BetXpert vil naturligvis følge slutspillet tæt – med analyser og spilforslag (på denne side).
Denne optakt vil omhandle
- slutspillet; hvordan afvikles det?
- de tolv slutspilshold
- slutspilsstatistik
- bud på slutspilskampene
- vidste du at…?
Strukturen i NFL Playoffs
NFLs slutspil afvikles over fire runder fordelt på fire weekender. I kronologisk rækkefølge handler det om Wild Card Weekend, Divisional Playoffs, Conference Championship Weekend og slutteligt Super Bowl.
De første tre weekender mødes slutspilsholdene i kampe indenfor konferencen, og vinderen af henholdsvis AFCs Championship Game og NFCs ditto mødes så i kampen om Super Bowl-titlen.
Efter sidste runde i grundspillet seedes de seks slutspilsdeltagere fra de to konferencer på følgende vis:
Seedning 1-4: De fire divisionsvindere, rangeret efter bedste win-loss record.
Seedning 5-6: De to bedste hold, som ikke har vundet deres division.
Der er debat om retfærdigheden i denne seedning, da et 5. og 6. seedet hold sagtens kan tænkes at have en bedre record end en af divisionsvinderne (dog ikke tilfældet i år) og alligevel blive lavere rangeret. Men som det er nu, er 1. til 4. seedningen altså forbeholdt divisionsvinderne.
Wild Card Weekend:
I begge konferencer møder det 3. seedede hold hjemme det 6. seedede hold, mens det 4. seedede hold hjemme møder det 5. seedede hold.
So far so good. Vinderen af disse to kampe går videre til Divisional Playoffs.
Divisional Playoffs:
I begge konferencer møder det 1. seedede hold hjemme det lavestseedede hold, der er tilbage (det kan være alt fra 4. til 6. seedede, afhængigt af hvordan Wild Card-kampene er gået), mens det 2. seedede hold hjemme tager imod det højestseedede hold, som vandt i Wild Card-weekenden (et af holdene der er seedet fra nummer 3 til 5).
Conference Championship Weekend:
De to vindere fra Divisional Playoffs mødes på det højestseedede holds hjemmebane.
Super Bowl:
Vinderen af AFC møder vinderen af NFC på neutral bane – i år på Dolphin Stadium i Miami i Super Bowl XLIV .
Slutspillet i AFC
Seedninger i AFC:
Indianapolis San Diego New England Patriots (10-6)Cincinnati New York Baltimore
Colts sikrede sig slutspilspladsen som det første hold i ligaen, da de vandt AFC South allerede efter spilleuge 12, og førsteseedningen blev sikret to uger efter, da Broncos blev besejret og Colts kom på 13-0.
Colts har brugt de sidste to uger af den regulære sæson på at hvile starterne. De, som ikke døjede med nogle skavanker, fik lidt over en halvleg i uge 16 mod Jets, og første quarter mod Bills, hvorefter reserverne tog over (og gik ned med et brag). Alle der havde de mindste problemer sad over i disse kampe. Det betyder at det er et stort set skadesfrit Colts-hold, som går ind i slutspillet.
Taktikken med at hvile starterne har fået meget kritik baseret på at Colts tidligere er røget ud efter deres første kamp i slutspillet, når de har hvilet startere, mens de vandt Super Bowl det år de ikke hvilede starterne fordi der stadig var noget at spille for.
Jeg vil ikke gå hele historien igennem for at vise at det er en manipulerende påstand – blot hæfte mig ved at det langt fra fortæller hele sandheden, og at Colts tidligere er gået videre fra deres første kamp trods hvile.
En væsentlig forskel, som jeg dog gerne vil hive frem, er at Colts er så skadesfri som man kan være. De sæsonafsluttende skader til safety Bob Sanders og receiver Anthony Gonzalez gør naturligvis at det ikke er helt skadesfrit, men Colts har haft rigeligt med tid til at erstatte disse spillere – og har formået at gøre det ganske effektivt, så det bør ikke have nogen indflydelse.
Colts har et angreb, der når det hele klikker kan sætte et utal af points på tavlen, og anført af Peyton Manning, med receiverne Reggie Wayne, Dallas Clark, Pierre Garcon og Austin Collie, er Colts aldrig ude af en kamp før det sidste snap er spillet. Løbeangrebet er ligaens dårligste målt i yards pr. kamp, men Joseph Addai og Donald Brown har vist sig tilpas effektive, specielt i red zone, til at løbeangrebet er noget der skal tages højde for.
Forsvaret har ligaens måske bedste pass rush-duo i Dwight Freeney og Robert Mathis, en stærkt spillende MLB i Gary Brackett, og selvom det bageste forsvar er uden tre af de spillere, der var udset til at starte før sæsonen, har kasteforsvaret leveret de nødvendige spil. Det er tilfældet generelt for hele forsvaret, at selvom de ofte tillader en del yards, så lukker forsvaret ned når det gælder – holder modstanderen til field goal i stedet for touchdown eller en turnover på et afgørende tidspunkt, afhængigt af hvad der er brug for.
En enkelt skadesbekymring er kickerpositionen, hvor Adam Vinatieri har misset en god del af sæsonen og Matt Stover har udfyldt rollen flot. Vinatieri gjorde comeback mod Jets, fik et ekstra point blokeret og sad ude med en skade mod Bills. Det er endnu for tidligt at sige hvem der ender med at sparke for Colts i slutspillet.
Colts er 3-1 mod slutspilshold i denne sæson (eneste nederlag var med reserverne mod Jets’ startere, mens sejrene er kommet mod Patriots, Ravens og Cardinals).
San Diego Chargers (13-3)
Chargers sikrede sig andenseedningen i næstsidste spillerunde med en sejr over Bengals, og gav starterne begrænset spilletid i sidste spillerunde, hvor Redskins blev besejret. Chargers slutter dermed den regulære sæson på en 11-game winning streak, og må siges at komme varme ind i slutspillet.
Chargers har i nyere tid endnu ikke formået at kvalificere sig til Super Bowl. To af de seneste tre år er de røget ud i Divisional Playoffs, og én gang i AFC-finalen. Sidste år røg de ud til de senere Super Bowl-mestre fra Steelers i Divisional Playoffs, året inden måtte de bukke under for Patriots i AFC-finalen, og i 2006-sæsonens slutspil var det også Patriots, der satte en stopper for de førsteseedede Chargers med en sejr i Divisional Playoffs, Chargers’ første kamp i slutspillet.
Ligesom Colts er det et forholdsvis skadesfrit Chargers-mandskab, der kommer ind i slutspillet. C Nick Hardwick vendte tilbage mod slutningen af den regulære sæson, og selvom bl.a. OLB Shawne Merriman døjer med en skade, forventes det at han når at blive klar til Chargers’ første slutspilskamp. Eneste spiller, der for alvor virker tvivlsom – og som ikke har været ude i lang tid allerede – er tredjereceiver Legedu Naanee.
Chargers minder på mange måder om Colts. Et stærkt kasteangreb anført af Philip Rivers med receiverne Vincent Jackson, Malcolm Floyd og tight end Antonio Gates, et løbeangreb der kun bidrager begrænset ”between the 20’s”, men til gengæld er i stand til at få bolden i end zone når bolden er i red zone, og derudover et solidt forsvar.
Forsvaret har spillet sig op som sæsonen er skredet frem, og selvom det tillader 4,5 yards pr. carry, er det ikke et løbeforsvar man uden videre har succes mod, og Chargers er et af få løbeforsvar i ligaen, som ikke har tilladt et løb over 40 yards i år. Den defensive linje er ret svækket i forhold til sidste år – Igor Olshansky forsvandt i free agency og NT Jamal Williams har været ude i næsten hele sæsonen med en skade – men med Luis Castillo og Jacques Cesaire på DE og Ian Scott på NT har linjen formået at holde nogenlunde stand.
Med et eksplosivt angreb har Chargers også været i stand til ofte at eliminere løbet ved at tvinge modstanderne til at kaste. Men mod et hold med et stærkt forsvar og solidt løbeangreb kan der komme problemer.
Chargers er 3-1 mod slutspilshold i denne sæson (eneste nederlag var til Ravens, som de ikke kan møde før AFC-finalen, mens sejrene kom mod Bengals, Cowboys og Eagles)
New England Patriots (10-6)
Uden for alvor at spille efter det sikrede Patriots sig tredjeseedningen i sidste spillerunde trods et nederlag til Texans, med reserverne i kamp i dele af kampen.
Patriots er et af de stærkeste slutspilshold i ligaen, med fire Super Bowl-deltagelser i det forgangne årti og yderligere én AFC-finalekamp. De har været Chargers’ onde ånd i slutspillet de seneste sæsoner, og vinder Patriots deres Wild Card kamp, vil e skulle op mod netop Chargers.
Logikken siger dog umiddelbart at Patriots får det svært i dette slutspil. Holdet har ikke været fantastisk spillende på udebane i år (2-6 på udebane, hvor den ene sejr var i England mod Buccaneers – altså 1-6 i udekampe hvor hjemmeholdet spillede på hjemmebane), og der venter min. én udekamp i slutspillet, hvis de skal nå Super Bowl. Læg dertil en slem skade til WR Wes Welker, der har sendt ham ud for resten af sæsonen, og så har vi et Patriots-hold, der godt kan komme i problemer.
Man skal naturligvis aldrig sige aldrig med Bill Belichick, der tidligere har fundet måder at vinde på uden vigtige spillere, men Wes Welker virker meget svær at erstatte. Patriots har spillet to kampe i år uden Welker – ude mod Jets (9-16-nederlag) og hjemme mod Falcons (26-10-sejr) – og hans fravær er mærkbart. Specielt mod Jets, der blitzede Tom Brady fra alle ledder og kanter, var Welker savnet. Welker er nemlig noget nær den optimale spiller mod et blitz-happy forsvar, da han fungerer effektivt som hot-receiver (den receiver, der løber en rute hen hvor blitzen kommer fra), og uden Welker var Brady ikke effektiv mod Jets – i det omvendte opgør mod Jets greb Welker bolden 15 gange for 192 yards og et touchdown. Falcons blitzede ikke i samme grad og Patriots havde også succes med at løbe mod dem, så her var Welker ikke ligeså savnet.
Patriots har dog en hæderlig erstatning i rookie Julian Edelman, der af mange betragtes som en ren Wes Welker-klon – hans bygning, hurtighed og spillestil minder meget om Welker, og Edelman havde da også 8 catches for næsten 100 yards i det første opgør mod Jets.
Welker er dog ikke den eneste skade Patriots er ramt af – Tom Brady er ifølge rygter godt og grundigt ”banged up” (men har dog ikke virket sådan i sit spil), og samtidig har både DE Ty Warren og NT Vince Wilfork misset flere kampe i løbet af sæsonen med skader.
Det er umiddelbart svært at være optimistisk på Patriots’ vegne hvis man ser på holdet og skaderne, men som nævnt – med Bill Belichick skal man aldrig sige aldrig.
Patriots er 2-3 mod slutspilshold i denne sæson (sejre over Jets og Ravens, nederlag til Jets, Colts og Saints).
Cincinnati Bengals (10-6)
Bengals havde søndag nat muligheden for at klatre foran Patriots i kampen om tredjeseedningen, men leverede en skidt indsats ude mod Jets og tabte med hele 0-37. Det store spørgsmål er så om Bengals reelt set spillede for sejren, eller undlod at vise deres kort til det hold, som de ville skulle stå overfor i første runde af slutspillet, hvis de tabte.
Bengals er tilbage i slutspillet for første gang siden 2005-sæsonen, hvor en skade til Carson Palmer bidrog til at sætte en stopper for Bengals’ slutspilsdrømme. Palmer kom godt tilbage i 2006-sæsonen, men siden fulgte et par mindre gode sæsoner, før han igen i år var tilbage for 100%. Han startede sæsonen stærkt, men har haft flere udfald i løbet af sæsonen, og virker ikke umiddelbart som en spiller man kan stole på vil vinde kampene for sit hold.
Han har fået hjælp af en anden spiller, der også har lavet et stærkt comeback; RB Cedric Benson, der efter 13 kampe i år sluttede sæsonen med 1251 yards og seks touchdowns. Derudover har WR Chad Ochocinco genfundet sit gamle spil og med god hjælp fra Laveranues Coles og den unge Andre Caldwell har Bengals en receivergruppe, der kan skabe kaos, når det går godt for Palmer. Problemet er bare at der bestemt ikke er garanti for at det vil gøre det. Det har været meget enten/eller for Palmer i år, og han virker ikke som en spiller man kan stole på vil tage Bengals hele vejen.
Defensive Coordinator Mike Zimmers forsvar har været særdeles stærkt i år, men er ved at være godt skadesramt. DT Pat Sims og OLB Rey Maualuga er røget på IR indenfor de seneste to uger, og DT Domata Peko har misset de sidste fem kampe af den regulære sæson med en skade, men skulle være tilbage for fuld styrke til slutspillet, og dét er tiltrængt – ikke mindst med Sims’ skade. Kasteforsvaret har i Leon Hall og Jonathan Joseph ligaens bedste unge CB-duo, og en af de bedste duoer i ligaen, og modstanderne bør få svært ved at have stor succes med kastet mod Bengals.
Bengals har været hårdt ramt i år med to dødsfald. Først døde Mike Zimmers kone (som var meget tæt på spillerne) og siden WR Chris Henry, og holdet vil gøre alt for at vinde for de to. Det spillemæssige niveau i de seneste uger har dog ikke været i nærheden af slutspilsniveau – men det kan hurtigt ændre sig.
Bengals er 3-3 mod slutspilshold i denne sæson (sejre over Ravens (x2) og Packers, nederlag til Jets, Chargers og Vikings (i tre af de sidste fire uger af sæsonen)).
New York Jets (9-7)
Mange vil ryste på hovedet af at Jets er i slutspillet og sige at de kun er kommet dertil fordi de mødte to hold uden noget at spille for i de sidste to uger, og selvom det da også er korrekt at hverken Colts eller Bengals havde noget at spille for – og specielt Colts viste det ved at sende reserverne i kamp – så kan man ikke tage fra Jets, at de har formået at bringe sig i position til at kunne sikre sig slutspilspladsen med de to sejre, og den 37-0-sejr over Bengals i søndags var altså ret imponerende, uanset om Bengals spillede for sejren eller ej.
Havde Jets ikke nået slutspillet ville det være første gang nogensinde at et hold, der havde både ligaens bedste forsvar og bedste løbeangreb (målt i yards pr. kamp) ikke havde kvalificeret sig til slutspillet.
Den statistik viser dog også med ét hvor Jets’ problem er: Kasteangrebet, anført af rookie-quarterback Mark Sanchez. Sanchez startede sæsonen stærkt, men røg siden ned i en bølgedal, som han endnu ikke virker til at være kommet helt ud af. I sæsonens sidste otte kampe kastede han 4 touchdowns og 10 interceptions (hhv. 8 TDs og 10 INTs i de første otte kampe). Det stærke løbeangreb med Thomas Jones, rookie Shonn Greene og altmuligmanden Brad Smith (der gerne bruges i Wildcat-spil) har været noget nær ustoppeligt i de seneste uger, og det har i den grad taget presset af Sanchez’ skuldre.
Forsvaret er uhyggeligt stærkt og har i de seneste seks kampe ikke tilladt mere end 15 points (de kom dog på én halvleg inden Colts trak starterne), og der er flere spillere at holde øje med; ILB David Harris, CB Darrelle Revis, DE Shaun Ellis, OLB Calvin Pace og FS Kerry Rhodes er blot nogle af dem. Anført af head coach Rex Ryan er det et forsvar, som de fleste vil få det svært mod, med dets utallige blitzpakker.
Jets’ skæbne vil i høj grad hvile på forsvaret og løbeangrebet – skal Mark Sanchez vinde kampen for dem er det svært at være optimistisk.
Jets er 3-2 mod slutspilshold denne sæson (sejre over Patriots, Colts (reserver) og Bengals (gik de efter sejren?) og nederlag til Patriots og Saints).
Baltimore Ravens (9-7)
Med en sejr over Oakland Raiders i sidste runde, sikrede Baltimore Ravens sig slutspilspladsen, og da Jets senere på aftenen vandt deres kamp blev det til en sjetteseedning for Ravens – at de skulle møde Patriots var dog allerede afgjort inden Jets’ kamp.
Ravens er ikke specielt ramt af skader. Safety Ed Reed gjorde comeback i søndags efter at have misset fire kampe, og også LT Jared Gaither vendte tilbage efter nogle kampes fravær.
Angrebet startede sæsonen som lyn og torden og QB Joe Flacco har gjort store fremskridt i sit andet år i ligaen. Han har stadig WR Derrick Mason at kaste til, som et forholdsvis sikkert mål, og med også TE Todd Heap i fin form burde Flacco være nogenlunde dækket ind når han kaster bolden. Som sæsonen er skredet frem har han dog gjort det færre og færre gange, fordi løbeangrebet er blevet uhyggeligt stærkt. Willis McGahee startede sæsonen stærkt, men Ray Rice tog over og har vist sig som en af ligaens bedste unge running backs, der både kan gribe og løbe bolden effektivt. McGahee fik for alvor chancen igen i søndags og greb den med med 16 løb for 167 yards og hele tre touchdowns. Ravens går altså ind i slutspillet med et uhyggeligt hot løbeangreb – og Flacco har allerede slutspilserfaring at trække på fra sidste år.
Forsvaret har jeg lidt svært ved at blive klog på. Forsvaret rangerer som nummer 5 mod løbet i yards pr. kamp – og nummer 1 i yards pr. carry – men har til gengæld haft problemer mod kastet. Det skyldes dels et mindre godt secondary, men også at pass rushet ikke har været så effektivt som man kunne ønske. Forsvaret har dog spillet sig op i de seneste uger og rangerer som nummer 8 i yards pr. kamp, nummer 9 yards pr. attempt, nummer 5 i interceptions og nummer 6 i passer rating.
Forsvaret er stadig sårbart mod kastet (og den forbedrede statistik skyldes også til dels at de har mødt hold med mindre gode kasteangreb), men Ravens ligner stadig et ganske stærkt slutspilshold, som man ikke skal tage for let på.
Statistikken har de dog ikke umiddelbart på deres side, og Ravens er således 1-6 mod slutspilshold i denne sæson (sejr over Chargers, nederlag til Bengals (x2), Patriots, Vikings, Colts og Packers). De har således kun tabt én kamp til et hold, som ikke nåede slutspillet – et 20-23-nederlag til Steelers.
Slutspillet i NFC
Seedninger i NFC:
New Orleans Minnesota Dallas Arizona Green Bay Philadelphia
Hvis man kan snakke om ét hold som går iskoldt ind i slutspillet, så må det være Saints. Efter en forrygende start på sæsonen, der i sidste ende førte til en (lidt heldig) 13-0-record, faldt Saints med et brag i sæsonens sidste uger. Det erklærede mål om at gå 16-0 led et knæk hjemme i New Orleans Superdome, hvor Cowboys vandt, og ugen efter blev det til et nederlag til divisionsrivalerne fra Tampa Bay Buccaneers, trods fuld spilletid til starterne. Med intet at spille for til sidst blev flere af starterne sparet i den sidste kamp, og det førte til endnu et nederlag mod Panthers.
QB Drew Brees og co. skal hurtigst muligt genfinde formen fra første halvdel af sæsonen, hvis ikke en ellers lovende sæson skal ende med one-and-done. Angrebet har ellers hele pakken. En fantastisk quarterback, en solid receivergruppe og et stærkt løbeangreb – og en ganske habil offensiv linje. Derfor er det lidt svært at forstå at angrebet til tider er gået helt i stå. Det har dog været tilfældet. En del af grunden skal findes på left tackle, hvor Jermon Bushrod til tider har været helt væk. Mod Dolphins tillod han tre sacks og mod Cowboys tillod han to sacks fra DeMarcus Ware – begge resulterede i en fumble fra Drew Brees.
Forsvaret har også været lidt svært at finde ud af. I starten af sæsonen var forsvaret ganske enkelt uhyggeligt, og selvom det tillod en del points var det også næsten garant for et stort spil i hver kamp, og scorede selv flere touchdowns. MLB Jonathan Vilma og safety Darren Sharper var begge fantastisk spillende, men som sæsonen er skredet frem er forsvaret blevet lettere at have med at gøre, og i forhold til Saints’ slutspilschancer er det bestemt ikke en hjælp at Saints i denne uge måtte sætte defensive end Charles Grant på IR. Grant havde startet alle kampene i denne sæson og lavet 5,5 sacks, og selvom hans spil ikke var på et fantastisk højt niveau er det stadig en svækkelse, ikke mindst i dybden, selvom Paul Spicer er kommet til.
Saints’ slutspilssucces afhænger i høj grad af om head coach Sean Payton kan få holdet tilbage på fode og levere det spil vi så fra holdet i starten af sæsonen. Hvis ikke det sker, er det svært at se hvilken af de øvrige slutspilsdeltagere der ikke skulle have en fin mulighed for at vinde i New Orleans.
Saints er 3-1 mod slutspilshold i denne sæson (sejre over Patriots, Jets og Eagles og nederlag til Cowboys).
Minnesota Vikings (12-4)
Ligesom Saints er Vikings et hold, hvis styrke er svær er svær at vurdere. En fantastisk 10-1-start blev afløst af tre nederlag i fire kampe, og spillet i især kampene mod Cardinals og Panthers var ikke Vikings værdigt. Til at lukke sæsonen udraderede Vikings så Giants i søndags på hjemmebane, hvor angrebet kørte upåklageligt. Det er dog svært at vide hvor meget vægt der skal lægges på den sejr kontra kampene op til, for Giants var allerede gået mentalt på ferie inden kampen.
Det skal ikke glemmes at Vikings er nået til slutspillet med en 8-0-record på hjemmebane, og at QB Brett Favre har været fantastisk netop på hjemmebane, hvor han i otte kampe har kastet 21 touchdowns og blot to interceptions og nettet en passer rating på fantastiske flotte 118,1, og Vikings er garanteret min. én hjemmekamp i slutspillet (og vinder de den samtidig med at Saints taber vil Vikings spille NFC-finalen på hjemmebane). Favre har bidraget kraftigt til udviklingen af de unge receivers Sidney Rice og Percy Harvin, og også Bernard Berrian og tight end Visanthe Shiancoe har leveret flot spil i år. Løbeangrebet ført an af Adrian Peterson er blevet overstrålet af Titans’ med Chris Johnson, samt Vikings’ effektive kasteangreb, men er stadig særdeles solidt. 4,4 yards pr. carry og 18 touchdowns har Peterson, men hans problem med fumbles lever stadig i bedste velgående. 7 fumbles, heraf 6 mistet er ganske enkelt for meget.
Forsvaret mistede E.J. Henderson i kampen mod Cardinals, og selvom rookie Jasper Brinkley har været en solid erstatning, er der stadig et vist spring i niveau mellem de to. Oppe foran har Vikings stadig en af ligaens stærkeste defensive linjer med Jared Allen, Kevin og Pat Williams og Ray Edwards. Det er svært at løbe bolden mod denne linje, og når Allen ellers rammer sit topniveau er han umulig at stoppe – der har dog været et stykke mellem snapsene for ham i år, og halvdelen af hans sacks er kommet i to kampe mod backup left tackles for Packers. Antoine Winfield blev klaret til de sidste kampe i sæsonen og er klar til slutspillet, og dét er vigtigt for et kasteforsvar, der uden Winfield falder et stykke i niveau.
Vikings har umiddelbart holdet til at gå hele vejen, men trods en 8-0-record på hjemmebane, har der været grund til bekymring, når man ser på holdets præstationer i de seneste uger. Rammer de topformen er det dog svært at se hvem der skal stoppe dem.
Vikings er 4-1 mod slutspilshold i denne sæson (sejre over Packers (x2), Ravens og Bengals, nederlag til Cardinals).
Dallas Cowboys (11-5)
Mens Chargers må betegnes som det mest hotte hold i AFC må den ære tilfalde Cowboys i NFC. På en forrygende slutspurt, med sejr ude over Saints, og to shutouts i træk ude mod Redskins og hjemme mod Eagles, hvor sidstnævnte sikrede divisionstitlen i NFC East og dermed en tredjeseedning i stedet for en sjetteseedning kommer Cowboys ind i slutspillet ridende på en bølge.
Cowboys har et uhyggeligt eksplosivt angreb, med flere store playmakers. WR Miles Austin har været en af de helt store positive overraskelse i år i ligaen, og har i den grad overstrålet Roy Williams og Patrick Crayton, der åbnede sæsonen som startere på positionen. TE Jason Witten har fundet formen i de seneste uger og med en uhyggelig RB-trio i Marion Barber, Felix Jones og Tashard Choice, er Cowboys’ angreb blandt ligaens farligste at have med at gøre. QB Tony Romo har fået lagt det middelmådige spil på hylden og har spillet på et højt niveau i den seneste måned, og kan han fortsætte med dét i slutspillet er der mulighed for at Cowboys formår at vinde en slutspilskamp for første gang siden 28. december 1996.
Forsvaret har også leveret stærkt spil i de seneste uger. OLB DeMarcus Ware så ud til at komme alvorligt galt af sted mod Chargers i uge 14, men ugen efter var han tilbage på banen og lavede to strip-sacks på Saints’ QB Drew Brees, og samtidig har Anthony Spencer på den anden side af linebackerkæden også været ustoppelig, og er noteret for fire sacks i de seneste tre kampe. Efter 0 sacks i de første ti kampe må Spencer siges at have ramt formen på det rigtige tidspunkt. I det bageste forsvar huserer Mike Jenkins og Terence Newman, og spiller på et højt niveau for tiden.
Cowboys er traditionelt gået ned i slutningen af sæsonen og der hviler et stort pres på såvel spillere som trænere – og et tidligt playoff-exit kan meget vel også betyde farvel til Wade Phillips som træner for Cowboys. Med ejer Jerry Jones’ forventninger kan alt andet end Super Bowl(-sejr) sågar være nok til at Phillips skal finde et nyt job.
Cowboys er 3-2 mod slutspilshold i denne sæson (sejre over Eagles (x2) og Saints, nederlag til Packers og Chargers)
Arizona Cardinals (10-6)
Sidste år kom Cardinals i slutspillet næsten ligeså iskolde som Saints i år (hvilket blot er endnu en grund til at man ikke skal dømme Saints ude allerede nu), men kom alligevel uhyggeligt tæt på en Super Bowl-triumf. Sådan gik det ikke, men nu er de tilbage hvor det er sjovt, og denne gang må formen siges at være noget bedre. Nederlaget i søndags til Packers skal man ikke lægge for meget i, da Cardinals sparede starterne i den kamp.
Cardinals har stadig et uhyggeligt angreb anført af Kurt Warner med sidste års slutspilshelt Larry Fitzgerald, Anquan Boldin (der dog er særdeles tvivlsom til Wild Card-kampen mod Packers) og Steve Breaston, og et forbedret løbeangreb med rookie Beanie Wells og Tim Hightower. Angrebet har ikke været ligeså dominerende i år som sidste år, men det er stadig fuldt ud i stand til at sætte points på tavlen, hvis det er nødvendigt. De dybe kast har ikke været brugt ret meget i år – i hvert fald ikke med succes – og kun Rams har færre completions for 40+ yards (2 mod Cardinals’ 3), men det gør det blot endnu mere imponerende at angrebet skaffer 251 yards i snit pr. kamp og 7,1 yards pr. completion.
Forsvaret var også en stor bidragsyder i sidste års slutspil hvor specielt CB Dominique Rodgers-Cromartie og DT Darnell Dockett havde nogle store kampe. DRC har holdt fast i det gode spil i år, efter en lidt sløv start på sæsonen, og Dockett og unge Calais Campbell, som Cardinals valgte i anden runde af 2008-draften, har begge haft en solid sæson og har begge 7 sacks – flest på holdet. Campbell døjer med en skade, men forventes at spille – dog med lidt ekstra beskyttelse på sin venstre tommel. Løbeforsvaret åbnede sæsonen stærkt, men er gået lidt ned som sæsonen er skredet frem.
Cardinals er 1-2 mod slutspilshold i denne sæson (sejr over Vikings, nederlag til Colts og Packers (dog med reserverne i kamp mod Packers)).
Green Bay Packers (11-5)
Packers sikrede slutspilspladsen da de i uge 16 udraderede Seahawks og Giants samtidig fik stryg af Panthers. Det betød at kampen i søndags mod Cardinals var stort set betydningsløs, selvom en sejr ville sikre dem femteseedningen. Packers valgte at gå efter femteseedningen og holdt starterne inde mod Cardinals’ reserver langt inde i kampen, og kastede løs – så meget at Cardinals’ head coach Ken Whisenhunt har fået set sig lidt sur på Packers.
Packers’ angreb er en skræmmende størrelse. Aaron Rodgers spiller på et så højt niveau, som man kunne tillade sig at håbe, og med Greg Jennings, Donald Driver, James Jones og tight end Jermichael Finley har modstanderne nok at holde øje med. Læg så til ligningen running back Ryan Grant, der virker i fin form, og har de seneste fire uger nettet hhv. 9.6, 4.6, 6.1 og 4.6 yards pr. carry og scoret seks touchdowns, og han sluttede den regulære sæson med 50 yards og syv touchdowns mere end sidste år – på 30 færre carries. Derudover har han kun én fumble i år.
Forsvaret rangerer som ligaens bedste mod løb og nummer fem mod kastet, målt i yards pr. kamp, og det har da også vist sig svært at løbe mod Packers. 3,6 yards pr. carry og blot 5 touchdowns har Packers’ forsvar tilladt i år på jorden. Kun Ravens har tilladt et lavere snit, og kun Vikings har tilladt ligeså få touchdowns. Kasteforsvaret har i løbet af sæsonen mistet såvel CB Al Harris som OLB Aaron Kampman, men forsvaret har stadig formået at holde sig kampdygtigt. Brad Jones og Clay Matthews har dog leveret solidt spil og Tramon Williams har været en fin erstatning for Al Harris. Det største problem er at Williams er blevet erstattet af Jarret Bush, som mange Packers-fans mener burde holdes langt væk fra forsvaret, og kun spille special teams. Modsat Tramon Williams har Charles Woodson været formidabel og også safety Nick Collins har spillet på et højt niveau.
Packers er 3-3 mod slutspilshold i denne sæson (sejre over Ravens, Cowboys og Cardinals (deres reserver) og nederlag til Vikings (x2) og Bengals).
Forskellen på en sejr og et nederlag? En sejr havde givet Eagles andenseedningen i NFC og en oversidderrunde – nederlaget gav dem sjetteseedningen og tvinger dem til at vinde tre udekampe hvis de vil nå til Super Bowl. At holdet kan gå ud velvidende at der er en sådan forskel og levere en præstation som den de leverede mod Cowboys, går over min forstand. Jovist, Cowboys spillede godt, men Eagles spillede altså ret så dårligt.
Eagles har ellers et af de mest eksplosive angreb i ligaen med Donovan McNabb, DeSean Jackson, Jeremy Maclin, Brent Celek og Brian Westbrook, men Cowboys formåede at lukke ned for det. Pres på McNabb og hold Jackson i kort snor – mere skulle der (næsten) ikke til. Skaden til C Jamaal Jackson var slem, da Nick Cole slet ikke var i stand til at holde stand mod Jay Ratliff, og skulle Eagles få slået Cowboys i denne runde, er den offensive linje stadig en bekymring. Jason Peters har spillet en hæderlig sæson på left tackle, men har sine dårlige perioder, og Nick Cole er en klar nedgradering på center, og mod et stærkt pass rush har Eagles’ angreb vist sig sårbart. Derudover er der en klar bekymring i forhold til spilkald. Mod Cowboys løb Eagles blot bolden 10 gange, og det er simpelthen for få gange – også selvom man kommer hurtigt bagud. At kalde 10 løb og 41 kast er ikke vejen til succes.
Forsvaret er ganske stærkt. Trent Cole og Juqua Parker er en solid pass rush duo og med Sheldon Brown og Asante Samuel på cornerback, burde Eagles være godt dækket ind når modstanderne kaster. Eagles har dog tilladt hele 27 touchdowns gennem luften i den regulære sæson – men har også lavet 25 interceptions – og 216,4 passing yards pr. kamp. Løbeforsvaret tillader 4,1 yards pr. carry, hvilket også er lidt skuffende. Generelt må det være en bekymring for Eagles at forsvaret i sæsonens sidste fire kampe tillod hhv. 38, 13, 27 og 24 points – det er noget der tvinger angrebet til at sætte masser af points på tavlen, og det har angrebet altså vist sig ikke altid at være i stand til.
Eagles er 0-4 mod slutspilshold i denne sæson (nederlag til Cowboys (x2), Saints og Chargers).
Lidt slutspilsstatistik
Wild Card Weekend: De seneste ti sæsoner er hjemmeholdene i AFC 13-7 i Wild Card Weekend. I NFC er hjemmeholdene 15-5 de seneste ti sæsoner.
Divisional Playoffs: De seneste ti sæsoner er hjemmeholdene i AFC 12-8 i Divisional Playoffs. I NFC er hjemmeholdene 14-6 i samme periode.
Conference Championship Weekend: Hjemmeholdene i AFC-finalen er 5-5 de seneste ti år. I NFC-finalen er hjemmeholdene 7-3 i de seneste ti sæsoner.
Sidste år blev en ti-årig stime brudt: De forgangne ti sæsoner havde præcis ét af de to førsteseedede hold nået Super Bowl. I den periode var det førsteseedede hold blot 3-7 i Super Bowl – og blot 1-7 i de sidste otte. New England Patriots anno 2003 er det eneste hold siden år i de seneste ni år, som har vundet Super Bowl som førsteseedet.
To af de seneste fire år er Super Bowl blevet vundet af et hold, der kom med på et wild card.
Bud på kampene
Så er det tid til at komme med et bud på hvordan slutspillet udformer sig. Jeg har lavet vurderinger af kampene, men følgende er ikke baseret på værdi, men ren og skær fornemmelse – se de spilforslag, der kommer, for at se hvor værdien skulle være. Holdet med kursiv er mit bud på vinderen af kampen.
Wild Card Weekend:
Divisional Playoffs:
Conference Championship Weekend:
Super Bowl:
Vidste du at…?
- Houston Texans, som kom ind i ligaen i 2002, er det eneste hold, som aldrig har været i slutspillet.
- Siden 1999 har Detroit Lions og Buffalo Bills ikke været i slutspillet – det er de længste aktive slutspilstørker i NFL.
- De 12 slutspilsdeltagere har tilsammen vundet 15 Super Bowls, fordelt på halvdelen af holdene – de har tilsammen spillet i 34 Super Bowls.
- Dallas Cowboys og Green Bay Packers er de eneste af NFCs slutspilshold, der har vundet Super Bowl (hhv. 5 og 3 gange) – modsat er det kun Cincinnati Bengals og San Diego Chargers fra AFCs gruppe af slutspilshold, som ikke har prøvet at vinde Super Bowl.
- Det er tiende gang Super Bowl afholdes i Miami, og femte gang kampen spilles på Dolphin Stadium – senest var for tre år siden da Colts slog Bears i Super Bowl XLI.
- Buffalo Bills er det eneste hold, som fire gange i træk har nået Super Bowl (1990/91-1993/94) – de tabte alle fire gange.
- Minnesota Vikings har – ligesom Bills – deltaget i fire Super Bowls, og tabt dem alle.
- Af de seneste otte Super Bowls er fire afgjort med tre points. New England Patriots var den ene part i alle disse fire kampe (3 sejre, 1 nederlag), mens de ikke deltog i de øvrige fire – kun én af de øvrige fire (sidste års finale) er afgjort med mindre end én scoring.
- New Orleans Saints er et af fem hold i ligaen, og det eneste af slutspilsholdene, som aldrig har deltaget i en Super Bowl.
- Intet hold har endnu spillet Super Bowl på hjemmebane.
- Ingen Super Bowl er gået i overtid.
- Super Bowl XXIV mellem 49ers og Broncos er den Super Bowl, som er afgjort med flest points (55-10 til 49ers). Året efter vandt Giants med 20-19 over Bills i den eneste Super Bowl indtil nu, som er afgjort med ét point.
