Sponsoreret indhold fra NordicBet

Uffe Elbæks nye parti har overrasket alle og står til at storme ind i Folketinget. Bookmakeren NordicBet har nedjusteret oddset 18 gange og vælger nu at udbetale gevinster til de spillere, der forudså Alternativets kæmpesucces.

De blev modtaget med et overbærende smil, men har taget hele det politiske Danmark med storm. Der er ikke længere tvivl om, hvorvidt Alternativet kommer i Folketinget - kun hvor mange mandater, partiet får med ind. Sådan lyder vurderingen nu fra bookmakeren NordicBet, der tilbage i februar tilbød hele 25 gange pengene, hvis man turde satse på, at Uffe Elbæks parti ville klare spærregrænsen. Det svarer til, at bookmakeren kun levnede Alternativet 3-4 pct. chance for at komme i Folketinget.

Siden er billedet vendt fuldstændig. Det er væltet ind med spil på Alternativet, og NordicBet har hele 18 gange måttet nedjustere oddset. Bookmakeren er nu så sikker på Alternativets valgsucces, at man udbetaler gevinster til de kunder, der troede på Alternativet. Og der er ikke tale om småpenge.

"Spørgsmålet om Alternativets vælgertilslutning er et af de spil, som vi har oplevet absolut mest interesse for. Kun statsministerposten har trukket mere omsætning, så fejlvurderingen af Uffe Elbæk kommer til at koste os et sekscifret beløb, som vi nu udbetaler til spillerne. Vi må bare erkende, at Alternativet har ekstremt godt fat i vælgerne. Partiet vokser dag for dag og ser lige nu ud til at storme ind i Folketinget med 3,5-4,5 pct. af stemmerne," siger NordicBets oddssætter Tonni Munk Jensen og uddyber:

"Alternativets medvind skyldes naturligvis også, at medierne generelt har været nådige mod partiet, som ikke har været udsat for den samme kritiske dækning som de andre. Men lige som eksperter, kommentatorer og øvrige politiske iagttagere må vi bare konstatere, at vi ikke havde forudset, hvor appellerende partiets grønne visioner er hos vælgerne. Nye partier kommer stort set aldrig i Folketinget, så historien om Alternativet er i den grad opsigtsvækkende."

Da NordicBet i sidste uge lukkede spillet, var der odds 1,25 på, at Alternativet ville klare spærregrænsen.