I Italien slutter juleferien denne onsdag når fodboldspillerne tager støvlerne på og fortsætter 09/10-sæsonen. I den forbindelse har BetXperts Serie A-mand Lars Hellegaard gjort status over den foreløbige kamp om Lo Scudetto:

Hvad mesterskabskampen angår, tegner der sig umiddelbart det samme mønster som de foregående år: Inter vinder, med Milan, Juventus, Roma m.fl. efter sig….

Forskellen i indeværende sæson er blot, at det pt. kun er lokalrivalerne fra Milano som hænger på. Juventus er allerede distanceret med ni points, og jeg har svært ved at se dem hente seriøst ind på Mourinhos mandskab.

Et par af oprykkerne har været store positive overraskelser, mens et par af de etablerede hold som eksempelvis Lazio har skuffet enormt. Men lad os tage et blik på de 20 hold, og se hvorledes sæsonen har udviklet sig for hvert enkelt af dem - og hvad vi kan forvente i løbet af foråret.

(Se desuden Lars' italienske tips på denne side - der er diverse til onsdag)


1. Inter

Som ventet har Inter lagt sig i spidsen for Serie A og det endda på trods af, at de i sommer sagde farvel til topscoreren gennem de sidste par år, Zlatan Ibrahimovic, som skiftede til Barcelona og sendte catalanernes topscorer, Samuel Eto’o den anden vej. Ud over Eto’o, har Inter og hentet Diego Milito i Genoa, og tilsammen har de scoret 18 ud af Inters 36 mål.

Den offensive udskiftning har altså ikke betydet alverden i ligamæssig sammenhæng (om end spillestilen er ændret en del), men der er forsvundet et kreativt islæt som kunne kreere noget på egen hånd, hvilket Eto’o og Milito ikke formår på samme vis. Det kreative hænger nu på Sneijder, og eftersom han ofte er skadet, kan de mangle noget på den front.

Inter ligger nr. 1 fordi der ikke er nogen som formår at udfordre dem. Javist, de har et stærkt mandskab, men holdet har altså endnu ikke vært stærkt nok til at gøre sig gældende i europæisk sammenhæng, og det tror jeg heller ikke kommer til at ske i denne sæson. Præsident Moratti higer efter at CL-pokalen skal kommer til Inter, men han må nok ”nøjes” med mesterskabet endnu en gang.

Holdet har kun tabt to kampe i sæsonen: 1-2 ude mod Juventus og 0-1 ude mod Sampdoria. De kommer måske til at tabe et par stykker mere, men med den slingrekurs som konkurrenterne følger bør Mourinho være i stand til, at sætte endnu et mesterskabstrofæ på plads i skabet til maj. Den sidste kamp inden vinterpausen blev vundet med 1-0 over Lazio, og den 6. januar starter de med en udekamp mod Chievo. Milan er otte points efter, men med en kamp i baghånden.

Klubben har netop hentet angriberen Goran Pandev i Lazio. Det ligner en gevinst, eftersom offensiven ikke længere vil være så afhængig af Sneijder. Ulempen er, at han ikke har spillet siden sidste sæson, eftersom han har været bænket af klubledelsen i Lazio.


2. Milan

Vel ligger Leonardo’s hold nr. 2 og er videre i CL, hvor Manchester United venter til Februar, men stadigvæk virker Milan som et hold der ikke kommer til at vinde noget i denne sæson.

Selvom man skulle vinde den udsatte kamp mod Fiorentina, og derved kun vil være fem points efter Inter, tror jeg ikke på at de henter konkurrenterne. Holdet virker for ustabilt, og selvom milaneserne havde en stribe på 10 kampe i træk uden nederlag, virker de ikke skræmmende. Marginalerne og heldet var i den grad med dem i den nævnte periode, og da de kom op imod en velorganiseret modstander som Palermo, rendte man ind i et 0-2 nederlag.

Efter Kakás skifte til Real Madrid i sommerpausen, har holdet manglet en playmaker. Alexandre Pato har gjort det godt, men er ene om at holde et højt niveau, og han er for ung til at man kan placere så meget ansvar på hans skuldre. Ronaldinho er alt for svingende i sine præstationer, og Borriello har bare ikke det som skal til for virkelig at slå igennem i en storklub som Milan. Han tænker rigtigt som angriber, men hans tekniske formåen står ikke mål med viljen.

Hvis vi lige skal runde offensiven af, så viser Seedorf ind i mellem gode kvaliteter, men han er snart ved at være for gammel, mens Huntelaar mere eller mindre har floppet. Det er blevet til sølle to scoringer fra hans side, og han bliver muligvis udlejet til januar, da han gerne vil i betragtning til Hollands VM trup.

Engelske David Beckham støder til truppen pr. 1 januar, og spiller i Milan resten af sæsonen. Derudover ankommer ghanesiske Adiyiah fra norske Frederikstad, men ifølge Galiani er det også de eneste forstærkninger Milan får i januars transfer vindue. En del rygter sender dog Wolfsburgs bosniske angriber Dzeko til Milan.

Defensiven har dog heller ikke fungeret upåklageligt. Når Nesta og da Silva Thiago danner par i midterforsvaret, fungerer det nogenlunde, men hvis en af dem er ude, sejler det ofte. Backpladserne er også noget tyndt besat, og kun Zambrotta kan levere varen. Men næsten alle forsvarsspillerne er oppe i 30’erne, og de har virkelig deres problemer mod hurtige modstandere, hvilket blev bevist mod Cagliari. Milaneserne starter hjemme mod Genoa i januar, og har derefter en svær udekamp mod Juventus.


3. Juventus

Måske virker de andre tophold, Inter og Milan, lidt utilfredse indtil nu. De ligger godt nok hhv. nr. 1 og 2, men alligevel har spillet ikke været prangende i store perioder af sæsonen. Det virker dog ret sikkert, at Lo Scudetto havner i Milano til maj, og samtidig er både Inter og Milan stadig med i Champions League. Det betyder, at sæsonen har udviklet sig i noget nær katastrofal retning for Juve, som skal bruge et mirakel af de helt store for at vinde mesterskabet, og CL er de allerede ekspederet ud af, efter 1-4 blamagen hjemme mod Bayern München.

Det var ellers i denne sæson at mesterskabet skulle vristes fra Inter, og i sommerpausen hentede man Felipe Melo i Fiorentina, Grosso i Lyon og Diego i Werder Bremen. De har dog mere eller mindre alle floppet, og selvom sæsonen startede fint, er den allerede nu ved at kuldsejle. Vel blev Inter besejret 2-1 for nogle uger siden, men det er også den eneste sejr i de seneste fire kampe. De resterende tre i Serie A sammenhæng, er tabt med 0-2 ude mod Cagliari, 1-3 ude mod Bari og så 1-2 hjemme mod Catania.

Er resultaterne ringe, står det om muligt endnu værre til med selve spillet. Det hænger overhovedet ikke sammen, og en spiller som Melo på den defensive midtbane, har været helt ved siden af sig selv. Skal Poulsen slå sig fast på holdet skal det være nu, men hvis det fortsætter sådan her, er der dømt storvask til sommer… måske allerede i januar.

Skal Juve redde blot lidt af æren og forsøge at blande sig lidt i mesterskabskampen, skal forårssæsonen kickstartes, og det betyder at man skal hente mindst et point i Parma i den første kamp og efterfølgende skal Milan besejres i Torino. Jeg tvivler dog på at de melder sig ind i guldkampen igen, og desuden tror jeg at Ferrara kun kommer til at være en lille parentes, i Juventus’ trænerhistorie. Pt. går rygterne i Italien på, at Guus Hiddink kommer til Juventus meget hurtigt.


4. Roma

Romernes sæson har været præget af resultater i stimer. De første to kampe endte med nederlag hvorefter Spalletti røg ud. Ranieri tog over, og så gik Roma ind i en stime på fem kampe uden nederlag. Derefter fulgte tre nederlag i træk, og i de seneste syv kampe har de så ikke tabt.

Jeg havde ikke megen tiltro til holdets evner i begyndelsen af sæsonen, men de har vist en rimelig stabilitet på det seneste, og kan de fortsætte stilen, kan de godt holde fast i fjerdepladsen som giver adgang til CL kvalifikation. De er stadig meget afhængige af Totti da Vucinic har kun har scoret fire mål, og er inde i en mindre krise. For at skyde sig ud af krisen, har de hentet Luca Toni i Bayern München. Han har tidligere skudt mål ind på stribe for Fiorentina, og han kan godt gå hen og blive en gevinst, hvis han får skudt sig varm.


5. Parma

Oprykkerne fra Guiseppe Verdis fødeby er en af sæsonens helt store positive overraskelser, og er absolut med i spillet om en Europa League plads. Jeg tvivler på at de kan være med helt fremme hvor der kæmpes om CL pladser, men mindre kan også gøre det.

Klubben hentede i sommerpausen rutinerede kræfter som Panucci i Roma, Zaccardo i Wolfsburg, Galloppa i Siena og Amoruso i Reggina. Derudover har de i front talentet Paloschi som er 50% ejet af Milan, og han har allerede scoret fire mål i sæsonen, på trods af at han har været en del skadet. Parma er et af rækkens stærkeste hjemmehold, og har vundet seks ud af deres otte kampe på hjemmebane.

Det kniber en smule mere på udebane, men de har dog besejret Lazio og Fiorentina ude. Truppen er ikke så bred, og de er sårbare overfor skader og karantæner især i defensiven. Kan de undgå det, ser jeg ingen grund til at sæsonen ikke skal fortsætte i samme stil som nu, og det vil være mere end godkendt når vi når til maj.


6. Napoli

Napolitanerne fik en noget blandet sæsonstart med fire nederlag i de første syv kampe, og så røg træner Donadoni ud. Ind kom Mazzari, og siden da har de ikke prøvet at tabe. 10 kampe i streg uden nederlag er det blevet til, men da de stadig spiller mange uafgjorte, er de stadig ikke med helt fremme i feltet.

Holdet har nogle stærke offensive kort, men hvis de vil spille europæisk bold, skal de nok forsøge at kvalificere sig i denne sæson. Midtbanegeneralen Hamsik, som samtidig er topscorer, bliver højst sandsynligt solgt efter sommerens VM slutrunde, og han bliver særdeles vanskelig at undvære.

Jeg tror ikke at de havner længere oppe end som nr. seks, og de skal endda være glade for at slutte der, hvis det kommer til at ske. De taber for mange points på udebane, og forsvaret virker til tider for usikkert. Endelig har marginalerne i den grad tilsmilet Napoli i nogle af kampene, og i fem af de 10 seneste kampe, har Napoli haft heldet/dygtigheden til at score i kampens døende minutter, og det på trods af at de ikke havde fortjent points i de opgør.


7. Palermo

Som sædvanligt har præsident Zamparini fyret en træner inden vinterpausen, og denne gang gik det ud over Walter Zenga. Den tidligere Lazio træner, Delio Rossi, har taget over, men det har tilsyneladende ingen konsekvenser for danske Simon Kjær, som holder fast i sin plads i midterforsvaret. Der har i de seneste tre kampe da heller ikke været grund til andet end tilfredshed med forsvarets indsats, da de ikke har lukket et eneste mål ind i de tre kampe, som oven i købet alle er vundet.

Sicilianerne kan dog få vanskeligt ved at holde fast i 7. pladsen, hvis de mister en profil som angriberen Cavani. Han har længe været rygtet til en større klub, og lige nu er Lazio eller Fiorentina ud til at være gode bud.

Jeg tvivler på at de kvalificerer sig til europæisk fodbold, da hold som Genoa og Fiorentina sandsynligvis rykker længere frem i tabellen. Topscorer Miccoli har det med at falde ud af spillet over længere perioder, og de er alt for afhængige af ham. Skal de med længere fremme, eller blot holde fast i den nuværende placering, skal de have en mere stabil måljæger.


8. Sampdoria

Genoveserne har, efter min mening, været en af sæsonens store negative overraskelser. Sæsonen startede perfekt med fire sejre i streg, i sjette rund blev Inter besejret og i de første ni kampe, tabte man kun en enkelt. Så rendte de ind i en ordentlig 1-5 røvfuld på udebane mod Juventus, og siden da har de kun vundet en enkelt kamp ud af otte.

Et af problemerne er, at Cassano simpelthen ikke scorer nok mål længere. Sidste sæson var samarbejdet mellem ham og Pazzini til UG, og de scorede 12 mål hver. I denne sæson er Pazzini godt på vej til at gentage sidste sæsons bedrifter, mens Cassano kun har scoret to gange.

Landstrænen har meldt ud at Cassano ikke kommer med til VM, og det har måske ødelagt hans fokus. Sampdoria har scoret et enkelt mål i de sidste fire kampe inden pausen, og det er simpelthen ikke godt nok……især ikke når man lukker ni mål ind i den anden ende.

Jeg mener ikke at der umiddelbart er forbedringer at se i den nærmeste fremtid, og jeg vil blive meget overrasket såfremt de slutter højere oppe i tabellen, end der hvor de ligger nu. Jeg havde forventet mere, men Cassano er meget vigtig for dem, og kører det ikke for ham, ja så går det skidt for holdet.


9. Bari

Hvor Sampdoria har skuffet, har Bari været en af sæsonens helt store succeser. På trods af at de i sæsonoptakten mistede træner Antonio Conte, og at angriberen Guberti skiftede til Roma, har de gjort det over al forventning. Man har hentet 1-1 ude mod Inter, 0-0 ude mod Milan og tævet Juventus med 3-1 hjemme i Syditalien. Pt. ligger de side om side med Fiorentina, og det er mere end nogen havde forventet. Normalt plejer ca. 40 points at være nok til redning i Serie A, og det forventer jeg at de henter.

Med den kasserede Juventus midtbanespiller, Almiron, som omdrejningspunkt, er Bari en træls modstander at stå overfor, hvis man taber bolden i det opbyggende spil. De er lynhurtige i omstillingsspillet, og er sammen med Chievo og Cagliari, et af rækkens bedste kontramandskaber. De kan dog også selv skabe kampen, og sætte modstanderne under pres, men de er klart bedst hvis modstanderne skal frem og skabe kampen.

Jeg tror ikke at de holder den nuværende placering frem til sæsonafslutningen, da truppen er forholdsvis smal. Men mindre kan også gøre det, og hvis de redder sig som jeg forventer at de gør, så har sæsonen været en umiddelbar succes.


10. Fiorentina

Placeret som nr. 10, kunne der godt være en aura af skuffelse omkring florentinernes situation. Det er dog overhovedet ikke tilfældet, eftersom tiendepladsen dækker over flere ting: for det første har man opnået stor succes i CL, hvor man vandt sin gruppe foran Lyon og Liverpool (bl.a. med sejre i begge kampe mod englænderne), og hvor man skal møde Bayern München til februar.

For det andet, er Serie A meget tæt i år, og fra Fiorentinas tiendeplads, er der kun seks points op til Juventus på tredjepladsen. Normalt er toscanerne meget stærke hjemme, og de har da også spillet mange gode kampe på Artemio Franchi i denne sæson, men de har tabt to kampe til Parma og Napoli, og det er primært pga. disse nederlag, at man er placeret hvor man nu engang er. Jeg nærer ingen illusioner om, at Fiorentina kommer i nærheden af mesterskabet. Dertil er afstanden til Inter for stor, ikke blot regnet i points men også i truppens kvalitet. Men jeg regner bestemt med at de blander sig i kampen om CL pladserne, når vi nærmer os slutningen af sæsonen.

Holdets helt store profil i denne sæson, har været den unge montenegriner, Stefan Jovetic. Han greb chancen i Mutu’s skadesfravær, og har scoret tre mål i Serie A og det samme antal i CL. Han slog for alvor sit navn fast, da han scorede begge Fiorentinas mål, i 2-0 sejren over Liverpool. For at styrke forsvaret i resten af sæsonen, har man lejet Felipe i Udinese frem til sommer.


11. Genoa

I starten af sæsonen slog genoveserne OB ud af Europa League og lå nr. 1 efter to runder i Serie A. Siden er de dog rutschet noget ned i tabellen, og samtidig røget ud af EL. Men som i Fiorentinas tilfælde er sæsonen ikke nogen fiasko, heller ikke selvom man ligger nr. 11… Tre pladser efter lokalrivalerne fra Sampdoria.

Truppen er bedre end placeringen antyder, og jeg regner bestemt med at de kravler opad i tabellen, eftersom de nu kan koncentrere sig 100% om Serie A, efter EL nederlaget til Valencia og efterfølgende exit. Og da de desuden slog Smapdoria 3-0 i første indbyrdes opgør, er sæsonen mere eller mindre allerede at regne for en succes.

Hvor man i sidste sæson var meget afhængig af Milito’s mange scoringer, er målene i denne sæson mere ligeligt fordelt mellem Crespo, Mesto og Floccari der alle har nettet fire gange. De mangler dog stadig en rigtig bomber i front, da de andre har været noget svingende, og det ser ud til at Inter’s David Suazo skal til Luigi Ferraris på en lejeaftale.

Jeg forventer ikke at Genoa kommer i spil til en CL plads, men kan godt gøre sig gældende i EL sammenhænge og slutter sandsynligvis højere oppe i tabellen, end den nuværende placering. Det kræver dog, at de begynder at hente flere points på udebane end de har gjort indtil nu.


12. Chievo

Med samme antal points som Fiorentina og Genoa, ligger Chievo placeret fornuftigt i tabellen. Endnu en gang er skeptikerne gjort til skamme, og holdet er faktisk tættere på en CL placering end på nedrykning. Det skal nu ikke være nogen sovepude, for stregen kan hurtigt rykke tættere på, og truppen er ikke ret bred.

Chievo er sjovt nok bedre til at hente points på udebane, end tilfældet er hjemme på Bentegodi. Holdet spiller en udpræget afventende omgang kontrafodbold, og de er gode til det. Normalt har de det vanskeligt mod mindre hold, mens de henter points mod de større mandskaber. I denne sæson har det været en smule anderledes, da de fleste af nedrykningskandidaterne er besejret, og derved holdt under dem selv.

Holdets ambitioner er blot at overleve i Serie A, og det bør de have held med i denne sæson. Truppen indeholder ikke de helt store profiler, men de har et meget rutineret mandskab og spillere som Mantovani, Mandelli, Pinzi, Marcolini, Malagó, Lucio di Oliviera, Moro, Bogdani, Pellessier og Yepes har alle over 100 førsteholdskampe på bagen.

De er med andre ord ikke så nemme at ryste, og selvom Chievo ikke har rækkens bedste spillere, er det et af de mandskaber der fungerer bedste som hold. Jeg forventer ikke at de kommer i seriøse nedrykningsproblemer i denne sæson.


13. Cagliari

Eftersom Cagliari mistede sidste sæsons topscorer, Robert Acquafresca, til Atalanta i sommerpausen, regnede de fleste med at holdet kunne komme i nedrykningsfare. Det har dog ikke været tilfældet, og klubben ligger ti points over nedrykningsstregen. Dermed er de dog stadig ikke fri for faren, men jeg regner ikke med at de rykker ned.

De er et stærkt kontramandskab og især offensiven er skræmmende stærk. Kun to gange i sæsonen har de forladt banen uden at score, og sidste gang det skete var i anden spillerunde.

En af grundene til at de ligger hvor de gør, er topscorer Allessandro Matri. Han har i den grad slået igennem, og har scoret syv mål i de seneste syv kampe. Han var længe om at komme i gang, men sammen med Nene og Jeda, udgør de en farlig trio. Cagliari spiller som oftest i en 4-3-3 formation, hvor de tre nævnte spillere, udgør en konstant fare for modstanderne. Det er som oftest meget underholdende at se Cagliari spille, men ulempen er at de også lukker forholdsvis mange mål ind.

2010 starter med en hjemmekamp mod Roma, og derefter møder man Bologna, Livorno, Siena og Udinese. Alle mandskaber som ligger under sardinerne, og jeg vil tro at man i slutningen af januar, allerede har en god ide om hvorvidt holdet kommer i nedrykningsfare eller ej. Henter de 8-10 points i de kampe, bør de redde sig i denne omgang.


14. Udinese

En fjortendeplads er bestemt ikke hvad Udinese havde regnet med. Holdet burde ligge placeret højere oppe i tabellen end tilfældet er, men resultaterne har virkelig haltet på udebane og det har kostet på kontoen. Hjemme har de hentet et tilfredsstillende antal points, men ude har de kun hentet to points i otte kampe, hvilket gør dem til rækkens ringeste udehold.

De er meget afhængige af anfører og topscorer Di Natale, og de har været ilde stedt, i de kampe hvor han ikke har været på toppen. Offensivt er han og Floro Flores deres eneste kort, eftersom Sanchez og Pepe har været ude og de har været savnet. Corradi blev hentet i Reggina i sommer, men han har slet ikke slået til.

Forsvaret har dog været endnu værre, og kun i en enkelt af de seneste 10 kampe, har man holdt modstanderne fra at score. Midtbanen har haltet pga. Obodo’s lange skadespause, og han har været hårdt savnet. Hans fravær kunne have været Zimlings chance, men danskeren har ligeledes været skadet.

Skal Udinese længere op i tabellen (eller blot undgå at blive hvirvlet ind i nedrykningskampen), skal forsvaret og midtbanen styrkes. Sanchez og Pepe er på vej tilbage fra skader, og derved styrkes offensiven. Men de kunne godt bruge et par stærke spillere i den centrale del af forsvaret og midtbanen. Jeg regner dog ikke med at de rykker ned, dertil burde de være stærkere end de andre hold under dem, men de skal til at hente flere points på udebane.


15. Livorno

Oprykkerne fra Toscana fik en hård opstart i Serie A, da de kun hentede tre points i løbet af de første otte kampe. Dermed var de fra start håbløst isoleret i bunden, men i niende spillerunde fik de sæsonens første sejr, da Roma blev besejret på Olimpico i Rom. En overraskelse for de fleste, men det var et vendepunkt der gav holdet tro på overlevelse.

I starten af sæsonen skiftede deres stærkeste offensive kort, Diamanti, til West Ham, og han har været savnet. Offensivt har Livorno, sammen med Lazio, rækkens svageste angreb med kun 10 mål i 17 kampe. Veteranen Lucarelli har forsøgt, men han har slet ikke tidligere tiders form.

Man har vundet fem kampe i denne sæson, og inden pausen kom der to sejre i træk. Bl.a. en vigtig sejr på udebane over bundrivalerne fra Catania. Det har givet et hul på fem points ned til stregen, men skal kommunisterne overleve denne sæson, skal de nok finde en angriber her i januar.

De har chancen for at overleve i denne sæson, men jeg har dem stadig som en af nedrykningsfavoritterne. De andre bundhold som Atalanta, Lazio og Bologna har, efter min mening, nogle meget bedre spillere med meget mere Serie A erfaring på bagen. Derfor er der naturligvis ikke garanteret noget, men jeg tror at Livorno ryger tilbage i Serie B.


16. Lazio

Hvor man inden sæsonen forventede, at et hold som Livorno ville ligge hvor de gør nu, så er man noget mere overrasket over at finde Lazio placeret under dem. Vel har romerne slet ikke en trup af samme kvalitet som for blot få år siden, men de burde alt andet lige ligge højere end hvor de gør nu.

Holdet har kun vundet tre af deres 17 kampe, og det er ikke godt nok. Et af problemerne er, at man bænkede den løbestærke midtbanespiller Ledesma og det bedste offensive kort, Goran Pandev, fordi de ikke ville forlænge kontrakterne. Fint nok at man vil have disciplin på holdet mv., men det stunt mener jeg har kostet dem alt for mange points, og ikke mindst penge. Pandev klagede til fodboldforbundet, og de har givet ham medhold i klagen, og Lazio er tvunget til at annullere hans kontrakt!! Lazio kan derved vinke farvel til mange millioner kroner.

Så god og bred er romernes trup ikke at man har råd til at opføre sig sådan, og efter at man vandt Coppa Italia i sidste sæson og de første to kampe i denne, virkede det som om at spillerne troede, at pointene kom af sig selv. De har de så set nu at de ikke gør, og derfor skal der kæmpes.

”Men er Lazio’s trup da ikke for til, at de risikerer at rykke ned i Serie B…?” Nej, det mener jeg desværre ikke. Holdet er meget ordinært, og har efterhånden ikke de store stjerner længere. Sidste sæson kom argentineren Zarate til klubben, og med 13 mål skød han sig direkte ind i tilhængernes hjerter. I denne sæson har han kun scoret to gange, og den tidligere bomber, Tomasso Rocchi, har kun scoret en enkelt gang.

Sidste nyt er at Pandev er taget til Inter, og der er brug for en anden angriber. En spiller som Palermos Cavani har været nævnt, og under alle omstændigheder skal offensiven styrkes, hvis de ikke skal risikere at ryge ned i Serie B. Midtbanen kunne efter min mening også godt styrkes, da den er for let at løbe over ende.


17. Bologna

Sammen med Lazio, holder Bologna sig lige over stregen, men Lazio har spillet en kamp mere. Sidste sæson var Bologna helt og aldeles afhængige af Marco di Vaio’s mange mål, men i denne sæson har han ikke gjort helt så meget væsen af sig. Han har scoret fire mål, men hans med-angribere Adailton og Zalayeta har scoret hhv. fem og tre gange.

Bolognas store problem er, at de er elendige på udebane. De har hentet flere points på hjemmebane end hold som Chievo, Cagliari, Livorno og Lazio, men har kun fået tre points med hjem fra deres otte udebanekampe.

Hjemme på Dall’Ara er bl.a. Palermo, Udinese og Livorno besejret, men Bologna skal til at hente flere points på udebane. Uheldigvis skal de starte 2010 på udebane mod Catania, som er pisket til at vinde kampen. Taber Bologna den kamp, rykker stregen altså hurtigt tættere på og så kan panikken hurtigt brede sig.

De har holdet til at undgå nedrykning, men di Vaio skal til at score lidt flere mål end han har gjort til nu. Det kunne være hensigtsmæssigt for Bologna at hente en ekstra mand til at forstærke den centrale midtbane, men det er økonomien ikke til for øjeblikket. Bologna er en af mine favoritter til at rykke ned, men de er trods alt bedre end hold som Livorno og Siena og kan med lidt held redde sig.

18. Atalanta

Så dykker vi en tur under nedrykningsstregen, og første hold vi støder på her er Atalanta fra Bergamo. De færreste havde vel ventet at de ville komme til at kæmpe i den absolutte bund, men faktum er at de er i akut nedrykningsfare. I sommer solgte man angriberen Floccari til Genoa, og hentede i stedet Acquafresca i Cagliari.

Jeg havde ventet at tabet af Floccari ville have været minimalt, og havde store forventninger til Acquafresca, som scorede 14 mål for Cagliari i sidste sæson. Han har dog i den grad skuffet, og kun scoret en enkelt gang i sæsonen…..og det endda på straffespark.

Nu kan al skylden naturligvis ikke lægges på hans unge skuldre, og veteranen Doni har bestemt også spillet under vanlig niveau. En af forklaringerne er naturligvis at han har været skadet, nul mål og kun to assists er ikke godt nok. Fansene har naturligvis kritiseret ledelsen for ikke i tide at have hentet en erstatning for den 36-årige Doni, men de har de ikke helt ret i. For i sommer hentede man den 31-årige Tiribocchi i Lecce, og han har gjort det godt og har trods alt scoret seks mål i denne sæson.

Forsvaret har bestemt også været under vanlig niveau, og de bær overveje at styrke den bagerste kæde her i januar. Normalt er hjemmebanen i Bergamo en af de vanskeligste bane at spille på for de andre hold, men i år har modstanderne nok nærmere set frem til at skulle spille der. Atalanta har kun hentet en enkelt sejr her, og spillet tre uafgjorte. Ude har man hentet syv points, og man skal et nogen år tilbage i tiden, for at finde en sæson hvor de sidste hentede flere points ude end hjemme.

Holdet er ganske udmærket, men det er ingen garanti for at undgå nedrykning. De får en mulighed for at kickstarte 2010 når de starter ud med en hjemmekamp mod Napoli, men lægger de ud med et nederlag i den kamp, er det op af bakke. Jeg mener, at en af forudsætningerne for overlevelse er, at Acquafresca kommer i gang, eller at man finder en erstatning for ham.


19. Catania

I 2006 rykkede Catania op i den bedste række, men de kan hurtigt ryge ned igen. De har fire points op til Bologna på den anden side af stregen, og netop Bologna kommer på besøg på Sicilien i første runde i det nye år. En sejr er mere eller mindre essentiel for sicilianerne, og at begynde 2010 med et nederlag til Bologna vil være noget nær en katastrofe.

De får det efter alt at dømme enormt svært i resten af sæsonen, og de mangler nogle væsentlige udekampe mod de andre bundhold som Bologna, Livorno og Lazio. De har en del gode spillere som bl.a. Marimoto og Martinez, men de har ikke spillet som et hold og det er bl.a. en af grundene til at jeg tror de rykker ned.

Ser man på et hold som eksempelvis Chievo, har de ikke de store profiler men overlever i kraft af deres kollektiv. Catania spiller ikke som om de har et stærkt kollektiv, og det kan koste dem deres status som Serie A klub.

Meget kan blive afgjort af kampen mod Bologna på onsdag, men uanset udfaldet af den kamp, tror jeg at de rykker ned. De andre Serie A hold og Lega Calcio som sådan vil ikke begræde det, da der har været en del ballade ved klubbens hjemmekampe. Spillet har ikke været godt nok, og selvom man hentede en særdeles overraskende sejr på 2-1 ude over Juventus få dage før jul, var det mere pga. Juventus’ ineffektivitet end Catania’s gode spil, at de kunne rejse hjem til Sicilien med tre points i bagagen. Det har generelt været kendetegnende for holdet, og ændrer det sig ikke ryger de ned.


20. Siena

Toscanerne blev i sommerpausen åreladet for kvalitetsspillere som bl.a. Leggrotaglie der er skiftet til Juventus og Kharja der er flyttet til Genoa. Erstatningerne har ikke haft samme kvaliteter, og holdet er slet ikke så rutineret som sidste sæson. En spiller som angriberen Paolucci der kom i sommerpausen fra Catania havde jeg store forventninger til, men han har kun scoret to mål og generelt været en skuffelse.

Normalt plejer Siena at være et af de stærkere hold på hjemmebane, og de er normalt bakket godt op af fansene. Faktisk er Siena’s hjemmebane det stadion i Serie A med den højeste belægningsprocent, men det hjælper tilsyneladende ikke. Sidste sæson tabte man kun fem kampe, men i denne sæson har de allerede tabt fire og det kan komme til at koste. Angrebet skal styrkes hvis de skal undgå nedrykning, og man skal nok også se på en forstærkning til forsvaret.

De har dog oppet sig på det seneste, og vundet to af de seneste tre kampe inden julepausen. De kan nå et redde sig, men det bliver særdeles vanskeligt og de skal i den grad gøre det bedre på udebane. De har kun vundet en af otte udekampe, og tabt resten og skal de redde sig, skal taktikken på udebane nok tages op til revurdering. Absolut en af favoritterne til at rykke ned.