Spanien har fået en rædselsfuld start på EM-kvalifikationen, mens Danmarks begyndelse er nogenlunde acceptabel. Alligevel er oddset på, at spanierne kvalificerer sig, lavere end oddset på DK.

Unibet* giver odds 1,6 for Spanien, 1,75 for Danmark.

Favorit er naturligvis Sverige, der har maksimumpoint efter tre kampe. Man får blot odds 1,2 hvis de blå-gule snapper en plads ved EM i Schweiz/Østrig.

Men hvorfor er Danmark ikke næstfavorit? Spanierne har kun tre point (for en pligtsejr over Liechtenstein), har tabt i Nordirland og i Sverige og ligner et hold i kaos, med masser af uro på sidelinjen. Træner Aragones har droppet stjerner som Joaquin og Raul og er lige nu under stærkt pres fra de mange fans.

Og Danmark har fire point - ikke helt dumt efter to kampe, selv om pointtabet noget overraskende kom på hjemmebane mod Nordirland, ikke på udebane i Reykjavik mod Island.

Årsagen til odds-forskellen må være, at Spanien regnes som en sværvægter i international fodbold, mens Danmark allerhøjst er er en mellemvægter. Og det selv om vi har produceret verdensklassespillere som Brødrene Laudrup, Peter Schmeichel og ikke mindst Allan Simonsen, der blev kåret som Europas bedste fodboldspiller i 1977. Og selv om vi i 1992 vandt Europamesterskaberne. Til sammenligning vandt Spanien senest EM i 1964...

Rimeligt nok

Det kan virke urimeligt, men det er det næppe ved nærmere eftersyn. Spanien har simpelthen stærkere kort på hånden, både hvis man kigger på historien og på nutiden.

Historisk kan Danmark som nævnt bryste sig af en EM-titel i 1992 og i øvrigt af at have kvalificeret sig til slutrunden hver eneste gang siden (og inklusive) 1984 (hvor vi blev slået i semifinalen af ...Spanien). Det vil sige, i 1992 kvalificerede vi os sådan set ikke, men kom med, fordi et krigsramt Jugoslavien blev udelukket. Men alligevel: Seks slutrunder i træk.

En imponerende bedrift. Og faktisk er Danmark med 109 EM-kampe gennem tiderne kun overgået af eet land.

Jep, det land er naturligvis Spanien - der har spillet 110 kampe. Og spanierne har kvalificeret sig til hver eneste EM-slutrunde siden (inklusive) 1980. Bortset fra en enkelt: 1992 (hvilket DK jo heller ikke formåede...).

Indbyrdes regnskab

Danmarks indbyrdes regnskab med Spanien (2-3-9) vil jeg slet ikke komme ind på - af frygt for at komme til at græde. Minder som 1984 (Preben Elkjær brænder i straffesparkskonkurrencen, og Spanien vinder EM-semifinalen), 1986 (VM-ottendedelsfinale: Jesper Olsen forærer bolden til Butrageno, og et ellers underlegent spansk hold vinder 5-1!) og 1993 (Bakero begår frispark mod Schmeichel, men det dømmes ikke, så Hierro kan score på hovedstød, hvormed Spanien snupper VM-kval-pladsen) er simpelthen for deprimerende...

Nutiden

Kigger vi på nutiden, sniger der sig også en vis bekymring ind. Ganske vist står vi bedre på papiret med fire point for to kampe, mens spanierne kun har tre for tre kampe. Men der er ingen tvivl om, at Spanien med 40 millioner indbyggere og verdens måske bedste fodboldliga har et helt andet rekrutteringsgrundlag end bette Danmark. Det kniber for Morten Olsen at finde slagkraftige angribere og for så vidt også midtbanefolk. Mens Spanien har masser af stjerner, så mange, at landstræneren endda mener at have råd til at droppe en mand som Raul, Real Madrid-personligheden der i øvrigt er alle tiders topscorer for det spanske landshold.

Den spanske trup bugner af klassespillere som Puyol, Fabregas, Alonso, Xavi, David Villa, Torres...

Problemet for Spanien kunne meget vel ligge hos træner Aragones, der ikke bare er småracistisk (jævnfør hans bemærkning i 2004 om Thierry Henry som "lorte-neger"), men også virker temmelig dumstædig. Det spanske fodboldforbund har erklæret at ville holde fast i den rutinerede træner, men presset fra de utilfredse fans (og Raul-tilhængere) vokser og vokser.

Men selv hvis Aragones bliver, er Spanien et hold man bør frygte. Vel, der er spillet to dårlige kampe i træk, men det er jo ikke værre end at man kan slå Nordirland og Sverige på hjemmebane - og få 4-6 point mod Danmark. Så er den tyr vist barberet.

Danmark skal møde Spanien på udebane d. 24. marts næste år, og hjemmekampen følger så et halvt år senere, d. 13. oktober.

Optimistisk slutnote

Denne artikel er temmelig pessimistisk i sin grundtone, men lad os trods alt slutte med en smule lyssyn. Når vi i marts drager til Spanien for at byde tyren op til dans, er hjemmeholdet nemlig markant svækket i forsvaret. Barcelonas Puyol og Reals Sergio Ramos har begge karantæne. Så helt skidt ser det altså ikke ud...

I første omgang skal Danmark dog lige slå Liechtenstein. Kampen spilles denne onsdag.