Den 2. juli 2008 sad jeg på et hotel i New Jersey sammen med min kæreste og hendes familie og spiste morgenmad da mine øjne pludselig blev fanget af storskærmen inde ved morgenmadsbuffeten. På skærmen var en af de største legender i NFLs historie.

Jeg måtte lige ind og se hvad han lavede der – for han havde da trukket sig tilbage godt tre måneder tidligere.

Men fra den dag – den 2. juli og godt en måned frem kørte nyhederne dagligt henover skærmen på de amerikanske tv-stationer:

”Brett Favre ytrer ønske om comeback”, ”Brett Favre uønsket i Packers”, ”Green Bay Packers tilbyder Favre 20 millioner dollars for ikke at vende tilbage”, ”Brett Favre tilbage i ligaen”, ”Packers overvejer situationen” og slutteligt d. 6. august, fem uger efter den første nyhed, blev det så officielt:

”Brett Favre skifter til New York Jets”.

Den tredje part

Sommerens Favre-saga – en saga, som mange har betegnet som en skamplet på både Packers’ og Brett Favres image – mundede altså ud i en flytning fra Wisconsin til New York.

Og således skulle Brett Favre – efter 15 år hos Green Bay - fortsætte karrieren mindre end 20 km fra det sted, hvor jeg befandt mig d. 2. juli.

Men den bemærkelsesværdige handel har faktisk en tredje part – ud over Packers og Jets. En part som man ikke umiddelbart tænker på, men som måske er den, der er mest glad af alle.

Den part er Miami Dolphins.

Packers: Et uændret hold – bortset fra quarterbacken

Før denne sæson stod Packers med et hold, som var næsten uændret på alle væsentlige positioner i forhold til 2007/08-sæsonen, hvor de nåede NFC-finalen, som de tabte til Giants efter overtid. Brett Favre havde efterfølgende under stor mediebevågenhed holdt en tårevædet pressekonference, hvor han bekendtgjorde, at det nu var slut.

Beslutningen, som på sin vis havde været ventet i årevis, kom en smule bag på Packers-organisationen, som dog tog konsekvensen i draften i april, hvor holdet draftede hele to quarterbacks. Og med Aaron Rodgers, som i tre år havde siddet på bænken og lært fra en af de største i spillets historie, som starter og et par unge talenter som backups, var holdet klar til at køre videre uden Brett Favre.

Og det gjorde de så klar til i ro og mag, lige indtil Favre pludselig bekendtgjorde at lysten til at spille var tilbage.

Lykkelige Jets

Der var ikke plads til Favre hos Packers længere. Et skifte var uundgåeligt og efter lange forhandlinger endte sagaen så med at Brett Favre skiftede til New York Jets.

En nøje valgt beslutning af Packers-organisationen. De ville ikke sende ham til divisionsrivalen Minnesota Vikings, ej heller til NFC-holdet Tampa Bay Buccaneers – dels skulle Packers møde dem i løbet af sæsonen, dels skulle de jo ikke risikere at han slog dem ud i slutspillet.

New York Jets derimod kunne Packers ikke risikere at rende ind i før en evt. Super Bowl, og de skal ikke mødes igen før 2010, hvor det nok er tvivlsomt om Favre stadig spiller.

Jets var lykkelige. Ikke bare havde de fået en af spillets største stjerner (trøjesalg = $$$), de havde også fundet en midlertidig løsning på QB-situationen. Head coach Eric Mangini stod i en situation, hvor han var tvunget til at levere en god sæson, hvis ikke han skulle fyres, og fansene var begyndt at kræve, at det tidligere andetrundevalg Kellen Clemens skulle starte, selvom han ikke virkede klar til det.

Chad Pennington, som havde været starter for holdet i årevis, havde haft skadesproblemer, og havde ikke en specielt god arm, og fansene var utilfredse med ham.

Favre kom til, Clemens forblev backup og kan lære et år eller to under Favre, inden han selv skal tage holdet på sine skuldre. Og Pennington? Han var til overs og blev cuttet.

Den tredje part – Miami Dolphins

I Florida sad Miami Dolphins’ Executive Vice President of Football Operations Bill Parcells og fulgte sagen, og da Pennington blev cuttet af Jets, tøvede han ikke med at slå til.

Parcells havde som General Manager i Jets selv været med til at drafte Chad Pennington tilbage i 2000. Siden blev Parcells ansat til at få styr på Miami Dolphins - en franchise, som sidste år var ligaens suverænt dårligste, og blot vandt én af sæsonens 16 kampe.

Parcells første skridt hos Dolphins var at hente Tony Sparano – en af Parcells tidligere assistenttrænere fra hans tid som Head coach i Dallas Cowboys – ind som Dolphins’ nye Head coach. Andet skridt var at skifte næsten hele trænerstaben ud. Tredje skridt var at få det bedste ud af holdets høje draft pick – valg nummer 1 i draften – og få opbygget en trup, som kunne løfte holdet ud af dyndet.

I draften i april valgte han med det første valg OT Jake Long og senere valgte han bl.a. QB Chad Henne. Henne blev draftet med kig på fremtiden på positionen, men der manglede stadig en løsning, som kunne virke her og nu.

Josh McCown var kommet til fra Raiders og var udset til at være starter med enten Henne eller John Beck – et tidligere andetrundevalg – som backup. Ingen af de tre lignede dog spillere, som kunne give dét til holdet, som der var brug for, og derfor gav det rigtig god mening, da Pennington den 8. august, allerede dagen efter Brett Favre blev signet af Jets, skrev under på en to-årig kontrakt med Miami Dolphins.

Hvem kan være mest tilfreds?

I amerikansk fodbold bliver der aldrig brugt penge – ligesom vi ser i alm. fodbold. Der byttes med enten andre spillere eller draft picks. Der snakkes ofte om hvem der har ”vundet” en byttehandel – har holdet der fik spilleren ”betalt” for meget for ham i form af for høje draft picks, eller var det en helt passende ”pris” han blev byttet for. I den her sag er det endnu ikke afgjort hvad Packers får for Favre.

Som udgangspunkt betalte Jeys et fjerderundevalg, men afhængigt af hvordan Jets – og Favre – klarede sig i løbet af sæsonen kunne det ende med et højere draft pick. Skulle Jets endvidere føle trang til at sende Favre videre til en af Packers’ NFC North-rivaler, skulle de betale den afsindige ”sum” af tre førsterundevalg.

Packers’ slutspilshåb ser ud til at være slukket, selvom holdet og specielt Aaron Rodgers egentlig har spillet ganske fint. De har tabt en del tætte opgør, men det har ikke været Rodgers’ skyld. Rodgers har gjort det over forventning og har såmænd gjort det bedre end Favre – flere yards, flere yards pr. kast, højere passer rating, flere touchdowns, færre interceptions og flere kast for 20+ og 40+ yards. Så det vil ikke være fair at kalde Packers for en taber i Favre-spillet.

Jets er glade for Favre, og har vundet 8 af 13 kampe og fører før 15. spillerunde AFC East. Han har vist sit værd i bl.a. kampen mod Cardinals, hvor han kastede seks touchdowns – en personlig rekord – og for fire uger siden førte han holdet til en vigtig overtidssejr mod Patriots. Samlet set kan Jets altså næppe heller kaldes tradens taber, slet ikke hvis de når slutspillet, som Favre i denne uge har været ude at love.

Miami Dolphins fik mest ud af det

Men ingen har efter min mening fået så meget ud af denne trade som Miami Dolphins. Var Brett Favre blevet i Packers kunne de meget vel have stået med samme record som de gør. Var Chad Pennington blevet i Jets, kunne de såmænd også have haft samme record som nu.

Men jeg kan ikke i min levende fantasi forestille mig at Miami Dolphins ville ligge med samme record som Patriots og Jets (8-5), med et reelt håb om slutspil, hvis ikke denne trade var blevet til noget, og holdet skulle spille med Josh McCown under center.

Pennington har været en gave til klubben og præcis den spiller de manglede. Nemlig en spiller, som måske ikke vinder kampene for dem – men heller ikke taber dem.

Pennington laver få fejl og er en af ligaens bedste game managers. Selv hvis Dolphins ikke når slutspillet, er de kommet meget længere end man kunne forvente og skulle de søndag den 28. december stå som vinder af AFC East – eller bare med et wild card til slutspillet – vil det i meget høj grad skyldes traden mellem Packers og Jets.

Og holder Dolphins sig inde i kampen, kan de sikre sig slutspilsdeltagelsen ved i sidste spillerunde at besejre… The New York “Bretts”.



Følg Peter Jensens NFL-tip på denne side.