18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Trinec - FC Vlasim: Draw no bet: 2

Match center
12. november 2020 kl. 14:00 - Fodbold, Tjekkiet - Tjekkiet Druha Liga
Opdateret
53
1
+3
Sportsbetting er for mig lige dele hobby, lige dele fascination. Som sådan er min tilgang til sportsbetting også én, der bygger på en grundlæggende nysgerrighed. For hvad det er, der gør, at alt imens langt de fleste mislykkes, så er nogle få udvalgte i stand til pålideligt at forudsige udfaldet af sportsbegivenheder og vel at mærke på en sådan måde, at sportsbetting på sigt bliver en god forretning?

I min egen sportsbetting er det til stadighed dette basale spørgsmål, som jeg forsøger at afdække og ikke mindst lære af. Dét udspiller sig helt konkret i spilforslag på den andenbedste tjekkiske fodboldliga, bedre kendt som FNL, som jeg nu følger tæt på andet år i håb om at kunne opnå en edge på dette relativt uprofilerede marked.

Har du lyst til at følge mig i disse bestræbelser, skal du være så hjerteligt velkommen. Og giv endelig kun din mening til kende på forummet. Ris, ros, konstruktiv kritik og gode råd modtages altid med stor taknemmelighed.
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (1)
Chance (1-X-2): 36-31-33%
Betvalue: 117,79%
Spilbar ned til odds: 2,09
Rigtig/forkert:
Betfair Sportsbook Spil nu hos Betfair Sportsbook

Bliver tredje gang også lykkens gang?

FNL, 3. spillerunde (udsat kamp)

Hele to gange er kampen mellem Trinec og Vlasim blevet udskudt. Først på grund af et COVID-19-udbrud hos gæsterne og senest på grund af et trafikuheld, der forhindrede gæsterne i at nå frem til kampen. Nu ser det dog langt om længe endelig ud til, at det vil lykkes at få opgøret afviklet, og efter sidste gang at have foreslået at spille på en målfattig kamp, vender jeg her tilbage til mit oprindelige udgangspunkt og satser på udeholdet—endda til min store overraskelse til et højere odds. Kort fortalt har vi her at gøre med endnu én kamp i FNL, hvor jeg ganske enkelt ikke forstår, hvorfor hjemmeholdet er blevet gjort til relativt klare favoritter. For foruden håbet om at et trænerskifte kan vende den synkende skude, er det ærligt talt mere end almindeligt svært at få øje på argumenter, der taler til fordel for de ellers håbløse værter fra Trinec, når de lørdag eftermiddag tager imod udfordrerne fra Vlasim, der trods svigtende resultater umiddelbart lader til at fortsætte forårets flotte spil.

Analyse: Derfor er der værdi

  • Jeg har sagt det flere gange før (nærmere bestemt her, her og her), men tillad mig alligevel for en god ordens skyld at gentage: Hjemmebanefordelen i årets udgave af FNL har indtil videre været til at overse. Kun i 32% procent af sæsonens hidtil 37 kampe har hjemmeholdet sejret—en statistik, der mildest talt står i skærende kontrast til sidste sæson, hvor hele 52% af kampene endte med hjemmesejr. I stedet ser vi til stadighed flere og flere tætte opgør og oddsmæssige overraskelser. I intet mindre end 22 kampe, svarende til hele 59% af alle opgør, har underdogen formået tage at point. Tilsammen illustrerer disse to forhold klart, hvordan FNL i år er jævnbyrdig som aldrig før,og derfor er det for mig at se også komplet uforståeligt, at hjemmeholdene igen og igen tildeles en relativt klar favoritværdighed, hvilket også synes at være tilfældet her, hvor bookmakernes chancevurdering over en bred kam placerer sig i omegnen af 46% – 27% – 27% og vel at mærke i en mellem to hold, der efter min bedste vurdering hver især tilhører henholdsvis bunden og midten af tabellen.
  • Samtidig må jeg ærligt indrømme, at min forbløffelse ikke ligefrem bliver mindre af, at der her er tale om en hjemmebanefavorit i form af Trinec. Trinec, der rent ud sagt været skidt kørende ikke bare her i sæsonstarten, men ret beset lige siden midten af forårssæsonen. Ikke desto mindre er Trinec i denne omgang tilmed gjort til større favoritter, end de var i tredjespillerunde, hvor kampen oprindeligt skulle have fundet sted, og hvor markedet åbnede omkring odds 2.10 – 3.25 – 3.00. En udvikling, som jeg ganske slet og ret ikke fatter, og som i mine øjne er ganske paradoksal. For alt imens Trinec på daværende tidspunkt helt åbenlyst kæmpede med adskillige spillemæssige udfordringer, synes tingene i mellemtiden kun at være gået fra dårligt til værre for hjemmeholdet, der således ikke blot fortsat har sæsonens første point til gode, men i deres to seneste kampe oveni købet er blevet klædt godt og grundigt af, kulminerende i fjerderundes regulære afklapsning på 0-5 hjemme mod et middelmådigt Jihlava-mandskab (bemærk, at Trinec sad over i 5. spillerunde). Som forudsagt før sæsonstart er Trinec kort sagt godt i gang med at vise sig som værende blandt FNLs klart dårligste mandskaber. Holdets målscorer på 3-12 illustrerer til fulde, hvordan det kniber gevaldigt både med at forsvare såvel som med at score mål, hvilket selvsagt gør det umådeligt svært at vinde fodboldkampe. Og dersom deres spillemæssige vanskeligheder kun synes at være taget til taget i betragtning af deres seneste præstationer, har jeg alt i alt også mere end almindeligt svært ved at finde og fremhæve blot ét enkelt aspekt og holdepunkt i holdets nylige form og spil, hvorpå man med rette kan hænge et håb om snarlig bedring på Trinecs vegne (se dog nedenfor). I manglen på lyspunkter, virker lyset for enden af tunnelen tværtimod endnu at være rigtigt langt borte.
  • Samtidig er historien om lørdagens modstandere fra Vlasim umiddelbart den stik modsatte. For alt i mens Trinec langsomt begyndte at falde fra hinanden, imponerede Vlasim i foråret alt og alle og viste sig noget overraskende som halvårets 5. bedste mandskab. På denne baggrund var det helt store spørgsmål inden den nye sæson for mig, om Vlasim så også ville vise sig i stand til følge op på forårets lovende takter, og selvom resultaterne indtil videre må siges at have svigtet lidt (1-1-2), har de i mine øjne ikke skuffet. Sagt på en anden måde synes jeg, at Vlasims spil har været til langt mere end de blot 4 point, som de efter lige så mange kampe har formået at sætte ind på kontoen, og jeg kan som sådan ikke lade være med at mistænke bookmakerne for at tillægge selve resultaterne—snarere end holdets præstationer—for stor betydning i deres oddssætningen. I begge holdets nederlag mod henholdsvis topholdet fra Hradec Kralove og de formstærke højdespringere fra SK Lisen, kan Vlasim i stedet med rette ærgre sig over, at det ikke blev til point. Dette kan også siges om holdets seneste kamp, hvor man i weekenden skuffende smed en sikker 2-0-føring væk i en tæt kamp hjemme imod oprykkerne fra FK Blansko. Igen var udtrykket dog primært positivt. Spillemæssigt var Vlasim dominerende, og langt de fleste chancer tilfaldt da også dem. I sidste ende var det kun en fatal misforståelse i det central forsvar, der kostede dem sejren.
  • Alt i alt har Vlasim altså fortsat forårets lovende takter. De har gjort en rigtig fin figur i samtlige af deres kampe denne sæson og har tilmed bevist, hvordan de evner at spille lige op med selv de bedste. Dét skyldes ikke mindst deres særdeles giftige kontra- og omstillingsspil, hvilket jeg endvidere også forudser, at de vil få rig mulighed for at praktisere i kampen her. Indtil videre har Trinec nemlig vist sig som et hold, der gerne vil være boldbesiddende og bygge og henover fløjene, og såfremt værterne fastholder denne spillemæssige tilgang, bør Vlasim om muligt have endnu bedre muligheder, end jeg i forvejen vil mene, at de har. Det er kort sagt et overordnet taktisk match-up, der taler i deres favør.

Djævlens advokat: ”Nå jo, men har du tænkt på at…”

  • Det helt store spørgsmål er så, om Trinec rent faktisk også kommer til at spille som normalt. For efter den mildest talt pinlige indsats mod Jihlava tog klubledelsen langt om længe konsekvensen af de sidste måneders manglende resultater og skiftede cheftræneren ud. Nærmere bestemt er den nye mand i trænersædet den garvede František Straka, der kommer med masser erfaring fra den bedste tjekkiske række såvel som en kort periode som landstræner for det tjekkiske landshold. På den baggrund kan der næppe herske tvivl om Strakas meritter og kvaliteter. Alligevel er ansættelsen i mine øjne en klar og tydelig indikation på, at Trinecs sæson nu udelukkende handler om at redde livet i FNL, og som sådan kan trænerskiftet også komme til at markere et muligt spillemæssigt skifte hen imod det mere simple, defensive og afventende, dersom Straka mest af alt ligner en midlertidig (nød)løsning. Strakas trænerkarriere består nemlig hovedsageligt af kortere ophold på én til to sæsoner, hvorimod han aldrig rigtigt har fået lov til—eller er lykkes med—at stå i spidsen for et mere langsigtet projekt. Til gengæld er det at skulle redde hold i nedrykningsfare for ham på ingen måde en ukendt opgave. Det er snarere én af hans specialiteter.
  • Frem til kampen har Straka haft ni dage til at implementere sine idéer, dog udelukkende i træning. Opgøret mod Vlasim bliver med andre ord Strakas første i spidsen for værterne. Samtidig er der som beskrevet også rigeligt af spillemæssige mangler at rette op på, og selvom et trænerskifte som bekendt kan have en positiv, øjeblikkelig effekt—og selvom jeg ikke vil afvise, at Trinec måske har underpræsteret gennem det seneste lange stykke tid—tvivler jeg stærkt på, at vi vil få et decideret forvandlet Trinec-mandskab at se lige med det samme. Et trænerskiftes magi er i bedste fald et spinkelt håb og under alle omstændigheder ikke ét, der i mine øjne kan forsvare oddssætningen som sådan eller den ændring af oddset, som bookmakerne har fortaget i forhold til for godt en måned siden, hvor opgøret skulle have fundet sted. Når dét så er sagt, udgør det dog et tilstrækkeligt stort forbehold af uvished til, at jeg vælger at dække X’et af.
  • Slutteligt har Vlasim som nævnt været ramt af corona. Udbruddet ligger dog efterhånden en måneds tid tilbage, og med to kampe under bæltet siden da, vil jeg ikke mene, at Vlasim fortsat burde være påvirket af det.

Markedet og oddsudvikling

Det internationale marked er endnu ikke åbnet op for alvor. Kun Betfair, ComeOn, Bethard og Cashpoint har åbnet for spil på kampen, og jeg vil ikke afvise, at Bet365 eller NordicBet kommer ud med et bedre odds. Ej heller for den sags skyld at et højere effektivt odds kan opnås ved kombinere X’et og 2-tallet som et ’safe bet,’ når tilbagebetalingsprocenten på 1X2 forøges hen imod kampstart. Dét skulle ikke være første gang, at jeg på denne måde går for tidligt ud.

Det er dog i denne forbindelse værd at bemærke, at den toneangivende tjekkiske bookmakere med odds 2.54 ligger under Betfairs nuværende linje, præcis som Betfair også ligger over det øvrige internationale marked, der i stedet er åbnet på linje med førstnævnte. Omvendt er to mindre tjekkiske spiludbydere åbnet i odds 2.75. Som sådan er markedet altså en smule splittet og sender divergerende signaler, der gør det svært at forudsige udviklingen. Overvej eventuelt at gemme en del af indsatsen til senere.

Alternative spilforslag

Er man mere risikovillig end mig, kan man naturligvis gå med det rene 2-tal til odds 3.42 hos Cashpoint, der i henhold til min chancevurdering holder en betvalue på 113%. Jeg selv planlægger at supplere spillet her med ét på X2, der til det nuværende odds på 1.73 hos Betfair har en værdi på 111%. Her afventer jeg dog i første omgang, at tilbagebetalingsprocenten stiger samt det øvrige internationale markeds åbningsodds på 1X2.

Trupnyt

FK Fotbal Trinec: Trinecs forsvarsgenral, Imrich Bedecs (CF, fast; 4 mål og 1 oplæg i 24 kampe sidste sæson) er formentlig stadig ude med skade, præcis som han har været det siden foråret. Nyindkøbet Christian Steinhübel (MIDT, starter) var ligeledes fraværende for tredje kamp i streg, mens Tomas Zlatohlavek (MIDT, fast) også sad ude. Karantæner har Trinec ingen af.

FC Sellier & Belliot Vlašim: Brasilianske Lucas Dias (MIDT, fast; 1 mål og 1 oplæg i 3 kampe) var ikke med i weekendens kamp mod Blansko og kan være skadet. Unge Michal Vrana spillede i stedet for Dias og gjorde det godt. Derudover har gæsterne umiddelbart ingen fravær.

Kilder

fnliga.cz, soccerstats, transfermarkt, onlajny.com samt klubbernes respektive hjemmesider.

  • Høje odds på 2-vejs spil
  • Hyppige promotions til kunder
  • Stort livebetting-udbud

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Søndag 28. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
14:30 Mjøndalen - Vålerenga: Over 5,5 Ude corners
1,80
Placer Bet
15:00 Tottenham - Arsenal: Over 0.5 skud af Ben White
3,75
Placer Bet
15:00 Strasbourg - Nice: 2
2,37
Placer Bet
17:00 KFUM - Brann: Over 10,5 Hjørnespark
1,90
Placer Bet
17:00 Lillestrøm - Hamarkameratene: (AH: -0,5) 1
1,58
Placer Bet
17:00 Tromsø - Sarpsborg 08: 1
2,10
Placer Bet
Mandag 29. April 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Barcelona - Valencia: Begge hold scorer: Ja
1,98
Placer Bet
Tirsdag 7. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision: Irland går videre
3,50
Placer Bet
21:00 Eurovision 2024 - går videre: Island
4,55
Placer Bet
Lørdag 11. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Eurovision each way (odds 6 top 4): Frankrig
26,00
Placer Bet
Torsdag 16. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
13:30 Vinder uden City: Liverpool each way (odds 2,13 top 3)
5,50
Placer Bet

Kommentarer

Feedback