Tyskland - Italien: X

Tysk Willen zum Kampf mod italiensk Catenaccio furbissimo.
Helt åbent opgør – dagsformen vil blive afgørende, og jeg kan nemt forestille mig dette opgør gå mindst i forlængelse.


TYSKLAND var et pænt stykke nede i den argentinske sæk da Klose med 10 minutter igen dukkede op, og med en argentiner hængende på ryggen pandede sit 5. VM-mål i nettet, og dermed udlignede til 1-1 i kvartfinalen.

Uafgjort var et fortjent resultat, selvom Argentina i 70-75 minutter havde klart mest spil (uden dog på nogen måde at være farlige). For når man i de sidste 20 minutter kun vil forsvare sin spinkle føring ja så be´r man næsten selv om det, jeg vil kalde det decideret fejlslagen taktik, og Pekerman har da i øvrigt også taget konsekvensen af det og er nu fortid.

Kvartfinalen måtte afgøres i straffespark, og her viste tyskerne klart det mentale overtag, og egentlig er det jo lidt synd, at et sådant gigant-opgør skal afgøres på Reine Nerfensache.
Det blev aldrig en flot og velspillet kamp, men holdene var så jævnbyrdige, at det blev en kamp på fysik, psyke og taktik, hvilket bestemt også er fascinerende, og i hvert fald fik samtlige tilskuere og seere noget for pengene hvad angår dramatik og lidenskab, selvom kampen fik en lidt bitter eftersmag grundet de tumultagtige tilstande (slagsmål mellem spillere og hold-tilknyttede) der opstod umiddelbart efter kampen.

Tyskerne havde udholdenhed og var klare da det gjaldt, og i målmand Lehmann har man jo en ubetinget ”penalty killer”, Klinsi har set rigtigt ved at vælge ham frem for Kahn, generelt, – Lehmann har vel i nu 5 kampe kun lavet en enkelt flopser - der ikke kom til at koste.

Tyskland viste en høj grad af moral, blev ved og ved, selvom man konstant rendte i en mur, og da der blev slækket en anelse på presspillet fra Pekerman, så var man klar til at slå til.

Ny tysk taktik:
Det er værd at bemærke, at Tyskland mod Argentina gik væk fra den hidtidige offensive spillestil; man indledte kampen meget forsigtigt. Man kan så diskutere, om man gik for meget over i den anden grøft, men man fik i hvert fald demonstreret, at defensiven fungerer temmelig godt. Måske man ikke havde ønsket så klar sydamerikansk spildominans, men at man spillede afventende og med stor tålmodighed skal tilskrives taktikken, og ikke manglende evner i det offensive spil.

Tyskland er mere end Klinsmanns offensive stil. Der er nemlig også Joachim Löw at tage hensyn til –  assistenten er den stille mand i baggrunden, men tag ikke fejl af hans hans indflydelse (selv Klinsmann har offentligt erkendt, at Löw’s taktiske evner langt overgår hans)!

Ud over Ayalas mål efter hjørnespark kom Argentina til intet trods stor spilovervægt, og Riquelme blev i dén grad pakket ind, læs udraderet, af Torsten Frings, der i mine øjne burde ha’ været kåret til kampens spiller frem for Ballack.
Den eneste der kunne udfordre de bagerste tyske geledder var Tevez, der af Pekerman var udset til at drive gæk med den tyske højreback Friedrich, der umiddelbart fremstår som det svageste led af de 4 i bag.
Tevez var da også en evig uro, men Friedrich slap faktisk fornuftigt fra duellen, selvom han måtte tage ufine metoder i brug af og til, og indkasserede et fortjent gult kort for sine anstrengelser.
Og Hernan Crespo – var han med?

I den anden ende kom tyskerne ganske vist heller ikke rigtigt til noget – før anden halvdel af anden halvleg, hvor de vovede sig mere frem, samtidig med, at argentinerne bakkede (for meget). Men sådan er det i en kamp, hvor defensiverne er vel-indstillede og forsigtige; så har angrebene det svært.

Tyske muligheder for indtog i finalen:
Tyskland rider stadig på en bølge af medvind, selvtilliden må i hvert fald være i top, hvilket den da også er, og gejsten og lidenskaben er høj i den tyske trup.
Klinsmann har formået at få spillerne til at fungere som et hold, Die Junge Wilden er vokset med opgaverne, og så har de erfarne Leistungsträgere leveret varen, selvom Ballack måske stadig lige mangler det sidste i at være helt på toppen.
Tyskerne har spillet sig varme, de er blevet bedre og bedre for hver kamp, noget der er set før når vi taler slutrunder med tysk deltagelse, og så ved vi at de er farlige.

Jeg tror vi får et afventende tysk hold at se igen, man er udmærket klar over at man ikke skal spille naivt mod Italien – det vil koldt og kynisk blive afstraffet hvis man laver fejl på midten i det fremadrettede spil, så jeg tror næppe vi får tyskerne at se vildt offensivt satsende. Medmindre de er bagud til sidst...

Trupnyt:
Midtbanemand Torsten Frings, nok tyskernes bedste mand mod Argentina, var efter kampen indblandet i slagsmål med argentinerne (han skal have slået Julio Cruz) og får muligvis karantæne. Afløser Sebastian Kehl er en kompetent mand, men det ville helt klart være en svækkelse.

Frings, Podolski, Odonkor og Friedrich misser i øvrigt finalen/bronzekampen i tilfælde af et gult kort mod Italien.

OPDATERING: Frings blev mandag eftermiddag sat i skammekrogen af FIFA og er IKKE med mod Italien.

Forventet opstilling:
Lehmann – Friedrich, Mertesacker, Metzelder, Lahm – Kehl – Schweinsteiger, Schneider – Ballack – Podolski, Klose


ITALIEN har med forholdsvis enkle midler spillet sig i denne semifinale, og de enkle midler bliver der næppe lavet om på til dette opgør.
Spillestilen ligner noget vi har set før fra Squadra Azzurri, nemlig med hovedvægten lagt på at forsvare sig, en stram defensiv organisation skal bane vejen for italiensk triumf ved dette VM, og med den effektivitet de hidtil har optrådt, ja så er mulighederne der bestemt.

5 kampe er hidtil spillet, 4 sejre og en uafgjort er det blevet til, 9 mål (heraf 3 mod Ukraine) og kun 1 modscoring.
Det er ikke altid specielt seervenligt det Italien disker op med, jeg vil ligefrem kalde det kedeligt som oftest, men det er netop meningen med spillestilen. Som med tiden har medført 3 VM-titler, så hvorfor ændre ret meget på det?!

Det gør træner Lippi da formentlig heller ikke, skulle tyskerne komme blæsende fra start (det gør de dog næppe, at dømme ud fra Argentina-kampen) må man stå godt, og efterhånden som gassen siver ud af modstanderne skal man søge at slå til på de få muligheder der vil opstå.

I kvartfinalen mod Ukraine spillede Italien med større tempo og vilje end set tidl. i denne turnering, og sejren var fuldt fortjent og ikke et mål for stort.
Det hjalp selvfølgelig lidt at Zambrotta bragte sit hold foran allerede efter 6. minutter, svagt af den ukrainske målmand i øvrigt, for kommer Italien først foran, så er de eddermame ikke nemme at bide skeer med.
Defensivens mestre kan man vel næsten kalde dem i en sådan situation!
Det skal nu ikke forklejne den samlede indsats, der bestemt var til mere end godkendt, og Italien ligner et godt bud på en finaleplads.

Italienske muligheder for indtog i finalen:
Tyskerne skal holdes fra fadet, og så skal man udnytte en af de få muligheder der altid opstår.
Ganske enkelt.

Trupnyt:
Nesta ser ud til at være sandsynlig starter, efter at have stået over i de seneste to kampe pga en skade. Hans deltagelse afgøres dog først senere i dag (mandag). Hvis han ikke er klar, tages pladsen sandsynligvis af Materazzi, Han havde karantæne mod Ukraine, hvor Barzagli gjorde det ok, men Materazzis større rutine vil nok blive foretrukket mod Tyskland. Så gælder det bare om for Lippi at få banket ind i Marco, at han skal styre sit temperament og holde albuer og river tæt ind til kroppen.

OPDATERING, mandag aften: Nestas deltagelse beskrives som meget usandsynlig af La Gazzetta dello Sport.

På midtbanen er den fiffige højrekantsspiller Camoranesi også tvivlsom.

Spørgsmålet er hvilken taktik/formation Lippi vil vælge mod Tyskland. Indtil videre har man svinget mellem 4-4-2 (4-3-1-2) og 4-5-1 (4-4-1-1), alt efter modstanderen. Mod Ghana, USA og Australien (i ottendedelsfinalen) har man spillet med to angribere (Gilardino og Toni) og Totti liggende bagved. Mod Tjekkiet og mod Ukraine i kvartfinalen har man kun spillet med én angriber, og så med Totti som hængende støtte.

Hvad gør man mod Tyskland? I lyset af kampens vigtighed og i betragtning af den stærke tyske midtbane skulle det undre, hvis Lippi ikke vælger den forsigtige løsning. Og efter Tonis to mål mod Ukraine (endelig – ellers har det været et skidt VM for Serie A-topscoreren), ser han ud til at få tjansen som centerforward.

Der er dog en hage ved det – for hvis Camoranesi ikke bliver klar, kan Lippi tvinges til at stille med både Gilardino og Toni inde. Det vil dog næppe være i en offensiv 4-3-1-2-formation; mon ikke Gilardino så trækker ned til højre.

Ligesom Toni, trådte Il numero dieci, Totti, i karakter mod Ukraine, med to måloplæg. Og denne Totti-Toni-duo ser skarp og giftig ud. Men også temmelig alene.

Ganske vist er Pirlo med på midten, men han er så bundet af defensive opgaver, at hans åbenlyse kvaliteter ikke har ret store muligheder for at udfolde sig, så reelt spiller Italien kun med 2 deciderede offensive.
Man må så samtidig erkende, at samtlige italienske spillere, uanset hvor defensive de så end agerer, er farlige når de drister sig frem en gang imellem, senest viste Zambrotta sig netop i den rolle, og både Nesta (eller Materazzi (hovedstødsmål mod Australien) og især Cannavaro er ekstremt farlige ved dødbolde.

Grosso, Zambrotta og Gattuso misser finalen/bronzekampen i tilfælde at et gult kort mod Tyskland.

Forventet opstilling:
Buffon – Zambrotta, Materazzi, Cannavaro, Grosso – Gattuso – Camoranesi (Barone/Gilardino), Pirlo, Perrotta – Totti - Toni


Indbyrdes kampe:
De 2 mandskaber har, siden 1962, mødt hinanden 13 gange, 5-5-3, 16:12, i italiensk favør.
Heraf er dog kun de 6 betydningsfulde opgør, VM og EM, og her siger statistikken 1-5-0, 5:3, i italiensk favør.
Sidst Italien vandt var i VM-finalen 1982 i Spanien, hvor Altobellii, Rossi og Zoff drev gæk med Breitner og co. og vandt 3-1.
Siden dén kamp er alle betydningsfulde kampe altså endt uafgjort.
I starten af marts 2006 mødtes de 2 hold i Firenze, og tyskerne blev sendt hjem med en sæk på 4-1, efter katastrofalt spil, der kynisk blev udnyttet af Lippi’s tropper.
Dét man under dette VM har frygtet kunne ske, nemlig at den tyske taktik med det hurtige omstillingsspil ikke fungerede, og man bliver fanget i fremløbet og dermed er helt blottet bagtil, ja det skete faktisk i Firenze flere gange end de 4 mål fortæller, et totalt kollaps var det.
Det hører med til historien, at tyskerne langtfra stillede i stærkeste opstilling, men kampen må alligevel ha’ givet Klinsmann noget at tænke over.

Konklusion:
Et helt lige opgør, der nok vil blive afgjort på dagsform.
Tyskerne har de offensive kræfter der kan afgøre kampen, mens Italien råder over en defensiv der piller pynten af langt de fleste modstandere, og samtidig har en effektivitet i front der er kold og kynisk.

Det bliver formentlig en taktisk affære ala Tyskland-Argentina, jeg kan ikke forestille mig at tyskerne kaster sig hovedløst frem i jagten på det vigtige føringsmål, for træningskampen i Firenze tidl. på året viste med al tydelighed, hvor galt det kan gå for Die Klinsmänner hvis man ikke spiller med omtanke mod Italien – og jeg er sikker på at man ta’r den advarsel alvorligt.
Og Italien?
Tja, de vil nok spille som de plejer, tyskerne skal først og fremmest holdes væk fra Buffons mål, og så må man ellers se hvad det kan blive til offensivt.
Og som sagt skal mulighederne nok opstå efterhånden som kampen skrider frem, specielt hvis man kan afholde tyskerne fra scoring og de måske begynder at blive lidt frustrerede – SÅ er det Italien er farligst.
Kommer man selv foran skal der vel næsten ske små mirakler hvis ikke man kører en smal sejr hjem – Argentina var tæt på og viste på sin vis både hvordan det skulle gøres og hvordan det ikke skulle gøres mod tyskerne – Italien har lige de ekstra taktiske evner, læs Lippi, der kan fuldføre opgaven.

Hvorfor så ikke spille på Italien til odds 3.85 (24hPoker)?
Det er faktisk et fint spil, værdimæssigt.
Man skal bare have med, at Tyskland stadig rider på bølgen og vil blive bakket op af et euforisk publikum på Westfalen, der kræver Sieg.
Tyskerne har holdet og spillerne til at bringe sig i finalen, de har en udstråling og en vilje der virkelig kan føre dem langt – man giver aldrig op - og i Klose har man en skarpretter i verdensklasse.

Hvorfor så ikke spille på Tyskland til odds omkring 2.35 (Eurobet)?
Alt for lavt. Italien også har et hold der kan gå hele vejen, forsvaret er en tand stærkere end det tyske, de har en taktisk snu træner der nok vil indstille sit mandskab perfekt til opgaven, og de har spillere der enkeltvis kan afgøre en kamp.

Uafgjort
Oddset på en gang overtime er ikke højt, pt. omkring 3.10 hos Betway (og Betandwin) som det højeste, men det er for mig det mest sandsynlige resultat af dette opgør, og der er klart value i det stadigvæk.

Andre spilmuligheder kunne være under 2,5 mål, en taktisk affære i vente, hvilket odds da også klart afspejler, pt. er højeste 1.50 (bl.a. Nordicbet), hvilket lige er i underkanten til en anbefaling.
Over 2,5 mål præmieres med høje odds, Pinnacle er ude med 2.90, men en målrig kamp er temmelig usandsynlig.

Klose som anytime scorer er vel altid fristende, 5 mål i 5 kampe, højeste odds på dette 2.50, men Klose kommer altså i menneskehænder hos Nesta (Materazzi) og Cannavaro, og jeg synes ikke der er value i det, ikke nok i hvert fald.

Anbefalingen herfra er et X.

Alternative spil til fin værdi:
Italien til odds 3,85 hos 24hPoker
Asian handicap 0:0,5 (dvs reelt X2) til odds 1,72 hos Pinnacle
(24hPoker giver 1,71 for X2)