Solstik kan det ikke have været, kl. ti om aftenen, men et eller andet må have kortsluttet i Zinedine Zidanes hjerne, da han i anden halvleg af den forlængede spilletid af VM-finalen gav Marco Materazzi en skalle i brystet. Og ikke bare et forsigtigt nik, snarere en flyve-skalle...

Hvad i alverden fik Zidane, en super-rutineret fodboldspiller i gang med sin sidste kamp på topplan, til at svigte sit hold så groft i selveste VM-finalen?

Lidt tidligere havde han været uhyre tæt på at score på hovedstød (en pragtredning af Buffon forhindrede det), men det kan næppe have været frustrationen over dét, der fik ham til at gå amok. Ej heller frustration over dårligt spil, enten fra egen side eller fra holdets side. For Zidane havde spillet fint (og i øvrigt scoret på straffe - med et iskoldt Panenka-vip), og det samme havde holdet.

Frankrig havde siddet på kampen i anden halvleg af den ordinære kamp og også i den forlængede spilletid, og der var pæne chancer for, at Zidane og co. enten ville score i selve kampen eller ville vinde via straffesparkskonkurrence. Men idet Zizou blev udvist, ødelagde han reelt sit holds chancer. 10 mand mod 11 kunne franskmændene ikke vinde kampen, og straffesparkskonkurrencen var stort set tabt på forhånd, uden anføreren, indpiskeren, den bedste skytte...

Så hvorfor gjorde han det? Uanset hvor mange fornærmelser, Materazzi fik sendt afsted (og hvor meget italieneren i øvrigt provokeret i løbet af kampen; og han havde provokeret en del), ville Zidane normalt, i sådan en situation, være rutineret og fornuftig nok til at lade det passere.

Zizou har tidligere tabt besindelsen, men man skulle mene, at rutinen og situationens alvor ville afholde ham fra at gøre det denne gang. Men nej.

Vi kan ikke forklare det - det må simpelthen have været en akut hjerneblødning.

Hvad Zidane gjorde, var utilstedeligt. Med den brutale voldshandling svigtede han sine holdkammerater, fodboldspillet og sig selv.

Men midt i forargelsen bør der også være plads til at synes, at det er synd for Zidane. Lige nu er han syndebuk og den store taber, hvor han ret beset burde være fodboldverdenens konge, med VM-trofæet i hænderne.

Og selv om hans karriere fik en grim afslutning, skal man ikke glemme, hvilken fantastisk spiller og personlighed Zidane var. Han har fortjent bedre end det had der nu strømmer ham i møde.

Som en ironisk krølle på halen kårede FIFA mandag Zidane som VM-slutrundens bedste spiller, foran Cannavaro og Pirlo. De høje herrer lod altså Zidanes geni veje tungere end hans hidsighed (eller også var stemmerne afgivet før finalen). Tak for det.