af Casillas der bortset fra det svenske mål har gjort det fremragende.
Styrken ved det spanske spil er den varierede og lynhurtige offensiv. Midtbanen råder ikke over deciderede fløje, men alle er fremragende boldspillere der samtidigt er målfarlige og gode til at løbe i hullerne. Svagheden er fysikken og luftspillet. Men indtil videre er det lykkedes Puyol og co. at minimere problemet så nogenlunde; dog især pga Casillas hurtige reaktioner på stregen.
Trupnyt for Spanien
Mangler: David Villa
Slutrundens topscorer David Villa misser (efter al sandsynlighed) finalen pga den muskelskade han pådrog sig tidligt i kampen mod Rusland. En klar svækkelse selv om Spanien også spillede godt uden ham.
Hvad så nu: Vil Aragones fortsætte med slutrundens 4-1-3-2, blot med Güiza i stedet for Villa eller vil han gå tilbage til kvalifikationens 4-1-4-1, dvs med Fabregas på midtbanen ved siden af Xavi? Eller... vil han mon gøre som i semifinalen hvor Fabregas kom ind i stedet for Villa, og hvor man derefter spillede 4-1-3-1-1 med Fabregas som hængende angriber. En uvant rolle, men han gjorde det flot.
Jeg tror efterhånden Fabregas må have tilkæmpet sig en startplads; nu hvor Villa er ude, bør det være svaret. Om det så bliver en 4-1-4-1 eller 4-1-3-1, det er svært at gisne om.
Bud på spansk opstilling
Torres
Silva – Fabregas - Xavi – Iniesta
Senna
Capdevila – Puyol – Marchena - Ramos
Casillas
Historie og indbyrdes
Tyskland har vundet EM 3 gange, i 1972, 1980 og 1996; de første to gange som Vesttyskland. Dertil kommer to tabte finaler, i 1976 og 1992, til Tjekkoslovakiet og Danmark (huttelihut!).
Spanien vandt EM på hjemmebane i 1964 og tabte finalen i 1984 til Frankrig. Efter at have slået Danmark i semifinalen, i øvrigt (røvtur; bogstaveligt talt; Preben Elkjær brænder det afgørende straffespark og sjosker nedbøjet væk med et par shorts der i kampens hede har fået revet hul i bagpartiet)
Tyskland og Spanien har ikke mødt hinanden siden 2003, i en venskabskamp som Spanien vandt med 3-1. Samlet har de spillet 19 kampe mod hinanden: 8-6-5 i tysk favør. I VM- og EM-slutunder siger statistikken 3-1-1.
Andet:
Spanien har spillet 21 landskampe i træk uden at tabe. Det sidste nederlag kom i november 2006 hvor man tabte en træningskamp til Rumænien. Samme år tabte man desuden EM-kvalifikationskampe til Sverige og Nordirland (og man havde desuden tabt VM-ottendedelsfinalen til Frankrig).
Tyskland tabte kun een kamp i 2006 (ud af 17); en venskabskamp mod Italien (man blev slået ud af samme land ved VM, men det var via forlænget spilletid). I 2007 tabte man to, en træningskamp til Danmark (men tyskerne stillede med et b-hold) og en EM-kvalifikationskamp til Tjekkiet (men da var tyskerne sikre på kvalifikation). I år har man kun tabt een kamp: Til Kroatien ved denne slutrunde.
Brugerprofil
Bruger
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar