Den argentinske liga er gået i gang med en ny Apertura-turnering. Læs her om ligaens 20 klubber; styrker/svagheder, nøglespillere og chancer...

Den argentinske liga er lige startet igen efter nedrykningsdramaet, hvor River Plate rykkede ud, og som blev afsluttet i juni/juli måned.

Det er således nye aktører og spillere der er banen nu, og selv om styrkeforholdet ikke er ændret voldsomt, er der stadig grund til at være opmærksom på visse ændringer, der kan have betydning for ligaen.

Herunder følger en gennemgang af, hvad vi kan forvente af de enkelte hold i denne 2011/2012 sæson, med enkelte sidebemærkninger relaterede til hvad vi specielt kan/skal være opmærksomme på.

Vær, som altid, klar over at den argentinske turnering kårer to mestre om året, een i forårets Apertura, og een i efterårets Clausura-turnering. Nedrykning afgøres dog kun een gang om året, og bestemmes af holdenes pointgennemsnit gennem de seneste tre år i den bedste række (eller pointgennemsnittet for det antal år klubben har været i La Primera, hvis dette antal er mindre end 3).

Der skal også yde en opfordring herfra til holde vågent øje med ligaen. Den argentinske Primera er altid god for drama, passion, skandaler og frem for alt, uhyre seværdige fodboldkampe på højt niveau.

Argentinske tips kan ses på denne side (i skrivende stund er der et par spilforslag til denne weekends kampe):

http://betxpert.com/ekspert/anders-diaz

God fornøjelse!

All Boys

Drengene fra Floresta med det besynderlige navn, formåede via ren viljestyrke og en stærk hjemmebane, at overleve den første sæson i den bedste række i 25 år. Grundet tabet af fundamentale spillere som Emmanuel Gigliotti og Sebastian Pazzini, vurderer flere eksperter, at det kan blive svært for El Albo at overleve.

En lidt hård analyse, måske, da der stadig er kvalitet i truppen, og med folk som Nicolas Cambiasso, Hugo Barrientos, Mauro Matos og nyindkøbte Facundo Quiroga, mener jeg personligt, specielt med blik for hvilke fire hold der er rykket op, at All Boys har gode muligheder for at overleve.

Første kamp i år endte 1-1 hjemme mod oprykkeren, Belgrano, og umiddelbart ligner All Boys sig selv både i kvalitet og spillestil. Mauro Matos i særdeleshed har været skarp på det seneste, og ligner en ny ligaprofil. På den baggrund er der ikke grund til voldsomme panderynker.

Der bliver hård kamp om nerykningen i år, men i og med der er færre traditionelt store hold, som spiller med om nedrykningen i år, samt at All Boys skaffede sig en nogenlunde pointsamling i 2010/2011 sæsonen, mener jeg ikke El Albinegro er oplagte nedrykningskandidater.

Formodet placering: Nr. 12-16

Værd at bemærke: Om All Boys kan fastholde sit imponerende hjemmebanespil. Flere af storholdene tabte sidste år på Estadio Malvinas Argentina.

Argentinos Juniors

Argentinos Juniors, Diego Maradonas barndomsklub, vandt overraskende mesterskabet for halvandet år siden. Det var klubbens første nationale trofæ, og glæden var dengang stor.

Men med al respekt for den flotte titel, var der tale om lidt af et ”Herfølge-mesterskab”, som kom i hus med en historisk lav pointscore, og kun var muligt fordi andre favoritter svigtede.

Argentinos er således ikke en mesterskabsfavorit i dag, men den altid stramme struktur og defensive tilgang til spillet, har gjort klubben fra La Paternal til en fast bestandel i den pæne del af rækken.

Der er ikke hverken solgt eller købt dyrt, og truppen råder over visse kvalitetsspillere såsom Gonzalo Propseri, Santiago Salcedo og Jefferson Hurtado, men træner Pedro Troglio lader ikke til at ønske at udnytte det fremadrettede potentiale som findes i truppen, hvilket specielt de sidste to er garanter for. Man kunnne håbe på at Argentinos blev mere tilskuervenlige med tiden, men det sker nok næppe under de nuværende forhold.

Formodet placering: Nr. 8-12

Værd at bemærke: Om Argentinos Juniors defensive spil medfører en ny verdensrekord i lav-score kampe

Arsenal

Arsenal de Sarandi er en underlig størrelse. Klubbens stadion er på størrelse med Lyngbys og ligger ved siden af en af Buenos Aires største kloaksystemer, som har givet navn til stadion, og som går under betegnelsen El Viaducto. For Arsenal er endnu een af mange små, men succesrige, klubber fra den fattige sydlige del af Buenos Aires. Det er sjældent Arsenal bliver taget ”alvorligt”, hvilket er uretfærdigt, for klubben spiller effektiv fodbold, og opnår fra tid til anden store resultater; som da man for fire år siden vandt Copa Sudamericana.

Arsenal vinder nok ikke mesterskabet i år, men truppen er god, og med lidt held, kan El Arse muligvis spiller sig i Copa Libertadores eller Copa Sudamericana igen. De mest prominente navne i klubben er: Mauro Obolo, Luciano Leguizamon, Sergio Sena og Ivan Marcone, og kontrafasen har til tider været dødlig giftig, når Obolo og Leguizamon virkeligt foldede sig ud.

Formodet placering: Nr. 8-12

Værd at bemærke: Om Arsenal opretholder sin besynderlige udebanestyrke, hvor man ofte henter flere point end hjemme. Endvidere afhænger meget af om Leguizamon kan score mange mål endnu engang.

Banfield

For to år siden startede Banfield Aperturaen med et par uafgjorte og enkelte nederlag. Men med 13 runder igen, tog fanden ved El Taladro. Holdet vandt alle 13 kampe, og sikrede sig helt suverænt mesterskabet. Siden den overraskende sejr er holdet blevet spredt for alle vinde. Træner Julio Falcioni er i dag i Boca Juniors, det samme gælder for Walter Erviti. Santiago Silva endte i Velez Sarsfield, og Dario Cvitanich røg til Ajax Amsterdam.

Miraklernes tid er nok forbi for de grønblusede. Truppen idag er ikke god nok til en topplacering, men Banfield er heller ikke umiddelbart i nedrykningsfare ifbm promediet, der afgører denne. Holdet har en stærk hjemmebane på Estadio Florencio Sola, og slutter, vurderet ud fra kvaliteten i truppen, som blød mellemvare. Sidste år var en mindre skuffelse, og det bliver nok ikke meget bedre i år, hvor det må formodes El Taladro ender under midten af tabellen.

Klubbens stjerner er: målmand Cristian Lucchetti, midtbanedirigenten Marcelo Bustamante, Walter Acevedo, Marcelo Quinteros og angriberen Diego Fariña, men alle disse er langt fra tidligere stjernes kvaliteter, og Banfields chancer for succes er tvivlsomme.

Formodet placering: nr. 12-16

Værd at bemærke: Om Banfield kan gøre hjemmebanen til et fort; det svigtede lidt i sidste sæson.

Belgrano

Belgrano fra Cordoba var klubben, der var på alles læber for snart to måneder siden. Det var nemlig holdet, der sænkede River Plate i play-off kampene, og derved sikrede sig adgang til La Primera for første gang i 5 år.

Belgrano blev nummer fire i El Ascenso i sidste sæson, og kom altså med i oprykningsspillet på sidste mandat. Men Los Piratas er absolut ikke et dårligt hold, hvilket de også demonsterede fint mod River Plate, og i den første ligakamp i år mod All Boys.

Ikke desto mindre tror jeg ikke det rækker for klubben. Holdet har en god målmand i Juan Carlos Olave, og enkelte gode spillere frem ad banen, såsom Guillermo Farre, Franco Vazquez og nyindkøbet, den tidligere liga topscorer, Andres Silvera. Men man kunne godt frygte, at resten af holdet ikke har den nødvendige kvalitet for at overleve.

Det skal dog for en god ordens skyld siges, at angrebsduoen med Silvera og Vazquez kan blive uhyggelig giftig. Vazquez er en mand med et enormt pontentiale, og Silvera har via sine mange sæsoner i Indpendiente bevist at han (til tider) er en mand, med mål i støvlerne.

Formodet placering: Nr. 16-20

Værd at bemærke: Belgranos splinternye stadion, som blev bygget til dette års Copa America i landet. Måske giver det Belgrano en ekstra fordel, da kapacitet er på hele 55.000.

Boca Juniors

Tja, El Xeneize er, traditionen tro, endnu engang udråbt til favoritter, og endnu engang mener jeg, det er en fejl. Boca Juniors kæmper stadig med strukturelle problemer, underpræsterende spillere, for mange (fejl)indkøb, for lidt kontinuitet, en forkert og skadelige selvopfattelse, og en træner (Julio Falcioni), der ikke er opgaven værdig.

Endnu engang er der købt interessant ind, men det nytter bare ikke, når basisstrukturen ikke er på plads. Ind er kommet: Nicolas Blandi, Dario Cvitanich,Facundo Roncaglia og Agustin Orion. Til gengæld har man så mistet Martin Palermo og Sebastian Battaglia – to institutioner i klubben, og jeg er ikke sikker på om dette overhovedet har været et positivt transfervindue for Los Bosteros.

Der er en del stjernespillere, som har hjemme på La Bombonera (Juan Riquelme, Walter Erviti, Pablo Mouche, Leandro Somoza, Clemente Rodriguez) men den manglende enhed på banen gør at holdet skuffer gang på gang – omend Boca sikkert ender lidt højere end sidste års midterplacering. 0-0 mod Olimpo i første runde, samt en lang række nederlag i europæiske sommerturneringer, lover ikke godt for denne sæson.

Formodet placering: Nr. 3-6

Værd at bemærke: At der bliver købt og solgt alt for voldsomt i hvert transfervindue, hvilket ødelægger mulighederne for at opbygge holdet. En nyere undersøgelse viser iøvrigt at hele 40,4% af argentinerne har Boca Juniors som deres favorithold, så det er ikke underligt, det er svært at få billetter til kampene på La Bombonera.

Colon

Colon havde sidste år en la-la sæson. Holdet dukker fra tid til anden op i den pænere del af rækken, men når sjældent helt til tops. Og dette samme scenarie kan sagtens gøre sig gældende i år også.

Hjemmebanen El Cementerio de Los Elefantes er normalt en stærk base for El Sabalero, mens det halter mere uden for Santa Fe. Den mest interessante nyhed er vel, at lokalrivalerne fra Union for første gang i mange år, spiller i samme liga som Colon, hvilket genåbner det gamle rivalopgør.

Klubbens største navne er: Esteban Fuertes, Leonardo Prediger, Federico Higuian, Ivan Moreno y Fabianesi samt Ariel Garce – og disse spillere bør kunne spille en pæn placering hjem til flodbyen i år selv om de underpræstere groft i den seneste halvsæson hvor Colon var dødvægt i ligaen.

Derudover har man hentet en tidligere stjerne fra nabolandet Uruguay, Javier Chevanton, og hans mange mål i Seria A for Lecce igennem årene, viser at vi muligvis her har en af turneringens fremtidige målslugere, omend han er en uvis faktor pga. alderens trykken.

Formodet placering: Nr. 6-8

Værd at bemærke: Om de mange forsvarssalg får alvorlige konsekvenser for resultaterne.

Estudiantes

Estudiantes har igennem mange år været et af kontinents stærkeste hold. Copa Libertadores trofæet fra 2009 er et fint vidnesbyrd om dette, og da det samtidig nationalt set er det gået helt forrygende for Estudiantes, med nedrykning til lokalrivalerne fra Gimnasia, samt flere mesterskaber, er der ikke megen grund til bekymring. Og dog...

Det var dog en streg i regningen at træner Alejandro Sabella forsvandt sidste år i protest over de manglende indkøb (At Sabella nu er blevet argentinsk landstræner viser lidt om hans potentiale), og det er mig lettere uforståeligt, hvad Estudiantes problem egentlig er. Rent økonomisk og administrativt, har El Pincha haft megen success, men for andet vindue i træk lader klubben alligevel til at være blevet svækket.

Ganske vist har man stadig vitale folk som Juan Veron, Leandro Desabato, German Re, Rodrigo Braña, Mauro Boselli, Gaston Fernandez og Cristian Cellay, men spørgsmålet er om det rækker, for El Pincha har mistet megen kvalitet – heriblandt målmand Agustin Orion (Boca), Enzo Perez (Benfica), Hernan Rodrigo Lopez (Banfield), Facundo Roncaglia (Boca) og Pablo Barrientos (Catania). Endvidere skal man have i tankerne at klubbens anfører, Juan Veron, er 37 år, og lige er kommet tilbage fra en slem skade.

Endnu en dark horse findes i trænerskiftet hvor den berømmede Miguel Angel Russo er kommet til, men de mange udskiftninger, kan koste dyrt på sigt, og succes er ikke længere nogen garanti.

Formodet placering: Nr. 3-6

Værd at bemærke: Om Estudiantes finder sit gamle niveau trods udskiftningerne, for i så fald er holdet en mesterskabskandidat.

Godoy Cruz

Godoy Cruz er en personlig kæphest. Holdet har ikke de store stjerner, men har langsomt og sikkert sat truppen sammen mens holdet er bygget sikkert op fra grunden. Resultaterne bliver bedre og bedre, og i både Aperturaen 2010/2011, såvel som i Clausuraen, var El Tomba ikke langt fra at ende helt øverst i tabellen.

Holdet spiller til tider forrygende, teknisk fodbold, men overvurderer aldrig egne evner. Enhed og sammenhold er kodeordene, og med en meget kompetent ledelser i administrationen af klubben, begyndes der nu i hjørnerne at tale om Godoy Cruz som en eventuel mesterskabskandidat.

Jeg personligt er enig i denne karakteristik, og er overbevist om at hvis strukturen og stilen holdes, ligger La Tombas første mesterskab lige om hjørnet. Om det bliver i år, er dog vanskeligt at afgøre. Kritiske røster vil mene, holdet mangler den afgørende profil, der kan styre kampene hjem for mendozinerne.

Profilerne er: Nicolas Olmedo, Alvaro Navarro, Diego Villar, Nicolas Sanchez og Leandro Caruso, og specielt sidstnævnte er der knyttet en del forventninger til efter hans hjemkomst fra River Plate.

Formodet placering: Nr. 1-3 (optimistisk gæt, indrømmet)

Værd at bemærke: Om holdets fulde potentiale nu udnyttes, og om man kan holde sig i topstriden, når det virkelig gælder – hvilket holdet stadig mangler at bevise.

Independiente

Indpendiente har en udmærket trup, ingen tvivl om det. Og med indkøbet af landsholdsspilleren, Gabriel Milito, fra Barcelona, er El Rojo blevet styrket op til sæsonstarten. Ikke desto mindre er det næsten mere relevant at snakke nedrykning i forbindelse med Avellaneda klubbens tilstedeværelse, for i det succesfulde forsøg på at vinde Copa Sudamericana sidste år, satte man reserverne til at spille ligakampene. Det betød mange nederlag, og en sidsteplads i Aperturaen, som nu kan blive dyr i nedrykningspromediet.

Uanset at klubben har en del profiler (Hilario Navarro, Eduardo Tuzzio, Cristian Pellerano, Facundo Parra, Gabriel Milito, Matias Defederico, Carlos Matheu, Leandro Galeano) virker det ofte som om, der mangler fem centimeter for at opnå de fornemmeste pladser.

Og selv om Independiente uden tvivl har et hold som bliver spændende at følge, er det tvivlsomt, om klubben med det største antal Copa Libertadores sejre i historien, samler endnu et trofæ til samlingen, endsige en topplacering.

Første indikation fik vi mod Internacional i Recopa turneringen, som spilles mellem vinderen af Copa Libertadores og Copa Sudamericana, og denne faldt ud til Independientes fordel, som fortjent vandt med 2-1. Alligevel er jeg ikke overbevist, da man har set for mange svaghedstegn hos Los Diablos Rojos over en årrække.

Formodet placering: Nr. 6-8

Værd at bemærke: Independiente er et utroligt dårligt udehold, men er stabile hjemme på det nye Estadio Libertadores de America, der har en kapacitet på 55.000 tilskuere.

Lanus

Lanus er, sammen med Velez Sarsfield, nok ligaens bedste bud på en ny mester. Klubbens sammensætning af profiler og generelle kemi har været god længe, og der er aldrig skandaler eller problemer i forbindelse med driften af El Granate. Udover mesterskabet, som kom i hus i 2007, har Lanus konstant været at finde i top 4 til 6 år efter år, og det lader til vi får fornøjelsen af at følge holdet i toppen af ligaens endnu engang.

Strukturen og kontinuiteten (et kodeord i Argentina) er god, og som en af de få klubber i landet, har Lanus faktisk overskud i kassen. Derfor har man også været i stand til at hente betydelige profiler som Diego Valeri, Mariano Pavone og Mauro Camoranesi i de seneste transfervinduer, mens man samtidig har holdt på hovedparten af truppens stamme...

Derudover råder træner Gabriel Schurrer over en række spillere, som ligger i udkanten af landsholdstrupperne i så gode fodboldmæssige nationer som fx. Uruguay, Paraguay og Argentina (hhv. Eduardo Ledesma, Mario Regueiro, Paolo Goltz og Diego Braghieri), så det er ikke uden grund, man sporer optimisme.

Den kontrollerende spillestil har betydet, spillerne tit har formået at ”kværne” modstanderholdet ned, og sæsonstartens første kamp, en 1-0 sejr ude over San Lorenzo, beviste utvivlsomt mulighederne truppen indeholder. Personligt tror jeg, Lanus kan gå en stor sæson i møde.

Formodet placering: Nr. 1-3

Værd at bemærke: Lanus kan blive et nyt storhold i Argentina, hvis man fra ledelsens side formår at holde fokus og ydmygheden. Lanus ligner i hvert fald en klub i fremgang.

Newells Old Boys

Stor var glæden i Newells Old Boys, da den evige rival, Rosario Central, for lidt over et år siden rykkede ud af den bedste række. Glæden skulle dog ikke vare længe, for Los Leprosos havde en helt igennem rædselsfuld sæson med bundplaceringer i både Apertura´en og Clausura´en.

Truppens materiale er uden tvivl til mere end bundplaceringer, men med mindre der sker radikale ændringer, så kan Newells Olds Boys faktisk ende med at spille lokalopgør i La B i sæsonen 2012/2013.

Newells er argentinsk mester i flere omgange, senest i år 2003, og det ville være synd for fodbolden i landet at miste endnu et storhold. Ikke desto mindre er faren reel, og med tanke på hvad der er sket for River Plate og Rosario Central i foregående sæsoner, skal man aldrig sige aldrig.

Men når det så er sagt, så bør et hold med spillere som Mauricio Sperdutti, Marcos Riveros og Hernan Pellerano ikke kunne rykke ud, og en grumset midterplacering er nok det bedste bud på Newells slutplacering. Nedrykning virker trods alt usandsynligt, og mon ikke den dårlige 2010/2011 sæson var en enlig svale mere end en sommer.

Formodet placering: Nr. 8-12

Værd at bemærke: Om træner Javier Torrente formår at bringe selvtillid og spilleglæden tilbage ind i truppen, for i så fald bør der ikke være risiko for nedrykning.

Olimpo

Olimpo reddede sig på sidstedagen af Clausura´ens afslutning i år 2011. 1-0 sejren ude mod Quilmes blev den, der definitivt skubbede River Plate ud over kanten, og ned i afgrøftens play-off spil.

De gul-sorte fra Bahia Blanca måtte dog grueligt meget igennem, før det blev godt. Efter Apertura´ens afslutning lå Olimpo og Quilmes håbløst sidst i spillet om nedrykningspromediet, men med en række bemærkelsesværdige præstationer, bragte Olimpo sig på ret spor i Clausura´en lige tids nok til redde sig i land, og få en ny sæson i La Primera.

Olimpo var et af de mest ukendte kort i ligaen, og flere havde dem som sikker nedrykker. Men med base i holdets spil i det argentinske efterår, der var intet mindre end imponerende, og med skuen til truppens sammensætning, værdier og kvaliteter, tror jeg simpelthen ikke klubben rykker ned igen. Dertil var El Aurinegro alt for overbevisende i sin spillemåde og fremtoning.

Lige som Godoy Cruz er Olimpo et mandskab, der dyrker dyderne om hårdt arbejde og en-for-alle, alle-for-en mentaliteten. Efter at have set Olimpos første ligakamp i år, 0-0 mod Boca Juniors, føler jeg, at være blevet bekræftet i min teori om, der er flere positive overraskelser i vente fra den sydlige Buenos Aires provins. Holdets profiler er: Nestor Bareiro, Martin Rolle og Andres Franzoia, men uden den prisværdige never-give-up indstilling til tingene, tvivler jeg på, vi havde haft Olimpo i La Primera i dag – og det er uden tvivl ned ad denne landevej holdet bør fortsætte.

Formodet placering: Nr. 12-16

Værd at bemærke: Om klubben kan blive ved med at forbedre sig, og måske, med tiden, følge Godoy Cruzs bemærkelsesværdige eksempel. Bemærk også at Olimpo er gode hjemme, men scorer få mål.

Racing

Racing er nok ligaens mest utilregnelige mandskab. Efter syvende runde af Clausuraen førte La Academia ligaen, og med de colombianske, dræbende spydspidser i Gio Moreno og Teo Gutierrez (sidstnævnte endte med at blive topscorer i ligaen), var der grund til at tro på noget stort.

Men som så mange gange før med Racing, faldt den opbagte gær sammen som vådt brød, lige så snart holdet kom i modvind.

Nu prøver man så at hente sin gamle succestræner, Diego Simeone, ind igen, i håbet om guld, grønne skove og stabilitet. Hvis historien fortæller os noget om hvad vi kan forvente, er dette dog nok et usandsynligt skøn, da Racing altid formår at svinge frem og tilbage mellem ¨elendig¨ og ¨fremragende¨ i samme sæson. Simeone selv udtalte forleden på et pressemøde: ”det er dejligt at love guld og sejre, men denne gang skal vi have virkeligheden afstemt med realiteterne”, hvilket slog mig som en sund holdning med Racings seneste historie in mente.

Egentlig er det en skam, at de mange ledelsesmæssige og økonomiske problemer er blevet til så stor en sten om halsen på dens sportlige ledelse, for klubben råder over megen kvalitet og en stor fangruppe. Men når man konstant, fra ledelsens side, kaster sig ud i halvfærdige og håbløse projekter, som næsten altid synes at falde til jorden, med korresponderende skandaler til følge (sidste år svinede Racings bestyrelse Lothar Matthaus til, som de mente, havde skrevet under på en træneraftale med La Academia – noget, han selv på det kraftigste benægtede), er det klart, det påvirker de sportslige resultater. Bare spørg Brøndbys sportslige ledelse! Første rundes 1-1 resultat mod Tigre, indikerede ikke at bedre tider skulle være på vej.

Spillerne man skal holde øje med, når Racing spiller hjemme på Estadio El Cilindro er: Sebastian Saja, Ivan Pillud, Mathias Cahais, Pablo Luguercio, Agustin Pelletieri, Gabriel Hauche, Teo Gutierrez og Gio Moreno.

Formodet placering: Nr. 3-6

Værd at bemærke: Med Racing kan det både blive en dreng og en pige. Hvis Simeone kan få holdet til at gå op i en højere enhed, er her nok talent til et mesterskab. Hvis Racing svigter, som sædvanen tro, ender man midt i feltet..endnu engang. Desuden har Racing Argentinas måske mest fanatiske og trofaste hjemmepublikum.

Atletico Rafaela

I flere år har det været lige ved og næsten for Atletico Rafaela. For to år siden tabte man 3-0 ude mod Gimnasia LP (alle tre mål scoret i kampens sidste kvarter), efter at have vundet 3-0 hjemme i Rafaela, og smed derved en ellers sikker oprykning på gulvet i den daværende play-off kamp.

Atl. Rafaela vandt El Ascenso ret overbevisende, og iflg. bulletinerne fra dem, der følger de lavere rækker mere intenst end jeg, er her tale om det stærkeste af de fire oprykkerhold (Union de Santa Fe, Belgrano, San Martin de San Juan og Atletico Rafaela).

Til Atletico Rafaelas fordel taler det, at man har et fanatisk publikum, samt en god struktur og målrettethed, som har gjort, man ikke har kastet håndklædet i ringen, trods der kom grus i oprykningsmaskinen flere år i træk.

La Cremas trupnavne klinger måske ikke specielt godt i ørene, da der er få navne med pondus, med holdets offensive del var enestående i sidste sæson. Derudover kommer nytilkommere efter oprykningen kom i hus, som Jherson Cordoba fra Colombia, samt den tidligere Independiente profil, Dario Gandin, og Walter Gaitan (med en fortid i mexikansk fodbold), som alle har sikret en snert af klasse for Atletico Rafaela. Og hvis disse tre kan finde ind i kollektivet, er der uden tvivl en reel mulighed for overlevelse.

Alligevel tror jeg det bliver svært, men af de fire oprykkere, er Atl. Rafaela nok klubben med de bedste overlevelsesmuligheder.

Formodet placering: Nr. 16-20 (dog med en reel mulighed for at spille sig længere op i tabellen, hvis tingene falder i hak)

Værd at bemærke: En meget intens stemning på stadion, og nogle interessante nyindkøb. Offensiven var rækkens bedste i La B, og nettede 65 gange i 38 kampe.

San Lorenzo

San Lorenzo har ikke haft det let på det seneste. Klubben betragtes som værende een af de såkaldte ”5 store”, men som det er tilfældet med for både River Plate og Boca Juniors, er det ikke de aktuelle resultater, der tillader en sådan kategorisering.

Holdet er støttet af en af Argentinas største tv-moguler, Marcelo Tinelli, som ejer den nationale Canal 13. Sr. Tinelli er en besynderlig figur, da han, som den ex-model og kvindebedårer han er, stadig er vært for næsten samtlige shows på hans egen kanal, aften efter aften. De mange millioner han tjener ved dette foretagende går som regel på lette kvinder, lejligheder i Miami, eller hans store passion: San Lorenzo.

Af samme årsag har fallitboet San Lorenzo stadig mulighed for at hente relativt gode spillere til klubben fra tid til anden, men tingene synes bare aldrig at gå op i en højere enhed. Sidste Clausuras 14.plads bragte ikke optimismen i højsædet, så trods et par interessante indkøb, (Emmanuel Gigliotti og Bernardo Romeo) skal der sandsynligvis mere til, før San Lorenzo igen med rette kan kalde sig en storklub.

Holdets tre store profiler, Leandro Romagnoli, Nestor Ortigoza og Jonathan Botinelli, har alle spillet under niveau på det seneste, og træner Omar Asad skal vist ud at lede efter vise sten, hvis San Lorenzo skal rykke betragteligt fremad. 1-0 nederlaget hjemme mod Lanus i første runde, taler for sig selv.

Formodet placering: Nr. 8-12

Værd at bemærke: Om San Lorenzo løber ind i problemer med nedrykningspromediet.

San Martin de San Juan

Efter en fornem 3. plads i La B i sæsonen 2010/2011, er San Martin de San Juan, klar til overlevelseskamp i La Primera. Og en kamp, det bliver det, efter alt at dømme!

Af de fire oprykkere, formodes det at San Martin er den svageste part. Klubben spiller i relativt ydmyge omgivelser i en mindre by ved foden af Andesbjergene, og de historiske og økonomiske resurser er begrænsede. Kun to gange før har El Santo Sanjuanino ligget i den den bedste række (1970 og 2007/2008), og begge gange endte eventyret i direkte nedrykning.

Heller ikke denne gang, er der meget som taler for et mirakel. Dog skal det erkendes at lige som de andre tre oprykkere har formået, er der hentet enkelte, interessante forstærkningerne.

Nu er et fodboldholds indsats jo meget mere end sammen af hver spillers kvalitet, så selv om gentagne røster i medierne taler om ”ligaens svageste” mandskab, skal man ikke undervurdere disse relativt ukendt provinshold. Olimpos gode sæson sidste år, viser der er håb for dem som bærer viljen og troen i hjertet.

De fleste San Martin spillere kommer fra forholdsvis ukendte baggrunde, og selv om dette ikke altid er ensbetydende med ringe standard i et land med så mange dygtige fodboldspillere som Argentina, bliver det naturligvis vanskeligt at overleve. Claudio Graf (tidligere Lanus, Colo Colo, Racing og LDU Quito), Marcelo Carrusca (fra Estudiantes), og Maxi Bustos (fra Banfield) er tre erfarne spillere, som har meldt sig under de sort-grønne faner efter oprykningen kom i hus, og forhåbninger er i høj grad hægtet op på disse folk.

Der er ingen tvivl om at overlevelseskampen bliver hård, men hvis Olimpo og All Boys kunne klare den sidste år, er der ikke noget der umuliggører denne for San Martin de San Juan heller. 2-1 sejren over Tigre i holdets første kamp afslører det umulige måske alligevel er muligt.

Formodet placering: Nr. 16-20

Værd at bemærke: Om klubben denne gang kommer bedre fra land. I 2007/2008 sæsonen blev moralen hurtigt ødelagt, da man aldrig slap væk fra bundplaceringerne.

Tigre

Efter en skidt afslutning på turneringen 2010/2011 nåede Tigre at falde så dybt i nedrykningspromedietabellen, at holdet til sidst var ved at blive indblandet i nedrykningsblamagen.

Heldigvis for klubben fra floddeltaet, klarede man frisag i denne omgang, men pga. promediets flerårlige gennemsnitsudregning, kan man allerede nu spekulere i om træner Arruberrena kan få vanskeligt ved at holde klubben væk fra den ubehagelige zone. Klubben råder ikke over voldsomme økonomiske muligheder, og pausens største forstærkning må vurderes at være at få målfarlige Carlos Luna tilbage fra LDU Quito, samt at gense målmand Javier Garcia efter hans udflugt mod syd, hvor han spillede et par sæsoner hos Boca Juniors med begrænset succes.

Midtbanen med anfører Martin Galmarini og Ezequiel Maggioli er klubbens styrke, og det var tydligt i 1-1 opgøret mod Racing, at årsagen til El Matadors comeback i 2. halvleg stammede fra en disciplineret og veltilrettelagt midtbanefight.

Nedrykning kan blive et tema, men rent nøgternt set bør Tigre være for gode til at ende i El Ascenso. En ting er teori, en anden ting er praksis, og meget kommer til at afhænge af sæsonstarten. For hvis klubben samler gode point i de første ti runder, når usikkerheden og nervøsiteten sandsynligvis ikke at spille ind, og Tigre kan mere eller mindre cruise sig igennem til en ny sæson, som de tidligere har gjort.....men....hvis man lægger ud med et par dårlige resultater, kan stemningen hurtigt ændres i negativ retning. Og hvis River Plate, Huracan og Gimnasia LP kan rykke ned, så er Tigre heller ikke fredet.

Formodet placering: Nr. 12-16

Værd at bemærke: Om den tidligere ligatopscorer, Carlos Lunas, tilbagevenden til flodbyen bringer skarpheden tilbage i holdets offensiv. Luna er, på sin gode dage, en formidabel angriber.

Unión de Santa Fe

I historisk perspektiv er Union de Santa Fe en interessant størrelse. Santa Fe mandskabet har svinget meget i sine ligapositioner; fra 3. Divisionsfodbold og afvikling af klubben i 1970, til sølvmedaljer i den nationale turnering i 1979, hvilket var klubbens bedste resultat nogensinde.

Der er dog løbet meget vand under broen siden dengang, og selv om Union havde en optur i årene 1996 – 2002, hvor man befandt sig i La Primera, har der været langt imellem snapsene de senere år.

Så meget desto mere glæde kan man også spore hos el Albirojo, nu da man igen endelig har muligheden for at udfordre lokalrivalen, Colon, efter 9 års fravær i den bedste række.

Union blev sidste år nummer to i El Ascenso, som 2. divisionsturneringen populært hedder, og lå i lang tid godt i forhold til oprykningen. Klubben endte således hele 15 point foran Gimnasia de Jujuy, som blev nummer 5, hvilket er den plads i turneringen, hvor man lige nøjagtigt ikke får adgang til hverken direkte oprykning (Union og Atl. Rafaela), eller muligheden for at spille om oprykningen (Belgrano og San Martin). Det var derfor ikke noget sidste øjebliks chok, da den lykkelige tilbagevenden til den bedste række lykkedes for et stabilt spillende Union mandskab.

Holdet råder af naturlige årsager ikke over en perlerækker af stjernespillere, men alligvel findes i klubben flere interessante navne, som man med rette kan rette blikket imod. Fx. er anfører Juan Pablo Avendaño kommet hjem fra et ophold i græsk og tyrkisk fodbold, hvor han spillede for Xanthi og Kayserispor. Også forsvaren Paulo Rosales pudsigt nok også kommet til Union fra den græske turnering (Olympiakos Volou), og har en forhistorie som mester for Newells Old Boys i 2002.

Ellers er det småt med profilerne på holdet, som skal overleve på sammenhold og viljestyrke, lidt som All Boys gjorde i den netop afsluttede sæson. Men man skal aldrig sige aldrig, og Unions første kamp mod Argentinos Juniors endte med respektable 1-1. Om denne indstilling er nok til at overleve, må tiden vise. Jeg personligt tvivler lidt....

Formodet placering: Nr. 16-20

Værd at bemærke: Om Unions organisatoriske kvaliteter, der gav dem en flot og sikker oprykning, kan overføres til landets bedste liga uden omstillingsbesvær. Desuden er truppen ”tynd” i bredden.

Velez Sarsfield

Ganske vist har mesterklubben taget afsked med Maxi Moralez og Ricky Alvarez, til hhv. Atalanta og Inter, og står nu tilbage med to offensive huller, som bliver svære at dække, da man har hentet ungdoms- og talentspillere ind for de to i stedet.

Var dette sket for en hvilken som helt anden klub, ville man sikkert have afskrevet deres mesterskabsmuligheder, men lige netop i Velez har man igennem de sidste mange år haft en enestående evne til at trylle nye stjerner frem, når de gamle forsvandt. For to år siden var der ingen der kendte Ricky Alvarez, som et tydeligt eksempel på dette. Nutidens Alvarez´er er spillere som Fernando Ortiz, Ivan Bella og Hector Canteros, og der er masser af ny talentmasse på vej.

Det, man i Velez, har gjort så dygtigt igennem mange år er, at vedligeholde en fast stamme af rutinerede kræfter på holdet, som de nye talenter havde at støtte sig op ad. Sådan er det stadigvæk, og holdet rådede over særdeles garvede folk i David Ramirez, Emiliano Papa, Fabian Cubero, Victor Zapata og Guillermo Franco, for nu at nævne de mest åbenlyse.

Naturligvis er dette ikke en strategi kun Velez forsøger at følge, men grundet klubbens streamlinede og effektive struktur, med orden i administrationen og få udskiftninger, fungerer den langt bedre her end andre steder. Desuden skal man ikke glemme at de mange års fornuftige planlægning og salg af talenter, har givet en fyldt skattekiste, så nye spillere altid kan hentes, hvis behovet opstår.

Endvidere skal man ikke undervurdere succestræner Ricardo Garecas betydning for holdet, og grundet de mange faste mønstre, holdets sikre stamme, er der få udsving i præstationerne over sæsonen.

Første kamp i ligaen gik nogenlunde, da man hentede en uafgjort (1-1) i den svære udekamp i Mendoza mod Godoy Cruz.

Formodet placering: Nr. 1-3

Værd at bemærke: Om kontinuiteten og de mange store talenter kan vedligeholde de mange positive aspekter fra foregående år uden egentlige stjerneindkøb.