Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 52-27-21%
- Betvalue
- 1104%
- Spilbar ned til odds
- 1.92
- Rigtig/forkert
GRUPPE D
Efter 2 spillerunder:
Ghana 6 point, målscore 3-0
Guinea 3, 6-2
Mali 3, 1-2
Botswana 0, 1-7
Ghana kan sikre sig gruppens førsteplads med uafgjort eller sejr. Nederlag KAN koste en kvartfinaleplads – hvis Mali samtidig vinder over Botswana. I så fald har Ghana, Guinea og Mali alle 6 point samlet og 3 point i det indbyrdes regnskab. I så fald kigges på måldifferencen i de indbyrdes kampe.
Her vil Ghana med et nederlag på 0-1 stå med en målscore på 2-1, Guinea vil stå med 1-1, og Mali med 1-2. Dvs med Ghana og Guinea som kvartfinalister. Med en Guinea-sejr på 2-0, er det stadig Guinea og Ghana der snupper billetterne (dog med Guinea på førstepladsen). Ditto med en Guinea-sejr på 0-3 mål; i så fald står Ghana med en indbyrdes målscore på 2-3 - stadig bedre end Mali (efter indbyrdes måldifference, kigge på antal scorede mål i indbyrdes kampe). Ghana kan altså kun ryge ned som nr 3 med et nederlag på mindst 4 mål.
Guinea er kun sikker på en kvartfinaleplads med sejr. Uafgjort kan være nok, men så skal Mali tabe til Botswana.
Bemærk at Botswana i teorien kan nå andenpladsen. Det kræver dog en kæmpesejr (på mindst 10 mål) over Mali samtidig med at Guinea taber til Ghana.
GHANA
FIFAs verdensrangliste: nr 26
Ghana (CAN-guld i 1963, 1965, 1978, 1982. Bronze i 2008 og sølv i 2010) kvalificerede sig via 16 point og en førsteplads i gruppe med Sudan, Congo og Swaziland. I november spillede holdet to træningskampe: 0-0 hjemme mod Nigeria og 2-1-hjemmesejr over Gabon. Jeg er ikke bekendt med officielle træningskampe i januar.
Holdet
Det vestafrikanske land med de stolte fodboldtraditioner er selvfølgelig blandt favoritterne ved dette CAN. Med rutinerede folk som forsvarerne Paintsil, Vorsah og John Mensah, midtbanemand Muntari og angriber Gyan (3 mål ved CAN 2010 og 3 mål ved VM 2010) samt offensive stortalenter som de driblestærke og målfarlige Ayew-brødre fra Marseille (sønner af den gamle storspiller Abedi Pelé), ser holdet stærkt ud.
Det er dog værd at bemærke at Ghana møder med tre urutinerede målmænd, og at midtbanen mangler stjerne-dynamoerne Essien og Prince Boateng (holdet klarede sig dog også uden de to ved CAN 2010). samt at flere af de ovennævnte – nemlig Paintsil (Leicester), Mensah (Lyon) og Muntari (Inter) - spiller meget lidt for deres klubhold. Gyan spiller derimod for sit klubhold og scorer masser af mål, men klubholdet er Al Ain i De Forenede Arabiske Emirater, dvs ikke just den stærkeste liga.
På midtbanen har man dog – som en slags erstatning for Essien - det defensive midtbanetalent Badu der er på vej til at slå igennem i Udinese (er stadig mest reserve i Serie A-klubben, men har vist sit store potentiale ved flere lejligheder).
Hidtidige kampe
Ghana vandt først 1-0 over Botswana, på mål af midterforsvarer John Mensah (der siden blev udvist, i 66. minut, og såmænd også skadet). Indtil udvisningen havde Ghana klart flest chancer.
Derefter blev det 2-0 over Mali, på mål af Gyan og A. Ayew.
Trupnyt
Kilde: modernghana.com, bbc.com
Ghana har midterforsvarer Vorsah tilbage efter to spilledages karantæne. Kollega John Mensah, der både blev skadet og udvist i første gruppekamp og dermed missede Mali-opgøret, skulle også være klar. Det sandsynligste er dog at Vorsah danner makkerpar med Rennes-forsvarer John Boye der har gjort det flot i de første gruppekampe.
På midtbanen tyder holdets træning på at stjernen Muntari sættes på bænken mod Guinea; han har skuffet i de første kampe, og Takyi ydede en god indsats da han blev skiftet ind for Muntari i 59. minut mod Mali.
GUINEA
FIFAs verdensrangliste: nr 79
Guinea (CAN-sølv i 1976; kvartfinaler i 2004, 2006 og 2008; ikke med i 2010) kvalificerede sig via 14 point og en førsteplads i gruppe med Nigeria, Ethiopien og Madagascar. I november spillede holdet to træningskampe: 1-4-tab hjemme mod Senegal og 1-1 hjemme mod Burkina Faso. Jeg er ikke bekendt med officielle træningskampe i januar.
Holdet
Guinea møder med en uprangende trup. Der er en del Europa-legionærer, men der er primært tale om mindre ligaer og/eller mindre klubber. Der er Stuttgart-midtbaneparret Bah og Traoré, men begge er at regne som reserver på det tyske hold. Der er dog også de hurtige offensivfolk Camara (Sochaux) og Larsen Touré (Brest; har dog ikke spillet ret meget).
Truppens største stjerner spiller slet ikke i Europa (men har gjort det): pragttekniker Feindouno (21 mål i 55 landskampe) der er klubløs efter senest (start-november) at have spillet for Sion i Schweiz. Samt angriber/kantspiller Ismael Bangoura (12 mål i 42 landskampe) der efter nogle år i Dynamo Kiev (stor succes med 28 mål i 46 kampe) og Rennes, nu spiller i Al Nasr i De Forenede Arabiske Emirater.
Guinea må undvære den stærke Genoa-midtbanemand Constant. Og den kæmpestore forsvarsklippe Baldé er ganske vist med, men han er blevet 36 år og spiller nu (efter mange år i Celtic og så et par stykker i Valenciennes) i den franske Ligue 2, hos Arles (bundhold, endda).
Hidtidige kampe
Efter 0-1-tabet mod Guinea, gik det helt anderledes mod Botswana der fik tæv med 6-1. To mål af Diallo (angriber hos Bastia i den næstbedste franske række), de øvrige sat ind af A. Camara, I. Traoré, M. Bah samt indskifter Soumah. Det hjalp dog nok også at Botswana fik en mand udvist lige før pausen, ved stillingen 3-1.
Trupnyt
Kilde: bbc.com
Guinea skulle have alle mand klar.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar