Arizona Cardinals - Pittsburgh Steelers: 1

Slutspillets Askepot-historie. Vinder af NFC West med 9-7, og på forhånd dømt som det dårligste hold i slutspillet af stort set alle eksperter. Javist, de havde muligheden hjemme mod Falcons – det var trods alt på hjemmebane, hvor de havde været ganske stærke – men når der så ventede en udekamp, enten i New York eller North Carolina, så måtte det altså stoppe, for holdet havde jo ikke vundet en udekamp i sæsonen, bortset fra de tre mod deres svage divisionsmodstandere. Med andre ord, var der bare absolutely no way, at Cardinals ville nå længere end Divisional Playoffs.

Vi skulle alle blive klogere!

I en kamp, der udviklede sig til en mindre gyser vandt Cardinals over Falcons med 30-24, og turen gik videre til North Carolina, hvor Panthers ventede. Cardinals leverede en overbevisende indsats, specielt på den defensive side af bolden, og da Panthers' QB Jake Delhomme samtidig havde en af sin karrieres værste kampe, blev det aldrig en spændende kamp. 33-13-sejr til Cardinals, og sportsverdenen var i chok.

Med Eagles' sejr over Giants i New York, skulle Cardinals nu lige pludselig agere vært for NFC-finalen. Cardinals kom flyvende fra start, men lukkede helt uforståeligt Eagles ind i kampen igen. 24-6 ved pausen blev vendt til 24-25 med 11 minutter tilbage af kampen. Cardinals leverede dog et overbevisende drive på 14 spil, der tog næsten 8 minutter af klokken og endte med et touchdown og two-point conversion, og kom foran 32-25. Eagles formåede ikke at vende det, og Cardinals stod nu pludselig som NFC-mestre for første gang i 61 år.

Holdet har i nu fire kampe i træk sat mindst 30 points på tavlen (hhv. 34, 30, 33 og 32).

Pittsburgh Steelers – the road to the Super Bowl:

Hvor Cardinals har overrasket alt og alle ved at nå til den store kamp, har det i større grad ligget i kortene at Steelers skulle nå hertil. De havde et benhårdt kampprogram, og overraskede mig positivt ved at vinde 12 af de 16 regulære sæsonkampe, hvilket sikrede AFC North-titlen og en friuge i Wild Card Weekend.

San Diego Chargers kom på besøg i Divisional Playoffs, og efter en nogenlunde spændende første halvleg, tog Steelers kontrollen i tredje quarter, hvor Chargers blot havde bolden i 17 sekunder. Steelers omsatte blot de 14 minutter og 43 sekunders boldbesiddelse til syv points, hvilket bragte dem foran 21-10, men de fik hurtigt bolden tilbage i fjerde quarter og bragte sig afgørende foran med 28-10, og derfra kunne Chargers ikke hente dem, og Steelers vandt en sikker 35-24-sejr.

Da Titans samtidig tabte til Ravens, fik Steelers hjemmebanefordel i AFC-finalen, hvor divisionsrivalerne fra Baltimore kom på besøg. Det var det tredje møde i sæsonen mellem de to, og Steelers havde hevet to knebne sejre hjem i de foregående kampe. Steelers sad solidt på første halvleg, men fik kun en 13-7-føring med til pause. I et tæt tredje quarter havde Steelers ét godt drive som bragte dem foran 16-7, inden Ravens i fjerde quarter kom godt med i kampen.

På deres første drive i fjerde quarter fik de reduceret til 14-16, og tvang efterfølgende Steelers tre og ud. De smed dog sejren væk da QB Joe Flacco overså Troy Polamalu og kastede bolden lige i hænderne på den langhårede safety, der returnerede bolden hele vejen for touchdown, og 23-14-føring. Ravens' to sidste drives endte med hhv. en fumble og en interception, og dermed vandt Steelers.

Arizona Cardinals' offense vs. Pittsburgh Steelers' defense:

Dette er nok den af de to matchups de fleste ser frem til. Cardinals' højeksplosive angreb mod Steelers' drabelige forsvar. Den er fyldt med gode matchups (gennemgås om lidt), og det kan blive et brag at følge. Personligt glæder jeg mig som et lille barn til at se hvilken af de to enheder, der får overtaget – men jeg tror nærmere at det er kampen mellem to modsatte enheder, som kan blive afgørende for kampens udfald. Men mere om det senere.

Cardinals' offensive trænerstab vs. Steelers' DC Dick LeBeau:

Cardinals' Todd Haley – tidligere WR-coach og Passing Game Coordinator for Dallas Cowboys, inden han kom til Cardinals som Offensive Coordinator, da Ken Whisenhunt blev ansat som cheftræner. Ligesom Whisenhunt – også en offensivt orienteret træner – har Haley en forkærlighed for trick-spil, og intet hold har haft flere spillere (som ikke er QBs) til at kaste bolden i år end netop Arizona Cardinals.

Udover Kurt Warner og backup-QB Matt Leinart har WR Jerheme Urban, P Dirk Johnson (nu skadet) og RB J.J. Arrington kastet bolden (dog kun én gang i alle tre tilfælde – to af dem fandt en modtager), men vi har også i slutspillet set trickspil fra Cardinals. Således kørte de en flea-flicker mod såvel Falcons som Eagles – i begge tilfælde tog RB Edgerrin James handoff'et, løb frem som om han ville løbe med bolden, vendte om og pitchede bolden tilbage til Warner, som så kastede bolden dybt til WR Larry Fitzgerald, som i begge tilfælde greb bolden for touchdown.

Ken Whisenhunt var Offensive Coordinator for Pittsburgh Steelers da Steelers den 5. februar 2006 i Detroit slog Seattle Seahawks i Super Bowl XL. Steelers lukkede den kamp med et trick-spil i fjerde quarter ved stillingen 14-10. Ben Roethlisberger stod under center, modtog snappet, pitchede bolden tilbage til RB Willie Parker, der gav bolden på en reverse til WR Antwan Randle El (QB i High School), der løb på tværs og kastede bolden dybt til WR Hines Ward, der greb bolden for touchdown og sikrede 21-10-sejren.

I Arizona har Whisenhunt – og Haley – spillerne til at levere et tilsvarende spil hvis de vil. WR Anquan Boldin var QB i High School, og kan kaste bolden dybt til Larry Fitzgerald. Det vil være et vovet spil at kalde mod det hold, for hvem Whisenhunt i sin tid selv kaldte spillet, men jeg vil nu ikke blive overrasket over at se dem forsøge det.

Men det kan være farligt, for Steelers' DC Dick LeBeau – manden der har opfundet zone-blitz forsvaret, som Steelers med succes har kørt i en årrække – vil næppe lade sig narre af dette spil, og vil ganske givet have en plan for hvordan, der skal dæmmes op for et sådant spil. LeBeau, der i denne uge var ude og mane alle rygter om pension til jorden, er efterhånden blevet 71 år, men der findes ikke mange større defensive genier i football end ham.

Todd Haley blev i store dele af kampen mod Eagles out-coached af Eagles' DC Jim Johnson (et andet af de store defensive genier i spillet), men LeBeau er muligvis endnu bedre end Johnson, og Steelers bør derfor have en fordel i denne matchup. Todd Haley skal levere en gameplan af de helt store, med det rette mix af kast og løb, så Cardinals aldrig bliver alt for forudsigelige. Løbet skal etableres, så der kan åbnes op for playactions, og så skal Steelers' pass rush holdes nede.

Uanset hvordan man vender og drejer det er det dog svært at nå frem til andet end at Steelers må have fordelen i denne matchup – også selvom Whisenhunt har et solidt kendskab til Steelers' hold, og forsvar, fra sin tid i klubben. Værd at tilføje til diskussionen er Cardinals assisterende cheftræner og offensive linje-coach, Russ Grimm, der også kom fra Steelers til Cardinals da Whisenhunt skiftede. Grimm har et indgående kendskab til LeBeaus blitzpakker fra træningerne, hvor Grimm stod for pass protection.

Steelers' pass rush vs. Cardinals' O-line:

Cardinals' offensive linje – LT Mike Gandy, LG Reggie Wells, C Lyle Sendlein, RG Deuce Lutui og RT Levi Brown plus backups – har i denne sæson tilladt i alt 31 sacks; 28 i regular season (to af dem gik ud over backup Matt Leinart) og tre i slutspillet. Warner har i alle disse 19 kampe i alt droppet tilbage for at kaste bolden 719 gange, og med 29 sacks giver det ét sack pr. 24,8 dropback. Et acceptabelt snit i betragtning af hvor endimensionalt Cardinals til tider har været i deres spil.

Warner blev sacked to gange i kampen mod Eagles – hvor han droppede tilbage 30 gange – og af de tre hold de har mødt hidtil i slutspillet er det nok Eagles' pass rush, der minder mest om Steelers', og det kan således give begrundet håb om at Steelers' pass rush kan nå ind til Warner.

Det er ekstremt vigtigt for Steelers, at få succes med deres pass rush. Kan de få succes med at presse Warner med fire mand kan de lade syv mand blive tilbage i coverage – bringer de derimod flere mand (blitzer) står de overfor den QB i ligaen, der har været bedst mod blitzen i denne sæson. Warner er blevet blitzet 208 gange i den regulære sæson, men er blot blevet sacked fem af disse gange, og har en passer rating på 103,1 når det sker. I disse situationer ramte han på 64,4% af sine kast for 14 touchdowns og fire interceptions.

Tallene vidner dog også om at han er til at presse selv uden at blitze – således blev han sacked 21 gange på de øvrige 416 dropbacks og kastede 16 touchdowns og ti interceptions under disse omstændigheder.

Steelers har et uhyggeligt pass rush, ikke mindst fra de to OLBs James Harrison og LaMarr Woodley. Woodley har lavet to sacks i nu tre slutspilskampe i træk, og vil stå over for Levi Brown, der i den regulære sæson tillod 11 sacks. De to stod overfor hinanden i en collegekamp i 2006, hvor Woodley lavede to sacks, og der har været fokuseret lidt på den kamp i kampen i ugens løb på nogle amerikanske sider. Mike Tomlin har set klip fra kampen som forberedelse til denne for at finde ud af om der er noget han kan udnytte. Det er nok sandsynligt at Cardinals til tider vil lade Brown få hjælp fra en TE eller en RB på de mest oplagte passing downs. På den anden side af linjen har Harrison har dog også en fin matchup overfor Mike Gandy, der tillod 6 sacks i regular season.

Warner er ikke nogen særlig mobil QB, og han er derfor afhængig af at linjen holder rushet væk. Han er dog samtidig en intelligent spiller, der kan komme af med bolden hurtigt hvis det er nødvendigt.

Cardinals' WR Larry Fitzgerald vs. Steelers' CB Ike Taylor:

Fantastisk matchup, intet mindre! Ligaens mest hotte receiver, Fitzgerald, mod Steelers shutdown-corner Ike Taylor. På papiret en fremragende matchup, hvor Fitzgerald ikke får samme matchup-fordel, som mod fx Asante Samuel; nemlig højden. Fitzgerald er ca. 190,5 cm, 12 cm højere end Samuel, men blot 2-2,5 cm højere end Taylor, og det giver Taylor en vigtig fordel i forhold til Samuel. Han er dog stadig mindre end Fitzgerald, som samtidig kan hoppe højt og har nogle fantastisk store og bløde hænder, der gør at han kan gribe alt, der bliver kastet i hans retning.

Fitzgerald har været ustoppelig i slutspillet, hvor han har grebet hele 23 bolde for en slutspilsrekord (inden Super Bowl, vel at mærke!) 419 yards og fem touchdowns. Han har desuden i ti kampe i træk grebet mindst én bold for 18 yards. De følgende fire spillere, der har grebet flest bolde i slutspillet – Steve Breaston, Anquan Boldin, Jerheme Urban og J.J. Arrington – har tilsammen grebet ligeså mange bolde som Fitzgerald for 236 yards og ét touchdown.

Fitzgerald er samtidig også – lidt overraskende (da Taylor til Scouting Combine i 2003 løb en 40-yard dash på 4.39, mens Fitzgerald året efter løb den på 4.47) – hurtigere end Taylor, en fordel som blev udnyttet i mødet mellem de to hold i sidste sæson, hvor Fitzgerald greb 10 bolde for 120 yards overfor Taylor – som dog også forcerede en fumble fra Fitzgerald – og slog ham bl.a. på dybe ruter, og det må være en bekymring for Steelers. Fitzgerald vil som regel slå de fleste cornerbacks 1-mod-1, og han kan derfor meget vel kræve dobbeltopdækning i hele kampen.

Ike Taylor havde problemer tidligt i kampen mod Chargers, hvor han blev slået dybt af Vincent Jackson, der greb bolden for et 41 yard touchdown. Han holdt dog Jackson til to receptions for 49 yards i hele kampen, og havde således godt fat i ham i den resterende del af kampen. Mod Ravens holdt han Derrick Mason til tre catches for 41 yards.

Det farlige ved at dobbeltopdække (eller sætte tre mand på) Fitzgerald er naturligvis, at det åbner op for Anquan Boldin, Steve Breaston og Jerheme Urban.

Amerikanske eksperter forventer, at Cardinals vil sprede angrebet ud – dels fordi de har receiverne til det, dels fordi Steelers næppe har spillerne til at undlade at give Warner mindst én fordelagtig matchup (og han er fantastisk til at finde den matchup), dels fordi det kræver at Steelers sætter flere mand i opdækning (og dermed færre mand til at blitze med).

Det er værd at bemærke at i sidste års møde var Anquan Boldin skadet – han skulle efter sigende have set godt ud i træningen i denne uge, og være klar ovenpå sin skade – og Troy Polamalu måtte udgå af kampen. Derudover var Warner endnu ikke blevet fast starter på det tidspunkt og så sammen med Leinart begrænset spilletid. Derudover er holdene dog ikke ændret væsentligt på denne side af bolden (der venter en ny matchup på den anden side af bolden).

Cardinals' RBs vs. Steelers run defense:

Edgerrin James og Tim Hightower kommer på en af sæsonens hårdeste prøver i dette opgør, mod Steelers stærke løbeforsvar.

Steelers har i deres to slutspilskampe blot tilladt 44 rushing yards pr. kamp og 2,4 yards pr. carry. I den regulære sæson var Steelers det næstbedste hold mod løbet og tillod 80,2 yards pr. kamp og 3,3 yards pr. carry – og blot syv touchdowns.

Mod Chargers blev Darren Sproles holdt helt nede og skaffede blot 15 yards på 10 løb. Lidt større problemer havde Steelers mod Ravens' tunge RB Willis McGahee, som skaffede 60 yards på 20 carries, og scorede to korte touchdowns.

James og Hightower har sæsonen igennem haft problemer med at skaffe masser af yards og er meget ofte holdt til 2 yards eller færre på deres løb. James har dog set stærk ud i slutspillet, og vil være den primære back – og vil også være inde når der skal ekstra beskyttelse af Warner på kastedowns. Hightower er den lidt tungere back, som kan hamre bolden op gennem midten og tage tid af klokken, som han gjorde det mod Panthers – han har dog også mere speed og er en større homerun-trussel end James. I fjerde quarter foran med 30-7 med 10.47 tilbage af kampen gav Cardinals bolden til Hightower 12 gange i træk, hvor han skaffede 44 yards og tog 7.33 af klokken inden Cardinals kunne sparke et kort FG.

Det vil næppe være realistisk at forvente at Cardinals får stor succes med at flytte bolden på jorden, men så længe kampen er tæt (eller Cardinals er foran) skal de blive ved med at give bolden til deres RBs for at fastholde løbetruslen. Et balanceret angreb er alfa og omega.

Et enkelt håb for Cardinals er at Edgerrin James har masser af erfaring fra sin tid hos Colts med at løbe bolden fra shotgun i single back-formationer, og det kan blive en nøgle her. Cardinals vil så ofte som muligt sprede angrebet ud med flere receivere og have James som eneste back, og så skal han selv finde yards – og Warner vil ganske givet ofte være at finde i shotgun. James har været ganske godt kørende på draws i slutspillet, og det kan være nøglen til løbeangrebet. Det er værd at bemærke, at Steelers i den regulære sæson var det næstdårligste hold i ligaen mod draws, og tillod otte(!!) yards pr. carry på draws – kombineret med at Cardinals altså har været ganske succesfulde med draws, og er det hold der har kørt flest draws i ligaen.

Steelers' problemer med draws skyldes at forsvaret er meget aggressivt, og vil gå efter at få lavet et sack når de ser noget der minder om et kastespil – det trækker forsvarsspillerne frem, og giver plads til running backen.

NT Casey Hampton og ILBs James Farrior og Larry Foote udgør en yderst solid midterakse, der vil gøre livet surt for James og Hightower – specielt når de forsøger at løbe op gennem midten.

Pittsburgh Steelers' offense vs. Arizona Cardinals' defense:

Dette er måske umiddelbart den “usexede" matchup mellem enhederne, men jeg tror ikke desto mindre at det er den her, der kan blive vigtig. Der er næppe tvivl om at Cardinals vil være i stand til at sætte nogle points på tavlen – uanset hvor stærkt Steelers' forsvar er, så er Cardinals' angreb så eksplosivt, at de bør sætte points på tavlen (Steelers har haft problemer mod angreb, der spreder forsvaret ud ved at bruge mange receivere – både Colts og Chargers skaffede masser af yards og touchdowns gennem luften – så Cardinals bør umiddelbart have mandskabet til at kunne skaffe en del yards, og også sætte omkring 20-24 points på tavlen), så spørgsmålet er vel nærmere hvor mange points Steelers' angreb kan sætte på tavlen. Det leder os til nogle interessante matchups:

Steelers' WR Santonio Holmes vs. Cardinals' CB Dominique Rodgers-Cromartie:

Jeg nævnte i forbindelse med kampen fra sidste år, at der på denne side af bolden var en ny matchup i forhold til sidste år – det er denne.

Arizona Cardinals draftede i første runde af sidste års draft CB Dominique Rodgers-Cromartie (DRC) – et small-school talent (fætter til Chargers' CB Antonio Cromartie) der strøg frem af draft boards op mod draften og altså endte med at ryge til Cardinals. Han var bredt betegnet som et stort talent, der dog kunne bruge noget tilvænningstid, grundet han ikke havde spillet på højeste niveau i college. Han fik spilletid i alle kampe i den regulære sæson og var starter allerede i spilleuge 4. Han har udviklet sig enormt, og har bidraget både på special teams og som cornerback. Med hans hurtighed har Cardinals en spiller, der kan følge med Holmes ned ad banen og også kan lave de store spil (tre interceptions i de sidste fire kampe).

Santonio Holmes har været ganske skarp her i slutspillet – mod Chargers returnerede han et punt for touchdown og i AFC-finalen leverede han et flot 65-yard catch-and-run touchdown, hvor han brugte sine returnevner til at undgå nogle tacklinger, komme ud i "open field" og sprinte hele vejen for touchdown. Holmes har i ugens løb i et interview fortalt at han som barn solgte narko, og selvom pointen med at fortælle historien var velment, så er det altså noget der kan fjerne fokus fra dét som han er i Tampa for – at spille Super Bowl. Med Hines Ward ikke på 100% vil der være et større pres på Holmes for at levere. I de to holds møde sidste år greb han seks bolde for 128 yards og to touchdowns. Med DRC til at dække sig vil det tal formentlig falde, og det vil kunne give Nate Washington en nøglerolle i kampen.

Washington er en lynende hurtig receiver, der kan brænde de fleste spillere ned ad banen og har big-play potentiale. Han griber ikke mange bolde hvert år (35, 29 og 40 i de seneste tre år), men han skaffer i snit over 15 yards pr. catch og har scoret tre touchdowns i år (sidste år scorede han fem på sine 29 receptions). I slutspillet har han grebet tre bolde i begge kampe for hhv. 30 og 21 yards, og er således blevet holdt ganske godt i skak.

Hold også øje med Limas Sweed. Rookie-receiveren, der blev set som en af de bedste receivere i sidste års draftklasse, men har haft svært ved at lære Steelers' playbook, og tabte en nem bold i AFC-finalen, hvor han erstattede Hines Ward. Er Ward ikke helt på toppen vil Sweed formentlig se en del mere spilletid, og det er svært at forestille sig at han vil gøre det ligeså dårligt denne gang.

Steelers' RBs vs. Cardinals' run defense:

Willie Parker havde en svær kamp mod Ravens i AFC-finalen – det var dog ikke nogen overraskelse, da han aldrig har været i stand til at levere nogen speciel god kamp mod Ravens. Han har en bedre matchup i dette opgør. Cardinals' løbeforsvar er lidt svært at blive klogt på. De har holdt modstanderne ganske godt nede i slutspillet, men har også nydt godt af at angrebet har skaffet en stor føring, så modstanderne har været tvunget til at gå væk fra løbet. Det har naturligvis pyntet lidt på statistikkerne.

Mod Panthers tillod forsvaret et par store løb i starten af kampen, men fik ganske godt fat i DeAngelo Williams derefter og holdt ham fra det helt store, og med det i tankerne, skal forsvaret bestemt ikke undervurderes. Parker har desuden været noget svingende i sine præstationer i år – bl.a. pga. skader – og er på ingen måde garanteret en stor kamp. Cardinals' OLB Karlos Dansby, der førte holdet i tacklinger i regular season, er en spiller med gode reaktionsevner og god fornemmelse for spillet, og han bliver ikke let at komme udenom for Parker.

Skulle Steelers komme foran og gå over til at løbe bolden meget for at forsvare føringen vil Parker dog formentlig få bolden tilstrækkeligt til at få en stor kamp, men hvis ikke vil vi nok se Mewelde Moore blive involveret mere. Moore er en bedre pass catcher end Parker, og Moore vil typisk være inde på oplagte kastedowns, hvad enten det er for at pass blocke eller gribe bolden.

Steelers' offensive linje har dog ikke nogen fordelagtig matchup når der skal løbes. RT Willie Colon kan få det svært overfor Antonio Smith, RG Darnell Stapleton vil formentlig få det meget svært overfor Darnell Dockett, og det kan lægge ekstra pres på løb i venstre side, hvor Max Starks vil stå overfor Bertrand Berry. Heller ikke nogen supergod matchup.

Steelers' O-line vs. Cardinals' pass rush:

This could get ugly... Steelers' offensive linje har – med rette – været under skarp kritik i såvel sidste som denne sæson. QB Ben Roethlisberger har fået en kæmpe kontrakt, og han skal simpelthen beskyttes bedre end han er blevet. Han har ganske vist ikke misset ret mange kampe (og ingen pga. skader efter at være blevet ramt), men han har været hæmmet i sine præstationer, og han vil kunne præstere på et meget højere niveau, hvis den offensive linje var bedre. Til linjens ros skal det siges, at jeg synes den har set bedre ud på det seneste. Ganske vist kom han under stort pres mod Ravens og blev sacked fire gange, men bortset fra den kamp har det set nogenlunde ud.

Linjen ser dog umiddelbart ud til at være overmatched i denne kamp, hvis Cardinals får alle mand klar. Begge startende DEs, Antonio Smith og Travis LaBoy, har været tvivlsomme, og mens LaBoy officielt er en game-time decision, vil han formentlig få spilletid (som backup til Bertrand Berry), og Smith forventes at være klar.

Antonio Smith kan godt få lagt pres på Willie Colon, Berry/LaBoy bør også kunne presse Max Starks, og Darnell Dockett kan kollapse lommen overfor Stapleton, der er den offensive linjes svageste led.

Ben Roethlisberger er blevet sacked 46 gange i regular season på 515 dropbacks, svarende til ét sack pr. 11,2 dropback, og det er ganske kritisk. I slutspillet er han blevet sacked fem gange på 64 dropbacks (ét sack pr. 12,8 dropback). Cardinals lavede omvendt ét sack pr. 17,7 dropback (31 sacks på 548 dropbacks fra modstandernes QB), og har i slutspillet lavet syv sacks (på 128 dropbacks, svarende til ét sack pr. 18,3 dropback). Statistik er selvfølgelig én ting og måden det ender en anden, men kan Cardinals' forsvar holde fast i spillet fra de foregående kampe er det ikke urealistisk at de når ind og får sacked Roethlisberger tre-fire gange – afhængigt af hvor meget han kommer til at kaste bolden.

Steelers' TE Heath Miller vs. Cardinals' S Antrell Rolle:

En af de lidt mere skjulte matchups, som jeg gerne vil hive frem. Heath Miller har altid været et af Roethlisbergers "sikre" mål, og har i de sidste ni kampe grebet mindst tre bolde i hver kamp, og scoret tre touchdowns. Han er et godt mål ned ad banen, og kan få en nøglerolle i kasteangrebet sammen med Nate Washington og Mewelde Moore, hvis Ward ikke er på toppen og Holmes er godt dækket op. Miller vil være på banen på størstedelen af de offensive spil – Washington vil som tredjereceiver kun se begrænset spilletid. Miller er en solid spiller, der dog sjældent er dominerer i kampene.

Antrel Rolle blev før denne sæson konverteret fra cornerback til safety, hvor han kunne spille med front mod bolden hele tiden, og det skifte har han klaret med ganske pæn succes. I denne kamp vil Rolle formentlig blive sat til at dække Miller ned ad banen, og det er en opgave, som han bør være mand for at kunne klare. Rolle er – som tidligere CB – ganske stærk i coverage, og det gør Millers matchup ganske svær.

Der er dog også mulighed for at Cardinals vil sætte Karlos Dansby på Miller i løbet af kampen. Dansby vil nok få det sværere end Rolle, men vil dog samtidig have en ganske fin matchup.

 
Turnovers and penalties

En gammel talemåde i NFL er at turnovers og penalties kan slå de bedste hold ihjel. Det er svært at være uenig, og ser man på de to holds vej til slutspillet har turnovers været en vigtig del af det.

Således har begge hold vundet turnoverkampen i alle kampene i slutspillet:

Steelers forcerede to turnovers mod Chargers og lavede ikke selv en eneste. Mod Ravens forcerede de hele fire turnovers, mens de selv kun lavede en enkelt.

Falcons vandt turnoverkampen 3-1 mod Falcons, 6-1 mod Panthers (alle seks turnovers kom fra QB Jake Delhomme) og 3-1 mod Eagles i NFC-finalen.

Cardinals' evne til at forcere turnovers (fire i snit pr. kamp) har været en meget væsentlig grund til at de er nået så langt i slutspillet, og da de mødte Steelers sidste år interceptede de da også Roethlisberger to gange – heraf én gang på et kort kast i end zone.

Steelers har dog også været stærke og interceptede i AFC-finalen Joe Flacco tre gange, og S Troy Polamalu kan meget vel blive manden, der står for en afgørende interception, hvis Cardinals skal ud på et sidste drive for at vinde kampen.

Mht. penalties var Cardinals det hold i ligaen, der fik femteflest straffe imod sig i regular season (107 for 781 yards), mens Steelers blev straffet 95 gange for 812 yards (altså flere yards pr. straf).

I slutspillet er Steelers blevet straffet 13 gange i to kampe for 111 yards, mens Cardinals i tre kampe er blevet straffet 14 gange for 127 yards.

Omvendt har Cardinals' modstandere i slutspillet fået 19 straffe imod sig for 156 yards, mens Steelers' modstandere er blevet straffet 14 gange for 157 yards. I regular season blev Cardinals' modstandere straffet 98 gange for 816 yards mens Steelers' modstandere 91 gange fik en straf imod sig for samlet 801 yards.

Det er umiddelbart svært at udlede det store af straffene, og samlet set virker det ikke som om det ene hold har en markant fordel i forhold til det andet.

 
Field position

Vigtigheden af field position så vi tydeligt i Wild Card Weekend, hvor San Diego Chargers' punter Mike Scifres gang på gang leverede et punt, der gav Indianapolis Colts en noget nær umulig field position, og de to holds puntere kan få nøgleroller i denne kamp.

Her må fordelen umiddelbart gå til Cardinals, for Steelers' P Mitch Berger har været uhyggeligt ustabil og til tider leveret nogle helt forfærdelige punts. I AFC-finalen leverede han bl.a. et horribelt punt på sølle 21 yards fra egen banehalvdel i starten af fjerde quarter, der gav Ravens en god udgangsposition, som de udnyttede til at marchere ned ad banen og reducere til 14-16.

Her er Cardinals' Ben Graham noget mere stabil. Mod Falcons leverede han tre punts indenfor 10-yard linjen (og yderligere ét indenfor 20-yard linjen). Det ene blev downed på seks-yard linjen, og takket være en straf mod Falcons kom de ned på tre-yard linjen. På det efterfølgende spil fik forsvaret lavet en safety.

Graham blev hentet ind sent i sæsonen og leverede i regular season blot 20 punts for et gennemsnit på 42 yards (der blev dog leveret returns på 199 yards på de tyve, så i gennemsnit endte bolden kun med at blive placeret 32 yards fra det sted den blev puntet fra). Af de 20 punts var 7 placeret indenfor 20-yard linjen. I slutspillet har Graham leveret 15 punts, hvoraf 9 er sat indenfor 20-yard linjen.

Mitch Berger leverede 66 punts (41,3 yards i snit og 36,4 yards netto), hvoraf 19 blev placeret indenfor 20-yard linjen. I slutspillet er ingen af hans 11 punts sat indenfor modstandernes 20-yard linje.

Når bolden returneres på punts har Steelers dog umiddelbart en fordel. Cardinals har på seks returns i slutspillet blot flyttet bolden fire yards i snit, mens de på fem returns har tilladt 10,6 yards i snit. Omvendt har Steelers skaffet 19,4 yards i snit (dog trukket væsentligt op af Santonio Holmes' 67-yard touchdown mod Chargers), og har tilladt 7,7 yards pr. return.

I regular season var tallene nogenlunde ens for Cardinals (7,2 yards pr. return, mens de tillod 13,1 yards pr. return), mens Steelers kun skaffede 6 yards pr. return og tillod 6,2 yards pr. return.

I de to holds møde sidste år scorede Cardinals' PR Steve Breaston et punt return touchdown.

 
Skader

Pittsburgh Steelers:

LB Patrick Bailey (special teamer) - Questionable

WR Hines Ward (starter) - Probable

C Justin Hartwig (starter) - Probable

RB Mewelde Moore (meget brugt backup) - Probable

QB Ben Roethlisberger (starter) - Probable

OT Max Starks (starter) - Probable

LB Lawrence Timmons (vigtig backup) - Probable

Arizona Cardinals:

RB J.J. Arrington (vigtig backup) - Questionable (forventes at spille, men Hightower får formentlig ekstra spilletid i kasteangrebet, hvor Arrington ville have været inde)

P Ben Graham (vigtig) - Questionable (spiller)

DE Travis LaBoy (starter) - Questionable (game-time decision, men har selv udtalt: “There's no way I'm missing this next game")

DE Antonio Smith (starter) - Probable

WR Anquan Boldin (starter) - Probable

Tidligere opgør

30/09-07: Arizona Cardinals - Pittsburgh Steelers 21-14

09/11-03: Pittsburgh Steelers - Arizona Cardinals 28-15