Det kunne ligne en gang parade-fodbold for FC Barcelona, når de spanske og europæiske mestre begiver sig til De Arabiske Emirater for at spille VM for klubhold i Abu Dhabi. Men måske stikkes en argentinsk kæp i hjulet...
Messi og co. skal først i aktion den 13. december, men turneringen går allerede i gang onsdag den 9. december. Finalen spilles den 19. december.
Barca er det helt store medie-trækplaster i den turnering, som FIFA-præsident Sepp Blatter har udset sig som hjertebarn. De øvrige seks deltagere - Estudiantes, Atlante, TP Mazembe, Pohang Steelers, Al-Ahli Dubai og Auckland City – er der umiddelbart ikke ret meget stjerneglimmer over.
Men ét hold fremstår faktisk som en alvorlig konkurrent til Barcas titel-ambitioner, de sydamerikanske Copa Libertadores-vindere, argentinske Estudiantes.
Alt – inklusive turneringsstrukturen – er lagt an på en finale mellem Barcelona og Estudiantes. Men forinden spilles der syv kampe der også sagtens kan udgøre interessante spilobjekter.
Herunder følger Torben N. Sørensens optaktsartikel om turneringen, med et kig på strukturen, historien og ikke mindst de syv klubhold.
Hold desuden øje med Torbens tips til turneringen. De vil løbende blive lagt ud på denne side (de første vil være at finde på BetXpert allerede i dag onsdag).
Turneringens hjemmeside findes her.
De to store går direkte i semifinalen
VM starter nu! Godt nok ikke ”det rigtige” VM, som om et halvt års tid er henlagt til Sydafrika, men det betydeligt mindre profilerede VM for klubhold.
Efter flere år i Japan er turneringen denne gang henlagt til hovedstaden Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater, og ligesom tilfældet har været de seneste år, er der tale om et lidt underligt knockout-system, hvor klubberne entrérer turneringen alt efter, hvor ”store” de er, eller rettere alt efter, hvilken verdensdel, de kommer fra.
VM for klubhold er Sepp Blatters store opfindelse, men efter pres fra de store europæiske klubber så FIFA-præsidenten sig nødsaget til at ændre det oprindeligt tænkte format med to grupper à fire hold med efterfølgende semifinaler og finale til en turnering, hvor den europæiske Champions League-vinder og den sydamerikanske Copa Libertadores-vinder kun bliver belastet med to kampe, idet de træder direkte ind i semifinalerne. Var denne reducering ikke sket, ville europæerne sandsynligvis have meldt fra, hvilket ville have reduceret turneringen til en hul omgang varm luft.
VM for klubhold spilles derfor efter cup-systemet, hvor Europas FC Barcelona og Sydamerikas Estudiantes først træder ind i semifinalerne. Og i dag skyder man i Abu Dhabu så tingene i gang med en ottendedelsfinale mellem Oceaniens repræsentant Auckland City og værtsnationens repræsentant Al-Ahli fra Dubai.
Vinderen af den kamp møder i kvartfinalen den nord- og mellemamerikanske CONCACAF-repræsentant mexicanske Atlante, hvorefter vinderen af det møde i semifinalen skal op mod FC Barcelona.
I den anden halvdel af turneringen spilles der ingen ottendedelsfinaler. Sydkoreanske Pohang Steelers, der vandt Asiens bud på Champions League, møder det afrikanske kontinents vinder TP Mazembe fra Congo DR. Vinderen af den kamp støder i semifinalen så ind i Estudiantes fra Argentina.
Der er med andre ord lagt op til, at FC Barcelona og Estudiantes skal spille finale.
Kampprogrammet:
Onsdag den 9. december, ottendedelsfinale:
Kl. 17: Al-Ahli Dubai - Auckland City
Fredag den 11. december, kvartfinale B:
Kl. 17: TP Mazembe - Pohang Steelers
Lørdag den 12. december, kvartfinale A:
Kl. 17: Atlante - Al-Ahli/Auckland
Tirsdag den 15. december, semifinale:
Kl. 17: Semifinale: Estudiantes - Vinder kvartfinale B
Onsdag den 16. december:
Kl. 14: Kamp om femtepladsen.
Kl. 17: Semifinale: FC Barcelona - Vinder kvartfinale A
Lørdag den 19. december:
Kl. 14: Kamp om tredjepladsen
Kl. 17: Finale
Et kig på de 7 hold
Turneringshalvdel A
Al-Ahli Dubai (De Arabiske Emirater; værts-repræsentant)
Atlante (Mexico; Central- og Nordamerika)
Barcelona (Spanien; Europa)
Turneringshalvdel B
TP Mazembe (DR Congo; Afrika)
Pohang Steelers (Sydkorea; Asien)
Estudiantes (Argentina, Sydamerika)
Lad os kigge lidt nærmere på de syv mandskaber, og jeg starter med ”Barcelona-halvdelen”, hvor der altså spilles såkaldt ottendedelsfinale i dag.
Turneringshalvdel A
Al-Ahli Dubai (De Arabiske Emirater)
Når man tænker Al-Ahli, eller i så fald Al-Ahly, hvis det skal være helt rigtigt, tænker man normalt Afrikas største og mest vindende klub, Al-Ahly fra Cairo, men egypterne er ikke med i dette VM, da de skuffede i CAF’s Champions League.
Men én Al-Ahli har vi altså med i turneringen alligevel, da værtnationen for ulejligheden af at lægge baner til belønnes med en plads i den lidt underlige ottendedelsfinale.
Al-Ahli Dubai blev stiftet i 1970, netop under inspiration fra ægyptiske Al-Ahly, og navnet oversættes bedst til ”national-holdet”. Det er måske at tage munden lidt for fuld, for Al-Ahli Dubai har ikke været dominerende i De Forenede Arabiske Emirater. Sidste sæsons mesterskab, som altså kvalificerede dem til VM for klubhold, er klubbens femte og blev blot vundet med ét point ned til, hvad der må anses for Emiraternes vel største klub Al Jazira, som de fleste anser for et stærkere hold.
Al-Ahli Dubai har to gange deltaget i den asiatiske Champions League, og begge gange er det blevet til exit i grupespillet.
Der er ingen tvivl om, at Al-Ahli også i Abu Dhabi vil få stor opbakning fra tilskuerne, men kvaliteten lader ikke til at være på samme niveau som de stærkeste asiatiske klubber, der normalt kommer fra Japan og Sydkorea og i lidt mindre udstrækning Iran og Saudi Arabien.
Al-Ahli Dubais trup:
1 Yosif Abdalla
3 Saad Surrour
5 Mohammad Qassim
6 Kahled Mohammed
7 Obaid Khaleifa
8 Ale Abbas
9 Bare
10 Ahmed Khalil
12 Hosny Abd Rabo
14 Bader Yaqoot
15 Ismail Al Hammadi
16 Hassan Ali
20 Yousif Jaber
21 Mohamed Fawzi
23 Mehrzad Madanchi
25 Abdulla Ahmad
26
29 Ali Hussain
30 Mohamed Rashid
31 Waaleed Ahmed
33 Saif Yousuf
35 Abdulla Abadulrahman
50 Alsuwadi
Oceaniens deltager har indtil videre i VM for klubhold-historien tabt samtlige kampe, og ikke meget tyder på, at det vil gå anderledes denne gang.
Med Australien ude af den oceaniske zone og indlemmet i den asiatiske er New Zealand stormagten i Oceanien. Auckland City havde da heller ikke de store problemer i Oceanien-finalen mod Koloale FC fra Solomon Øerne, Auckland vandt de to kampe samlet 9-4.
Den egentlig test for Auckland var i tre-holds-gruppespillet, hvor vinderen gik videre til finalen. Auckland sluttede her foran New Zealand-mestrene, Waitakere United, som repræsenterede verdensdelen ved seneste VM for klubhold.
Auckland City er en meget ny klub. Den blev stiftet så sent som i 2004, men har allerede sat sit tydelige fingeraftryk i New Zealand og Oceanien. Auckland City har på blot fem sæsoner således vundet det new zealandske mesterskab fire gange og Oceniens ”Champions League” to gange.
Men det fortæller også noget om niveauet på de kanter. Mens New Zealands landshold har vist uomtvistelig fremgang de seneste år og oven i købet lykkedes med at kvalificere sig til sommerens VM-slutrunde med en samlet playoff-sejr 1-0 over Asians femte-placerede Bahrain, så kan klubberne ikke følge med på samme niveau.
Auckland City fremtår umiddelbart ikke som stærkere end i 2006, hvor de også deltog i VM for klubhold og tabte 0-2 til Al-Ahly (Egypten) og 0-3 til sydkoranske Jeonbuk Huyndai.
De to store profiler hos Auckland City er landsholds-anføreren Ivan Vicelich og sydafrikaneren Keryn Jordan, men man bemærker, at Vicelich er eneste Auckland-spiller, der er fast mand på New Zealands landshold.
1 Jacob Spoonley
3 Ian Hogg
4 Sam Campbell
5 Matt Williams
6 Lee Ki Hyung
7 James Pritchett
8
9 Paul Urlovic
10 Grant Young
11 Daniel Koprivcic
12 Simon Eaddy
13 Alex Feneridis
14 Keryn Jordan
15 Ivan Vicelich
16 Jason Hayne
17 Adam McGeorge
18 Paul Gothard
20 Greg Uhlmann
21 Riki van Steeden
22 Adam Dickinson
25
28 Daniel Morgan
Altante (
Så har vi endelig bevæget os frem til et fodboldhold... Atlante fra Yucatan-turistmetropolen Cancun er ikke et mandskab, man bare vinder over.
Atlante blev skiftet så langt tilbage som i 1916 og var egentlig en hovedstadsklub, men i 2006 tog ledelsen - og hovedsponsoren - konsekvensen af stor intern konkurrence i Mexico City og flyttede holdet til den betydelig mere behagelige og hastigt voksende turist-destinationen Cancun. Det var et smart økonomisk move, og året efter vandt Atlante med en frisk offensiv spillestid den mexicanske Apertura.
Atlante var ikke det hold man forventede sig mest af i CONCACAF’s Champions League, men gjorde det fremragende med en forandret og mere solid, grænsende til brutal, spillestil. I semifinalen gik det ud over landsmændene Santos Laguna Torreon og i finalen vandt Atlante med samlet 2-0 over forhånds-favoritten Cruz Azul.
Mexicanske klubber har flere gange gjort det godt i Sydamerikas Copa Liberatores, som de bliver inviteret til at kvalificere sig til, med flere finale- og semifinalepladser til følge, men endnu er en mexicansk klub (og det er altid en mexicansk klub, der vinder CONCACAF’s Champions League) aldrig nået til finalen i VM for klubhold.
Også denne gang ser det indlysende vanskeligt ud, da Atlante i en semifinale vil støde ind i FC Barcelona. Når det er sagt, så bliver Atlante dog næppe nogen push-over. Holdet arbejder hårdt, og har et par giftige teknikere i front. De store profiler er dog først og fremmest den argentinske målmand Federico Vilar og midtbanemanden Christian Bermudez.
Atlantes trup:
1 Gerardo Ruiz
2 Miguel
3 Federico Vilar
5 José Gonzales
7 Fernando Navarro
8 Rafael Marquez
9 Horacio Peralta
10 Gabriel Pereyra
11
15 Arturo Munoz
17 José Guerrero
18 Christian Bermudez
19 Guillermo Rojas
20 Andres Carevic
21 Luis Velasquez
23 Gerardo Castillo
26 Clemente Ovalle
27 Luis Carrildo
31 Daniel Arreola
34 Saul Garcia
54 Fausto Ruiz
58 Antonio Perez
63 Lucas Silva
FC Barcelona (Spanien)
Favoritten! - mega-favororitten endda!! Anderledes kan det ikke være, for FC barcelona fremstår trods visse problemer de seneste par måneder som verdens stærkeste klubhold. Og at denne skribent har mere tiltro til FC Barcelona nu end nogensinde før, skyldes, at det ser ud til, at træner Josip Guardiola nu ikke kun har et uhyggeligt stærkt kombinerende og angrebs-giftigt hold stjernebesat med offensive profiler, men også har fået defensiven til at fungere. Så kan man godt leve med, at Barca måske scorer lidt mindre, end man er vant til.
FC Barcelona bliver selvfølgelig den store attraktion i Abu Dhabi, og forståeligt nok. Efterårets ”bedste-spiller”-kåringer er blevet totalt domineret af Barcelona, og profilerne med Lionel Messi i spidsen står nærmest i kø på holdet. Derfor vil alt andet end en sejr i VM for klubhold da også være en gevaltig skuffelse.
Som vi alle ved, er Barcelona Europas repræsentant som følge af sejren i sidste sæsons Champions League, hvor Barca i finalen fik Manchester United til at fremstå som et ganske ordinært mandskab. I det hele taget var Barcas sæson sidste år enestående, det var blot i de to Champions League-semifinalekampe mod Chelsea, at holdet for alvor var i problemer, og da viste Barca-stjernerne høj moral.
Der er ingen grund til at gå i nærmere detaljer med en præsentation af FC Barcelona. Og alt andet lige kan man ikke argumentere imod en meget høj favorit-status i Abu Dhabi til ”Los Azulgranas”.
Når rosen af Barca-mandskabet er anbragt - og velanbragt - så er der dog grund til en lille advarsel, for det bliver ikke nødvendigvis til nogen ”walk in the park” at vinde VM for klubhold. Senest FC Barcelona var med i turneringen, var i 2006, og der var de også tårnhøj favorit, men tabte finalen 0-1 til brasilianske Internacional Porto Alegre.
FC Barcelona tabte i 1992 i forløberen for VM for klubhold, som dengang hed Intercontinental Cup, også finalen 1-2 til brasilianske Sao Paulo, men det er selvføgelig lang til siden.
FC Barcelonas trup:
1 Victor Valdes
2 Dani Alves
3 Gerard Pique
4 Rafael Marquez
5 Carles Puyol
6 Xavi
7 Jeffren
8 Andres Iniesta
9 Zlatan IBbrahimovic
10 Lionel Messi
11 Bojan Krkic
12
13 Pinto
14 Thierry Henry
15 Seydou Keita
16 Sergio Busquets
17 Pedro
18 Gabriel Milito
19 Maxwell
20 Jonathan
21 Dmitrij Tjigrinskij
22 Eric Abidal
24 Yaya Toure
Turneringshalvdel B
Over til den anden turnerings-halvdel af VM for klubhold. Her spilles ingen ottendedelsfinale, og vi finder således kun tre mandskaber. TP Mazembe møder Pohang Steelers i kvartfinalen, hvorefter vinderen skal op imod Estudiantes i semifinalen.
TP Mazembe (DR Congo)
Det er ikke hver dag, et hold fra Den Demokratiske Republik Congo gør sig fremme på den internationale scene, men når det er sagt, så har TP Mazembe faktisk en ganske gloværdig historie. Således var seneste sejr i Afrikas Champions League ikke den første. Vi skal dog langt tilbage for at finde TP Mazembes storhedstid, helt præcist til 1967 og 1968, hvor Mazembe to år i træk vandt det afrikanske klub-mesterskab.
I sidste sæsons udgave af den afrikanske Champions League var TP Mazembe flere gange tæt på at blive elimineret undervejs, og holdet undgik de store nordafrikanske klubber med egyptiske Al-Ahly i spidsen, som gled ud til mindre mandskaber. I finalen mod Heartland fra Nigeria lykkedes det trods et 1-2-nederlag i den første kamp på udebane at vende tingene hjemme, hvor 1-0 på flest scorede udebanemål var nok til en samlet sejr og CAF-trofæet.
TP Mazembe blev skiftet tilbage i 1937 af en samling benediktiner-munke, og 30 år senere lykkedes det fire år i træk at nå finalen i den afrikanske mestreholds-turnering. Og ved to af lejlighederne, i 1968-69, lykkedes det altså at vinde. De seneste 40 år har TP Mazembe dog ikke gjort alverden væsen af sig på den internationale scene. Klub-fodbolden i Congo DR er ikke decideret ringe, men dog på et væsentligt dårligere gennemsnits-niveau end i mange andre afrikanske lande, og TP Mazembe får derfor ofte ikke den store modstand på den hjemlige scene.
Holdet trænes af fransk/italieneren Diego Garzitto, som er manden bag TP Mazembes succes og genoprejning. I modsætning til mange mandskaber fra det sorte Afrika, så arbejder Mazembe-holdet hårdt for sagen, taktikken holdes som regel, og der er fin organisation på holdet.
Holdets største profil er den 24-årige angriber og målscorer Tresor Mputu, som dog har haft problemer af disciplinær karakter samt med skader.
Det kan ikke skjules, at TP Mazembes CAF Champions League-titel var en stor overraskelse, og alt andet lige må holdet formodes at få det vanskeligt i Abu Dhabi.
TP Mazembes trup:
1 Muteba Kidiaba
3 Kilitcho Kasusula
4 Miala Nkulukuta
5 Mukinay Tshani
6 A Mukok Kanda
7 Mianga Ndonga
8 Mabi Mputu
11 Mulota Kabangu
12 Bawaka Mabele
13 Mbenza Bedi
15 Dioko Kaluyituka
16 Mbomboko Ngoyi
17 Lufuluabo Kayembe
18 Luyeye Mvete
20 Kazembe Mihayo
21 Aime Bakula
22 Mpinu Ikamba
23 Sita Milandu
24 Amia Ekanga
27 Ngandu Kasongo
28 Kanyimbo Tshizeu
30 Basisila Lusadisu
Pohang Steelers (Sydkorea)
De dage, hvor man kunne trække på smilebåndet af standarden i koreansk og japansk fodbold er forbi. Det ikke kun, når det gælder landsholdene, men også klubberne. Pohang Steelers er således ikke et mandskab, der kommer til VM for klubhold, bare fordi de har kvalificeret sig, de har ambitioner om at gå videre end blot til en pænt udseende semifinale-plads.
Når det er sagt, så bliver det dog vanskeligt for Pohang Steelers at nå længere end dertil. De bedste afrikanske klubber burde under normale omstændigheder være svage favoritter mod de bedste asiatiske, men sådan ser det ikke ud i kvartfinalen mellem Pohang Steelers og TP Mazembe. Klarer Pohang Steelers dén hurdle, vil det dog nok blive svært for dem imod Estudiantes, som er af en helt anden klasse.
Men uden at være på højde med klubberne fra Europa og Sydamerika, så er jeg ikke helt så sikker på andet end, at Pohang Steelers godt kan spille med mod Atlante i konkurrencen om at være VM for klubholds tredje-stærkeste mandskab.
Pohang Steelers har i mange år tilhørt den sydkoreanske elite, og det var for fem år siden efter et par middelmådige sæsoner et godt træk af ledelsen at hente brasilianeren Sergio Farias ind som træner, og ”magikeren” sidder skam på Pohang-bænken endnu. Det tog ham to år at få Pohang Steelers op i den ultimative sydkoreanske top igen, hvilket i 2007 gav det nationale mesterskab og sidste sæson resulterede i den asiatiske Champions League-titel.
Finalen der, som blev spillet i Tokyo, blev en høj-dramatisk affære mod saudi arabiske Al Ittihad, hvor Steelers til slut trak det længste strå 2-1. Det var Pohang Steelers’ tredje trofæ som asiatisk mester (de to første kom i 1997 og 1998), hvilket ingen anden klub har præsteret.
Vi har at gøre med en af sværvægterne i asiatisk klubfodbold, og under Farias har Pohang Steelers sværget til en meget aggressiv og angribende omgang fodbold. Hvorvidt den brasilianske magiker laver tingene om til kampene i Au Dhabi, får vi at se.
1 Shin Hwa Yong
2 Choi Hyo Jin
3 Cho Hong Kyoo
4 Kazunari
5 Kim Taesu
6 Kim Gi Dong
7 Kim Jae Sung
8 Hwang Jin Sung
10
11 Kim Meung Chung
12 Park Hee Chul
13 Ko Seul Ki
14 Song Chang Ho
15 Hwang Jae Won
16 Kim Jung Kyum
17 Kim Hyun Gil
18 Namkung Do
19 Kim Dae Ho
20 Shiin Hyung Min
21 Song Dong Jin
22 No Byung Jun
23 Ryu Chang Hyun
Estudiantes (Argentina)
Så er vi nået frem til det eneste reelle modbud til FC Barcelona som vinder af VM for klubhold. Og tag ikke fejl, Estudiantes kommer til De arabiske Emirater med det formål at vinde, og de vil søge at gøre det på den typiske argentinske måde.
Hos Estudiantes er man temmelig sikkert glimrende klar over, at det vil være en dum idé i en finale at gå ud og forsøge at ”spille fodbold” med FC Barcelona, så La Plata-holdet vil nok i stedet forsøge at stille sig defensivt og at slå kampen i stykker.
Tankemåden er velkendt argentinsk: ”- Hvis vi går ud og spiller åbent fodbold med Barcelona, så er vores chancer for at vinde måske 10 procent... hvis vi går ud og forsøger at ødelægge kampen (spille den taktisk smart, hedder det med mere positivt ordvalg), så er chancen måske tættere på 30 procent....” og så er det sådan set ikke så svært at gætte, hvad Estudiantes vælger.
Og det vil være en fejl at tro, Estudiantes vil være chanceløse i et showdown mod Barcelona. Det kræver et godt hold at vinde den sydamerikanske Copa Libertadores, og Estudiantes ér et godt hold. Og klubben har faktisk prøvet at vinde VM for klubhold en gang før, tilbage i 1968, hvor man vandt finalen over et Manchester United-hold bl.a. bestående af folk som George Best og Bobby Charlton. Estudiantes vandt derudover også sydamerikanske Copa Libertadores tre år i træk i perioden 1967-69.
Der er løbet en del vand i åen siden da, og det var da også en lettere overraskelse, at Estudiantes sidste sæson kunne løfte Copa Libertadores-trofæet, men ufortjent kan man egentlig ikke sige, det var. Der var sten på vejen til sejren, men fra ottendedelsfinalen og frem så denne skribent fra tv-skærmen de fleste af Estudiantes’ kampe, og holdet imponerede mig med en altid solid defensiv organisation, en evne til aldrig at gå i panik, samt en kynisk chance-udnyttelse. Det var også via de kvaliteter, at de i de to finale-kampe mod brasilianske Cruzeiro trak det længste strå med samlet 2-1.
Og det er lige præcist sådant et hold, som kan gøre livet svært for selv FC Barcelona.
Træner Alejandro Sabella har vist sig at være en taktisk særdeles kløgtig mand, for der er klubber i både Argentina og Sydamerika med en mere imponerende spillerstab end Estudiantes, men det er resultaterne på banen, der tæller.
Den store profil på Estudiantes’ hold er gode, gamle Juan Sebastian Veron (Man Utd, Inter…), som svinger dirigent-stokken på midten, men holdet råder som sagt over et solidt forsvar, og i angrebet, hvor især Mauro Boselli springer i øjnene, råder man over afsluttere med meget lav spild-procent.
Estudiantes bør i semifinalen kunne overvinde enten Pohang Steelers eller TP Mazembe, hvorefter det nok bliver svært mod FC Barcelona, som næppe snubler i sin semifinale.
Men man skal ikke sælge Estudiantes’s skind, før bjørnen er skudt, og man kan nok godt regne med, at argentinerne kommer for at spille deres chance optimalt.
Desuden kan Estudiantes hente opmuntring i statistikken. De europæiske hold er næsten hver gang store favoritter til VM for klubhold-titlen (uanset om det er blevet spillet efter det nuværende format eller som tidligere med bare én finale-kamp), men historikken viser, at sydamerikanske mandskaber ikke desto mindre vinder ca. hver anden gang.
Estudiantes’ trup:
1 Roberto Fernandez
2 Leandro Desabato
3 Christian Cellay
5 Matias Sanchez
6 Agustin Alayes
7 Juan Salguero
8 Enzo Perez
10 Marcelo Carrusca
11 Juan Veron
12 Cesar Taborda
13 Juan Manuel Diaz
16 German Re
17 Mauro Boselli
18 Maxi Nunez
20 Leandro Gonzales
21 Faustino Rojo
22 Rodrigo Brana
23 Leandro Benitez
25 Damian Albil
26 Juan Huerta
30 Clemente Rodriguez
Hvem vinder?
Turnerings-strukturen gør sit, og derudover peger kvalitet på holdene éntydigt på en finale mellem FC Barcelona og Estudiantes. Disse to mandskaber er i en klasse for sig selv i Dubai, og det vil være en gedigen overraskelse, hvis et af dem kommer i problemer inden finalen.
Når man så kigger på selve finalen, så fremstår FC Barcelona som den store favorit, en værdighed, katalanerne bestemt fortjener, men historik samt de to klubbers optakt peger på, at det måske ikke bliver helt så nemt for Guardiolas stjernespækkede mandskab.
VM for klubhold har altid været vigtigere for de sydamerikanske klubber end for europæerne, og selvom der ikke er tvivl om, at FC Barcelona naturligvis gerne vil vinde, så skal der trækkes lidt ned i deres forberedelse i forhold til Estudiantes’. Udover at have haft vigtige kampe i den spanske liga har FC Barcelona haft Champions League at se til, og her før sidste gruppespillets sidste spillerunde denne onsdag er Barcelona endnu ikke sikker på at gå videre.
Det betyder, at VM for klubhold har ligget meget langt væk i Barcas forberedelser.
Totalt modsat med Estudiantes. Den argentinske klub har den seneste måneds tid skiftevis stillet med sine bedste og skiftevis ladet reserverne få chancen i de argentinske liga-kampe. Det for, at stamspillerne ikke skal miste form, men samtidigt heller ikke være for slidte til kampene i Abu Dhabi. VM for klubhold har meget stor prioritering for Estudiantes, hvilket på ingen måde udligner Barcelonas favorit-værdighed, men dog skærer noget af den.
VM for klubhold har i alt været spillet fem gange. Første gang var i 2000, hvorefter der var en pause, hvor man gik tilbage til den gængse Intercontinental Cup med blot en finale mellem den europæiske Champions League-vinder og den sydamerikanske vinder af Copa Libertadores, indtil 2005, hvor man endte med den nuværende VM for klubhold-struktur.
De tidligere finaler i VM for klubhold:
2008:
2007:
2006: Internacional Porto Alegre - FC Barcelona 1-0
2005: Sao Paolo - Liverpool 1-0
2000: Conrinthians - Vasco da Gama 0-0 (Corinthians vandt 4-3 i straffesparkkonkurrence)
