Denne lørdag går det igen løs, når Europas (og vel også Verdens) bedste klubhold i kvinde-håndbold skal findes – det foregår i den prestigefyldte Champions League-turnering, som igen i år har deltagelse af tre danske hold; De dobbelte CL-vindere fra Slagelse DT, Viborg HK og debutanterne fra Aalborg DH.

Anja Andersen og Slagelse DT går 100% efter en ny titel – og dermed blive de første som tager CL- trofæet for tredje gang i træk. Men først venter gruppespillet hvor alle møder alle i de respektive grupper, både hjemme og ude. Derefter er der kvartfinaler, semifinaler og til sidst finaler – her spilles der også over to kampe.

For de danske hold bliver der lagt hårdt ud fra start: I Gruppe A starter de grønne viborgensere på hjemmebane mod gruppens hårdeste konkurrent, Krim Ljubljana. I Gruppe B starter de forsvarende mestre fra Slagelse DT på udebane mod serbiske ZRK Knjaz Milos. Og sidst, men ikke mindst skal Aalborg DH, i Gruppe D, starte deres CL-eventyr på udebane i Rusland mod Dinamo Volgograd.

Herunder finder du en kort gennemgang af de 16 hold, fordelt i fire grupper – kun de to bedst placerede hold går videre til kvartfinalerne.

Tip til turneringen vil løbende kunne findes på BetXperts håndboldside: http://www.betxpert.com/ekspert/hb/

Kommentarer/spørgsmål til denne optakt kan skrives i denne forumtråd: http://www.betxpert.com/forum/display.asp?threadID=18865&ForumID=9

Weekendens danske kampe


7. januar:
ZRK Knjaz Milos – Slagelse DT

8. januar:
Viborg HK – Krim Ljubljana
Dinamo Volgograd – Aalborg DH


Gruppe A

Forventet slutstilling

1. Viborg HK
2. Krim Ljubljana
3. Larvik HK
4. Orsan Elda Prestigio

Viborg HK

Siger man Viborg HK, så må man også sige Champions League – for ottende gang på ti år er midtjyderne med i den prestigefyldte turnering, som de dog endnu har til gode at vinde. Men de har været meget tæt på, for både i 96/97 og i 2000/2001 var Viborg i finalen. Desværre kom pokalen ikke til Danmark, for ved begge lejligheder tabte man samlet, til henholdsvis Valencia og Krim Ljubljana. Men heldigvis er der kommet europæiske pokaler i skabet de sidste ti år, for i de to år (98/99 & 03/04) Viborg ikke deltog i CL, lykkedes det nemlig at vinde EHF cuppen begge sæsoner. Og går man lidt længere tilbage, helt præcist 93/94, dengang hvor Hoffmann, Kolling og Tanderup huserede – de år var for alvor den tid hvor Viborg startede sin totale dominans op igennem 90’erne.

Nu hedder stjernerne Jurack, Bager Nørgaard, Varzaru og Zhai – og uden i øvrigt at skulle sammenligne de to hold fra hver sin tid, så kan man vist godt konkludere at Viborg ikke er blevet ringere siden. I årets Champions League er målet helt klart at nå en ny kvartfinale; Altså nå videre fra gruppespillet, hvor man er kommet i en relativt blød gruppe – alle hold i CL er selvfølgelig gode, men tager man det reelle styrkeforhold, så skal og bør Viborg ende blandt de to øverste i gruppen, med Krim Ljubljana som deres værste konkurrent. Førstepladsen vil blive afgjort på, hvem der klarer sig bedst i udekampene, da ingen af dem ventes at tabe på eget gulv.

Krim Ljubljana

De er frygtet af mange, og med god grund. For med to Champions League-trofæer indenfor de sidste fem år, så har Krim Ljubljana længe været et frygtindgydende mandskab at løbe ind i slutkampene – og i år er ingen undtagelse, da holdet synes stærkere end længe set. Sidste års skuffelse, hvor man røg ud i kvartfinalen til Kometal Skopje er for længst lagt i glemmebogen (ifølge dem selv), og man har længe set frem til at gøre det bedre i år, selv om gruppe A i år byder på lidt vanskeligere modstandere end sidste sæson; Tertnes og DIN Nis er i år byttet ud med Larvik og Viborg HK. Videre kvalifikation bør stadig være overkommeligt.

Tager man et kig på Krims hold, så kan mange af de øvrige klubber i CL ikke blive andet end skræmt; Navne som Dinu, Oder, Derapasko, Freser, Bodnieva og Alizar er alle velklingende for det vante håndboldøre – så her er tale om et verdensklasse mandskab og bestemt et hold som kan tale med om en finaleplads. Det er muligvis det eneste hold som pt. kan matche Slagelse DT, og en kamp mellem disse vil næsten være den moralske finale, hvis altså de to hold skulle ske at mødes inden slutkampen. Ligesom Skopje, så har Krim heller ikke megen modstand i den hjemlige igae hvor efteråret har budt på ene af sejre; 10 styks ud af ligeså mange kampe – det ligner en sikker CL deltagelse ved næste års turnering, 2006/2007.

Larvik HK

Efter at have måtte tage til takke med bronzemedaljerne i det norske slutspil i 2003/2004, så måtte det ellers så suveræne mesterhold Larvik nøjes med at spille Cupwinners Cup sidste sæson – her nåede man dog finalen og vandt meget sikkert med samlet 68-53. Og succesen fortsatte i den hjemlige liga, hvor man i sikker stil klarede sig igennem 27 kampe uden nederlag – hvilket gjorde dem til suveræne norske mestre. I alt spillede Larvik 39 kampe (Liga og Cup Winners) i sæsonen 2004/2005; De 38 blev vundet – intet mindre end utroligt.

Igen i år synes Larvik at være noget nær urørlige med tolv sejre af ligeså mange kampe – og den første pokal er også allerede sikret, da man lille nytårsdag (hvis der er noget der hedder det?) besejrede Byåsen med 21-18 i pokalfinalen. Så det første skridt mod endnu et godt Larvik-år er taget – men at nå videre i gruppespillet bliver nok svært, trods en god trup, da både Viborg og Krim er mindst ét niveau højere end Larvik. Holdet har eller en god blanding af rutine og talent, blandt andre i vores egen Lene Rantala i målet, i øvrigt den eneste udlænding på Larvik-holdet – og også Tonje Larsen og Elisabeth Hilmo har en fremtrædende rolle på holdet.

Orsan Elda Prestigio

Det sidste hold i gruppe A er Orsan Elda Prestigio, som først de sidste par år for alvor har sat sit navn på europakortet i Champions League – sidste år nåede man kvartfinalen, der dog blev endestationen for det spanske hold som ikke kunne stille ret meget op mod Slagelse. Det er estemt et talentfuldt hold – desværre mangler den internationale erfaring og storskytten Susane Fragile, samt Silva Ilic, kan næppe trække det store læs i hele gruppespillet.

Skal Orsan Elda Prestigio videre, så vil det kræve et større mirakel - for med så få strenge at spille på, så bliver det meget svært mod Viborg og Krim – og Larvik for den sags skyld. De vil formentlig kun hente en enkelt sejr – mod Larvik på hjemmebane. Ifølge spansk presse så har man da heller ikke de store forhåbninger til hverken Elda Prestigio eller CBM Astroc Sagunto, det andet spanske hold. Så for dem er det nok mere en udviklingsturnering, hvor de unge kan få en smagsprøve på hvad der venter dem i de europæiske turneringer.

Gruppe B

Forventet slutstilling

1. Slagelse DT
2. Lada Togliatti
3. Dunaferr NK
4. ZRK Knjaz Milos

Slagelse DT

Allerede inden lodtrækningen til denne sæsons turnering var foretaget, blev Slagelse DT udråbt til at gå sikkert videre fra gruppespillet. Og efter at de 16 hold har fundet deres plads i en af de fire grupper, så står Slagelse da også med gode kort for at gå videre, men det bliver helt sikkert ikke uden kamp, for også Lada Togliatti og Dunaferr stiller med et godt hold. Men næsten uanset om Slagelses drømmehold spiller hjemme eller ude, så bærer det danske hold som regel favoritværdigheden – specielt efter de to seneste sæsoner i CL, hvor man blandt andre har slået Krim Ljubljana, Kometal Skopje, Motor Zaporoshye, Lada Togliatti og Dunaferr på udebane: Sidstnævnte er som sagt i gruppe med Slagelse DT i år.

Anja Andersen besidder den bredeste trup af alle i årets CL turnering, hvilket giver hende en masse muligheder fra kamp til kamp – hun kan skifte ud på alle pladser, uden at det får den helt store spillemæssige konsekvens. En stor fordel i en tid, hvor CL og den hjemlige turnering smelter sammen i ét virvar af kampe. Men selv med så mange indskiftningsmuligheder, så har Anja A. selvfølgelig nogle favoritstartere: Bojana Popovic, Carmen Lungu, Mette Meldgaard og Maja Savic – de behøver ikke yderligere introduktion. Så uden at skulle svøbe det mere ind, så er Slagelse igen storfavorit til at tage CL trofæet for tredje gang ud af lige så mange forsøg.

Lada Togliatti

Som om vi ikke havde set nok til vores kære ven Evgeny Trefilov i fjorten dages VM i Skt. Petersborg – så er han såmænd klar til igen at råbe op på vores tv-skærme, når Slagelse render ind i Lada Togliatti den 21. januar og 18. februar. Den succesrige og hidsige træner står nemlig også i spidsen for det russiske mesterhold – men det er ikke helt med samme succes som med landsholdet. Det er nemlig ved at være fire år siden der sidst kom metal til den håndboldgale by – det var i Cupwinners Cup i sæsonen 2000/2001.

Lada Togliatti består udelukkende af russiske spillere, hvilket vel ikke kommer nogen overraskelse – den russiske bjørn taler kun sit eget modersmål, og tidligere var det sådan, at han kun udtog spillere som spillede i den hjemlige liga til landsholdet – han er åbenbart ikke meget for det udenlandske? Men der er egentlig heller ikke brug for udlændinge når man ser på den trup som står til hans rådighed. Blandt andre den største russiske stjerne, Liudmila Postnova, som igen bliver en meget vigtig brik i russernes kamp for at nå kvartfinalerne – de må formentlig tage til takke med andenpladsen, som bliver en kamp mellem dem og Dunaferr; Slagelse er en for hård nød at knække for begge mandskaber.

Dunaferr NK

Dunaferr har en del af skylden for at Ryan Zinglersen ikke er træner i Viborg mere – og så alligevel ikke, for det var jo Viborg der kiksede fælt i egen hule i kvartfinalen for lidt under et år siden. I en nervepirrende straffekast-konkurrence kastede Dunaferr sig overraskende videre til semifinalerne, som dog blev slutfløjtet for dem, da Slagelse var en alt for stor mundfuld. I år er man tilbage med fornyet styrke på det mentale plan, men på banen mangler de en meget vigtig spiller i forhold til sidste sæson; Den sikre sidste skanse, Katalin Palinger. Et stort handicap, selvom man har to udmærket keepere i Shirina og Hoffmann – det var primært Palinger som bar Dunaferr. Men noget tyder på at hun vender tilbage efter denne sæson, for pga. sin fars sygdom har Palinger angiveligt valgt at forlade FCK Håndbold når sæsonen slutter i maj måned i Danmark – hvis FCK når slutspillet, vel og mærke.

Savnet af Palinger får selvfølgelig ikke Dunaferr til at overgive sig fra start, for holdet har en masse gode markspillere – Kindl, Ferling, Mehlmann, Kovacs og Radulovic er blot nogle af de navne som pryder det ungarske tophold. Den tidligere landstræner, Szilard Kiss, har ikke helt formået endnu at få det optimale ud af sin gode spillermasse – en tredjeplads i den hjemlige liga er ikke tilfredsstillende – og lidt over halvvejs i turneringen er man allerede seks point efter førerholdet Györ. Så hvis der ikke kommer noget godt ud af dette års Champions League, og det fortsætter i samme spor på hjemmefronten, så vil Kiss nok føle en hvis varme i sit sæde når sæsonen nærmer sig sin ende.

ZRK Knjaz Milos

De serbiske vicemestre fra Knjaz Milos er ikke helt så kendte endnu som mestrene fra Buducnost Monet. Det kan der så rådes bod på i år – men det bliver nok meget svært at få tilkæmpet sig en plads blandt de otte sidste, når gruppespillets sidste kamp er overstået den 18 februar. For det er blot anden gang at Knjaz Milos spiller CL – faktisk nåede de ikke engang gruppespillet da de var med i sæsonen 2002/2003 – her tabte man samlet til tyske HC Leipzig. Ud over det, så er det bedste internationale resultat for dem 3. runde i EHF Cuppen. Noget de til gengæld så har prøvet hele fire gange i løbet af de sidste fem sæsoner.

Truppen emmer ikke ligefrem af verdensnavne - kun én enkelt kan reelt kaldes en stjerne; Valentina Neli Ardean (”Den rumænske tornado”). Man havde i flere år ventet på hendes helt store gennembrud, hvilket så kom for fuld udblæsning ved VM i december måned – udover en VM-sølvmedalje, så kunne hun også tage titlen som turneringens bedste venstre fløj med sig hjem. En ny verdensstjerne er født, og det kan ikke vare længe før den lille spirrevip flyver fra Serbien for at indtræde på et stærkere mandskab – Krim Ljubljana er et godt bud!

Gruppe C

Forventet slutstilling

1. Hypo Niederösterreich
2. ZRK Buducnost Monet
3. Byåsen Håndbold
4. CBM Astroc Sagunto

Hypo Niederösterreich

De kunne ikke bruge ham i Viborg HK efter sidste sæsons skuffende kvartfinaleexit – men i Hypo Niederösterreich har de taget ham til sig med åbne arme; Der tales selvfølgelig om Ryan Zinglersen, som efter sigende trives rigtig godt hos det østrigske storhold, som er så overlegent at det ikke engang deltager i den østrigske liga mere. Den eneste kamptræning spillerne får er via det utal af træningskampe de spiller i pauserne mellem Champions League- sæsonerne... Den seneste træningskamp mod Dunaferr blev vundet med 31-27 – sejren kunne have været større, da Hypo på et tidspunkt førte med 12-4 og 25-18.

Tanja Logvin viste i den kamp at hun er måldronningen på det hold; 16 mål – lige godt halvdelen af østrigernes mål, som egentlig ikke indeholder så mange østrigere igen, selv hvis man også tager dem med som er blevet nationaliseret i løbet af de sidste par år. Faktisk er i alt 10 nationer repræsenteret på holdet – man må sige at det er noget af en opgave som vores kære Hr. Zinglersen har kastet sig ud i. Men vi har set år efter år at selvom man til tider ikke kan forstå hinanden på det sprogmæssige plan, så kan man det på banen, hvilket 4 CL titler på 12 år beviser til fulde. Igen i år vil Hypo være med langt fremme, og da de nok er kommet i den ”nemmeste” gruppe, så burde de ikke have problemer med at spille sig i kvartfinalen.

ZRK Buducnost Monet Tager man antallet af Champions League-deltagelser, så er der ingen der pt. når Buducnost Monet til sokkeholderne – for 11. sæson i træk er Serbien/Montenegros ubestridte mesterhold med i CL, og denne gang er det for at få revanche for sidste sæsons skuffelse, hvor man for første gang i otte år ikke nåede videre fra gruppespillet (her var Ikast/Bording den ene af Buducnosts modstandere). Og tager man et kig på deres præstationer i den fineste turnering i verden for klubhold, så afsløres det at Monet, før sæsonen sidste år, har været i to kvartfinaler og hele fem semifinaler de sidste elleve år – her er der altså tale om et pænt stabilt hold. Desværre mangler pokalerne, men det er der råd for – dog bliver det nok ikke i dette års turnering, men skulle de ryge ud og videre i Cupwinners Cup senere i år, så vil de helt sikkert være blandt favoritterne dér.

For Buducnost Monet har rent faktisk et rigtig godt hold; Blandt andre to navne som vi kender ganske godt i Danmark – nemlig Sanja Jovovic og Ana Vojcic. Begge spillede i to sæsoner hos Ikast/Bording, men hjemve og diverse skader satte en stopper for at få nok spilletid i klubben, og begge valgte altså at stikke snuden hjemad til hjemlandet og mesterholdet. De to, og den velkendte kroat Sanela Knezovic, er de spillere som skinner bedst igennem. Specielt Knezovic er velkendt i håndboldkredse. Buducnost Monet er kommet i en forholdsvis nem gruppe, hvor den hårdeste modstander selvfølgelig er Hypo Niederösterreich – mod Byåsen og Astroc Sagunto burde de ikke få de større problemer; Her er fysikken helt og aldeles på deres side, især mod de klejne nordmænd.

Byåsen Håndbold

Det er ved at nærme sig ti år siden vi sidst så Byåsen i Champions League – men nu er de norske sølvvindere tilbage hos de bedste, og det med et meget ungt hold. I løbet af de otte år Byåsen har været i de europæiske turneringer, er det endnu ikke blevet til nogle pokaler – tæt var de dog på i 95/96, hvor man i Cupwinners Cup nåede semifinalen, som blev tabt til tyske TV Giessen Lützel. I 99/00 nåede man en ny semifinale i den ny nedlagte City Cup – her tabte man til danske Randers HK, som tabte til vinderne fra rumænske Rapid Bukarest. Nu er man så tilbage i den europæiske superliga, men man har nu ikke gjort sig så store forventninger til et videre avancement – det vil nok kræve point i enten Buducnost eller hos Hypo.

Byåsen består af en del unge spillere, men et par gamle veteraner har nu alligevel sneget sig ind – blandt andre gode gamle Trine Haltvik. Utroligt at hun stadig kan være med som snart 40-årig - men hun vil nok ikke få helt så meget spilletid i CL som i den hjemlige liga, hvor farten er noget lavere. De unge er der klart flest af hos nordmændene; Landholdsspillerne Kjersti Beck, Tonje Nøstvold, Vigdis Hårsaker og Gøril Snorroegen har alle en stor andel i den store succes som holdet oplever i disse år. Men mod de snu hold som Hypo og Buducnost, så er talent ikke nok – her er international erfaring og rutine et must, i de hårde kampe, hvor presset hænger uden på tøjet. Og nordmændene mangler den internationale rutine. Byåsen når nok ikke mere end seks kampe ved dette års CL-turnering, men spanske Astroc Sagunto bør de kunne slå – måske også på udebane.

CBM Astroc Sagunto

Som rosinen i pølseenden i gruppe C ligger spanske Astroc Sagunto – og det bør de nok vænne sig til, for her er endnu et spansk hold som ikke har styrken til at lege med oppe i toppen af gruppen. Godt nok er Astroc Sagunto det nye navn for Valencia, som høstede CL-trofæet 96/97 (mod Viborg) og senere nåede yderligere to CL finaler inden det gik ned ad bakke efter finalen i 2002/2003. Og Sagunto-mandskabet indeholder stadig flere af de ”gode gamle” spillere fra de mange finaler, men alderen har efterhånden sneget sig op omkring de 30 og derover, hvilket har den konsekvens at man ikke spiller helt det høje tempo som moderne håndbold påbyder i disse tider.

I den hjemlige liga ligger Astroc Sagunto i øjeblikket på en skuffende tredjeplads, og man har ikke helt vist samme styrke som tidligere. Godt nok har man kun tabt to af elleve kampe, men målet er at nå Champions League hvert eneste år, og så er der ikke plads til mange fejltagelser. Pt. er der dog kun 3 point op til førerholdet Cementos Ribarroja, som giver direkte adgang til næste sæsons CL. Der spås ikke de spanske vicemestre mange chancer for at gå videre i gruppen – her er gruppens øvrige hold for stor en mundfuld for det faldne spanske mandskab.

Gruppe D

Forventet slutstilling

1. Kometal Skopje
2. Aalborg DH
3. Györ
4. Dinamo Volgograd

Kometal Skopje

Sølvvinderne fra sidste sæsons Champions League, Kometal Skopje, har stadig ikke helt fået skuffelsen på afstand efter det overraskende nederlag på hele 20-27 til Slagelse DT i den sidste og afgørende finalekamp på hjemmebane i Skopje. I den dårligste og mindst istandgjorte hal i hele Europa (næsten), blev de spillet baglæns ud af egen hal og de 3000 fanatiske tilskuere blev mere og mere mundlamme efterhånden som Slagelse udbyggede forspringet. Nu er man så klar til at få sin revanche og denne gang gå hele vejen. Og forberedelsen op til har da også været optimal – lutter træningssejre over blandt andre de serbiske vicemestre Knjaz Milos (32-19 og 31-23). I ligaen har der ikke været meget modstand til Skopje, hvor man i efterårets ni kampe har sejret i ligeså mange.

Holdet er meget lig det som nåede finalen sidste år – men der er dog sket et par ændringer siden i sommer. Den nu tidligere Slagelse-spiller, Valentina Radulovic, valgte efter sæsonen 2004/2005 at rejse hjem til Makedonien og det hold hun kom fra. Udover Radulovic, så råder Kometal over en masse gode spillere, blandt andre topscorerne Olga Bujanova og Yeliz Özel, der var blandt de bærende kræfter på sidste sæsons hold. Men som hos andre storhold, så gik der også et par spillere den anden vej – og her har fx Klara Boeva skiftet til dansk håndbold og KIF Vejen. Og så har man også sagt farvel til Indira Kastratovic – jeg har ikke hørt nærmere til årsagen, men det kunne muligvis være et karrierestop, da alderen så småt var ved at være imod hende, selvom det hårde skud stadig var intakt i foråret. Men trods udskiftningerne, så er Kometal stadig et rigtigt godt hold og favorit til at vinde gruppe D – og minimum en semifinaleplads, alt efter hvem modstanderen fra gruppe C bliver.

Aalborg DH

Med en flot hjemmesejr og et næsten ligeså flot udebane-resultat mod Motor Zaporoshye i anden kvalifikationsrunde, fik Danmark sit tredje CL-hold med i form af Aalborg DH. Hjemmesejren på 34-29 blev grundlagt på indædt fight og en vilje til at skabe et godt resultat, og da dette fortsatte i de ukrainske, så fik Aalborg DH hevet en samlet sejr hjem på 60-58, trods et nederlag i returkampen på 26-29 – i øvrigt en kamp som aalborgenserne også godt kunne have vundet, da de egentlig holdt føringen i størstedelen af kampen. Hvorom alting er: Den europæiske succes er næsten allerede i hus, inden turneringen for alvor er startet.

Aalborg kommer på hårdt arbejde i gruppespillet og der venter tre yderst svære udekampe i Rusland, Makedonien og Ungarn. Hvis de skal videre til kvartfinalen, så kræver det nok lutter sejre i Gigantium, samt et par gode resultater på udebane mod Kometal Skopje og Györ som formentlig er de to hold som Aalborg skal kæmpe imod, for at nå enten første- eller andenpladsen i gruppen. Men faktisk står Aalborg med rigtige gode muligheder – ikke mindst pga. det erfarne hold som Christian Dalmose kan stille med – ikke så meget som et samlet hold, men individuelt har stort set alle mere eller mindre en god portion erfaring i internationalt tophåndbold, hvilket kan blive udslagsgivende for om de kommer videre – for når man spiller kampe i Østeuropa, så er international erfaring næsten et must. Så Schmidt, Lecusano, Rokne, Deriougina og Lunde-søstrene får en stor hovedrolle på Aalborg-mandskabet, i holdets debut i europæisk sammenhæng.

Györ

Det ungarske mesterhold, Györ, havde igen en god sæson sidste år, hvor man for anden gang på to år nåede EHF Cup finalen – men ligesom i 2004 (hvor Viborg var modstanderen), så endte det med et samlet nederlag, til de ungarske konkurrenter fra Cornexi Alcoa. I år har man så kvalificeret sig til Champions League, og denne gang vil man gerne nå lidt længere end sidst de optrådte i Champions League, 2000/2001. Her nåede man kun at deltage i gruppespillet, hvor man blot fik en enkelt sejr. Siden da er holdet blevet bedre, hvilket de to EHF Cup-finaler er et tydeligt tegn på.

Györ har til denne sæson et slagkraftigt hold som indtil nu har fejet alt modstand til side i den hjemlige liga, hvor de fører suverænt med tretten sejre af ligeså mange mulige – de har lige nu 8 point ned til forfølgerne, der blandt andre tæller Dunaferr (de har så spillet én kamp mindre). Anita Görbicz er igen i år styrkvinden på holdet, som besidder lige dele rutinerede og unge spillere – blandt andre den rumænske storskytte Simona Gogirla. De og resten af Györ-mandskabet kommer til at kæmpe hårdt for avancement, da alle i gruppen i realiteten kan gå videre – Aalborg og Györ ligger nogenlunde på samme niveau, men Györ har ikke helt samme internationale niveau individuelt, spiller for spiller, som Aalborg DH. Målscoren kan blive meget afgørende for, hvem der går videre, da det er meget sandsynligt at de ender á point efter de seks kampe i gruppespillet.

Dinamo Volgograd

En af de bedste hjemmebaner i Europa; det kan Dinamo Volgograd prale med, men så heller ikke ret meget mere – for selvom de klarer sig godt på hjemmebanen i Rusland, så kniber det til gengæld gevaldigt når de bevæger sig udenlands. Fakta er nemlig at Dinamo Volgograd kun har vundet fem udekampe i deres i alt seks CL-sæsoner, hvilket ikke er mange, men alligevel har været nok til at nå en semifinale og kvartfinale, for 5 og 6 år siden. De sidste par år har til gengæld været en ørkenvandring for Volgograd som i 2003 og 2004 ikke engang nåede videre fra anden kvalifikationsrunde.

Sidste år var fire sejre ikke nok til at gå videre i gruppen (med Viborg, Hypo og Nordstrand), og man måtte nøjes med at deltage i Cupwinners Cup, hvilket blev en ny skuffelse. Med et samlet seks måls-nederlag til Larvik, måtte de se sig slået i kvartfinalen. Det er nu heller ikke fordi de vælter i stjernespillere på det russiske vicemesterhold – men hvad skal man også med stjerner, når man spiller efter den helt gamle skole, hvor alle er lige og ingen er hverken over eller under hinanden. Der er dog alligevel et par stykker som skiller sig ud – såsom Inna Mokhova. Hun voldte således Viborg store problemer i to indbyrdes møder sidste år. 29-årige Mokhova bliver igen en af de bærende kræfter, men det bliver nok en forgæves kamp. Skal de videre, så skal der hentes point på udebane, mens man vinder alle sine hjemmekampe.