En af årets helt store mærkedage for sportsinteresserede i USA nærmer sig, for natten til fredag afvikles den årlige draft, hvor de mest talentfulde collegespillere bliver plukket en for en af de forskellige NFL-hold. Som altid er draften utrolig svært at forudsige. Hold kan trade på kryds og tværs under draften, hvilket kan vende op og ned på alting undervejs. Læs NFL-ekspert Lasse Meineches optakt til nattens draft og bliv klogere på, hvilke talenter der er i høj kurs.

Udover den helt store kamp, Super Bowl, hvor vinderen af årets NFL-sæson skal findes, har amerikanerne en række mærkedage i football-sæsonen. De fleste ved sikkert, at det er en forankret tradition, at der spilles tre kampe på Thanksgiving, men også et par måneder inde i post season ligger der en vigtig begivenhed, som de største NFL-fans glæder sig mindst lige så meget til, som fodboldfans glæder sig til transfer deadline day: The NFL Draft.

Draften foregår sådan, at det dårligste hold fra den forgangne sæson får lov til at vælge først blandt de største talenter, der bliver skudt ud af college, mens det bedste hold vælger sidst. Dette er en bevidst strategi for at forsøge at gøre ligaen så jævnbyrdig som muligt.

For klubberne er der groft set to strategier: Draft den bedste spiller, eller draft på den position, hvor man har størst mangler. Hvert hold har 10 minutter i første runde til at træffe deres valg, syv minutter i 2. Runde og i de resterende er der fem minutter at gøre godt med.

Hvert hold har deres eget ”war room”, hvor de sidder og træffer beslutningerne under draften. Hold kan selvfølgelig stadig trade på kryds og tværs under draften, hvilket kan vende op og ned på alting undervejs. Læs nogle af de mulige scenarier nederst i denne artikel.


En ting, der er er utrolig vigtigt at holde sig for øje, er, at mange rygter og udtalelser fra diverse centrale personer altid skal tages med et gran salt og ses i en kontekst.

Modsat en traditionel optakt vil denne derfor bære præg af flere af mine egne fortolkninger og vurderinger. Jeg vil forsøge at forberede læserne bedst muligt på draften og ikke mindst fortælle, hvor der er værdi at hente.

Rækkefølgen for 1. runde:

1. Cleveland Browns

2. New York Giants

3. New York Jets (fra Indianapolis Colts)

4. Cleveland Browns (fra Houston Texans)

5. Denver Broncos

6. Indianapolis Colts (fra New York Jets)

7. Tampa Bay Buccaneers

8. Chicago Bears

9. San Francisco 49ers

10. Oakland Raiders

11. Miami Dolphins

12. Buffalo Bills (Cincinnati Bengals)

13. Washington Redskins

14. Green Bay Packers

15. Arizona Cardinals

16. Baltimore Ravens

17. Los Angeles Chargers

18. Seattle Seahawks

19. Dallas Cowboys

20. Detroit Lions

21. Cincinnati Bengals (fra Buffalo Bills)

22. Buffalo Bills (fra Kansas City Chiefs)

23. New England Patriots (fra Los Angeles Rams)

24. Carolina Panthers

25. Tennessee Titans

26. Atlanta Falcons

27. New Orleans Saints

28. Pittsburgh Steelers

29. Jacksonville Jaguars

30. Minnesota Vikings

31. New England Patriots

32. Philadelphia Eagles

First Overall Pick

First Overall Pick Odds

Bedste odds Bookmaker
Sam Darnold, Quarterback 1,50
NordicBet
Josh Allen, Quarterback 4,00
Betfair Sportsbook
Saquon Barkley, Running Back 10,00
Danske Spil
Baker Mayfield, Quarterback 17,00
Betfair Sportsbook
Josh Rosen, Quarterback 26,00
Betfair Sportsbook

Hvem der bliver valgt som nummer 1 er næsten lige så svært at spå om som det danske sommervejr, og det hænger i høj grad sammen med, at det er netop Browns der står med den store beslutning. Browns har historisk taget nogle mærkelige valg, og det kan ikke udelukkes at de vælger noget vildt igen i år.

Sam Darnold er i min optik den eneste QB i år der ikke rigtig er en finger at sætte på. Jo, han er kun 20 år gammel, og er måske ikke helt køreklar til NFL, men lige netop hos Browns har man hentet QB Tyrod Taylor ind, hvor Darnold ville kunne lære bag ham. Darnold imponerede alt og alle til hans Pro Day hos University of Southern California, hvor han upåvirket kastede i silende regn og hård blæst. 

Josh Allen er den quarterback i draften med klart den største arm, men alle de andre ting en QB skal besidde er en han godt stykke bag det øvrige felt. Jeg hælder klart til Darnold til at gå 1st overall (CV: 60%), men Browns har historie for at træffe mærkelige valg, hvilket gør oddset mindre attraktivt.

RB Saquon Barkley var efter Browns havde hentet Tyrod Taylor, helt nede og give odds 1,30 på at blive valgt først. Selvom Barkley måske er dette års største talent, kan Cleveland ikke være sikre på, hvilke quarterbacks der er tilbage når de når til deres fjerde pick, hvis de skulle tage Barkley her. Derfor virker det meget usandsynligt.

Sidst men ikke mindst er der QB Baker Mayfield. Han er en utrolig præcis QB, der nåede til semifinalen i dette års college playoffs med Oklahoma. Han har med andre ord været med helt deroppe, hvor det er sjovt, og hvor der for alvor er pres på. Odds 17 på ham til at blive taget først overall, vurderer jeg faktisk holder værdi hvis man er til et så højt odds (CV: 7%).
 

Second Overall Pick: Saquon Barkley 3,00 hos Nordicbet* (faldet til 2,75)

Giants' General Manager, Dave Gettleman, har snakket positivt om Barkley og lader til at se en fidus i at tage en runnningback højt i draften. Defensive End Bradley Chubb har der også været talt varmt om, men Giants' Head Coach er offensivt minded, hvilket taler for at vælge Barkley. Læs hele tippet her.

Første wide receiver

Første Wide Receiver Odds

Bedste odds Bookmaker
Calvin Ridley 1,72
Betfair Sportsbook
DJ Moore 4,00 Betfair Sportsbook

Årets udvalg af wide receivere er ikke ligefrem noget, der skriger hall of fame. Det er primært receivere fra næstøverste hylde. Vi får med andre ord næppe den næste Antonio Brown, Julio Jones eller Odell Beckham ud af draften i år. Årets bedste receiver, som det ser ud, er Calvin Ridley fra Alabama. Han er ikke nogen særlig høj receiver (183 cm), men har til gengæld en god fart og er utrolig dygtig til at løbe sine ruter og har en solid evne til at skabe separation fra sin modspiller.

Courtland Sutton er noget højere (193 cm) og ligner faktisk af statur Julio Jones. Med sin højde og drøjde er han et større våben i Redzone end Ridley. Sidste nævneværdige mand er DJ Moore, der minder lidt om Steve Smith Sr. Han er 183 høj, men vejer 95 kilo og er uhyggelig til at skabe ekstra yards, når han først får bolden i hænderne.


Skulle jeg komme med et bud her, blev det nok på Sutton, da jeg tror, holdene godt kan forelske sig i hans høje men også stærke krop. Dallas Cowboys kunne være et godt bud her.

Første Defensive Back

Første Defensive Back Odds

Bedste odds Bookmaker
Denzel Ward 2,50 Betfair Sportsbook
Minkah Fitzpatrick 2,75 Betfair Sportsbook
Derwin James 3,50 NordicBet

Et felt med tre spillere, der skiller sig ud. Denzel Ward, Minkah Fitzpatrick og Derwin James er alle dygtige og alsidige talenter. Ward minder lidt om Marshon Lattimore og vurderes af mange som værende en af de bedste defensive talenter i årets draft.

Et par markante ulemper er hans højde (178 cm) og drøjde (83 kg). Han løb dog en flot tid på 4,32 på sit 40 yard dash. Fitzpatrick og James er begge nogle lidt mere alsidige våben, der kan blitze, dække, spille mand til mand mod tight-ends og langsommere receivere samt hjælpe til imod løbet.

Første Linebacker

Første Linebacker Odds

Bedste odds Bookmaker
Roquan Smith 2,15 NordicBet
Tremaine Edmunds 2,40 Betfair Sportsbook

Det er en ganske talentfuld Linebacker-klasse i år med mange aldisige typer. Læg især mærke til et navn: Shaqueem Griffin, der har fået lidt ekstra omtale i amerikanske medier, fordi han kun har én hånd.

I forhold til hvem der bliver valgt først, synes jeg, oddset på Roquan Smith er interessant. Tremaine Edmunds er et fysisk monster, og han er noget større end Smith, men han er kun 19 år. Roqan Smith har en noget større alsidighed og især hurtighed, der bare gør ham til et mere interessant våben.

  

Mulige trades

En af de faktorer, der i den grad gør det svært at spille på draften, er, at der under draften kan blive traded rundt på kryds og tværs. Klubberne kan bruge både nuværende og fremtidige picks, og samtidig kan de smide nuværende spillere oveni hatten, for at få det pick de vil have. De forskellige hold har forskellige behov, og derfor kan eventuelle trades rykke fuldstændig rundt på, hvilken spiller der bliver taget hvornår. Herunder er et par af de scenarier, der kunne udspille sig:

Patriots trader op

Selvom Tom Brady lige nu virker nærmest udødelig, skal Patriots før eller senere vælge hans efterfølger. At de har sendt Brandin Cooks afsted for at få to førsterunde-valg kunne indikere, at Patriots pønser på noget. Det taler dog imod, at de skulle være interesserede i at trade højt op, at den eneste QB, de har haft inde til træning, er Lamar Jackson.

Bills trader op

Bills’ starter hedder lige nu AJ McCarron, som kom til fra Bengals. Han er næppe tiltænkt som langtidsløsningen der, og med Bills’ to førsterunde picks kunne de være interesserede i at trade sig til Giants’ pick nummer 2. Giants' General Manager, Dave Gettleman, har i sin tid i den i den stilling dog aldrig traded ned, så det er måske mere sandsynligt, at de går efter Browns' pick nummer 4.