Torsdag lyder startskuddet til UEFA Cup’ens gruppespil, og selvom det allerede synes institutionaliseret, så er det faktisk blot fjerde sæson, der eksisterer et gruppespil for UEFA Cup-klubberne.
Gruppespils-historikken har således kun tre år på bagen, hvilket vil få garvede statistikere til at rynke på næsen af forsøg på at uddrage en lære over så kort en årrække. Jeg vil imidlertid forsøge netop det. For efter at have gået de første tre sæsoner med gruppespil efter i sømmene, finder jeg, at der tegner sig nogle temmeligt klare ”regler”. Regler, som jeg forventer, bliver ”overholdt” også i det gruppespil, der afvikles her i efteråret.
Sat på spidsen så går klubberne fra de store fodbold-nationer (minus Italien, men dem kommer jeg ind på lidt længere nede i teksten) nemlig videre til forårets cup-kampe. Hvorfor? - jo, sådan er reglerne!

Med tre hold videre af fem fra hver af de otte UEFA Cup-grupper, har alle klubber på dette tidspunkt teoretisk set 60 procents chance for at kvalificere sig videre til forårets sekstendedels-finaler (de 24 kvalifikanter fra gruppespillet bliver her suppleret op med otte gruppe-treere fra Champions League).
Sådan er det imidlertid kun på papiret, ikke i virkelighedens verden.

Nations-statistikken

Med mindre, man kommer fra Spanien, England, Tyskland, Frankrig eller Holland, der er UEFA Cup-gruppespillets ”super-nationer”, så er chancen for videre kvalifikation til at at overse.
Klubber fra de nævnte fem lande har de seneste tre år med stor sikkerhed sat sig på de fleste pladser videre videre frem i turneringen.
Når de spanske, engelske, tyske, franske og hollandske klubber har taget de kvalifikations-pladser, de nu engang har valgt at sætte sig på (og det er som regel altid tæt på maksimum-antal), så er det efterladt til resten at slås om smulerne fra de riges bord. Da klubber fra disse fem store UEFA Cup-nationer (samt Italien) endvidere ”opkræver” en stor del af pladserne i UEFA Cup-gruppespillet (de store fodbold-nationer har altid flere klubber med end de små), så viser det sig trods tilsyneladende forjættende 60 procents gulerods-chance alligevel temmeligt vanskeligt at slå sig igennem fra gruppespillet, hvis man kommer fra en af Europas mindre fodbold-nationer. Når det er sagt, så er der dog stor forskel. Mens klubber fra f.eks. Bulgarien og Israel gennemsnitligt klarer sig godt, så er det endnu ikke lykkedes for ét eneste skandinavisk mandskab at overleve frem til forårets kampe.

Lad os kigge lidt på følgende statistik for UEFA Cup-gruppespillet siden dets indførelse i 2004:

  Videre: Deltagere: Succes-rate:
Spanien 10 10 100%
England 7 7 100%
Tyskland 7 8 88%
Frankrig 10 12 83%
Holland 8 10 80%
Portugal 3 4 75%
Rumænien 4 6 67%
Bulgarien 2 3 67%
Israel 2 3 67%
Ukraine 2 3 67%
Østrig 2 3 67%
Italien 5 8 63%
Rusland 2 4 50%
Schweiz 2 5 40%
Serbien 1 3 33%
Skotland 1 3 33%
Tjekkiet 1 4 25%
Tyrkiet 1 4 25%
Belgien 1 5 20%
Grækenland 1 5 20%
Danmark 0 2 0%
Norge 0 2 0%
Polen 0 2 0%
Georgien 0 1 0%
Kroatien 0 1 0%
Sverige 0 1 0%
Ungarn 0 1 0%

Interessante konklusioner

Der er visse ting, vi umiddelbart kan konkludere: Det er f.eks. meget skidt, hvis man som klub fra en lille fodboldnation bliver lodtrukket i gruppe med en spansk, engelsk og tysk klub...
I sig selv er det imponerende, at ingen spanske eller engelske klubber endnu har dummet sig i UEFA Cup’ens gruppespil, og at tyske Eintracht Frankfurt efter tre uafgjorte og et nederlag røg ud i en meget stærk gruppe med Newcastle, Celta Vigo, Fenerbahce og Palermo, kan man tilgive.

Heller ikke franske og hollandske klubber slår mange skæverter, men interessant er det, at en fodbold-stormagt som Italien ikke er bedre end 63 procents videre kvalifikation - kun marginalt bedre end de statistiske chancer med tre hold videre ud af fem fra hver gruppe. Forklaringen er naturligvis, at de italienske klubber sjældent prioriterer UEFA Cup’en særligt højt. At de så nogle gange præsterer alligevel, skyldes det høje niveau, fodbolden i Støvlelandet er på. Man husker f.eks. at Parma for tre år siden med et rent ungdoms-/reservehold nåede helt til semifinalerne.

”Andet-geleddet”

Med Italien nævnt og forklaret, så klarer i andet geled under de store UEFA Cup-nationer især Portugal sig fint (og det selvom portugiserne som oftest er godt repræsenteret i Champions Leagues gruppespil, og dermed har sine bedste klubhold rendende rundt der), ligesom det går fint for ikke kun Rumænien, men også lande som Bulgarien, Israel, Ukraine og Østrig. I samme ”andet-geled” på den statistiske rangliste over UEFA Cup-gruppespillet kan vi nævne Rusland og Schweiz med ikke prangende, men dog acceptable resultater.

Deruover er der et par andre ganske interessante observationer, man kan gøre sig. Tilsyneladende underpræsterer klubber fra Belgien, Grækenland og Tyrkiet groft, men det er der måske gode forklaringer på.
Disse nationer har qua deres relativt høje UEFA-koefficient haft en del deltagere i UEFA Cup-gruppespillet, men sjældent med gode resultater. For Belgiens vedkommende tilskriver jeg det to ting: Dels har belgisk fodbolds standard været for nedadgående de seneste år, og dels så har nationens bedste klubhold ofte været repræsenteret i Champions League. Sjovt nok har det eneste belgiske UEFA Cup-hold med succes (dvs. videre kvalifikation til forårets cup-kampe) været lille Zulte/Waregem.

Så er der Grækenland, og her er forklaringen på manglende UEFA Cup-gruppespil succes simpel. Grækenland har en højt UEFA-koefficient, hvilket er lig med relativt mange deltagende Europa Cup-klubber, men de bedste er repræsenteret i Champions League-gruppespillet, hvor altid mindst én græsk klub er med og ofte to (i enkelte år endda tre). Da niveau-forskellen fra de store hovedstads-klubber Olympiakos, Panathinaikos og AEK ned til resten i Grækenland er stor, forklarer det, hvorfor de næstbedste har mindre succes. Det understreger da også denne teori, at det eneste græske hold, der har kvalificeret sig videre fra UEFA Cup’ens gruppespil, er Panathinaikos.

Hvad manglende tyrkisk succes angår, er det ikke fordi, storklubberne fra Istanbul ikke har fået chancen (altså et lidt andet billede end i Grækenland), men især Besiktas har skuffende trukket en nitte hver gang.
Fra Tjekkiet kunne man måske have forventet sig lidt mere end blot én af fire klubber videre, men det er som om, det tjekkiske niveau rækker hertil og ikke længere.

Det rene ynk...

Så er der resten, og det er generelt det rene ynk i statistik sammenhæng Man kan uden problemer konstatere, at det er undtagelsen, hvis en klub fra en anden nation end de ovenstående nævnte slår sig igennem fra gruppespillet.
Man kan med en vis ret hævde, at det vel kommer an på, hvilken klub, det drejer sig om (og altså ikke kun fra hvilken nation), og et sted, hvor den slags accentueres, bør være Skotland, hvor niveauet, de to storklubber, Celtic og Glashow Rangers, holder, er tårnhøjt over resten. Skotland har indtil denne sæson været repræsenteret tre gange i UEFA Cup’ens gruppespil, én gang af Hearts og to gange af Glasgow Rangers. Én gang er det lykkes Rangers at slå sig igennem til forårets cup-kampe, hvilket ikke lover godt for Aberdeens muligheder i dette års gruppe B med bl.a. FC København.

For de danske og nordiske klubber er det beskæmmende, at det ikke én eneste gang ud af fem forsøg er lykkedes en skandinavisk klub at kvalificere sig videre. For Danmark har Brøndby og OB tidligere haft chancen, for Norge Tromsø og Brann Bergen og for Sverige Halmstad. På plussiden kan vi nordlige ”vikinger” i år i det mindste konstatere fremgang i antallet af gruppespils-deltagere, idet skandinaverne i år har fem klubber klubber med, det samme antal som de seneste tre år til sammen.
Mange vil sikkert pege på FC Københavns chancer for at gå videre fra gruppe B, der udover FCK består af Atletico Madrid, Lokomotiv Moskva, Aberdeen og Panathinaikos, som værende absolut til stede. Hårdere ser det ud for AaB i gruppe G, hvis øvrige deltagere er Getafe, Tottenham, Hapoel Tel Aviv og Anderlecht.

Sådan går det denne gang

Skal man tro nationernes performance-statistik for de seneste tre års UEFA Cup-gruppespil bliver resultatet af de otte grupper således, når vi sent torsdag den 20. december kort før jul gør slutstillingerne op efter sidste spillerunde (det skal bemærkes, at det statistisk er stort set umuligt at udrede/uddrage klare regler for, hvilke nationers klubber, der slutter på førstepladsen i grupperne - det ser ud som om, prioriteringen logisk nok bare er at slutte blandt de tre første og dermed kvalificere sig videre):

Gruppe A: Everton, Nürnberg og AZ Alkmaar videre, Zenit St. Petersborg og Larisa ud.
Gruppe B: Atletico Madrid og Lokomotiv Moskva videre, mens det bliver et åbent spørgsmål mellem Aberdeen, Panathinaikos og FC København om den sidste plads.
Gruppe C: Villarreal og Fiorentina videre, mens det bliver et åbent spørgsmål mellem Mlada Boleslaw, AEK Athen og Elfsborg om den sidste plads.
Gruppe D: Hamburg, Rennes og Basel videre, Brann Bergen og Dinamo Zagreb ud.
Gruppe E: Leverkusen og Toulouse videre, mens den sidste plads går til enten Spartak Moskva eller Zürich. Sparta Prag ud.
Gruppe F: Bolton, Bayern München og Braga videre, Røde Stjerne Beograd og Aris Saloniki ud.
Gruppe G: Getafe, Tottenham og Hapoel Tel Aviv videre, Anderlecht og AaB ud.
Gruppe H: Bordeaux og Austria Wien videre, mens det bliver et åbent spørgsmål mellem Galatasaray, Panionios og Helsingborg om den sidste plads.

Det bliver interessant at se, om ovenstående spådom ikke vil holde meget godt. Skal jeg pege på to mulige afvigelser fra mønstret dikteret af nations-statistikken, må det være i gruppe A og i gruppe G. I gruppe A vurderer jeg umiddelbart Zenit St. Petersborgs chancer bedre end både Nürnberg og AZ Alkmaars, og i AaB’s gruppe G Anderlechts chancer bedre end Hapoel Tel Avivs. Men jeg vil ikke blive særligt overrasket, hvis det viser sig, jeg tager fejl på det punkt.

En advarsel

Til slut en lille advarsel. Nations-statistikken, som jeg har uddraget fra de seneste tre års UEFA Cup-gruppespil kan være nyttig at have sig for øje, når man skal danne sig et overblik, men man må ikke begå den fejl at tro, at selvom de spanske og engelske klubber kvalificerer sig videre fra gruppespillet, så er det ensbetydende med, at de vinder alle deres kampe. Dertil er der meget langt, og selvom f.eks. den spanske og engelske overordnede gruppespils-succes næsten synes at været garanteret på forhånd, så er der langtfra garanteret succes i de enkeltstående kampe. Faktisk opstår der pga. odds-overvurdering af og til fin værdi i spil på, at en spansk eller engelsk klub i et enkeltstående opgør får på tæven. Den samlede kvalifikation kikser de imidlertid næppe, hvilket er interessant information, når man skal lægge sin analyse ned over de enkelte opgør.