Henry From, Aage Rou Jensen, John Amdisen, Henning Enoksen, Troels Rasmussen, John Stampe, Flemming Povlsen, etc, etc... Få danske klubber kan fremvise så imponerende en liste over storspillere og resultater som Aarhus Gymnastikforening der blev stiftet i 1880.

AGF er den klub der har spillet flest førsterækkekampe under DBU, og traditionerne er rige: 5 mesterskaber (1955-57, 1960 og 1986 ) og 9 pokaltitler (rekord). Den seneste pokaltitel kom i 1996 – hvor klubben var uhyggeligt tæt på også at snuppe mesterskabet. Imidlertid kom Brøndby (pokal-taber) i vejen på spektakulær vis. I den afgørende kamp mod AGF var Brøndby bagud med 3-2 – men til allersidst fik holdet hjørnespark, og så gik målmand Mogens Krogh med frem og scorede på hovedstød (på to forsøg, endda, skidt opdækning). Hvilket altså kostede AGF mesterskabet og undertegnede en kasse øl. Stof til mareridt.

Tilbagelægningen, grisen og skinnebenene

Hvor der er traditioner, vil det naturligvis vrimle med anekdoter. En del af disse handler om 80’ernes suveræne makkerpar i forsvaret, målmand Troels Rasmussen og libero John Stampe. Sidstnævnte var en filur der godt kunne finde på at sjuske en smule med sine tilbagelægninger – så ham den store rødhårede krabat ikke stod og faldt i søvn inde på stregen...

Anfører Stampe var dog også en konservativ herre i den forstand at de unge spillere huleme skulle respektere hierakiet. Det gik engang ud over stortalentet Flemming Povlsen (det var i de år hvor Årets Fund altid syntes at komme fra AGF; Henrik Mortensen i 1984, Povlsen i 85, Allan Reese i 86 – i hvert fald indtil Brian Laudrup dukkede op...). Under en indendørs træning var Povlsen flabet nok til at lave en ”gris” på Stampe – hvorefter denne (ifølge sagnet) pressede knægten op i et hjørne og sparkede hans skinneben gule og blå. Så ku’ han lære det.

Hovmod stod for fald

Men måske har der alligevel været lidt for meget ”sådan plejer vi at gøre” i AGF, lidt for meget hovmod. I hvert fald røg klubben – efter flere års skranten og flirten med bunden – ud af den bedste række i 2006.

Det var et chok for mange mennesker, og ikke kun AGF-fans. For naturligvis skal landets næststørste stad – Smilets By - være repræsenteret i den bedste række. Og ikke af Brabrand eller Århus Fremad, men selvfølgelig af den gamle storklub med de mange fans og det smukt beliggende stadion i Marselisborg-skoven.

Men en del – også ’GF-fans – trak samtidig et lettelsens suk: Måske ville nedrykningen ruske op i de indgroede vaner, måske var det lige præcis hvad der skulle til?

Genopstandelse?

Nu, efter et enkelt år i den næstbedste række, er ”De Hvi’e” så tilbage i det bedste selskab - hvor de hører hjemme.

AGF satte tingene på plads med søndagens udesejr over Kolding og er med een spillerunde tilbage 6 point foran Fredericia.

Nu bliver det spændende at se om holdet og klubben kan klare sig i SAS Ligaen.