Det var David Nielsen, som var skyld i, at spillekiosk i Aalborg måtte lukke ned. Ikke Jimmy Nielsen. Det hævder sidstnævntes far i ny bog.

I en ny bog fra den tidligere AaB-spiller Jimmy Nielsens far Ole Nielsen rodes der påny rundt i en spektakulær sag fra Aalborg.

Her hævdes det, at den nuværende Lyngby-træner David Nielsens spilleproblemer var massive. Det skulle eftersigende være ham alene, der var skyld i, at den aalborgensiske Danske Spil-forhandler Spilleboxen i 2004 måtte lukke ned.

Dengang havde både Jimmy Nielsen og David Nielsen spillet for voldsomme beløb, men David Nielsen kunne ikke betale tilbage.

"Bogen skal blandt andet ses som et forsvar for Jimmy, som jeg ønsker renset for påstandene. For mens han straks betalte sin gæld på 240.000 kroner tilbage til Spilleboxens daværende ejer (Jørgen Madsen, red.), var det David Nielsens gæld på 1,3 mio. kroner, der var årsag til butikkens konkurs," siger Ole Nielsen ifølge BT.  

Læs mere

Andre nyheder fra uge 45

8/11 Fremgang på det spanske marked

Med undtagelse af poker var der fuld gang i det spanske marked i tredje kvartal. Markedet for online gaming steg med hele 22 % i forhold til året forinden. Casino-omsætningen steg hele 56,7 % i forhold til sidste år, mens betting-omsætningen steg med 15 %.

Læs mere (betalingsside)

8/11 Gambling-komission til bookmakere: Stram op

Den britisk gambling-komission har en klar meddelelse til de britiske bookmakere: Stram jer an - eller tag straffen. Formanden Sarah Harrison ønsker, at bookmakerne i højere grad prioriterer en god service for kunderne. Formår bookmakerne ikke at gøre det, vil man rammes af større bøder end hidtil.

Læs mere

9/11 Bookmakerne tabte stort på Trump-triumf

De fleste bookmakere kunne melde om tab efter præsidentvalget i USA. Flere danske bookmakere mener, at det er på tide med selvrangelse. Således siger Unibets pressechef til BetXpert, at bookmakerne selv er blevet en del af den elite, som folket nu gør oprør imod. Røde ører var der også hos Paddy Power, som allerede havde udbetalt på Clinton-sejren.

Læs mere

9/11 Præsidentvalget var årets næststørste marked

Trumps sejr var ikke kun overraskende for mange bookmakere - det var også populært hos mange spillere. Således kan årets præsidentvalg regnes som det næststørste marked i hele 2016, da mere end 200 millioner pund blev matchet hos spillebørsen Betfair*.

Læs mere (betalingsside)

10/11 DIF: Matchfixing er mere udbredt end vi troede

Ifølge en ny undersøgelse fra Danmarks Idrætsforbund kender hver femte udøver, træner og leder i danske elitesportsmiljøer i fodbold, håndbold, badminton og ishockey til aftalt spil, mens 4% af de adspurgte svarer, at de er blevet tilbudt at medvirke til matchfixing.

Læs mere

11/11 William Hill ansætter Hollywood-instruktør

Paul W.S. Anderson, der blandt andet har været involveret i Resident Evil og Alien vs. Predator, er blevet ansat af William Hill til at lave en 30 sekunders lang reklame, der skal have fart som fokus.

Læs mere (betalingsside)

11/11 Sky udvider: Åbner i Italien og Tyskland

Sky Betting & Games åbner for første gang uden for Storbritannien. Således er der allerede åbnet for en italiensk afdeling af deres website, mens deres tyske afdeling i første omgang ikke indeholder rigtige indskud - endnu. Man kan dog vinde pengepræmier ved at forudsige resultaterne korrekt i seks Bundesliga-kampe.

Læs mere