Når AC Milan og FC Sevilla i dag foran et utal af høje UEFA-pampere og andet honoratiores-godtfolk løber ind på Louis II stadion i Monaco til Super Cup-finalen, så er det med FC Sevilla som favorit. Ikke at Sevilla er officiel favorit, hverken hos UEFA eller hos bookmakerne, tværtimod. Den rolle er Milans - de er trods alt det anerkendte storhold og er til stede i Monaco som Champions League-mester. FC Sevillas rolle er mindre glamourøs - de har kun vundet UEFA Cup’en.
Men netop derfor... hos os der ved bedre... er FC Sevilla favoritten.
I Super Cup’en er der nemlig tradition for, at underhunden vinder.

Der er to former for løgn, siger man: Løgn og statistik. Men nogle gange er statistikken så overvældende, at det er vanskeligt andet end at anderkende sandheden i den.
I 1997 besluttede man i UEFA at gå over til at afvikle Super Cup’en over kun én kamp i stedet for som tidligere over to opgør. Finale-kampen blev hensat til Louis II i Monaco, hvor den har været spillet lige siden.
Og nu kommer statistikken. Siden 1997 - 10 finaler - har Champions League-vinderen kun vundet Super Cup’en tre gange, og den ene af dem tre skete endda efter forlænget spilletid.

Statistik: 2-2-6

Lad os kigge lidt på resultaterne gennem de seneste 10 år (Champions League-vinderen nævnt først):

2006: FC Barcelona - FC Sevilla 0-3
2005: Liverpool - CSKA Moskva 1-1
(Liverpool vandt 3-1 efter forlænget spilletid)
2004: FC Porto - Valencia 1-2
2003: Milan - FC Porto 1-0
2002: Real Madrid - Feyenoord 3-1
2001: Bayern München - Liverpool 2-3
2000: Real Madrid - Galatasaray 1-1
(Galatasaray vandt 2-1 efter forlænget spilletid)
1999: Manchester U - Lazio 0-1
1998: Real Madrid - Chelsea 0-1
1997: Dortmund - FC Barcelona 1-3

Statistikken siger altså to sejre til Champions League-vinderen, seks sejre til UEFA Cup-vinderen og to uafgjorte (fordelt med én sejr til hver i den forlængede spilletid).
Den signifikante forskel bliver ikke mindre interessant, hvis man tager gambler-brillerne på, for bortset fra to opgør - i 2004 FC Porto-Valencia og i 1997 Dortmund-FC Barcelona - har Champions League-mestrene ikke kun været odds-favorit, men en meget klar odds-favorit endda.
Derfor kan man roligt konkludere, at man gennem de seneste 10 år kunne have scoret kassen, hvis man konsekvent gamblede på underhunden - UEFA Cup-vinderen - i Super Cup-finalen. Og det er sådan set ligegyldigt, om man havde gamblet på en direkte sejr (efter 90 minutter), på UEFA Cup-vinderen til at vinde Super Cup-pokalen (ikke nødvendigvis efter 90 minutter) eller blot et X2-væddemål.
Odds-værdien havde i alle tilfælde været enorm.

Ikke blot statistisk tilfældighed

At UEFA Cup-vinderen så ofte trækker det længste strå må bero på andet end statistisk tilfældighed. Det skyldes efter alt at dømme, at UEFA Cup-vinderen er mere ”sulten” efter at vinde denne kamp, end Champions League-vinderen er det. Og i moderne fodbold, hvor så relativt lidt skiller de store klubber, da er motivationen ofte den afgørende faktor.
Og dette med den lille forskel mellem de store klubber i moderne fodbold: Kigger vi på de tre gange gennem de seneste 10 år, hvor Champions League-vinderen har vundet på Louis II, så er det måske sket, fordi kvalitets-forskellen trods alt var for stor. Det gælder i hvert fald Liverpools sejr i 2005 over CSKA Moskva, hvor russerne dog holdt Liverpool stangen indtil den forlængede spilletid, samt Real Madrids sejr i 2002 over Feyenoord.
Den tredje sejr til Champions League-vinderen var Milans 1-0’er i 2003 over FC Porto, og i det tilfælde bliver jeg nødt til at indrømme, argumentet med den for store klasseforskel ikke holder, da FC Porto under José Mourinho udgjorde et meget stærkt mandskab, som året efter oven i købet vandt Champions League. Men ud af 10 års finaler kan denne passende være den berømte undtagelse, der bekræfter reglen.

Ta’ dén, Barca - 3-0!

Så er spørgsmålet, om man ikke bør søge at lære af historikken. Skeptiske BetXpert-brugerne kan her anføre, at statistik kun viser, hvad der er sket, og ikke nødvendigvis hvad der vil ske, men den store odds-værdi og dermed gevinst, man har kunnet score sig på de seneste 10 års Super Cup er tankevækkende.

Oplagt forud for dette års UEFA Cup-finale er det naturligvis at skele mod spil på FC Sevilla. Og flere argumenter taler for andaluserne. Sidste år mod FC Barcelona var Christian Poulsen og kompagni endnu mere undertippede, end tilfældet er i år mod Milan. Og hvad skete der? Siden indførelsen af kun én Super Cup-kamp, vandt FC Sevilla med de største sejrscifre, noget hold har præsteret - 3-0!
Angiveligt skulle man i Sevilla satse hårdt på at vinde Super Cup’en for andet år i træk, og man aner, at klubbens motivation for kampen i Monaco er større end AC Milans. Omvendt tæller det på negativ-siden for FC Sevilla, at de tre dage forinden har spillet Champions League-kvalifikation mod AEK Athen.
Man bør have respekt for, at Milan står bag én af de få Champions League-sejre i Super Cup’ens seneste 10 år, da de i 2003 besejrede FC Porto 1-0... allerede dengang blev anfører Paolo Maldini betegnet som veteran... men det lugter af, at der vil være forskel på motivationen på de to mandskaber, der èntrér Louis II denne fredag.
Det virker som om, viljen er størst hos FC Sevilla. Stemningen i Milano er lidt, at man da godt ved, at AC Milan fredag spiller Super Cup, men hvad betyder det egentlig? Ikke det store, det er bare en træningskamp med lidt mere fokus end vanligt...

Så uden at ville garantere for en ny sejr til UEFA Cup-holdet, så vil undertegnede godt postulere odds-værdi i spil på underhunden. Om hvorvidt indskuddet skal gøres på FC Sevilla til at vinde inden for de første 90 minutter, blot til at løfte pokalen, eller endnu mere forsigtigt til blot ikke at tabe efter 90 minutter (et X2-spil), er op til det personlige temperament. Men man kan jo få det helt dårligt over, at man ikke de seneste 10 år konsekvent har spillet UEFA Cup-vinderen i denne show-kamp.