Bookmakerne burde betale en lille afgift til det engelske fodboldforbund for at udbyde spil på deres produkter. Det mener FA-formanden Martin Glenn, efter at salget af Wembley gik i vasken. Læs mere om det i bettingnyhederne fra uge 43, som grundet en fejl først publiceres i dag.

FA-formanden Martin Glenn har forsøgt at sælge Wembley til rigmanden Shahid Khan, der både ejer Fulham og NFL-holdet Jacksonville Jaguars, men efter at det mislykkedes tidligere på ugen, har Glenn et nyt forslag til at hive penge i land til blandt andet at finansiere de mange udgifter, der er forbundet med at vedligeholde Wembley.

Hans forslag går på, at FA burde modtage en afgift fra bookmakerne, der udbyder spil på blandt andet Premier League. Med andre ord ønsker han en lille procentdel af omsætningen på FAs 'produkter'. 

Det er en tendens, der ses i flere lande, særligt USA, hvor de store sportsligaer, såsom NFL, NBA og MLB, har ønsket at modtage et såkaldt integritetsgebyr, hvor de modtager en lille procentdel af omsætningen på ligaerne. Glenn selv sammenligner sit forslag med den franske model.

Det er blot et år siden, at det engelske fodboldforbund kom frem til konklusionen om, at man ikke længere ville associeres med bookmakersponsorater. Der er ikke umiddelbart meget opbakning til forslaget i Storbritannien.

Læs mere

Andre nyheder fra uge 43

21/10 Dokumentar afslører matchfixing i cricket

En dokumentarfilm af Al-Jazeera menes at kunne afsløre 15 internationale kampe med tilfælde af matchfixing i cricket i perioden 2011-2012. Dokumentaren indeholder bl.a. optagede telefonsamtaler, og i kampene er bl.a. engelske og australske spillere involveret.
Læs mere

22/10 Udsigt til forhøjede skatter i Storbritannien

Det har længe været antydet, at bookmakere skulle betale flere penge for deres virksomhed i Storbritannien, og ifølge Financial Times så kan bookmakerne udenfor landets grænser formentlig se frem til, at skatten stiger fra 15 % til mellem 20 %-25 % på spilleindtægter.
Læs mere

22/10 Ikke sammenhæng mellem gambling og reklamer

Ifølge et italiensk studie er der ikke den store sammenhæng mellem antallet af spillereklamer og motivationen til at spille. Undersøgelsen viser, at 80,7% af de adspurgte ikke bliver motiveret til at spille af reklamer, og undersøgelsen konkluderer også, at et forbud mod reklamer vil have en begrænset effekt.
Læs mere

22/10 Novomatic skal betale 2,5 mio. euro til spilleafhængig

I Østrig har en domstol påbudt spillevirksomheden Novomatic at betale en kunde 2,5 mio. euro, efter personen i en periode på 10 år tabte 2 mio. euro på Novomatics spillemaskiner. Retten lægger vægt på, at spillerens afhængighed gjorde ham ude af stand til at handle på myndig vis, og derfor skal hans tab plus renter tilbagebetales.
Læs mere

26/10 Godt regnskab baner vejen for fuld fokus på USA

Kambi har haft en god periode i tredje kvartal af 2018, hvor omsætningen nåede op på over 20 millioner euro mod 15 millioner euro i samme periode i 2017. De gode resultater får Kambi til at øge fokus på det amerikanske marked, hvor flere og flere stater åbner for betting.
Læs mere

26/10 Bettingindustrien bakker ikke om FAs forslag

Martin Glenns forslag, om at FA burde få en bid af kagen fra bookmakerne, får ikke meget støtte fra bettingindustrien. Press Association Sport mener, at sådan en aftale blot vil forstærke samarbejdet mellem sporten og bookmakerne, mens Gambling With Lives mener, at pengene burde gå til research og uddannelse for at forhindre selvmord som følge af gambling.
Læs mere