De Afrikanske Mesterskaber i fodbold (CAN) spilles i Gabon/Ækvatorialguinea 21. januar – 12. februar. Læs optakten der gennemgår alle 16 hold, udpeger nøglespillere og lister markante fravær. Vi lister også vinder-oddsene...
Er håndbold-EM i Serbien og tennis i Australien ikke nok til at aflede opmærksomheden fra den sure danske vinter? Fortvivl ikke, endnu en stor sportsbegivenhed er over os.
21. januar – 12. februar er det ved Ækvator det sner (eller rettere regner) når De Afrikanske Mesterskaber (CAN) i fodbold afvikles i de vestafrikanske nabolande Gabon og Ækvatorialguinea. Og i modsætning til Australian Open foregår kampene ikke om natten, dansk tid, men sidst på eftermiddagen eller om aftenen.
Mindre dramatik og færre stjerner
På godt og ondt kan vi forvente lidt mindre dramatik end ved seneste CAN (Angola 2010). Gabon og Ækvatorialguinea er ikke ubekendte med politisk uro, men man får heldigvis næppe en gentagelse af det der skete i Angola hvor en separatistgruppe med terrorist-aspirationer udsatte det togolesiske landshold for et voldsomt skudangreb.
Desværre vil der nok også være mindre skudkraft på banen. En række af de traditionelt bedste afrikanske landshold er ikke med denne gang, herunder de hold der tog sig af guld, bronze og fjerdeplads ved seneste CAN.
Kvalifikationen til 2012-slutrunden blev nemlig en elefantkirkegård for storhold som Egypten (vinder af seks CAN-titler, herunder de seneste tre: 2006, 2008 og 2010), Nigeria (vinder i 1980 og finalist flere gange, senest i 2000; bronzevinder i 2010), Cameroun (firedobbelt vinder, senest i 2002, desuden finalist flere gange, senest i 2008; kvartfinale i 2010) og Algeriet (guld i 1990; fjerdeplads i 2010).
Væk er halvdelen af CAN 2010-deltagerne, herunder også Togo. Og væk er fire af Afrikas seks deltagere ved VM 2010: dvs Sydafrika (der dummede sig grumt i kvalifikationen), foruden førnævnte Cameroun, Algeriet og Nigeria.
Drogba og Co er med – plus nye, spændende hold
Det betyder at vi ved dette CAN mangler personligheder som Zidan, Ahmed Hassan og 2010-topscorer Gedo (Egypten), Eto'o og Assou-Ekotto (Cameroun), Mikel og Martins (Nigeria), samt Adebayor (Togo).
CAN er dog ikke blottet for stjerner. Med er trods alt de sidste to Afrika-repræsentanter ved VM 2010: Elfenbenskysten (med Drogba, Gervinho, Kalou og Touré-brødrene) og CAN 2010-sølvvinderne fra Ghana (uden Prince Boateng og Essien, men dog med Ayew-brødrene og Gyan).
Det skal også blive spændende at følge de mere ukendte hold der formåede at eliminere de store nationer i kvalifikationen.
Lad os kalde det CAN
Hvad hedder turneringen egentlig? Tjah, alt efter synspunkt og modersmål kan man sige De Afrikanske Mesterskaber, Coupe d'Afrique des nations de football, Africa Cup of Nations, African Cup of Nations, Copa Africana de Naciones, Campeonato Africano das Nações em Futebol eller noget helt andet...
Det nemmeste er vist at vi bare kalder det CAN. Det er forkortelsen på både fransk, officielt sprog i Gabon og Ækvatorialguinea, og på spansk, co-officielt sprog i sidstnævnte land. Desuden duer de engelske forkortelser ikke: ACN er slet ikke så mundret som CAN, og ANC vækker mindelser om noget helt andet, nemlig det berømte politiske parti i Sydafrika.
Spillesteder, geografi og vejr
Der spilles i to lande og fire byer.
Ækvatorialguinea: hovedstaden Malabo mod nord samt Bata (havneby i den vest-centrale del af landet).
Gabon: hovedstaden Libreville (havneby i den vest-centrale del af landet) samt Franceville der ligger inde i landet, i sydøst.
Gabon (cirka fem gange større end Danmark) og det lille naboland mod nord, Ækvatorialguinea (på størrelse med Jylland) ligger i Vestafrika, ud til Biafra-bugten.
Begge lande kører med samme tidsforskel som Danmark, dvs UTC/GMT +1.
Ækvator skærer midt igennem Gabon, lige under hovedstaden Libreville, og begge lande har det man kalder ækvatorialt klima: varme og fugtighed hele året. Den varmeste måned er januar (gennemsnit: 31 grader) hvor regnvejr kan forekomme.
I år ser det ud til CAN-deltagerne er relativt heldige med varmen, uheldige med regnen. Frem til slutningen af januar siger vejrudsigten:
Libreville: mellem 25 og 30 grader, regn hver dag
Franceville: mellem 25 og 30 grader, regn stort set hver dag
Malabo: godt og vel 25 grader, regn hver dag
Bata: godt og vel 25 grader, regn sådan cirka hveranden dag
ODDS
Vinder-odds:
Elfenbenskysten 2,5 Bet365*, NordicBet*, Partybets, Unibet*
Ghana 5,5 Partybets
Senegal 7,5 NordicBet*
Marokko 10,0 Unibet*
Tunesien 11,0 Bet365*, Partybets
Mali 23,0 Bet365*
Gabon 26,0 Bet365*, Partybets
Burkina Faso 30,0 NordicBet*, Unibet*
Guinea 40,0 NordicBet*
Zambia 51,0 Bet365*, Partybets
Libyen 60,0 Unibet*
Angola 60,0 NordicBet*
Botswana 101,0 Bet365*, Partybets
Ækvatorialguinea 101,0 Bet365*
Niger 101 Bet365*, Partybets
Sudan 150,0 Unibet*
HOLD-GENNEMGANG
Kilder: bbc.com, soccerway.com, wikipedia.com, plus egen (upålidelige) hukommelse og vurdering (jeg kender mange af spillerne fra den franske liga).
GRUPPE A
Ækvatorialguinea
Libyen
Senegal
Zambia
Forventet videre: Senegal og Zambia
ÆKVATORIALGUINEA
FIFAs verdensrangliste: nr 151
Co-værtslandet deltager i CAN for første gang nogensinde – og har ikke skullet kvalificere sig (er da også landet med den laveste ranglisteplacering). Man skal dog muligvis ikke kimse ad holdet på hjemmebane (alle holdets gruppekampe samt en eventuel kvartfinale spilles i Ækvatorialguinea, ditto med semifinalen hvis holdet vinder sin gruppe; finalen spilles dog i Gabon) hvor det er blevet til fire sejre, to uafgjorte og to nederlag i de seneste otte kampe. 6. januar blev det 0-0 hjemme mod Sydafrika.
Holdet:
Det er meget småt med kendte spillere i truppen der mest består af folk fra arabiske, afrikanske hold samt spanske sekundaklubber. Der er en brasiliansk målmand samt en enkelt spiller fra en europæisk førsteliga-klub: offensivmanden Balboa fra portugisiske Beira Mar (hvor han mest er reserve).
Topscorer med 4 mål i 11 landskampe er den 34-årige offensivmand (og anfører) Bodipo fra den spanske andendivisionsklub Deportivo (hvor han er reserve).
Den nye brasilianske træner Paolo Gilson (tog over efter Henri Michel i december) har udtaget flere naturaliserede udlændinge, mest afrikanere, men også landsmanden Danilo, målmand i brasilianske América-PE (faktisk har han spillet i Brasilien hele sin karriere; aldrig i Ækvatorialguinea.
LIBYEN
FIFAs verdensrangliste: nr 63
Libyen (bedste CAN-placering: sølv i 1982; var ikke med i 2010) kvalificerede sig med 12 point og en andenplads i gruppe med Zambia, Mozambique og Comorerne. Mod Zambia blev det til 1-0-sejr hjemme og 0-0 ude. Siden diktator Gaddafis fald i slut-oktober 2011 har landet spillet syv kampe, vundet een (den første), spillet fire uafgjorte og tabt to, senest 1-0 til Elfenbenskysten i Abu Dhabi 16. januar (eneste træningskamp i januar).
Holdet:
Libyens trup består primært af spillere fra den hjemlige liga, og mange er semi-professionelle. Der er dog også folk fra ligaerne i de nordafrikanske nabolande. Og så er der midtbanemand Djamal Mahamat fra portugiske Braga (hvor han er fast starter) og den unge forsvarer Mounir fra serbiske Jagodina. Topscorer med 7 mål i 37 landskampe er den dygtige spilfordeler, 32-årige Sa'ad fra Club Africain i Tunesien.
Imidlertid indeholder truppen - efter afbud fra angriber Fazzanis - kun to deciderede frontløbere: Boussifi og Zuway. Det kan blive et problem.
Spørgsmålet er også om spillerne i den hjemlige liga – der af naturlige årsager (borgerkrig) ikke var velfungerende sidste år – er i form til denne slutrunde?
SENEGAL
FIFAs verdensrangliste: nr 43
Senegal (CAN-sølv i 2002; var ikke med i 2010) kvalificerede sig via 16 point og en førsteplads i gruppe med Cameroun, Congo og Mauritius. Holdet fra Vestafrika har vundet sine seneste fem kampe og kun tabt een (0-2 hjemme i en træningskamp mod Marokko i august 2011) af de seneste 13 (det forrige nederlag var i Parken mod Danmark i maj 2010). Januars træningskampe har givet 1-0 over både Sudan og Kenya.
Holdet:
Senegals svage punkt ser ud til at være målmandsposten hvor man kan vælge mellem den tidligere New York Red Bulls-reserve Coundoul (kontrakt udløb i november, og han er pt klubløs) og to fra den hjemlige liga. Men alle andre i truppen er udlandsprofessionelle, og der er mange gode navne iblandt.
I defensiven har man fx to af de bedste midterforsvarere i den franske liga, Mangane (Rennes) og Diawara (Marseille) - plus diverse gode afløsere i Sall (netop skiftet fra reservetilværelse i St.-Étienne til Rennes), Diakhaté (Granada) og Faty (Sivasspor). På højrebacken har man fx Bordeaux-klippen Sané og rutinerede Daf (Brest – hvor han dog ikke har spillet ret meget i denne sæson), og på venstrebacken fx QPRs Traoré eller Toulouse-manden M'Bengue.
På midtbanen ser det lidt mere tyndt ud – der er dog fx Wigans Diamé og Valenciennes Gomis – men angrebet er endnu mere saftigt end forsvaret.
Der er FCKs bomstærke Dame N'Doye, men der er også Newcastle-parret Demba Ba og Papiss Cissé (sidstnævnte just hentet i Freiburg). Der er desuden Lille-angriber Sow (topscorer i Frankrig i 2010/11). Og så er der selvfølgelig den rutinerede topscorer Niang (19 mål i 51 landskampe) omend denne nok ikke helt er hvad han har været efter skiftet fra Fenerbahce (og før det Marseille) til Al Sadd i Qatar.
ZAMBIA
FIFAs verdensrangliste: nr 71
Zambia (CAN-sølv i 1974 og 1994; kvartfinale i 2010) kvalificerede sig via 13 point og en førsteplads i gruppe med Libyen, Mozambique og Comorerne. Mod Libyen blev det til 1-0-tab ude, 0-0 hjemme. Siden sidstnævnte kamp (oktober 2011) har Zambia i fem træningskampe tabt 2-0 hos Nigeria, vundet 5-0 over Indien, tabt 1-0 hos Angola samt i januar spillet 1-1 mod Sydafrika og 0-0 mod Namibia.
Holdet:
Zambias trup består altovervejende af folk fra afrikanske ligaer; et par stykker spiller i den hjemlige liga, men de fleste slår deres folder i de ganske stærke ligaer i Congo eller Sydafrika.
Der er en enkelt der spiller i Kina til dagligt: angriber og delt topscorer (14 mål i 65 landskampe) Chris Katongo der har en fortid i Brøndby (hans lillebror, midtbanemand Felix, er også med i truppen). Og så er der een Europa-legionær: angriber Mayuka (6 mål i 27 landskampe) fra schweiziske Young Boys hvor han har nettet 7 gange i 14 kampe i denne sæson. En tredje farlig angriber er Mbesuma (Golden Arrows i Sydafrika) der har scoret 14 mål i 37 landskampe.
Imidlertid mangler den rutinerede angriber Jacob Mulenga (Utrecht; 34 landskampe/6 mål).
GRUPPE B
Angola
Burkina Faso
Elfenbenskysten
Sudan
Forventet videre: Elfenbenskysten og Burkina Faso
ANGOLA
FIFAs verdensrangliste: nr 85
Angola (CAN-kvartfinale i 2008 og 2010; i sidstnævnte var landet vært) kvalificerede sig via 12 point og en førsteplads i gruppe med Uganda, Kenya og Guinea-Bissau. Efter kvalifikationen har det sydafrikanske land spillet fire træningskampe: 1-1 hjemme mod Cameroun, 1-0-sejr hjemme over Zambia, 0-0 hjemme mod Namibia og – 14. januar – 3-1-sejr over Sierra-Leone.
Holdet:
Sådan cirka halvdelen af den angolanske trup spiller i den hjemlige liga til daglig. Det gælder således målmændene og det meste af forsvaret (der er dog også et par Cypern-legionærer). Men offensiven er mere markant med gode spillere som spilfordeler Gilberto (Lierse i Belgien) samt angriberne Flávio (også Lierse; her får han dog meget lidt spilletid), Djalma (Porto – men mest reserve) og Manucho (Real Valladolid; er dog mest reserve).
Flávio og Manucho har scoret henholdsvis 25 og 14 mål i 62 og 32 landskampe. Den tidligere AGF-angriber Nando Rafael (Bundesligaklubben Augsburg, dog mest reserve) er også med; i en alder af 27 år kan han få debut for sit fædreland (efter tidligere at have spillet for det tyske U21-landshold).
BURKINA FASO
FIFAs verdensrangliste: nr 66
Burkina Faso (CAN-fjerdeplads i 1998; indledende gruppespil i 2010 – 1 point i 2 kampe) kvalificerede sig via 10 point og en førsteplads i gruppe med Gambia og Namibia (Mauritanien skulle også have været med, men trak sig). Efter kvalifikationen har det vestfrikanske land spillet tre træningskampe: 1-1 mod Mali, 1-1 mod Guinea og - 9. januar - 0-0 mod Gabon.
Holdet:
I en spraglet trup ser defensiven tynd ud: kun een spiller på højt niveau til daglig: Lyon-midterforsvarer B. Koné. Men midtbanen har diverse Europa-legionærer, herunder den dynamiske defensivmand Kaboré fra Marseille samt offensivfolkene Alain Traoré (næsttopscorer hos Auxerre) og den fremragende Rennes-dribler Pitroipa.
Og så skal man ikke glemme holdets topscorer, den 31-årige angriber Dagano der efter nogle nydelige år i Belgien og Frankrig nu scorer mål i Qatar-klubben Al-Khor. Han har nettet 23 gange i 51 landskampe.
Burkina Faso-truppen indeholder i øvrigt også den kun 16-årige midtbanespiller Bertrand Traoré (Alains lillebror), fra Chelseas ungdomsakademi. Spændende talent.
ELFENBENSKYSTEN
FIFAs verdensrangliste: nr 18
Elfenbenskysten (CAN-guld i 1992, fjerdeplads i 2008. Kvartfinale i 2010) kvalificerede sig via 18 point (maksimum) og en førsteplads i gruppe med Rwanda, Burundi og Benin. Siden er det blevet 1-1 hos Sydafrika samt i januar 2-0 over Tunesien og 1-.0 over Libyen.
Holdet:
Som sædvanligt er det målmandsposten der ser tyndest besat ud: her har man den lille Lokeren-keeper Barry. Men forsvaret ser måske heller ikke helt så stærkt ud som tidligere. Styrmand Kolo Touré har nemlig spillet meget lidt for Manchester City i den forløbne sæson. Han kan dog muligvis køre på rutinen, og ved siden af sig har han solide folk som Valenciennes Angoua, samt hurtige backs som Eboué, Tiené og Boka.
Den centrale midtbane mangler Espanyols Romaric, men har andre stærke folk som Zokora (Trabzonspor) og Yaya Touré (Man City ligesom storebror), på kanterne er der lynhurtige teknikere som Kalou og Gervinho (og såmænd også Kader Keita der nu spiller for Al-Sadd i Qatar), og centreforward er selvfølgelig gode, gamle Drogba (51 mål i 77 landskampe!). Skal han aflastes, er der CSKAs farlige Doumbia.
SUDAN
FIFAs verdensrangliste: nr 120
Sudan (CAN-guld i 1070; ikke med i 2010) kvalificerede sig via 13 point og en andenplads i gruppe med Ghana, Congo og Swaziland. Tre træningskampe i januar har resulteret i 3-0-tab mod Tunesien (i Abu Dhabi), 1-0-tab hos Senegal og 0-0 mod Gabon (i Gabon).
Holdet:
Alle i truppen spiller til daglig i den hjemlige liga (men har så til gengæld den fordel at de kender hinanden vældigt godt; 9 er fra Al Hilal, 10 - herunder 2 målmænd! - er fra Al Merreikh), og jeg skal ærligt indrømme at jeg umiddelbart ikke kender een eneste af dem.
Landets topscorer Tambal (26 mål i 78 landskampe) har været ude med en skade i de seneste syv måneder og misser også CAN.
GRUPPE C
Gabon
Marokko
Niger
Tunesien
Forventet videre: Marokko og Tunesien
GABON
FIFAs verdensrangliste: nr 91
Co-værten Gabon (CAN-kvartfinale i 1996; indledende gruppespil i 2010) har ikke skullet kvalificere sig. Holdet tabte 0-2 hjemme til Brasilien og 2-1 i Ghana i november sidste år, og to træningskampe i januar har resulteret i 0-0 hjemme mod Burkina Faso og 0-0 hjemme mod Sudan.
Alle holdets gruppekampe samt en eventuel kvartfinale spilles i Gabon, ditto med semifinalen hvis holdet vinder sin gruppe. Finalen spilles også i Gabon.
Holdet:
Gabon åbnede CAN 2010 med en 1-0-choksejr over storebror Cameroun, på mål af den kendte angrber Daniel Cousin. Men derefter kneb det, og holdet gik ikke videre fra den indledende runde. Cousin er stadig landets største navn (og topscorer med 8 mål i 34 kampe), men han er nu 36 år og spiller i den hjemlige liga.
Offensiven råder dog også over et par andre interessante (samt yngre og hurtigere) kræfter i Aubameyang og Moulongui der begge gør det godt i den franske liga, for henholdsvis Saint-Étienne og Nice.
Midtbanen har Zita (Dinamo Minsk), og forsvaret har Ecuele Manga (Lorient) og Brou Apanga (Brest – hvor han dog slet ikke har spillet i denne sæson; er først for relativt nyligt blevet klar efter en skade). Målmand er den ganske gode Ovono (der dog kun er andetvalg i L2-klubben Le Mans). Men ellers ser det tyndt ud.
Kan træner Rohr (tidligere bl.a. Bordeaux og Nantes) føre Gabon til succes? Tjah, hjemmebanefordelen kan måske give Les Panthères de fornødne kræfter.
MAROKKO
FIFAs verdensrangliste: nr 61
Marokko (CAN-guld i 1970; sølv i 2004; ikke med i 2010) kvalificerede sig via 11 point og en førsteplads i gruppe med Den Centralafrikanske Republik, Algeriet og Tanzania. I november gav træningskampe mod Uganda og Cameroun 0-1-tab og 1-1. I januar har Marokko ligget i træningslejr i spanske Marbella hvor det er blevet 3-1 over Grasshopper og 0-0 mod Basel.
Holdet:
Marokko har mange gode spillere i europæiske klubber – fx forsvarerne Benatia (Udinese), El Kaoutari (Montpellier) og El Kaddouri (Celtic), midtbanefolkene Taarabt (QPR), Belhanda (Montpellier) og Kharja (Fiorentina), samt angriberne Chamak (Arsenal) og Hadji (Rennes) – men bortset fra Benatia, Taarabt og Belhanda (talentfuld kreatør med gang i en flot sæson) er de alle at regne som reserver i de respektive klubber.
De er dog med i landsholdstruppen; kan ikke undværes. Derimod er Ajax Amsterdam-angriber El Hamdaoui ikke med; han har nemlig slet ikke spillet for sin hollandske klub i denne sæson.
Med er til gengæld en anden Hollands-legionær, Heerenveens 23-årige offensiv-talent Assaidi (blot 6 landskampe, 1 mål, indtil videre) der har scoret 7 mål i 15 ligakampe i denne sæson. Han har dog været ukampdygtig i nogle uger pga en skade, og hans slutunde-indsats er i tvivl.
Trods mangel på klub-spilletid til flere af de bærende kræfter, skal Marokko, med rutinerede Eric Gerets ved trænerroret, tælles blandt favoritterne ved dette CAN.
NIGER
FIFAs verdensrangliste: nr 98
Niger (første CAN-deltagelse) kvalificerede sig via 9 point og en førsteplads i gruppe med Sydafrika, Sierra Leone og Egypten. Sydafrika og Sierra Leone fik også 9 point, men Niger var bedst indbyrdes. I november endte en træningskamp hjemme mod Botswana 1-1. 17. januar vandt Niger 1-3 ude over Cameroun.
Holdet:
Niger har et hold uden stjerner – største navn er vel den fysisk stærke angriber Maazou (6 mål i 12 landskampe) der til daglig spiller i belgiske Zulte Waregem (han har også spillet i franske Bordeaux, men kunne ikke slå igennem). Men et stærkt kollektiv kan også bære langt.
Spørgsmålet er bare hvor stærkt Nigers kollektiv egentlig er. Landet vandt en stærk kvalifikationsgruppe med to VM-deltagere, herunder forsvarende CAN-vinder Egypten. Det var dog primært via en god hjemmebane (og så fordi Sydafrika, i den forkerte tro at målforskel ville være afgørende hvis to eller flere hold landede på samme antal point, gik efter at spille uafgjort i sidste runde mod Sierra Leone i stedet for at gå efter sejren der ville have udløst en førsteplads).
Niger tabte faktisk alle sine udekampe i kvalifikationen. Kan træner Douala (Årets Træner i Afrika i 2011) sætte sit hold op til den svære opgave ved CAN – i gruppe med værtslandet samt to stærke nordafrikanske lande?
TUNESIEN
FIFAs verdensrangliste: nr 59
Tunesien (CAN-guld i 2004; indledende gruppespil i 2010) kvalificerede sig via 14 point og en andenplads i gruppe med Botswana, Malawi, Togo og Chad. Siden har Tunesien tabt 1-0 i Algeriet og - i januar – vundet 3-0 over Sudan og tabt 0-2 til Elfenbenskysten.
Holdet:
Tunesien har ikke så mange Europa-legionærer som den nordafrikanske lokalrival Marokko, men har dog fx den hårdtspillende midterforsvarer/venstreback Abdennour (Toulouse), midtbanemand Saihi (Montpellier) samt angriberne Allagui (Mainz), Chermiti (Zürich), Khelifa (Evian TG) og Jemâa (Auxerre). Sidstnævnte har scoret 26 mål i 57 landskampe. Jemâa har dog en forstrækning og ser ud til gå glip af de indledende gruppekampe.
Nævnes skal også den dygtige spilfordeler Darragi () der blev kåret som Årets Bedste Afrika-baserede spiller i 2011. Ligesom fem andre i truppen, er han fra Tunis-klubben Espérance der vandt det afrikanske mesterskab for klubhold i 2011. Espérance-kontingentet var i øvrigt også med da Tunesien vandt Africa Championship of Nations i 2011: det afrikanske mesterskab for ligalandshold.
Ved trænerroret står Trabelsi (anfører for Tunesiens VM-hold i 1998) der var assistent indtil marts 2011.
GRUPPE D
Botswana
Ghana
Guinea
Mali
Forventet videre: Ghana og Mali (evt Guinea)
BOTSWANA
FIFAs verdensrangliste: nr 94
Botswana (første CAN-deltagelse) kvalificerede sig via 17 point og en førsteplads i gruppe med Tunesien, Malawi, Togo og Chad. Siden har fire træningskampe givet 0-0 i Nigeria, 1-1 i Niger, 3-0-hjemmesejr over Lesotho samt – 7. januar – 0-0 hjemme mod Zimbabwe.
Holdet:
Truppen består udelukkende af spillere fra afrikanske ligaer. Seks er til daglig i Sydafrika, resten spiller i den hjemlige liga i Botswana. Største navn og topscorer (9 mål i 36 landskampe) er den 33-årige angriber Selolwane (har blandt mange klubber, herunder i USA, såmænd engang spillet i Vejle Boldklub, dog kun i fem kampe, i 2001/02) fra den sydafrikanske Supersport United.
Pt ser den stærkeste angriber dog ud til at være Ramatlhakwane der scorede fem af Botswanas syv mål i kvalifikationen.
Det er værd at bemærke at forsvarsstyrmand og anfører Thuma mangler kamptræning pga en skade, og at angriber Sekhana Koko – Årets Spiller i Botswana i 2011 – slet ikke er med, også pga en skade.
Spørgsmålet er hvor godt humøret er i truppen. Der er utilfredshed med Botwanas fodboldforbund der ikke vil give den populære landstræner Tshosane en bedre kontrakt, og afviser at give spillerne en ønsket CAN-bonus. Hvilket førte til træningsstrejke forud for træningskampen mod Zimbabwe. Opgøret blev dog spillet, og holdet er i Gabon – og vil nok spille, bonus eller ej. Men motivationen er næppe i top.
GHANA
FIFAs verdensrangliste: nr 26
Ghana (CAN-guld i 1963, 1965, 1978, 1982. Bronze i 2008 og sølv i 2010) kvalificerede sig via 16 point og en førsteplads i gruppe med Sudan, Congo og Swaziland. I november spillede holdet to træningskampe: 0-0 hjemme mod Nigeria og 2-1-hjemmesejr over Ghana. Jeg er ikke bekendt med officielle træningskampe i januar.
Holdet:
Det vestafrikanske land med de stolte fodboldtraditioner er selvfølgelig blandt favoritterne ved dette CAN. Med rutinerede folk som forsvarerne Paintsil, Vorsah og John Mensah, midtbanemand Muntari og angriber Gyan (3 mål ved CAN 2010 og 3 mål ved VM 2010) samt offensive stortalenter som de driblestærke og målfarlige Ayew-brødre fra Marseille (sønner af den gamle storspiller Abedi Pelé), ser holdet stærkt ud.
Det skal også blive spændende at følge det defensive midtbanetalent Badu der er på vej til at slå igennem i Udinese (er dog stadig mest reserve).
Det er dog værd at bemærke at midtbanen mangler stjerne-dynamoerne Essien og Prince Boateng (holdet klarede sig dog også uden de to ved CAN 2010). Og at flere af de ovennævnte – nemlig Paintsil (Leicester), Mensah (Lyon) og Muntari (Inter) - spiller meget lidt for deres klubhold. Gyan spiller derimod for sit klubhold og scorer masser af mål, men klubholdet er Al Ain i De Forenede Arabiske Emirater, dvs ikke just den stærkeste liga.
Endelig skal det med at Ghana møder med tre urutinerede målmænd.
GUINEA
FIFAs verdensrangliste: nr 79
Guinea (CAN-sølv i 1976; kvartfinaler i 2004, 2006 og 2008; ikke med i 2010) kvalificerede sig via 14 point og en førsteplads i gruppe med Nigeria, Ethiopien og Madagascar. I november spillede holdet to træningskampe: 1-4-tab hjemme mod Senegal og 1-1 hjemme mod Burkina Faso. Jeg er ikke bekendt med officielle træningskampe i januar.
Holdet:
Guinea møder med en uprangende trup. Der er en del Europa-legionærer, men der er primært tale om mindre ligaer og/eller mindre klubber. Der er Stuttgart-midtbaneparret Bah og Traoré, men begge er at regne som reserver på det tyske hold. Der er dog også de hurtige offensivfolk Camara (Sochaux) og Larsen Touré (Brest; har dog ikke spillet ret meget).
Truppens største stjerner spiller slet ikke i Europa (men har gjort det): pragttekniker Feindouno (21 mål i 55 landskampe) der er klubløs efter senest (start-november) at have spillet for Sion i Schweiz. Samt angriber/kantspiller Ismael Bangoura (12 mål i 42 landskampe) der efter nogle år i Dynamo Kiev (stor succes med 28 mål i 46 kampe) og Rennes, nu spiller i Al Nasr i De Forenede Arabiske Emirater.
Guinea må undvære den stærke Genoa-midtbanemand Constant. Og den kæmpestore forsvarsklippe Baldé er ganske vist med, men han er blevet 36 år og spiller nu (efter mange år i Celtic og så et par stykker i Valenciennes) i den franske Ligue 2, hos Arles (bundhold, endda).
MALI
FIFAs verdensrangliste: nr 69
Mali (CAN-sølv i 1972; indledende gruppespil i 2010) kvalificerede sig via 10 point og en førsteplads i gruppe med Kap Verde-Øerne, Zimbabwe og Liberia. I november spillede holdet 1-1 i en træningskamp i Burkina Faso. Jeg er ikke bekendt med officielle træningskampe i januar.
Holdet:
Mali er draget til Gabon uden sin største stjerne, Sevilla-angriber Kanouté (23 mål i 39 landskampe).
Holdet formåede dog at kvalificere sig uden ham (han indstillede sin internationale karriere efter CAN 2010). Men man mangler også de erfarne midtbanefightere Mahamadou Diarra (ex-Lyon og ex-Real Madrid) og Sissoko (PSG, ex-Juventus), midterforsvarer Adama Coulibaly (Auxerre) samt angriber Diallo (Sedan; 9 mål i 41 landskampe). Sene afbud er kommet fra midterforsvarer Fofana (Toulouse), OB-midtbanemand K. Traoré og offensivmand M. Traoré.
Mali har mange Europa-legionærer, i alle kæder, men med de nævnte fravær kniber det med store navne. Der er dog eet: Barcelona-midtbanemand Keita. En markant spiller for Mali med 18 mål i 64 landskampe. Og så er der den erfarne venstreback/midterforsvarer Kanté der efter mange år i fransk fodbold nu slår sine folder i græske Panathinaikos (hvor han dog mest er reserve).
Den mest scorende angriber er den kæmpestore Bordeaux-frontløber Diabaté (13 landskampe/6 mål). Den dygtige Sochaux-angriber Maiga (27 landskampe/4 mål) er også med, men han er mildt sagt en humørspiller. Og så er der Freiburgs interessante Dembélé der kun har 2 landskampe, men måske slår igennem ved denne slutrunde.
Mali trænes af franske Alain Giresse der stod i spidsen for Gabon ved seneste CAN.
