Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance
- 33%
- Betvalue
- 2107,3%
- Spilbar ned til odds
- 3,03
- Rigtig/forkert
- Kigger man på de to holds respektive kampprogrammer, ser det væsentligt sværere ud for Fergusons tropper. De skal nemlig både spille hjemme og ude mod Chelsea, de skal på Anfield mod Liverpool, og så skal de minsandten også møde Arsenal på Emirates. Hvis man betragter United’s udebanestatistik i år, der lyder på 3-8-1, og samtidigt vurderer deres spillemæssige niveau på fremmed græs, er man ikke i tvivl om, at vicemestrene næppe får samtlige point ude mod Chelsea, Liverpool og Arsenal.
Arsenal’s sværeste kampe bliver selvsagt mod Manchester United på Emirates, og derudover har de ærkerivalerne Tottenham på White Hart Lane og Liverpool på Emirates. Med andre ord har Wenger’s tropper haft ligaens nummer tre og nummer fem, Manchester City og Chelsea, to gange.
- The Gunners’ spil, siden de fik Fabregas og van Persie med igen for fuld drøn, har været ligaens mest overbevisende. Først slog de Chelsea 3-1, derefter snublede de mod Wigan hjemme (men uden van Persie, Fabregas og Nasri), og sidenhen slog de så Birmingham (vel og mærket et hold, der kun havde tabt én gang i 15 måneder) samt West Ham 0-3 og Everton 2-1. Ind imellem havde de også et 0-0 opgør mod City, der dog var heldige med at slippe fra Emirates med ét point (Arsenal havde bl.a. tre skud på stolpen). Senest snublede holdet dramatisk mod Newcastle, da en 0-4-føring blev til 4-4 kort før tid, men jeg betragter mere dét resultat som et ”one-off” snarere end et udtryk for, at Wenger’s mandskab er inde i det forårssyndrom, som har karakteriseret dem de sidste få år.
Pointen er, at når Arsenal stiller i stærkeste opstilling, er de uhyre svære at tage point fra. Når kampene er mange på få dage, og Wenger ryster posen, er der altid risiko for dumme pointtab, men umiddelbart ser holdets kampprogram ikke særligt presset ud. Kun Champions League-kampene mod Barcelona forstyrrer dette billede.
Manchester United har ganske enkelt haft én af de mest uoverbevisende sæsoner længe rent spillemæssigt. Pragtpræstationer som fx 7-1 sejren over Blackburn, 4-0-sejren over Birmingham eller 1-3 sejren over Chelsea i Charity Shield har været få og tidsmæssigt meget adskilte. Man kan på ingen måde tage fra holdet, at de med Alex Ferguson ved roret altid er blandt favoritterne, og i år har mandskabet igen vist fantastisk vilje til at aldrig at give op, hvilket gør, at holdet kun har ét nederlag og ligger nummer ét.
Derfor må kritikken heller ikke forstås på den måde, at det er heldigt, at De Røde Djævle ligger, hvor de ligger, for ligaen er blevet stærkere, og det er blevet sværere at få 90 point. Alligevel er det tankevækkende, at det spillemæssige momentum, som holdet plejer at have fra jul af og fremefter, ganske enkelt ikke er opstået i år. Først fik holdet 1-1 mod Birmingham, og derefter blev det til 1-2 og 2-1 over hhv. West Bromwich og Stoke. Senest fik man vendt et truende nederlag mod Blackpool til en 2-3 sejr, men tabte dernæst højst overraskende 2-1 til ligaens bundprop, Wolverhampton. Imod Liverpool og Tottenham så spillet uskarpt og ubeslutsomt ud, og holdet scorede kun en enkelt gang i disse opgør (i øvrigt på straffespark).
Årsagerne til dette er eksempelvis, at Wayne Rooney stadig ikke sig selv (selvom han scorede årets mål imod City sidste weekend!), Darren Fletcher har sin dårligste sæson siden 2007/2008, og december-helten Ji Sung Park er blevet skadet efter sin involvering Asia Cup. Det er nogenlunde blevet opvejet af spillere som Nani, Rafael og midterforsvaret, men generelt mangler holdet kreativitet og cutting edge. Dimitar Berbatov har ofte været fremragende, men han mangler stabilitet og ser ikke ud til at blive brugt i Ferguson’s 4-5-1-formation.
Som kuriosum kan det nævnes, at holdet kun én gang i sidste sæson havde mindre boldbesiddelse end sine modstandere, hvorimod dette er sket indtil flere gange i år (eksempelvis imod Tottenham, Arsenal, Valencia ude og hjemme og Liverpool). Nu er det faktisk gået ganske godt i disse opgør, så boldbesiddelse er ikke nødvendigvis godt i sig selv, men det er interessant at se udviklingen fra sidste år. Som minimum må det i hvert fald være nødvendigt, at man er skarp, når man så har bolden, hvis man ønsker at spille kontraspil, og det synes jeg stadig ikke for alvor, at De Røde Djævle har været (i hvert fald ikke på udebane).
- Champions League-kampe er nogle, som nemt kan føre til pointtab i ligaen, fordi de ligger i midtugerne. The Gunners møder mægtige Barcelona, imens United møder Marseille. Uden at skulle sætte procenter på disse opgør, betragter jeg Manchester som værende større favoritter end Arsenal til at kunne gå videre fra ottendedelsfinalerne (selvom Arsenal flot vandt 2-1 i går på Emirates). Sker dette, vil Wenger (næsten) udelukkende kunne fokusere på ligaen, hvorimod Ferguson bliver nødt til at trække mere på sine breddespillere.
- I sæsonen 08/09, hvor Arsenal blev nummer fire, skulle holdet toppe rent konditionsmæssigt i starten af sæsonen, fordi de skulle ud i to ultra-vigtige opgør for at komme med i Champions League. Man skal ikke undervurdere betydningen for de store klubber af at komme med i verdens stærkeste klubturnering både økonomisk og spillemæssigt, og det ville derfor være en katastrofe for Gunners, hvis de ikke kom med. Det gjorde de selvfølgeligt, og samtidigt startede de ud med lyn og torden i Premier League. Efterhånden som sæsonen skred frem begyndte det dog at gå ned af bakke, og holdet tabte pusten fra juletid af og fremefter. Alligevel blev de nummer tre, og det har betydet, at de har kunnet omlægge deres træning, så de ligesom Manchester United er sat til at toppe her i løbet af foråret. Dette kan sagtens få en betydning, når vi nærmer os sæsonafslutningen.
- Og sidst, men ikke mindst er der en Wilshire-effekt til forskel fra Arsenal sidste år til Arsenal i år. Den lille 19-årige englænder er en klar forbedring i forhold til fx Denilson, og senest mod Barcelona fik han vist, hvorfor han bliver betragtet som sin generations måske største talent (i hvert fald i England.). Med ham på midten sammen med Fabregas og Song/Diaby har The Gunners en stærkere midterakse end sidste år.
Alt i alt, hvis man sætter det op i et muligt scenarium (det mest mulige efter min optik), er der god sandsynlighed for, at følgende sker (bemærk i øvrigt, at der er andre potentielle svære kampe imod midterhold, men disse er ikke medtaget, idet de er nogenlunde ens for de omtalte hold):
- Manchester United spiller uafgjort med både Chelsea og Liverpool (begge kampe er på udebane). På Old Trafford mod Chelsea vinder de. Sammenlagt giver det fire point tabt.
- Arsenal taber point mod Tottenham på White Hart Lane – lad os bare antage, at de spiller uafgjort. Dette giver altså et pointtab på to.
- Inden holdene brager sammen på Emirates d. 30. april, kan der altså være et United-forspring på to point. I så fald kan Arsenal selv afgøre mesterskabet med en sejr (måske er uafgjort endda nok, hvis de forbedrer deres målscorer relativt til United’s og at resultaterne flasker sig endnu bedre), og det er bestemt ikke usandsynligt.
Slutteligt vil jeg kort ridse de andre konkurrenter op (og hvorfor de efter min bedste overbevisning er ude af billedet):
Chelsea er 8 point efter Arsenal, de har Manchester United to gange og derudover Manchester City samt Tottenham en enkelt gang. Medmindre The Blues’ form bliver markant bedre, kommer de til at miste i hvert fald 4 point i disse kampe, og dermed er de med ca. 95% sikkerhed ude af mesterskabskampen.
Manchester City er 4 point bagefter Arsenal (med en kamp mere), men de har Chelsea og Liverpool på udebane samt Tottenham på hjemmebane, hvilket sandsynligvis giver 5-6 tabte point. Statistisk set skal der altså et mirakel til, hvis de lyseblå fra Manchester skal nå Arsenal eller United.
Tottenham er sandsynligvis videre i Champions League, og det vil unægtelig gøre det svære for dem i den hjemlige liga (de har ikke helt været i samme gear efter en midtugekamp som uden). Derudover har de Chelsea, Liverpool og Manchester City på fremmed græs, så dér regner jeg med, at Harry Redknapp’s mandskab mister i hvert fald 4-6 point.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar