Den professionelle bettor Torben N. Sørensen mener at have fundet EM-værdien: Han kaster sine penge efter fire outsidere, og så spiller han tungt imod England. Læs hans EM-analyse her.

Redaktør-boss Peter spurgte for et par uger siden, om jeg ikke kunne tænke mig at lave en lille feature om den forestående EM-slutrunde vinklet skarpt på, hvor jeg finder den bedste EM-værdi.

Intet problem, tænkte jeg, og efter at have vendt odds op imod hold-vurdering, historik og sund fornuft er min vinkel klar:

Værdien ved EM-slutrunden er for mig at se så indlysende og krystalklar, at jeg vil skrive den med store bogstaver: SPIL IMOD ENGLAND!

Men lad os lige starte med oddsene, og det med fokus på England. Det indledningsvist sjove ved England er, at de giver odds 9,50 som EM-vinder, men helt op til odds 13 (11,00 hos Bet365*, Ladbrokes, SBObet) for at slutte sidst i deres indledende gruppe, hviket jeg finder ikke så lidt mere sandsynligt.

Bedste odds, man kan få på markedet, for England til at kvalificere sig videre fra indledende gruppe, er 1,09, hvilket ikke kan få mig til andet end at trække på smilebåndet. 

50 år uden finale-deltagelse

Lad os kigge lidt på Englands slutrunde-statistik siden årtusindskiftet: 

VM 2014 i Brasilien                         Røg ud i indledende gruppe (Costa Rica og Uruguay videre)

EM 2012 i Polen/Ukraine    Røg ud i kvartfinalen (mod Italien)

VM 2010 i Sydafrika                         Røg ud i ottendedelsfinalen (mod Tyskland)

EM 2008 i Schweiz/Østrig    Ikke kvalificeret

VM 2006 i Tyskland              Røg ud i kvartfinalen (mod Portugal)

EM 2004 i Portugal               Røg ud i kvartfinalen (mod Portugal)

VM 2002 i Japan/Sydkorea             Røg ud i kvartfinalen (mod Brasilien)

EM 2000 i Belgien/Holland            Røg ud i indledende gruppe (Portugal og Rumænien videre)

Ikke siden England i 1966 på hjemmebane vandt verdensmesterskabet med en finale-sejr over Tyskland har England været i en finale.

Det er 50 år og 25 turneringer siden. Stadigt taler man før hver slutrunde om, at denne gang kan England så endelig gøre det. Hver gang tror folket på det, hver gang tales holdet og de engelske spillere op til at være verdensklasse, og hver gang viser det sig, at forventningerne bliver sørgeligt skuffede.

Det skal selvfølgelig siges, at England gennem tiden har haft det med at være uheldig i straffesparkskonkurrencer. Men hvor "uheldig" vedbliver "uheldig" egentligt med at være?

Man siger jo, at en straffespark-konkurrence er som et møntkast, men den køber jeg ikke. Og mener man virkeligt, at der blot er tale om engelsk uheld og ikke noget andet, ja så betyder det jo, at man i en eventuel straffespark-konkurrence mod Italien, Tyskland, Portugal eller andre ville stille sig tilfreds med odds 2,00 på engelsk sejr...?

Jeg ville ikke.

England - intet nyt under solen

Ved den forestående EM-slutunde i Frankrig er det akkurat det samme, som det har været i 50 år i træk. Men hvad er forklaringen?

For mig at se, er den, forklaringen altså, ret enkel. Den bygger på en, naturligvis især i England men faktisk mere eller mindre worldwide, vanvittig overvurdering af engelske spillere. En overvurdering der understøttes af den engelske presse (bemærk imidlertid her, at jeg ikke tillægger den engelske presse skylden for overvurderingen, pressen skriver blot, hvad folket vil have, det gælder jo om at sælge aviser). 

Overvurderingen af engelske spillere er legendarisk, og den skyldes primært, at den engelske Premier League er verdens mest populære fodbold-liga med afstand og langt foran alle andre ligaer i verden.

Det er sandt, at Premier League nok er den bedste rent kvalitets-mæssigt, når man kigger på bredden i ligaen (penge-akkumuleringen og klubbernes budgetter i Premier League understøtter i hvert fald dette), men to ting falder i øjnene.

Den første er, at de engelske klubber vel næppe kan hævde, at de er de bedste i verden - jeg ved i hvert fald godt, hvem jeg ville holde mine penge på, hvis der blev arrangeret en mini-turnering mellem Top-3 i Premier League og Top-3 i Spaniens La Liga.

Det andet problem er antallet af engelske klassespillere. Det ville naturligvis ikke være noget problem at stille et ekstremt slagkragtigt hold bestående af spillere fra Premier League, men problemet er jo, at dette hold ville være stort set fyldt op af "udlændinge". 

Stillet på spidsen, så vil jeg sige, at England ikke har floppet i de seneste 50 års slutrunder, overhovedet ikke, og hvis noget, så nærmest tværtimod. De har bare opnået de resultater, deres spillermateriale berettiger til.

Og deres spillermateriale anno 2016 er sådan set hverken bedre eller dårligere, end det England gennemsnitligt har stillet med ved slutrunder. At "verden" og især englændere ser det anderledes - for folket tror jo vitterligt, de har et godt hold - skyldes den førnævnte pr. default ekstreme overvurdering af engelske spillere. 

På en sportsbar i Shanghai...

I den forbindelse kan jeg ikke undlade at komme med en lille selvoplevet oplevelse. Den finder sted på en sportsbar i Shanghai i januar 2011.

Jeg kommer i snak med en sportsjournalist fra en af de førende aviser i England, som befinder sig i Shanghai. Efter lidt gensidig introduktion falder snakken naturligt nok på fodbold, og det især den igangværende Premier League. Sportsjournalisten, hvis navn jeg vil lade forblive unævnt, spår Liverpool en meget stor sæson, og det pga. hvad han beskriver som et fantastisk nyindkøb.

Jeg er lidt forbeholden overfor hvor god Liverpools sæson nu bliver, når det kommer til stykket, men giver ham ret i, at de har lavet det bedste nyindkøb i mands minde. Og det til en totalt latterlig lav pris, tilføjer jeg. Oplivet over, at han har fundet en meningsfælle skåles der, idet han dog tilføjer, at han alligevel synes 35 mio. pund dog ikke ligefrem var decideret billigt.

Jeg retter ham til, at jeg mener prisen nu kun var 23 mio. pund, og at det klassen og potentialet taget i betragtning er et røverkøb. Vi kigger så på hinanden, og så går en prås op for mig, han mener ikke Luis Suarez hentet i Ajax Amsterdam er det fantastiske røverkøb, men derimod den dyrere tonstunge Andy Carroll, hentet i Newcastle, som godt nok er ret god i luften, men af ca. samme hurtighed og tekniske formåen som en Danmarksserie-spiller.

Jeg nævner, at det lader til, vi tænker på to forskellige spillere. Efter misforståelsen er gået op for os begge, meddeler han, at han selvfølgeligt godt er klar over, at Liverpool i januar-transfervinduet også har brugt et beløb på en eller anden ukendt uruguayer i hollandsk fodbold - men dér er de blevet godt snydt, erklærer han skråsikkert og bestiller en ny runde Guinness.

Historien var et sidespring og måske ikke særlig relevant, men den illustrerer meget godt, hvordan englændere, og selv englændere med nogenlunde forstand på fodbold, er blinde over for deres auto-overvurdering af engelske spillere. 

Sammenligninger & alarmklokker

Kigger vi på problematikken, så burde der ellers ringe flere alarmklokker. Pengene er gennemsnitligt større i Premier League end i nogen anden liga i verden, men der er jo ikke således, at de ikke også kan betale gode lønninger og overgangssummer i Madrid, Barcelona eller München.

Tværtimod kan man med en vis ret påstå, at de bedste spillere i verden før eller siden havner der (og kigger vi som en lille sidebemærkning på, hvilket fire klubber, der i øjeblikket og over de seneste par år må anses som de bedste i verden, ja så er det min påstand, at disse fire klubber befinder sig i netop Madrid, Barcelona og München).

Og nu kommer pointen så: Hvor mange englændere er det lige, der render rundt i Barca, Real, Atletico og Bayern... og hvor mange har der været der over de seneste fem... 10... eller flere... år? 

Der, hvor jeg vil hen, er, at der simpelthen på intet tidspunkt meget længe har været en englænder med klasse til at spille på et af disse hold. Seneste eksempel var vel David Beckham i Real Madrid (idet jeg dog ikke skal glemme Owen Hargreaves i Bayern München) men dels er det efterhånden nogen tid siden, og dels så drejede det sig med Beckham vel mest om at sælge trøjer i Asien.

Man kan så indvende, at de engelske spillere foretrækker at blive i England, fordi deres lønninger er højere der, men/og disse lønninger bliver så også holdt høje netop og på grund af at den pågældende spiller har engelsk pas, hvilket får problematikken til at vende tilbage til udgangspunktet. 

Kigger vi på det engelske landshold, hvem finder vi så af egentlige klassespillere på internationalt niveau? Mit svar er, at borset fra Joe Hart i målet, ja så kan jeg ikke få øje på én eneste. Og trust me, hvis der virkelig var tale om verdensklasse, mon så ikke de bedste klubber i Europa ville have fangarmene ude à la Gareth Bale, som Real Madrid hentede i Tottenham, men han er jo ikke englænder, men waliser.

Et specifikt kig på EM-2016

Kigger man objektivt på det, så har England til EM-2016 et hæderligt hold, absolut, men de er langt fra at være et virkeligt kvalificeret skud på EM-titlen. Kigger man på de forskellige hold og deres spillere, ja så fremstår eksempelvis et mandskab som Belgiens klasser stærkere end England. 

Bettingmæssigt er England vanen tro der, hvor man kan lave sikker værdi, det ved at bette imod England naturligvis. Kigger man på deres indledende gruppe B, så er det fair nok, at England er forhåndsfavoritten i gruppen foran Rusland, Wales og Slovakiet, men med det sagt, er oddsene alt for skæve.

Eksempelvis er er for mig at se ingen tvivl om, at chancen for, England slutter sidst i gruppen, er betydeligt større end for, at de vinder EM. Det første kan man få odds 11-13 for, mens det andet ligger på 9-10.  

Bliver vi lidt ved denne gruppe B, så giver England odds 1,09 for at gå videre fra gruppen. Gennemsnitligt går 2 2/3 af de fire hold fra de forskellige seks grupper videre til ottendedelsfinalerne, og det gør indlysende chancen for, at et specifikt hold kvalificerer sig videre, større, end hvad vi er vant til med det normale to af fire hold videre som ved VM- eller tidligere EM-slutrunder.

Alligevel er omkring 1,09 på England helt i skoven, meget mere interessant i denne gruppe er eksempelvis Slovakiet til et nuværende odds mellem 1,90 og 2,30 alt efter spil-udbyder (personligt sidder jeg inde med et tidligt placeret bet på Slovakiet til at gå videre fra gruppen til odds 2,49 hos Pinnacle, og det er jeg vældigt fornøjet med). 

Ligeledes frister højeste markeds-odds 1,83 for England til at vinde gruppen (Bet365*, Ladbrokes og Jetbull) heller ikke, næ, så er 4,33 på Rusland eller 10 gange pengene på Slovakiet betydeligt mere interessant.

Værdien findes på Belgien

Tager jeg et kig på vinderoddsene for den endelige EM-vinder, og det med sigte på at spotte værdi, så er odds 9,50 (Bet365*) på England for mig at se intet mindre end en vittighed. Jeg kan ingenlunde garantere, at England ikke vinder EM, men at de skal være fjerde-favorit efter Frankrig, Tyskland og Spanien er så langt fra objektivitet, som man kan komme.

Oven i købet er EM modsat VM tradtionelt spækket med overraskelser (tænk Grækenland og Danmark) og derudover finder jeg andre hold, som bør stå foran England i en objektiv oddsvurdering.

Skal man søge efter værdi i stedet for blot at udpege engelsk minus-værdi, så appellerer de tre øvrige odds-favoritter Frankrig, Tyskland og Spanien, heller ikke til mig. Ja, de kan alle vinde, så absolut, og de er også i min bog de tre hold med størst chance for at vinde, men oddsene er for mig at se lige korte nok.

I stedet er mit blik faldet på markedets nummer fem Belgien, hvor jeg faktisk godt synes, at man kan klemme værdi ud af de odds 12, som Bet365* og Jetbull tilbyder. Spiller-for-spiller står verdensranglistens øjeblikkelige toer ikke tilbage for mange hold, og 12 gange pengene køber jeg. 

Men med historikken og efterklogskabens ulideligt klare bakspejls-syn in mente... Grækenland og Danmark, så er det jo ikke nødvendigvist givet, at vi skal finde den kommende EM-vinder blandt favorittterne.

Danmark vandt EM, hvor der kun var otte slutrunde-deltagere, mens Grækenland vandt med 16 deltagere. Denne gang er der 24 hold med, og jo større, og ikke mindst længere (holdene skal denne gang gennem én kamp mere, før de kommer i finalen), turnering, jo mindre blive outsider-nationernes chancer.

Men det betyder ikke, at det er udelukket, vi vil få en ny super-overraskelse at se denne sommer i Frankrig. Givet er det dog, at for at vinde så skal man have en god organisation, et solidt forsvar, samt også helst en god "ånd" på holdet.

Der er et par hold langt nede i odds-rangeringen, som opfylder disse kriterier, og det er typisk oversete hold. Island, Irland, Rumænien, Ungarn, Nordirland og Albanien, mener jeg, har for lidt "at skyde med" til at kunne gå hele vejen, men hvad med et hold som Slovakiet?

Slovakere og tjekkere kan overraske

Slovakkerne har før gort det godt til slutrunder. For seks år siden ved VM i Sydafrika gik slovakkerne videre fra deres indledende gruppe på bekostning af bl.a. Italien, inden de i ottendedelsfinalen røg ud efter en tæt kamp mod de senere finalister Holland, og der er 10 gengangere fra VM-2010 med i truppen i Frankrig.

Slovakkerne har med Napoli-spilfordeleren Marek Hamsik som den store iscenesætter og centerforsvareren Martin Skrtel til at binde defensiven sammen et solidt harmonisk hold med god organisation og spillere, der vil kæmpe for hinanden.

Den slags er man ofte kommet langt med, og selvom det ikke bør betyde alverden (jeg lægger ikke meget i optaks- eller venskabskampe), så kommer de altså til Frankrig med bl.a. en frisk 3-1-sejr ude over Tyskland i bagagen. Odds på Slovakiet er 151,00 gange pengene (Bet365*, Jetbull, Ladbrokes, Pinnacle), og det er jeg ret sikker på, indeholder værdi. At det så alligevel ikke er særligt sandsynligt, bettet går hjem, er en anden sag, men det indikeres jo direkte af oddset. 

Et andet hold, som jeg også kunne blive fristet af indskud på, er Slovakiets nabofælle Tjekkiet. Det tjekkiske mandkab vandt deres EM-kval.gruppe foran Island, Tyrkiet og fodbold-stormagten Holland, og har, lader man øjnene løbe ned over truppen, måske en smule mere at byde ind med end Slovakiet. Det berettiger til, at de odds 126,00 (Bet365*) man kan få for tjekkerne som kommende EM-vinder, skal være godkendt. 

Ellers nogle? Jo, hvad med Sverige! Svenskerne har jo en vis hr. Ibrahimovic, og selvom der har været langt mellem de svenske slutrunde-snapse de seneste år, så kan svenskerne noget, når det kommer til arbejdsomhed, pålidelighed og organisation.

Kreativiteten er så den klare mangelvare, men der har man jo Zlatan. Meget står og falder med den svenske superstjerne, men til odds 101,00 (hos Bet365*, Jetbull og Ladbrokes - man bemærker, at Pinnacle til sammenligning er nede i odds 61), så mener jeg godt, man kan forsvare et mindre skud på svenskerne. 

Fire EM-bud - og England

Samlet mener jeg at spotte værdi på i hvert fald to, men i alt måske hele fire nationer, som EM-vinder: Belgien og især Slovakiet (odds 151 ér simpelthen for meget!) mener jeg indeholder værdi, og efter min mening kan man med de forhåndenværende markedsodds også hive en smule værdi ud af Tjekkiet samt måske også Sverige. 

Men det allerbedste odds på EM overhovedet. Ja, det ligner et "stensikkert" et af slagsen. Jeg bevæger mig for at finde det over til ikke-dansk-licenterede Pinnacle. De giver nemlig odds 1,117 for at England IKKE vinder EM, og skulle jeg nogensinde være fristet til at gå amok og sætte hele min rulle på ét bet, ja så ville dette være en særdeles god kandidat.