Den 25.-26. april 2009 afholdes NFLs Draft i Radio City Music Hall i New York. Men hvad er draften egentlig for en størrelse, hvordan foregår den, hvorfor er den så vigtig og hvilke spillere kan vælges? Jeg vil i følgende optakt/guide prøve at besvare disse spørgsmål – og nogle flere.

Torsdag kommer en fortsættelse af denne artikel. Et grundigt kig på de mest interessante spillere i årets draft: Stjerner in spe.

Sidst på ugen vil man muligvis også kunne finde nogle tip til draften – på denne side.

Bemærk, at modsat sidste år sendes draften ikke live i dansk tv i år, da hverken TV2 Sport eller 3+ har vist speciel interesse i at vise den. I stedet kan man følge med live på nfl.com.


Fastsættelse af draft-rækkefølge

Draften består af syv runder, hvor alle hold som udgangspunkt har ét valg i hver runde. Holdene rangeres efter hvordan de har klaret sig i den forgangne sæson, således at det hold der klarede sig dårligst har det første valg (i år er det Detroit Lions, der gik 0-16 sidste sæson), holdet der havde den næstdårligste record har det andet valg (St. Louis Rams i år) og så fremdeles.

I de tilfælde hvor to eller flere hold har samme record bruges en tiebreaker til at finde ud af i hvilken rækkefølge holdene skal vælge. Eneste undtagelse er de to sidste valg i runderne, som går til de to Super Bowl-deltagere, med vinderen som holdet med det sidste valg.

So far so good. Ovenstående er fremgangsmåden i første runde. I de efterfølgende syv runder vil hold med samme record skiftes til at vælge først – Rams og Chiefs sluttede begge 2-14 sidste år, og Chiefs vil derfor vælge før Rams i anden, fjerde og sjette runde.

Tilsvarende er der bl.a. fem hold, der sluttede 8-8 (Broncos, Redskins, Saints, Texans og Chargers), som i hver runde drafter før hinanden. Broncos vælger før de andre i første og sjette rundt, Redskins før de andre i anden og syvende, Saints i tredje, Texans i fjerde og Chargers i femte.

Når så draften oprinder vil den fastsatte rækkefølge ofte være ændret godt og grundigt, specielt i de senere runder, da handler i NFL aldrig involverer penge holdene imellem, men draft picks og/eller spillere. Diverse handler i det seneste år betyder at tre hold i år står med to valg i første runde:

1. Denver Broncos har fået Chicago Bears’ valg (nummer 18): Traden den 2. april i år, der sendte QB Jay Cutler fra Broncos til Bears og QB Kyle Orton den anden vej, inkluderede udover spillerne, at Broncos fik Bears’ valg i første og tredje runde i år, første runde i 2010, og at Bears fik Broncos’ valg i femte runde i år.

2. Detroit Lions har fået Dallas Cowboys’ valg (nummer 20 overall): Da Cowboys i løbet af sidste sæson tradede sig til WR Roy Williams hos Lions, gav de Lions deres valg i første, tredje og sjette runde, og fik udover Willams Lions’ syvenderundevalg.

3. Buffalo Bills har fået Carolina Panthers’ valg (nummer 28): I sidste års draft valgte Panthers at lave en handel med Philadelphia Eagles for at handle sig ind i første runde så de kunne vælge OT Jeff Otah. De gav nogle valg i sidste års draft, men gav derudover også deres førsterundevalg i dette års. Da Eagles i sidste uge tradede sig til OT Jason Peters hos Bills gav de bl.a. Bills dette valg i første runde.

I de senere runder er der sket endnu flere handler, og når der trades på draftday, vil det i størstedelen af tilfældene også være valg i dette års draft, som handles med.

I fremtiden vil rækkefølgen blive lavet om, således at de 20 hold, som ikke når slutspillet vælger først, mens de fire hold som ryger ud i Wild Card Weekend drafter som 21-24, de fire der ryger ud i Divisional Playoffs drafter som 25-28, taberne af konferencefinalerne drafter som nummer 29 og 30, mens 31 og 32 stadig går til Super Bowl-deltagerne.


Kompensationsvalg

I slutningen af marts blev der desuden uddelt 32 compensatory picks (kompensationsvalg), som uddeles til de hold, der i free agency i 2008 mistede flere/bedre spillere end de hentede. Der kan maksimalt gives fire kompensationsvalg til et hold, og både Titans og Bengals har i år fået fire kompensationsvalg. Disse valg placeres til sidst i de enkelte runder, men ikke tidligere end i tredje runde.

New England Patriots har i år fået det tidligste kompensationsvalg (nummer 97 overall), som kompensation for at have mistet CB Asante Samuel til Philadelphia Eagles.

Der blev i år kun uddelt 30 reelle kompensationsvalg for tab af spillere, men for at der i alt vælges 256 spillere, uddeles to såkaldte supplemental compensatory selections – disse gives til de to hold, der ville have valgt med de to første valg i en (hypotetisk) ottende runde, dvs. Detroit Lions og Kansas City Chiefs.

Kompensationsvalg er de eneste, som ikke kan trades væk.


Værdien af et draftvalg

Ser vi på et par af de trades der er foretaget, der har efterladt hhv. Dallas og Carolina uden et valg i første runde, kan det hurtigt lede snakken hen på en snak om værdien af et valg i draften. Jo højere valg, jo højere værdi – det er for så vidt ganske simpelt. Diskussionen om hvorvidt Roy Williams var de pågældende picks værd vil jeg ikke gøre mere ud af end at konstatere at jeg synes det var en for høj ”pris” Cowboys betalte.

Så længe en handel involverer spillere er det sværere at vurdere om det var en fair ”pris” eller ej, end når der bare handles med draftvalg. Og hvorfor så det? Pga. den såkaldte ”trade value chart” (se følgende link: http://www.draftcountdown.com/features/Value-Chart.php). Her tilskrives hvert valg en værdi, og ved en trade to hold imellem, der blot involverer valg i det årets draft, kan man tage et kig på oversigten og vurdere om det har været en fair handel.

Eksempel: I sidste års draft tradede Falcons sig ind i første runde ved at sende valg nummer 34, 48 og 103 til Redskins, som til gengæld sendte valg nummer 21, 84 og 154 den anden vej.
Værdien af Falcons’ tre valg: 560 + 420 + 88 = 1068
Værdien af Redskins’ tre valg: 800 + 170 + 29,8 = 999,8.

Falcons’ tre valg havde altså større værdi end de tre valg de endte med at få. Til gengæld fik Falcons også muligheden for at vælge lige præcis den spiller de ønskede – en spiller de tilsyneladende ikke troede på ville kunne falde ned til valg nummer 34. Derfor betalte de en lille overpris for at kunne vælge OT Sam Baker. Forskellen på 68,2 er i det samlede billede til at overse (svarende til et valg midt i fjerde runde. Dette valg havde Redskins dog i forvejen sendt til Denver).

Da Lions tradede Roy Williams til Cowboys for bl.a. et førsterundevalg, var det formentlig i forventning om at Cowboys ville vinde divisionen og nå langt i slutspillet – måske endda vinde Super Bowl – og dermed stå med et sent valg (senere end nummer 20), men som det gik nåede de end ikke videre til slutspillet. Det betyder at Lions har fået tre valg, der lå tidligere i de pågældende runder end de formentlig havde regnet med. De endte altså dermed med at få en højere ”pris” for Williams end de på forhånd havde regnet med, og Lions kan på den baggrund være godt tilfreds med traden.

Da Eagles accepterede at trade deres valg til Panthers, vil jeg tro at det var i forventning om at Panthers ville få en sæson på højde med sæsonen inden (en middelmådig sæson der resulterede i at de valgte som nummer 13 i første runde). I den sidste ende vandt Panthers divisionen og endte med valg nummer 28 i første runde – så også Eagles endte med en mindre god handel end forventet.


Økonomien 
Der har været lavet en alternativ trade value chart (kan findes her), som gør forskellen af værdien i toppen af første runde mindre. Men hvorfor så det, når spillerne man kan vælge i toppen af første runde jo må være blandt de bedste? Ganske enkelt pga. størrelsen af de kontrakter, der uddeles til de højest valgte spillere. Det skal med andre ord være ”billigere” at trade sig til et tidligt valg, for at kompensere for den store kontrakt, der skal gives til en tidligt valgt spiller.

Sidste år gav Miami Dolphins OT Jake Long en kontrakt med en værdi på $57,75 millioner, hvoraf de $30 millioner var garaterede penge. Uden nogensinde at have spillet en eneste down i de professionelle rækker, stod Jake Long med den største kontrakt af alle offensive linjemænd i NFL.

OG Alan Fenca fra Jets, der har været otte gange i Pro Bowl, fik på ca. samme tid en ny kontrakt, da han skiftede til Jets. Ligesom Long var det en fem-årig kontrakt, men den var ”kun” på $40 millioner. Selvfølgelig har Long større værdi for et hold, som tackle end Faneca som guard, men det siger ikke desto mindre noget om hvor store penge der bindes i talenter, som vitterligt ikke er mere end dét; talenter.

QB Matt Ryan (valgt med tredjevalget sidste år) fik en kontrakt hos Falcons med en værdi på $72 millioner. Den kontrakt var den fjerdestørste i NFL, efter Peyton Manning, Ben Roethlisberger og Carson Palmer. Han stod altså med en større kontrakt end Tom Brady – der kan flashe tre Super Bowl-ringe – uden på nogen måde at have vist at han var den værd. Detroit Lions må forventes, hvis de som forventet drafter QB Matthew Stafford, at give ham en endnu større kontrakt – ikke alene bliver kontraktstørrelserne større år efter år, men Stafford vil i så fald også være valgt to valg tidligere end Ryan blev det sidste år.

Netop Ryans kontrakt har sat ekstra spark i diskussionen om en rookie salary cap – et lønloft for rookies – der forhindrer at uprøvede spillere skal tjene alt for meget. Med andre ord: Vil de tjene pengene, må de gøre sig fortjent til dem gennem spillet på banen.


Afvikling af draften

Draftens første to runder afholdes lørdag den 25. april, og de sidste fem klares søndag den 26. april. Første runde sættes i gang kl. 22 lørdag aften dansk tid, dvs. kl. 16 lokal tid. I første runde af draften har hvert hold ti minutter til at foretage deres valg eller få en trade på plads. I anden runde sættes tiden ned til syv minutter pr. valg og på hele andendagen fem minutter.

Skulle man ikke nå at få lavet sit valg inden tiden er udløbet vil det efterfølgende hold også komme ”on the clock” (og stadig have det antal minutter som de ellers ville have). Holdet der ikke nåede at vælge, kan dog til enhver tid foretage sit valg – men kan altså risikere at det efterfølgende hold vælger den spiller man selv ville have taget.

Der har været kaotiske scener tidligere i løbet af draftday (sågar tidligt i første runde) når et hold ikke har fået foretaget sit valg til tiden, men det er trods alt forholdsvis sjældent det sker.


Hvem kan vælges i draften?

De spillere der kan vælges i draften er spillere, der har afsluttet high school for mindst tre år siden. Der er undtagelser, men langt størstedelen er spillere fra der har spillet NCAA-football (National Collegiate Athletic Association) i college.

Størstedelen af spillerne er seniors, men også juniors og sågar ”red-shirt sophomores”, der ellers har et enkelt år tilbage i college, har muligheden for at tilmelde sig draften. Skæringsdatoen for underclassmen (alle der ikke er seniors) var den 15. januar.

Red-shirt sophomores er spillere der af den ene eller den anden grund ikke har spillet football i et år i college (de har ”red-shirted” dette år), men ellers har spillet to år – de har på den måde været ude af high school i tre år, hvilket giver dem muligheden for at tilmelde sig draften.


INTET er sikkert...

Så er vi ovre i et velkendt ordsprog fra den daglige gang på BetXpert. Og i forbindelse med draften, så er vi ovre i noget, hvor det økonomiske aspekt også har noget at sige. Man hører hvert år – og også i år – om spillere, der er ”sikre valg”, spillere der vil komme i Pro Bowl masser af gange osv.

Sådan går det bare ikke hver gang. Der er flere eksempler på at flere af disse ”sikre” valg har skuffet – i de seneste få år kan bl.a. nævnes to offensive tackles.

- Robert Gallery, der blev valgt af Oakland Raiders med valg nummer to i 2004-draften, blev betragtet som det sikreste valg i draften – en spiller man ganske enkelt ikke kunne forestille sig blive andet end en mangeårig starter som blind side tackle. Efter et par nogenlunde sæsoner som højre tackle, blev han i 2006 rykket til venstre side, hvor han var en skuffelse. Efterhånden har Gallery fundet sin plads som guard på Raiders’ offensive linje. Det ændrer dog ikke ved at han på ingen måde har levet op til forventningerne. Han er den eneste spiller fra 2004-draftens top 8, som ikke har været i Pro Bowl.

- D’Brickashaw Ferguson, valgt med det fjerde valg af New York Jets i 2006-draften, blev ligeledes betragtet som et sikkert valg. I 48 kampe har han dog tilladt hele 27 sacks, og skuffede specielt i sine første to sæsoner, hvor han tillod i alt 23 sacks. Der har været fremgang at spore siden hen.

Der kan findes masser af draft busts i første runde (og top 10 for den sags skyld) ved at tage et kig på de seneste mange års drafts. Jeg vil dog ikke komme nærmere ind på disse i denne optakt.

Det økonomiske aspekt i dette er naturligvis, at hvis et hold skal ud og give $50-70 millioner til en spiller over en periode på ca. fem år, så skal det naturligvis helst være til en, som kan gå ind og bidrage og, om ikke gøre en forskel, så i hvert fald ikke falde igennem.


Vigtigt at vælge rigtigt

Det leder os lynhurtigt over i spørgsmålet om vigtigheden af at levere en god draft. Det står og falder ikke med førsterundevalget, men da det er her den største kontrakt må forventes at blive givet, så er det også her det er værst at dumme sig.

Detroit Lions står umiddelbart overfor en beslutning, der drejer sig om tre spillere, når de skal vælge den første spiller. QB Matthew Stafford, OT Jason Smith og LB Aaron Curry er de spillere der umiddelbart er i fokus. Stafford vil give holdet en franchise-QB, et nyt ansigt udadtil, og en spiller, der kan gå hen og gøre en stor forskel for holdet. Flopper han til gengæld, vil Lions (igen) have skudt sig selv fem år tilbage, fordi de har bundet så mange penge i en spiller, der ikke gør en positiv forskel.

Det er en af grundene til at mange eksperter hellere ser Lions vælge Jason Smith. De ser ikke Stafford have værdi til first overall, og Smith bør i allerværste fald kunne blive en solid guard. Der er altså en større risiko forbundet med at vælge Stafford – omvendt er der også en større potentiel gevinst forbundet med det, og i den sidste ende er det så et spørgsmål om hvorvidt Lions’ Front Office mener at den potentielle gevinst overstiger risikoen. Med andre ord – nu hvor jeg alligevel har kastet mig ud i sætninger man hører dagligt på BetXpert: ”Er der værdi i (at satse på) Stafford?”.

En draft kan altså, med et engelsk udtryk ”make or break a franchise”.


Et kig på nogle af de gode draftklasser

Sidste år blev Kansas City Chiefs hyldet som holdet der kom bedst ud af draften. Det er endnu for tidligt at vurdere om det også reelt var dem der slap bedst af sted med det – det kan vi ikke sige før om to-tre år.

Umiddelbart må man dog sige at også Falcons presser på med en klasse bestående af bl.a. Matt Ryan, Sam Baker, Curtis Lofton og Harry Douglas, der alle bidrog sidste år. Da jeg har berørt det i en tidligere artikel her på siden, vil jeg ikke gå nærmere i detaljer med det her.

Chiefs’ 08-klasse var: DT Glenn Dorsey, OT/OG Branden Albert, CB Brandon Flowers, RB Jamaal Charles, TE Brad Cottam, S DaJuan Morgan, WR William Franklin, CB Brandon Carr, OT Barry Richardson, WR Kevin Robinson, DE Brian Johnston, TE Mike Merritt.

Af disse var Mike Merritt den eneste som aldrig kom på banen. Fire (Dorsey, Albert, Flowers og Carr) var faste startere, og selvom Dorsey ikke levede op til forventningerne (om nogen var han nok den spiller der sidste år blev betragtet som et ”sikkert valg”), så er det stadig for tidligt at dømme ham som et bust.

Jamaal Charles nettede 5,3 yards pr. carry på 67 løb, startede to kampe, og havde mindst ét løb i alle 16 kampe. Cottam startede syv kampe og fik spilletid i alle, mens Morgan var på banen i 15 af 16 kampe. Franklin, Richardson, Robinson og Johnston så alle begrænset spilletid.

Det er stadig en årgang med masser af potentiale, og lever den op til det – mens Chiefs fortsætter med at levere nogle bare solide drafts – bør holdet indenfor en overskuelig årrække være en seriøs kandidat til at vinde AFC West.

Sidste års Super Bowl-deltager, Arizona Cardinals, høstede frugterne af nogle gode drafts, samt gode signings i free agency (bl.a. Kurt Warner før 2007-sæsonen), da de sidste år overraskede. På holdet, der var så tæt på at levere den helt store overraskelse i den store finale, var 15 af holdets startere, spillere som de selv havde draftet siden 2001 – med 2004-årgangen (WR Larry Fitzgerald, OLB Karlos Dansby, DT Darnell Dockett og DE Antonio Smith) som den stærkeste med fire startere. Yderligere ni af de primære backups var spillere holdet havde draftet siden 2005.

Alle tiders bedste draftklasse skal vi mange år tilbage i tiden for at finde, men der kan heller ikke være meget tvivl om at det er den bedste nogensinde: Steelers’ draftklasse anno 1974. Klassen tæller ikke mindre end fire spillere, som i dag er at finde i Hall of Fame (der var dog også 17 runder i draften dengang): WR Lynn Swann, LB Jack Lambert, WR John Stallworth og C Mike Webster. I hele draftårgangen 1974 er der i øjeblikket fem spillere i Hall of Fame – altså kun én Hall of Famer, som ikke blev draftet af Steelers.

I nyere tid (dette årtusinde) må udover Cardinals’ 04-klasse også fremhæves en anden 04-klasse: San Diego Chargers’: QB Philip Rivers, DE Igor Olshansky (nu hos Cowboys), K Nate Kaeding, C Nick Hardwick, OLB Shaun Phillips, RB Michael Turner (nu hos Falcons) og OT Shane Olivea (er nu free agent efter at have mistet starterpladsen i 2007-sæsonen) som de vigtigste. Hvis man ønsker kan man medtage OLB Shawne Merriman – han blev først draftet i 2005, men det var for et valg, som var en del af den handel der sendte Eli Manning til Giants og Philip Rivers til Chargers.

Flere af disse spillere har været bærende kræfter på det Chargers-hold, der i 2006 og 2007 var et af ligaens absolut stærkeste mandskaber, og forventes at være det igen i den kommende sæson, efter en middelmådig 2008-sæson.


Draftklassen, der kan få sit endelige gennembrud

Et af de hold jeg på nuværende tidspunkt har en god fidus til med øjnene rettet mod næste sæson, er Houston Texans. Jeg havde egentlig allerede en tro på at de kunne gøre det i sidste sæson, hvor de dog ødelagde det for sig selv ved at tabe sæsonens første fire kampe for så at vinde otte af de sidste tolv.

Jeg vil komme med en tidlig spådom (som så måske senere, når jeg engang kommer med en optakt til den nye sæson, kan blive modsagt af mig selv): 2009-sæsonen kan blive året hvor NFLs nyeste franchise kan nå slutspillet for første gang nogensinde – og det bliver i hvert fald året hvor de endelig vinder mere end otte kampe i en sæson. Hvorfor så det?

Svaret er såre simpelt: Holdets 2006-draft. Texans leverede en fremragende draft i 2006. Med det allerførste valg i draften tog de DE Mario Williams (dengang måtte de høre for at det var dumt ikke at vælge RB Reggie Bush, som i stedet røg til Saints. Jeg tror nok det er Texans der ler sidst i den sag), og fulgte op med i anden runde at tage MLB DeMeco Ryans. Derefter fulgte bl.a. OT Eric Spencer og TE Owen Daniels.

Williams har været lidt skuffende på højre side af den defensive linje, men har til gengæld været et monster når han har stået overfor modstandernes højre tackle, og efter en signing i free agency af Antonio Smith (tidl. Cardinals), er der åbnet op for at han fast kan rykkes til LDE. Han har de seneste to sæsoner leveret 26,5 sacks, og det snit bør han kunne holde i år.

DeMeco Ryans har været fabelagtig i midten af forsvaret og har startet samtlige kampe siden han var rookie, og lavet 395 tacklinger på de tre sæsoner. Daniels har udviklet sig til en af ligaens bedste tight ends, i hvert fald når det handler om at gribe bolden, mens Winston siden sin første start har været fast starter i 39 kampe, og ligner en langtidsstarter på højre tackle med sidste års førsterundevalg Duane Brown på venstre tackle. Med et par fine drafts og nogle gode signings i free agency de seneste to år har Texans fået lagt an til endelig at tage et – fortjent – run mod playoffs.

Der er dog hård konkurrence i en division der tæller både Titans, Colts og Jaguars, og skulle det kikse vil det formentlig blive et udslag af at konkurrencen i divisionen har været for hård. Der er også enkelte huller i forsvaret, som skal udfyldes i løbet af denne offseason.


Der kan findes guld i de sene runder

At Cowboys og Panthers i år står uden et førsterundevalg, betyder dog på ingen måde at de ikke kan slippe af sted med en god draftklasse. Der er flere eksempler på at hold har fundet guld i de sene runder – eller sågar efter draften.

Jeg har forsøgt at sammensætte to hold; ét hold bestående udelukkende af (aktive) spillere valgt i 6.-7. runde, samt et hold, der udelukkende består af (aktive) spillere, som ikke blev valgt i løbet af draftens syv runder.

Der er mange forskellige grunde til at spillerne er faldet så langt som de er, og jeg vil ikke gå i detaljer med hvorfor det skete.

UDFAs:
Nedenfor er holdet bestående af aktive UDFAs (Undrafted Free Agents). Af spillere, der ikke længere er aktive, men som kunne have fået plads på holdet kan nævnes bl.a. WR Rod Smith, OT Matt Lepsis, som begge havde store karrierer hos Broncos og RB Priest Holmes, der brød igennem hos Chiefs, hvor han blandt meget andet satte rekord for flest touchdowns i én sæson (27 i 2002 – en rekord først Shaun Alexander og siden LaDainian Tomlinson satte sig på).

Spillerne på dette hold har fået plads i 43 Pro Bowls, vundet én MVP- og Super Bowl-MVP-titel, én titel som Defensive Player of the Year og deltaget i 19 Super Bowls hvoraf 13 er vundet.

Holdet er sat efter en standard-offensiv, med to receivers, en tight end, en running back og en full back, og et 3-4-forsvar. Derudover har jeg medtaget special teams (kicker, punter, returner, long snapper og special team-es):

QB Kurt Warner, Arizona Cardinals (tidl. St. Louis Rams og New York Giants)
RB Willie Parker, Pittsburgh Steelers
FB Tony Richardson, New York Jets (tidl. Kansas City Chiefs og Minnesota Vikings)
WR Wes Welker, New England Patriots (tidl. Miami Dolphins)
WR Lance Moore, New Orleans Saints
TE Antonio Gates, San Diego Chargers
OT Jason Peters, Philadelphia Eagles (tidl. Buffalo Bills)
OT Stephon Heyer, Washington Redskins
OG Kris Dielman, San Diego Chargers
OG Brian Waters, Kansas City Chiefs
C Jeff Saturday, Indianapolis Colts

DE Cullen Jenkins, Green Bay Packers
NT Pat Williams, Minnesota Vikings (tidl. Buffalo Bills)
DE Paul Spicer, New Orleans Saints (tidl. Jacksonville Jaguars)
OLB Adewale Ogunleye, Chicago Bears (tidl. Miami Dolphins)
ILB Antonio Pierce, New York Giants (tidl. Washington Redskins)
ILB Bart Scott, New York Jets (tidl. Baltimore Ravens)
OLB James Harrison, Pittsburgh Steelers
CB Nick Harper, Tennessee Titans (tidl. Indianapolis Colts)
CB Leigh Bodden, New England Patriots (tidl. Cleveland Browns og Detroit Lions)
FS James Butler, St. Louis Rams (tidl. New York Giants)
SS Quintin Mikell, Philadelphia Eagles

K Adam Vinatieri, Indianapolis Colts (tidl. New England Patriots)
P Michael Koenen, Atlanta Falcons
KR Joshua Cribbs, Cleveland Browns
LS Ethan Albright, Washington Redskins (tidl. Miami Dolphins og Buffalo Bills)
ST Brendon Ayanbadejo, Baltimore Ravens (tidl. Miami Dolphins og Chicago Bears).

6.-7. runde:
Holdet sammensat af spillere valgt i 6.-7. runde indeholder spillere der tilsammen har deltaget i 25 Pro Bowls, 14 Super Bowls, og har sammenlagt ni Super Bowl-ringe, to titler som Super Bowl-MVP, og én titel som NFLs MVP og Offensive Player of the Year. Holdet er sat uden en full back, men til gengæld med tre receives og en tight end, mens der spilles 4-3 på forsvaret:

QB Tom Brady, New England Patriots
RB Chester Taylor, Minnesota Vikings (tidl. Baltimore Ravens)
WR Donald Driver, Green Bay Packers
WR T.J. Houshmandzadeh, Seattle Seahawks (tidl. Cincinnati Bengals)
WR Marques Colston, New Orleans Saints
TE Desmond Clark, Chicago Bears (tidl. Denver Broncos og Miami Dolphins)
OT Mark Tauscher, Green Bay Packers
OT Charlie Johnson, Indianapolis Colts
OG Chris Kemoeatu, Pittsburgh Steelers
OG Jamey Richard, Indianapolis Colts
C Matt Birk, Baltimore Ravens (tidl. Minnesota Vikings)

DE Bobby McCray, New Orleans Saints (tidl. Jacksonville Jaguars)
DT Jay Ratliff, Dallas Cowboys
DT Corey Williams, Cleveland Browns (tidl. Green Bay Packers)
DE Jacob Ford, Tennessee Titans
OLB Adalius Thomas, New England Patriots (tidl. Baltimore Ravens)
MLB Dhani Jones, Cincinnati Bengals (tidl. New York Giants og Philadelphia Eagles)
OLB Cato June, Houston Texans (tidl. Indianapolis Colts og Tampa Bay Buccaneers)
CB Al Harris, Green Bay Packers (tidl. Philadelphia Eagles)
CB Cortland Finnegan, Tennessee Titans
FS Antoine Bethea, Indianapolis Colts
SS Chris Horton, Washington Redskins

K Nick Folk, Dallas Cowboys
P Donnie Jones, St. Louis Rams (tidl. Seattle Seahawks og Miami Dolphins)
KR Rock Cartwright, Washington Redskins
LS Brian Jennings, San Francisco 49ers
ST Sean Morey, Arizona Cardinals (tidl. New England Patriots, Philadelphia Eagles, Pittsburgh Steelers og Arizona Cardinals)


Kun få slipper gennem nåleøjet

Der er som nævnt 256 valg i løbet af draften, og det betyder at der er mange spillere, der ikke vil få deres navn råbt op i løbet af weekenden. NFL Draft Scout og CBS Sports har slået sig sammen og har sammensat en rangering af de 750 bedste spillere i draften (http://www.cbssports.com/nfl/draft/prospectrankings).

Der er endnu flere muligheder end disse 750 spillere for holdene, og det giver forhåbentlig også en forståelse af hvorfor selv en spiller valgt i slutningen af syvende runde er glad for bare at være blevet valgt.

At man bliver valgt, er dog på ingen måde en garanti for at man nogensinde kommer til at spille i de professionelle rækker. Flere af de 256 draftede (og de senere signede undraftede free agents) vil blive cuttet hen over sommeren og dermed ikke komme på et af de 32 holds endelige 53-mands roster. Nogle vil ryge på et holds practice squad, hvorfra de senere kan blive rykket op på holdet, når skaderne begynder at ramme, andre vil kæmpe videre for at bevise sig selv over for andre hold i håb om en kontrakt, mens andre igen vil finde noget helt andet at lave.

Mens draften markerer begyndelsen på et fantastisk eventyr – og millionærstatus – for nogle, så markerer den slutningen på en drøm for flere andre.