I denne weekend genoptages den danske SAS Liga, og heldigvis er spændingen intakt i begge ender af tabellen, inden de 12 klubber tager hul på sæsonens sidste 16 runder.

I denne artikel tager vi pulsen på ligaens 12 klubber: Vi kigger på transfer-situationen, hvem der er kommet, hvem der er draget bort - og hvordan det ser ud mht chancerne i foråret…

Hvor vi naturligvis løbende vil udlægge analyser og spilforslag. I skrivende stund foreligger der et par tips på denne side - bl.a. til forårets første kamp, lørdagens jyske møde mellem FC Midtjylland og Esbjerg.

Internationalt har danske klubfodbold formået at levere en række opsigtvækkende resultatater over de seneste år (senest med AaBs kvalifikation til UEFA Cuppens ottendedelsfinale), og de mange point, som danske klubber har samlet sammen i europæisk sammenhæng, betyder en fin placering på UEFAs aktuelle rangliste.

De er ikke mere end et par år siden, at Danmark rangerede som nr. 24 – langt fra den magiske 15.plads, der sikrer to hold i kvalifikationen til Champions League. Men i skrivende stund er Danmark strøget op på 16.pladsen, og der er begrundet håb om, at 15.pladsen snart nås.

Det er også værd at notere, at såfremt FCK bliver mester til sommer, så vil løverne automatisk blive seedet i den 3. og sidste runde af kvalifikations til Champions League. Noget der alt andet lige gør vejen til gruppespillet lettere, og noget som f.eks. norske Rosenborg har nydt godt af i mange, mange år.

STILLINGEN før forårssæsonen

Brøndby 30-13 39
FCK 32-12 37
OB 32-18 35
FCM 26-19 31
AGF 20-22 24
AaB 23-25 23
Randers 27-22 21
FCN 19-27 16
SønderjyskE 14-29 15
Esbjerg 15-23 13
Vejle 12-27 12
AC Horsens 17-30 11

BUD PÅ SLUTSTILLINGEN

1. Brøndby
2. FCK
3. OB
4. FC Midtjylland
5. AaB
6. Randers
7. AGF
8. FC Nordsjæland
9. Vejle
10. Esbjerg
11. SønderjyskE
12. Horsens

AAB

De forsvarende danske mestre har forlængst skubbet tanken om et titelforsvar fra sig – dertil har et miserabelt udlæg på sæson været for kostbart. Alligevel er der masser af positivitet at berette om fra det nordjyske. Ikke blot har man haft modet til at ansætte et ungt og næsten uprøvet navn på trænerposten – man kæmper ligeledes sportsligt på to fronter i de næste i foråret. På hjemlig grund venter således to spændende semifinalekampe i pokalturneringen mod Brøndby. Noget der sandsynligvis prioriteres helt i top, thi en pokaltriumf er nærmeste vej til en plads i Europa. Og der er ikke noget at sige til, hvis aalborgenserne har fået smag for livet på de europæiske baner. I efteråret nappede de en 3.plads i Champions Legaue’s gruppespil efter at have slået Celtic og taget point fra både Manchester United og Villarreal. Det udløste billet til UEFA Cup’ens 16.-delsfinale, hvor Depotivo La Coroñua blev slået 3-0 i den første kamp (returkamp denne torsdag).

Og netop den kamp gav løfter om noget stort under den nye træner, Magnus Pehrsson. Det var i al fald ikke til at se, at AaB havde fået ny træner ... holdet fortsatte simpelt hen i samme spor som i efteråret under Allan Kuhn. Sidstnævnte er nu tilbage i rollen som assisterende træner, men undertegnede er nu mest spændt på, hvordan AaB vil reagere uden Poul Erik Andreasen ved sidelinjen. Han var assistent under Allan Kuhn, og jeg er sikker på, at hans rolle i AaBs forvandling i efteråret ikke kan anerkendes nok. Taktisk er han i eliten, og måske bliver det et problem, at han er skubbet længere væk fra holdet nu.

Intet transfervindue uden at AaB er indblandet i handler! Sådan har det også forholdt sig denne gang, hvor man har solgt venstre back, Martin Pedersen, til Vejle. Det hul lukkes dog internt af Michael Jacobsen, som tidligere har gjort det fremragende netop som venstre back. Den rokade efterlader et gabende hul i det centrale forsvar, hvor Jacobsen tidligere har slået sine folder. Puslespillet går imidlertid op ved at skubbe nyerhvervede Kjetil Wæhler ind som den manglende brik. Wæhler er norsk landsholdspiller, og han gjorde det glimrende i sin debut mod Deportivo La Coruña for nylig.

I front har man skilt sig af med lejesvenden Marek Saganowski, som er sendt retur til Southampton. Saganowski blev aldrig en rigtig gevinst, og nu er han erstattet af en ny lånespiller i skikkelse af Luton Shelton fra Vålerenga. Rollen som ansat på temporærer vilkår er da også det eneste, de to angribere har til fælles. Mens Saganowski var den fysisk stærke angriber man kunne spille bolden op på, så har Shelton sin hurtighed som sin kompetence. Isoleret set er det natruligvis fint nok, men Shelton virker ikke som den naturlige goalgetter, der kan afløse/aflaste sidste sæsons ligatopscorer Jeppe Curth i front. Og da de to øvrige nyerhvervelser i front, Marcus Tracy og Henrik Dalsgaard er hentet med fremtiden for øje, så virker AaB en anelse tynd på det felt. Meget er lagt på skuldrene af Jeppe Curth samt den offensive midtbane, når målene skal scores.

Imidlertid bør man retfærdigvis nævne, at netop midten synes at være AaBs stærkeste våben pt. Man har fundet den rette balance, og man har fået pustet nyt liv i den talentfulde Anders Due på venstrekanten. Under Bruce Rioch var han i bedste fald henvist i bænken, og det forstår man overhovedet ikke, når man så hvordan Due leverede varen under Allan Kuhn – ikke mindst mod Deportivo, hvor han i første kamp kronede en fremragende indsats med at score to mål.

TILGANG:
Kjetil Wæhler (forsvar), Vålerenga
Luton Shelton (angreb), Vålerenga – lejeaftale
Marcus Tracy (angreb), Wake Forest University
Henrik Dalsgaard (angreb), Møldrup

AFGANG:
Simon Bræhmer (angreb), AB
Marek Saganowski (angreb), Southampton lejeaftale slut
Martin Pedersen (forsvar), Vejle
Casper Nordstrøm (forsvar), Thisted
Jacob Nordstrøm (angreb), klubløs
Jose Mota (angreb), Molde

AGF

Nye tider i den den hæderkronede, men ofte underpræsterende klub, som står midt i sin bedste sæson længe. På trænerposten har ledelsen valgt at skifte ud – farvel og tak til Ove Pedersen og goddag til Erik Rasmussen. Efter et halvt års pause fra topfodbold var Erik Rasmussen sulten nok til et come-back, og den tidligere FC Midtjylland-træner lægger ikke skjul på, at han gerne ser AGF spille på helt andre strenge under ham. Han havde succes på den jyske hede, og han agter naturligvis at overføre sin fodboldfiolosi fra Midtjylland til Århus. Derfor skal man fremover forvente at se et AGF-hold, der griber tingene anderledes end under Ove Pedersen. Erik Rasmussen forkærlighed for offensivt fodbold med vægt på aggressivt pres højt på banen fornægter sig ikke, og meldingerne fra truppen er ikke til at tage fejl af; spillerne har taget den nye form for fodbold til sig. Nu er det dog sjældent, at man er i stand til at reformere et mandskabs spillestil hen over en vinterpause, og jeg forventer da også en del udsving i AGFs præstationer hen over foråret. Det tager simpelt hen sin tid at lægge stilen om, og man må forvente at der ryger nogle point på den konto. Imidlertid har århusianerne hele 12 point at give af i forhold til bunden, så nedrykningen bør ikke blive et tema. Det giver en helt anden tryghed at agere under.

Århusianerne har forstærket forsvaret i vinterpausen. Først og fremmest har man sikret sig den 22-årige franske back, Arthur Sorin, der netop har været med til at sikre Kalmar det svenske mesterskab. På Brøndbys overskudslager har man fundet Mark Howard. Den unge brite har indgået en 3½ års aftale med AGF, efter han mistede sin stamplads på Vestegnen. Howard synes sikker på en plads i det centrale forsvar – i al fald så længe Dan Thomassen ikke er klar.

Og det kan godt have lange udsigter med at se den rødtoppede Thomassen på græs igen. Han forventes ikke at blive klar til denne sæson, efter han i august pådrog sig en slem knæskade. Han har tilbragt over en måned i Italien for at få den bedste genoptræning, men det bliver altså først til næste sæson, vi får ham at se igen. Til gengæld er Ole Budtz klar efter sin skade. Budtz har ikke spillet, siden han brækkede benet før sæsonstarten, men nu er han påny i spil til en plads i midterforsvaret.

Til bænken har man sikret sig keeper Anders Rasmussen, Viborg, der er udset som gardering for Steffen Rasmussen. Den 32-årige målmand har tidligere suget en del erfaring på højeste niveau til sig hos FC Midtjylland, og han ligner et rigtig fornuftigt valg som back-up.

Slutteligt noterer man sig tilgangen af den blot 20-årige Kristian Lassen, der har fået et år til at bevise, at han kan klare springet fra talent i Skovbakken til Superligaspiller i AGF. Lassen, der også har spillet collegefodbold i USA, blev honoreret med en 1-årig kontrakt efter en succesfuld prøvetræning, og han har bl.a. scoret mod SønderjyskE i en træningskamp.

Ud af svingdøren har AGF sendt en stribe marginalspillere, der næppe havde udsigt til megen spilletid. Det gælder målmand Morten Hyldgaard, forsvarsspilleren Chiekh Sarr og Gustavo Cabrera, mens Razak Salifu (angriber) er lejet ud til Kolding med henblik på at få noget mere førsteholdsfodbold i benene. Det største navn, der har forladt det århusianske er imidlertid Kari Arnason. Den islandske midtbanekriger er simplet hen blevet offer for den stigende konkurrence på den centrale midtbane, hvor folk som Jens Gjessing, Jerry Lucena og Benny Feilhaber synes at stå foran i køen. Arnason er derfor udlejet frem til 1. juli til Esbjerg. Slutteligt bør det med, at den kun 18-årige Victor Palsson har fået lov til at prøve lykken i Liverpool – men han var trods alt næppe aktuelt foreløbig for AGFs bedste hold.

I det store hele ser det fornuftigt ud, men på de forreste pladser kan AGF imidlertid ikke undsige sig potentielle problemer. Det står klart, at Dioh Williams er ude med en sprængt akillessene. I bedste fald kan han få de sidste par kampe i sæsonen med, men i så fald vil formen næppe være plads. Derfor er det nærliggende at antage, at AGF reelt ikke får noget ud af af Williams før til næste sæson. I stedet må man ty til Peter Graulund og Nando Rafael, der synes sikre på at skulle udgøre frontduoen i det århusianske. På papiret er det også holdbart, men garderingerne i tilfælde af skader, karantæne eller formsvigt ser lidt tynde ud. Her er Dennis Høgh og unge Sanel Kapidzic umiddelbart bedste bud, men også landsholdspiller Jakob Poulsen har i en testkamp været forsøgt som hængende angriber.

TILGANG:
Arthur Sorin (forsvar), Kalmar
Mark Howard (forsvar), Brøndby
Anders Rasmussen (målmand), Viborg
Kristian Lassen (midtbane), Skovbakken

AFGANG:
Morten Hyldgaard (målmand), ingen klub
Gustavo Cabrera (forsvar), ukendt klub
Chiekh Sarr (forsvar), Lyngby
Razak Salifu (angreb), Kolding – lejeaftale
Kari Arnason (midtbane), Esbjerg – lejeaftale
Victor Palsson (midtbane), Liverpool

BRØNDBY

Brøndby blev vintermester efter et fortræffeligt efterår. Ganske vist haltede spillet i begyndelsen, men trods til tider massiv kritik, så stod træner Tom Køhlert fast og med stoisk ro ledte han sine tropper mod førstepladsen. Den proces, han indledte efter René Meulensteens exit, har nu endelig båret frugt. Hovedrengøringen i truppen, hvor spillere som ikke var gode nok og spillere, der havde uheldig indflydelse på holdet på mentalt plan, er nu omme. Og manden, der nødigt står i spidsen for sin hjerteklub, kunne afleverede de blå-gule i fin forfatning til Kent Nielsen, den gamle landsholds-(og BIF-)kæmpe, der er kommet til efter at have imponeret som træner i Horsens.

En af de helt store forskelle på denne sæsons hold har været evnen til at lukke af. Efter en lidt famlende start fik Brøndby balancen mellem offensiv og defensiv til at stemme. Specielt i de sidste kamp op mod vinterpausen oplevede man et Brøndby-hold, der var mere end svær at score imod. Således lykkedes det at holde buret rent i 5 ud af de sidste 6 kampe før jul – kun Nordsjælland var i stand til at passere Stephan Andersen en enkelt gang. 540 minutters fodbold med kun en enkelt scoring imod sig er et fremragende grundlag at skabe et tophold på. Først og fremmest bed man mærke i en Stephan Andersen, der har hævet sit bundniveau betragteligt, siden han returnerede fra Charlton. Dengang kostede hans mange drops mål og point – det er ikke tilfældet mere.

I det centrale forsvar har Max von Schlebrügge på fornem vis grebet taktstokken, uanset om makkeren har heddet Jon Jönsson eller Mikkel Bishoff. Svenskeren har ikke blot forstærket defensiven, han har også vist sit værd i den anden ende af banen med flere scoringer på samvittigheden.

Brøndby er imidlertid svækket af, at de to backs, Anders Randrup og Thomas Rasmussen, ikke er klar til sæsonstarten. Randrup har været rigtig stærk i sæsonens første halvdel, og Rasmussen har fundet sin anden ungdom, hvilket bl.a. har bragt ham på landsholdet. Han ventes tidligst klar til april, og indtil da er der lagt op til et overraskende come-back til Joseph Elanga, der er tilbage efter lejemålet i Horsens.

På midten synes man endelig at have fundet den rette kombination af spillere. Samuel Holmén er efter min mening en smule undervurderet. Ikke mange mestrer hans løb ind i boksen, hvor han er konstant farlig, når han ligger lige bag de to angribere. Også Jan Kristiansen har vist sig som en solid forstærkning, og så kommer man jo ikke uden om Michael Krohn-Dehli. Han har været en sand åbenbaring, og jeg vil påstå, at Brøndby næppe lå nr. 1, hvis de ikke havde skrevet kontrakt med ham. Han har tilført holdet så meget offensivt, og kigger man på efteråret, så var han måske ligaens bedste duel-spiller. Krohn-Dehli er uden tvivl én af trumferne, hvis mesterskabet skal spilles hjem.

Også i angrebet har Brøndby fundet den rette formel. Peter Madsen har ikke slået til, men hvad gør det, når nyindkøbte Ousman Jallow har slået til fra første færd. Jallow har scoret de mål han skal (5 mål i 10 kampe), og han udmærker sig endvidere med en fin arbejdsindsats. Morten Duncan Rasmussen har vist sig som den rette makker, og de gange hvor Brøndby har forsøgt at spille med én decideret angriber, har det ikke fungeret særlig godt. Duncan er en uhyre vigtig brik i det store puslespil på Vestegnen. Alene af den grund, at man ikke finder andre i truppen med samme kompetence. En Duncan i form er i min bog nærmest uerstattelig for Brøndby, fordi ingen andre har samme fysik og hovedstødsstyrke. Den dimension forsvinder mere eller mindre, når han ikke er blandt de startende 11.

Til gengæld råder man over den blonde svensker, Alexander Farnerud, der til nød kan skubbes frem i angrebet. Det virker ganske vist som om, han har det bedre på den offensive midtbane, men han har været stærk i træningskampene, og måske udfoldes nu det talent, man aldrig rigtig så i efteråret.

Alt i alt peger pilen den rigtige vej i Brøndby. Der synes at være harmoni i truppen, og på det administrative felt har man endelig oplevet ro efter nogle turbulente år. Anders Bjerregaard fortjener ros for nogle stærke signings i skikkelse af f.eks. Krohn-Dehli, Jallow og Schlebrügge. Jeg ser umiddelbart kun to større trusler mod et mesterskab. Brøndbys angreb synes lidt tyndt besat – her kunne man virkelig godt forstærke sig med købet af en stærk 3. angriber. På trænerbænken er Kent Nielsen ny, og selv om hans arbejde i Horsens ikke kan roses nok, så er kravene i en topklub som Brøndby altså helt anderledes. Presset kan overhovedet ikke sammenlignes, og på den front er den gamle forsvarsskæmpe et ubeskrevet blad. Han har simpelthen aldrig stået i den situation, og jeg vil ikke udelukke, at hans manglende erfaring som toptræner kan koste Brøndby i resten af sæsonen.

Tilgang:
Joseph Elanga (forsvar), Horsens lejeaftale slut
Mike Jensen (midtbane), Malmö lejeaftale slut
Remco van der Schaaf (midtbane/forsvar), Burnley – lejeaftale

Afgang:
Mark Howard (forsvar), AGF
Martin Ericsson (midtbane), Elfsborg
Kim Daugaard, stoppet karrieren
Jean-Pierre Peguero, stoppet karrieren

ESBJERG

Mens andre klubber har valgt at sætte på spillerfronten, så sætter Esbjerg i høj grad sin lid til en rokade uden for kridtstregerne. Den tidligere succes-træner i klubben, Ove Pedersen, er nemlig udset som manden, der skal sikre, at der også spilles SAS Liga bold efter sommerferien i den jyske fiskerby. Ove Pedersen er en snu og erfaren træner, der kender gamet som få – og man fristes til at spørge: Hvis ikke Ove kan redde Esbjerg, hvem kan så?

Men undertegnede vurderer Esbjerg til at få det svært. Ganske vist har man forsøgt at forstærke truppen med en række nye spillere, men flere af dem virker som det man populært kalder ”lotto-kuponer” – altså spillere der kan være den store gevinst … men så sandelig også falde igennem med et brag.

Ganske vist har man måtte vinke farvel til to store profiler. Niki Zimling er rejst til Udinese, mens Martin Vingaard er solgt til FC København. Umiddelbart virker det som en alvorlig svækkelse, men i et miserabelt efterår for Esbjerg, var det egentlig så som så, hvor vigtige brikker de var. Til at fylde de to huller ud har man hentet Mikael Rykell i Herfølge samt Kari Arnason (leje) i AGF. Sidstnævnte kommer imidlertid ikke i kamp med det samme. Islændingen har gennemgået en operation i menisken, og han er ude i 4-6 uger. Og som om det ikke var nok; den kreative Martin Fribrock kommer slet ikke til at spille i foråret grundet en skade. Han nåede kun fire kampe før vinteren satte ind, og de få kampe lovede godt – men ham får Esbjerg altså ingen glæde af før efter sommerpausen.

Alt i alt en svækkelse, men til gengæld har man sikret to kort i angrebet. Esbjerg havde svært ved at score i efteråret (15 mål i 17 kampe), og man savnede i den grad tyngde tæt under mål. Det problemer forsøger man nu at løse med købet af Jones Kusi-Asare fra Djurgården samt lejemålet af Samel Sabanovic hos Grasshoppers. Det er muligt, at det ikke er de største navne, men én af Ove Pedersen største kompetencer er netop at skabe gode, habile spillere ud af stort set ingenting.

Alt i alt er det afgørende, om Ove Pedersen får de mange nye brikker til at fungere. Dertil kommer, at etablerede navne som de to ligalandsholdsspillere, Jesper Jørgensen og Simon Rieks samt Jesper Bech og Andres Klarström, er tvunget til at træde i karakter – det er fra den kant, at niveauet skal hæves.

AFGANG:
Niki Zimling (midtbane): Udinese
Martin Vingaard (midtbane), FCK
Rajko Lekic (angreb), Silkeborg

TILGANG:
Mikael Rynell (midtbane), Herfølge
Jones Kusi-Asare (angriber), Djurgården
Kari Arnason (midtbane), AGF – lejeaftale
Lucas Hrydecky (målmand), Finland
Kevin Bechmann Timm (midtbane), FCK II
Samel Sabanovic (angriber), Grasshoppers – lejeaftale

FC MIDTJYLLAND

Mens kulden har hersket på den jyske hede, har FC Midtjylland holdt varmen ved at uddele fyresedler i bundet. En stribe af klubbens marginalspillere er blev afskibet til anden side, og lidt overraskende har de sorte ulve ikke spenderet en krone i transfervinduet. Det betyder at truppen ser tyndere ud end længe – også selv om man har skubbet nogle unge navne længere op i hierarkiet og dermed tættere på holdet.

Specielt ville det have pyntet, hvis man havde formået at lokke en angriber af en vis kaliber til Herning. Rygter kædede længe FCM sammen med Rade Prica, Sunderland, men svenskeren kom aldrig, og nu må træner Thomas Thomasberg nøjes med de frontløbere, han i forvejen havde. Det drejer sig om rutinerede Frank Kristensen, der trods sine evindelige småskader, stadig er holdets bedste angriber. Problemet er blot, at han sjældent holder til mere end 5-6 kampe i streg, før han må holde pause. Også Kim Christensen bejler til en plads foran mål, men selv om han ind imellem scorer nogle gode og vigtige mål, så er det for langt mellem snapsene. Han virker simpelt hen for svingende. Tilbage er svenske Ken Fagerberg, men han har stadig ikke fået gang i sin FCM-karriere for alvor (også han har været plaget af skadet). Slutteligt bør man hæfte sig fast i Jude Nworuh. Den unge nigerianer er ingen dårlig forward, men hans kun 170 cm gør ham ofte til den lille i duellerne foran mål.

Mens angrebet for mig at se har sine mangler, så kan FCM stadig læne sig op af en habil midtbane, der er skrap til at vende spillet og slå en dødbringende contra. Spiller som Jonas Borring, Danny Olsen, Mikkel Thygesen savner bestemt ikke speed i støvlerne, og der bliver i høj grad på spillere som dem, at FCM skal hænge sin hat.

Forsvaret giver næsten sig selv, thi FCM har stort set kun gjort brug af fem spillere til de fire pladser i efteråret. Således har Kristian Ipsa og Winston Reid delt kampene mellem sig, imens Kolja Afriyie, Christopher Poulsen og Danny Califf kun har været holdt ude af skader/karantæne. Sidstnævnte får imidlertid ikke forårs-premieren med. Den 28-årige amerikaner er nemlig småskadet.

TILGANG:
Thomas Røll (midtbane), Vejle – lejeaftale slut

AFGANG:
Thomas Røll (midtbane), Viborg
Dennis Flinta (midtbane), Silkeborg
Maros Klimpl (forsvar), Motherwell – lejeaftale fortsætter
Serghei Dadu (angreb), Alania (Rusland)
Baba Collins (angreb), Vejle – lejeaftale
Ibrahim Ghanou (forsvar), Alania (Rusland)

FC NORDSJÆLLAND

Farum-klubben har været rigtig aktiv, hvad angår spillerhandler, og selv om man har sagt farvel til holdets topscorer, så kommer man signifikant styrket ud af transfervinduet. Først og fremmest har man signet Nicolai Stockholm fra Viking, og han har alle muligheder for at blive gevinst allerede fra første kamp. Den 32-årige midtbanespiller har allerede fået anførerbindet, og han er udset til at lede et ungt hold sikkert igennem kampene. Han har optjent masser af rutine gennem hundredevis af kampe på højeste plan i dansk og norsk fodbold, og i mine øjne er han et af de bedste (og måske også lidt undervurderede) køb denne vinter.

Målmandsposten står foran skiftedag. Den til tider usikre Jesper Hansen synes at tabe sin plads til Nenad Novakovic (tidl. Reggina/Aalesund), hvilket i min bog er et plus for FCN. Til forsvaret har man hentet Michael Parkhurst, der har CV’et i orden med over 100 kampe i den amerikanske MLS liga samt 5 kampe for det amerikanske landshold. I forreste geled har man hentet brasilianske Junior på en lejeaftale hos FCK. Han skal fylde hullet ud efter U-21 landsholdsangriber og topscorer Nicklas Pedersen, som er afhændet til hollandske Groningen.

I træningskampene har Junior vist, at målnæsen ikke er forduftet. Kan han holde kadancen får FCN stor glæde af ham, og man lægger mærke til, at træner Morten Wieghorst har forsøgt sig med forskellige opstillinger, der tilgodeser en type som Junior. Det er ikke nogen hemmelighed, at brasilianeren ikke er blandt de flittigste spillere i Superligaen, og det kan være derfor, at Wieghorst med en vis succes har praktiseret en 4-3-3 model i stedet for den klassiske 4-4-2, som FCN har praktiseret mest. Fordelen ved 4-3-3 er nemlig den indbyggede fleksibilitetet, som gør, at den lynhurtigt kan vende til 4-5-1 ved at de to supplerende angribere trækker ned i banen.

På skadelisten har man haft Jonathan Richter, men midtbanespilleren er netop meldt klar efter en måned som ukampdygtig. Richter, der indtil nu har spillet samtlige kampe i denne sæson i Superligaen, ventes dog at måtte se til fra sidelinien i et par uger endnu, før han er aktuel til en plads i truppen.

Alt i alt må FCN forvente at skulle kæmpe mod nedrykningen, men jeg er temmelig fortrøstningsfuld på klubbens vegne. Man har hentet forstærkninger i en lige linje fra keeper-pladsen til forwarden op gennem hele holdet, og holdet rumme kvaliteter nok til at bide sig fast under midten. I efteråret kostede deltagelsen i UEFA Cup’en også nogle point – i al fald kravlede FCN op i tabellen, da de europæiske forpligtigelser var overstået.

TILGANG:
Nicolai Stockholm (midtbane), Viking
Michael Parkhusrt (forsvar), New England Revolution
Jose Junior (angreb), FCK lejeaftale
Nenad Novakovic (målmand), Reggina
Andreas Laudrup (midtbane), Lyngby

AFGANG:
Theis Rasmussen (målmand), Kolding
Christian Phil Pedersen (angreb), LFA
Niklas Pedersen (angreb), Groningen
Marcus Pode (angreb), Trelleborg

FC KØBENHAVN

Københavnerne indtager rollen som nærmeste forfølger til Brøndby. To point skiller rivalerne ad, og FCK har forsøgt at være proaktive ved at agere på transfermarkedet. Således har københavnerne hentet tre markante profiler. Keeper Johan Wiland er købt i Elfsborg, Martin Vingaard i Esbjerg og senest Dame N'Doye fra OFI Kreta. Alle synes at have CV'et i orden, men jeg tvivler på, at nogen af dem bliver fast mand frem mod sommeren. Til gengæld må man anse deres kvaliteter som værende så gode, at de giver Ståle Solbakken masser af muligheder for at blande kortene, når de 11 udvalgte skal vælges. Københavneren har simpelthen nu en bredde i truppen, som var svær at øjne før jul. Og med et sammenpresset program, der udover SAS ligaen også byder på UEFA Cup- og pokalbold, så er kvaliteten i bredden bestemt ikke uvæsentlig. I tilgift vender Jesper Grønkjær tilbage efter at have siddet udenfor med en grim skade i næsten et år. Den hurtige kantspillers retur er næsten som en ny signing, men man kan godt frygte, at han aldrig når samme niveau som tidligere.

Ellers kan man blot konstatere, at forsvaret hviler på samme solide støtter som i efteråret. Jesper Christiansen er i skrivende stund stadig førstevalg, og foran ham fandt kaptajnen Ulrik Laursen noget at sit gamle jeg frem fra OB-tiden i de sidste kampe før jul. Til gengæld virkede han langt fra sikker i det første UEFA Cup opgør mod Manchester City, så måske glæder FCK-fans sig for tidligt over hans form. Mikael Antonsson har solgt sig selv utrolig godt i den skadede Peter Larssons fravær, og de to synes at skulle kæmpe om pladsen ved siden af Laursen i det centrale forsvar.

På midten havde Ståle Solbakken efterhånden to mand til alle pladser. Men det er ikke tilfældet mere, efter man valgte at leje Rasmus Würtz ud til Vejle.

I front må Cesar Santin være selvskreven til den ene plads. Brasilianeren har henrykket mangt og meget siden sit skifte fra Kalmar for et halvt år siden – eneste rigtige kritikpunkt må være for svag udnyttelse af chancer ... men hvis Santin scorede 15-20 mål på en sæson, så spillede han slet ikke i FCK!!!

Hvem Santin får som partner kan være svært at spå om. Morten Nordstrand har som regel været Solbakkens foretrukne, men Ailton har i glimt vist sine evner, og han synes især at være et brugbart alternativ, når FCK i højere grad skal spille på contra. Hjemme i Parken pakker de fleste modstandere sig, og så munder Ailtons driblinger alt for ofte ud i ingenting. Men på udebane, hvor modstanderen ofte står højere på banen, er han langt farligere. Nyeste mand i hvidt, senegalesiske Dame N'Doye, er hentet primært grundet sin fysisk. 81 kilo fordelt på 186 centimeter gør ham til bedste bud på at overtage Marucs Allbäcks rolle. Siden svenskerens exit har FCK savnet tyngde foran mål, og nu råder man atter over en profil, der kan agere targetman i et vist omfang.

Også i pokalturneringen står FCK med fine kort. Man har trukket FC Nordvest i semifnalen, og alt andet end en finale med FCK som den ene part vil være en regulær sensation.

TILGANG:
Martin Vingaard (midtbane), Esbjerg
Dame N’Doye (angreb), OFI Kreta
Johan Wiland (målmand), Elfsborg

AFGANG:
Nikolaj Hansen (forsvar), Frem
Mads Laudrup (midtbane), Herfølge
Rasmus Würtz (midtbane), Vejle – lejeaftale
José Junior (angreb), FCN – lejeaftale

HORSENS

Det ser ikke for lyst i Horsens, inden man tager hul på de resterende 16 kampe. Den gule fare ligger således sidst, og efterhånden må jyderne påtage favoritrollen til en af de to nedrykningspladser. Det er ikke blot min ydmyge vurdering – Horsens er også bookmakernes favorit til at rykke ud.

To nye spillere har fundet vej til Horsens, og det er bestemt også tiltrængt, hvis håbet om overlevelse skal forblive intakt. Forsvaret har sejlet rundt, og med 30 scoringer imod sig, har jyderne haft rækkens dårligste defensiv. En del af forklaringen kan tilskrives skader og karantæner i det centrale forsvar, og det har man forsøgt at gardere sig mod, ved at hente den 32-årige Andreas Augustsson, der stort set har spillet alle kampene for den svenske topklub Elfsborg i de sidste tre år. Det ligner en kærkommen forstærkning i et skrøbeligt forsvar.

I front sætter man sin lid til en gammel kending. Besart Berisha var for år tilbage en giftig herre for den "gule fare", så ham har man hentet på lån i engelske Burnley. Det giver naturligvis en ekstra streng at spille på, men i virkeligheden vurderer jeg, at Horsens kvaler med at score mål ligger et andet sted; den offensive midtbane. Holdets angribere har simpelt hen fået få lidt at arbejde med indtil nu, og Horsens lider stadig under Henrik Hansens afgang før sæsonen til OB. Det hul har de aldrig fået lukket, og heller ikke i vinterpausen lykkedes det at kapre en direkte afløser for den kreative kraft.

Af markante tab på spillersiden tæller man kun Jospeh Elanga, der er vendt tilbage til Brøndby efter endt lejemål.

På trænerposten er Kent Nielsen væk, og spørgsmålet er, om hans afløser, Henrik Jensen, har værktøjet til at lede holdet væk fra bunden. Jeg er skeptisk, primært fordi Henrik Jensens største succes'er kan henføres til kvindefodbold og som assistent i Brøndby. Henrik Jensen har som cheftræner "kun" virket i Køge og AB, og begge klubber rykkede han ud af Superligaen med.

Henrik Jensen har dog ikke tænkt sig at lade stå til, og han har allerede varslet visse ændringer til resten af sæson. Mens Kent Nielsen sværgede til en ren 4-4-2 med en diamant på midten, vil Henrik Jensen forsøge at implementere en 4-3-3 model (eller 4-5-1 om man vil). Det vil ske i erkendelse af, at Horsens små midtbanespillere i visse kampe vil være fysisk overmatchede, og her kan Horsens få glæde at kunne trække kanterne i en 4-3-3 ned på midten, så man i realiteten spiller 4-5-1. Det var opskriften i vinterpausens sidste træningsmatch, som kastede en fin 1-0 sejr over AGF af sig.

TILGANG:
Andreas Augustsson (forsvar), Elfsborg
Besart Berisha (angreb), Burnley – lejeaftale

AFGANG:
Joseph Elanga (forsvar), Brøndby – lejeaftale slut
Magne Sturød (midtbane), Kongsvinger
Georges Ndoum, ukendt klub

OB

Fynboerne lignede længe en seriøs kandidat til at tage titlen som efterårsmester, men et suverænt udlæg på sæson holdt ikke, og de stribede mistede moment mod vinterpausen. Således kastede de sidste 3 kampe 2 nederlag af sig, og så gled 1.pladsen af hænde.

Defensivt er der ikke meget at udsætte på truppen. I keeper Arek Onyszko råder man over en af ligaens bedste på pladsen. I 17 kampe har forsvaret blot ladet 18 bolden ryge i kassen, og det er bestemt godkendt. Men solide Jonas Troest har i skrivende stund ikke forlænget sin kontrakt (udløb til sommer), og der spekuleres i et brud mellem ham og OB. Ikke den bedste indgang til en ny halvsæson. Troest har virkelig udviklet sig i det seneste halvår, og en uvis fremtid kan influere negativt. Til gengæld har styrmanden Anders Møller Christensen forlænget sin kontrakt.

Midtbanen har sæsonen igennem nærmest givet sig selv. Lars Olsens foretrukne i diamant har været Djemba-Djemba, Henrik Hansen, Johan Absalonsen og Hans Henrik Andreasen. Men så begynder det også at se lidt tyndt ud med kvalificerede erstatninger. OB råder ikke over samme bredde som FCK og Brøndby, men måske er der lidt lys i mørket på vej. I al fald er Esben Hansen på vej tilbage, efter en skade har holdt ham ude siden sommerens TOTO-kampe mod Aston Villa.

Der hersker ingen tvivl om, at OB i Djiby Fall råder over en af rækkens bedste angribere. Afrikaneren er uhyggeligt kropsstærk og han befinder sig bedst tæt under mål, hvor han kan gøre brug af sin fysik. Men man noterer sig også, at han ikke har scoret en eneste gang siden 19. oktober 2008. Da blev det til to fuldtræffere i 4-2 sejren over Esbjerg , men siden er han gået målløs fra banen i syv runder på stribe – og der i samme periode, at OB har haft svært ved at vinde. Det vidner om, hvor afhængig OB er af Falls scoringer, og hvis ikke han genfinder formen, kan man snildt stå med problemer i Ådalen.

Det har man dog forsøgt at dæmme op for via købet af den tidligere Esbjerg-angriber Djemba-Nyren, der ikke har haft den store succes i norske Brann. Om han er tiltænkt som ny makker til Djiby Fall er endnu for tidligt at spå om, og i givet fald vil det blive på bekostning af Björn Runström. Svenskeren har ellers udviklet sig kraftigt, og med sit store løbepensum er han i min bog det korrekte supplement til topscorer Fall.

En væsentlig grund til, at jeg ikke giver fynboerne de store chancer for at løbe med guldet er klubbens valg af træner. Lars Olsen stod foran kontraktudløb til sommer, men ledelsen har valgt at forlænge samarbejdet med ham i vinterpausen. Umiddelbart må det selvfølgelig give noget ro, men jeg synes stadig Olsen mangler at bevise, at han kan føre et hold helt til tops. Det gik heller ikke ubemærket hen, at han i efteråret valgte at spille med kun én angriber mod Brøndby. Vel at mærke kun tre dage efter at Brøndby havde været ude i en hård fight i Rosenborg. For mig at se var det en enestående chance for at udnytte nogle trætte Brøndby-ben og presse på fra start.

TILGANG:
Srdjan Radonjic (angreb), Start – lejeaftale slut
Anders Jakobsen (angreb), Vejle – lejeaftale slut
David Nielsen (angreb), Strømgodset – lejeaftale slut
Njogu Djemba-Nyren (angreb), Brann

AFGANG:
Cristian Bolanos (midtbane), Start
Emannauel Clottey (angreb), Ghana – lejeaftale slut
David Nielsen (angreb), Brann
Anders Lidegaard (målmand), Aalesund – lejeaftale
Srdjan Radonjic (angreb), Altach – lejeaftale

RANDERS

Klubben har udnyttet vinterpausen til at skifte træner. Farvel til Colin Todd og goddag til John Faxe Jensen, der efter en række år som assistent under Michael Laudrup, nu igen får eneansvaret i en klub – noget han ikke har prøvet siden tiden i Herfølge (som han gjorde til mester!) i begyndelsen af dette årtusinde.

Og man kan godt berede sig på et nyt Randers-mandskab, når forårssæonen fløjtes op. John Faxe har nemlig ikke glemt den opdragelse, han fik som Laudrups højre hånd. Før spillede Randers den klassiske 4-4-2, men under Faxe skifter man til 4-3-3 med vægten lagt på at være i boldbesiddelse samt de korte afleveringer. Imidlertid tyder noget på, at Randers-mandskabet har brug for mere tid til at spille det nye system ind. Den tidligere Brøndby- og Getafe-assistent har i al fald ikke været ubetinget tilfreds med opstarten, og især spillet på den sidste tredjedel af banen har det knebet med. Det er det chanceskabende spil, som ikke fungereret, og så nytter det ikke meget, at man har rækkens topscorer Marc Nygaard, stående på toppen klar til at smække kuglen i kassen.

Netop Nygaard synes sikker på en fast plads i foråret, og med den enorme fysik in mente er han nærmest skræddersyet som forward i et 4-3-3 system. Og når man kigger på de muligheder, John Faxe har til de to pladser som hængene angribere/kantspillere ved siden af Nygaard, så begynder et stilskifte at give mening. Mikkel Beckmann, Carsten Fredgaard, Søren Berg og Tobias Grahn kan nemlig alle anvendes i den rolle.

Tilgangen af Tobias Grahn ser spændende ud, og kan den svenske boldkunstner finde sit tidligere høje niveau frem, har kronjyderne en vældig stærk trumf i baghånden. Man kommer dog ikke uden om, at det efterhånden er længe siden, at Grahn har spillet kontinuerligt på højeste plan. Således har han i denne sæson kun små 15 minutters førsteholdsfodbold i benene, så måske skal rusten først bankes af?

Vinterpausen har også budt på et goddag til Bobbie Friberg da Cruz, der er håndplukket i svenske GAIS. Han kan spille på midten, men favoritpladsen er det centrale forsvar. Han er teknisk velfunderet og støder rigtig meget gerne med frem. Han ligner en skikkelse, som passer fint til John Faxe fodbodlfilosofi.

Selv om Randers ikke har skilt sig af med nogle af profilerne og i stedet har forstærket sig med to spillere, der sandsynligvis træder direkte ind i start-11’eren, så er målsætning om en plads mellem de 6 bedste uændret, melder direktør Jacob Nielsen. Det vidner om tillid til John Faxe Jensen og hans projekt på den lange bane. Foråret kan koste nogle point og ”mærkelig resultater”, når man skal have holdet til at spille signifikant anderledes end tidligere.

Slutteligt bør det nævnes at backen Jan Frederiksen har skrevet kontrakt med Brøndby – den træder imidlertid først i kraft efter denne sæson, hvorfor Frederiksen spiller foråret færdigt i det jyske.

TILGANG:
Bobbie Friberg da Cruz (forsvar), GAIS
Tobias Grahn (midtbane), Gimnastic

AFGANG:
Lee Nguyen (midtbane), Hoangh Anh Gia Lai (Vietnam)
Lars Larsen (midtbane), kontrakt ikke forlænget
Søren Holdgaard, kontrakt ikke forlænget
Steven Pressley (forsvar), kontrakt ikke forlænget

VEJLE

Jeg må indrømme, at Vejles nuværende placering under stregen overrasker mig en del. Før sæsonen købte man bestemt fornuftigt ind, men det var ikke nok, skønt den hæderkronede jyske klub fik et pænt udlæg og indtog en placering lunt i tabellens midte. I takt med efterårets komme mistede Ove Christensen & Co. grebet, og Vejle endte i frit fald mod bunden. Det har man taget konsekvensen af i vinterpausen, hvor Vejle har været rækkens flittigste på transfermarkedet.

Først og fremmest har man trimmet truppen ved at sige farvel til en stribe marginalspillere. Ikke færre end 9 af slagsen af forladt klubben ved Nørreskoven – til gengæld har man rustet kraftigt op med 6 nye signings, hvoraf 5 sandsynligvis spadserer direkte ind i startopstillingen. I forsvaret har man hentet Martin Pedersen i AaB som venstre back. På midten er der masser af rutine i Allan Gaarde (Viking) og Rasmus Würtz (FC København) – to virkelige gode forstærkninger, som andre SAS Liga-klubber må kigge misundeligt efter.

Et svagt angreb er forsøgt forstærket med talentfulde Baba Collins (FCM) samt Ibrahim Salou (Duisburg). To spillere der sættes meget stor lid til med det samme, thi Vejles angreb har været blandt rækkens svageste, og får jyderne ikke løst deres scoringsproblem, så risikerer de at rykke ud! Pablo Piñones-Arces dage synes talte i det jyske. I skrivende stund er han stadig Vejle-spiller, men efter en batalje under træning med Brian Priske, er han uønsket. Seneste nyt på rygtebørsen er, at svensk-chileneren er på vej tilbage til svensk fodbold.

Alt i alt har vejlenserne gjort alt hvad de kunne for at hente de spillere, der burde kunne sikre klubben forbliven i den bedste række. Men at få 5 nye spillere til at fungere på så kort tid, det kræver sit, og man kan bestemt ikke afvise at missionen mislykkes.

TILGANG:
Rasmus Würtz (midtbane), FCK – lejeaftale
Baba Collins (angreb), FCM – lejeaftale
Allan Gaarde (midtbane), Viking
Martin Pedersen (forsvar), AaB
Ibrahim Salou (angreb), Duisburg
Adda Djeziri (angreb), Hjørring
Osman Kamil (midtbane), Ghana

AFGANG:
Bechara Oliviera (midtbane), ukendt klub
Anders Jacobsen (angreb), OB – lejeaftale slut
Wassim El Banna (angreb), Frem
Thomas Røll (midtbane), FCM – lejeaftale slut
Danilo Arrieta (midtbane), Hobro
Helder Cabral (forsvar), ukendt klub
Adeshina Lawal (angreb), Lyngby – lejeaftale
Michael Præst (forsvar), Kolding – lejeaftale
Dalil Benyahia (midtbane), Brommapojkarana

SØNDERJYSKE

Transferkarrusellen har snurret lystigt vinteren over, men SønderjyskE har ikke deltaget i løjerne, og det bliver stort set truppen fra efteråret, det skal forsøge at holde fast i placeringen over nedrykningsstregen. Positivt er det, at man har holdt fast i klubbens to største profiler, forsvarsskrumtappen Sölvi Ottesen og angriberen Ken Ilsø. Til gengæld har forsvarsspilleren Jacob Stolberg sagt farvel til topfodbold. Stolberg nåede at få 8 af 17 mulige SAS liga kampe i efteråret, og hans exit må noteres som et mindre minus.

Til gengæld har man ikke formået at købe eller leje en eneste ny spiller, og det kan blive kostbart i den sidste ende. SønderjyskeE kunne faktisk godt have brugt 2-3 spillere af en vis kaliber, thi truppen synes meget skrøbelig – ikke mindst når blikket falder på de offensive kræfter. Kun 14 mål i 17 kampe er det blevet til, og da Ken Ilsø er noteret for næsten halvdelen af dem (seks scoringer), så er man vældig sårbar.

De fleste troede dog, at man i estiske Andrei Sidorenkov havde fået en ny midtbanespiller. SønderjyskE købte ham faktisk tilbage i august, men skader har indtil nu forhindret ham i at spille et eneste minut. Træning i vinterpausen skulle gøre ham klar, men nu meldes han ude på ubestemt tid med sportsbrok.

Næppe mange vil anfægte, at SønderjyskE har gjort det langt bedre end forventet. I træner Carsten Broe har man en dygtig træner, der har fået meget ud af lidt. Broe kender udmærket sin trups begrænsninger, og det har i stort set alle kampe været udgangspunktet. Man slår ikke større brød op, end man kan bage, og det har indtil nu kastet 15 point af sig. Opskriften har været ret enkelt: Masser af fysik og løbevillighed tilsat en defensiv, som har holdt i en hel del kampe.

Offensivt har det meste været op til Ken Ilsøs individuelle kunnen, ligesom en stor procentandel af SønderjyskEs mål er faldet efter dødbolde. Jeg er ikke i tvivl om, at det også bliver recepten i resten af sæsonen. Truppen rummer ikke mange andre strenge at spille på, og da man heller ikke har tilført nyt blod, så er det svært at se, hvor forandringerne skal komme fra. Og så vurderer jeg, at den jyske klub i grænselandet får det svært. De kan ikke længere overraske, og rollen som totalt underspillet underdog holder heller ikke helt mere. SAS ligaens 11 øvrige hold er simpelt hen advaret nu. De ved, hvad SønderjyskeE kan .... og IKKE kan.

TILGANG:
Ingen

AFGANG:
Jacob Stolberg (forsvar), FC Sydvest