Firmaet fik for et år siden tildelt en casino-/pokerlicens, men kom aldrig igang på det danske marked som man nu endegyldigt trækker sig fra…

Den store operatør 888, der både tilbyder betting, poker og casino, var ikke blandt dem der ved årsskiftet fik forlænget deres licenser af Spillemyndigheden. Det kan hænge sammen med, at trods 888 fik tildelt en licens til at udbyde casino og pokerspil ved spillelovens indtræden, har danskere ikke haft mulighed for spille hos udbyderen. I stedet er man det sidste år blevet mødt af meddelelse om at danskere midlertidigt er forhindrede i at få adgang og at man arbejder hårdt på at lancere en ny pokerside specielt til det danske marked.

Disse planer ser nu ud til at være skrinlagte. 888 har i de foregående år investeret tungt i de regulerede (og noget større) markeder i Spanien og Italien, og en talsmand for firmaet udtaler til Casino Choice, at man overvåger det danske marked, men ikke finder det interessant.

I samme ombæring lyder det, at man ikke kommer med en officiel udmelding om sine intentioner på det danske marked.

Af Spillemyndighedens opdaterede liste over licensindehavere, glimrer 888 da også ved sit fravær.

Kilde: Casino Choice