Francesca Schiavone - Na Li
Infokamp
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Chancevurdering:
52-48 Na Li
Na Li, rank 7, har imponeret stort med sine seneste tre sejre på stribe som underdog mod hardhitterne Petra Kvitova (Tjekkiet), Victoria Azarenka (Hviderusland) og Maria Sharapova (Rusland). Fællesnævneren i disse tre kampe har været, at Na Li har udnyttet sin bedre bevægelighed og hurtighed på gruset mod sine relativt tunge modstandere og fået mange bolde tilbage samtidig med, at hun har formået at sætte sig igennem offensivt, når modstandernes bolde er blevet for korte.
Na Li er kendt for sin hurtighed og flade, tunge, powerfulde grundslag, men under French Open har hun vist en anden side af sig selv på gruset. Na Li har inden og under French Open arbejdet med danske Michael Mortensen, som selv har været professionel tennisspiller og været mangeårig træner i KB. Han arbejder i dag som kommentator på Eurosport, men for få uger siden begyndte han at arbejde sammen med Na Li, som manglede en træner, efter et tip fra Caroline Wozniackis lejr til kineseren. Det har været en stor succes, og Mortensen har blandt andet arbejdet med hendes mentale tilgang til spillet/presset og fået hende til at nyde tilværelsen og privilegierne som professionel tennisspiller mere. Rent teknisk har de blandt andet arbejdet med Na Li’s forhånd, hvor hun er begyndt at tage bolden længere foran kroppen og tilføje slaget mere topspin og sikkerhed, hvilket har resulteret i færre uprovokerede fejl og større variation.
Francesca Schiavone, rank 5, er på sensationel vis i sin anden French Open-finale i streg efter en sæson, som har været præget af skader og skidt form. Schiavone sejrede let 2-0 i de første to runder over amerikanske Melanie Oudin og russiske Vesna Dolonts, mens hun i 3.runde stod overfor formstærke kinesiske Peng, som dog måtte trække sig med sygdom efter at have tabt første sæt. I 4.runde ventede der et meget svært opgør mod serbiske Jelena Jankovic, men som underdog sejrede italieneren i en tæt kamp, der endte 6/4 i tredje sæt. I kvartfinalen var Schiavone stort set ude af turneringen, da hun fandt sig selv 4/1 nede i andet sæt mod Pavlyuchenkova efter at have tabt første sæt, men den unge tungtslående russer kunne ikke håndtere presset og endte med at tabte 7/5 i tredje sæt. I semifinalen vandt Schiavone overbevisende over det lokale, franske håb Marion Bartoli 6/3 6/3.
Schiavone spiller en varieret gang tennis, som egner sig rigtig godt til gruset. Hendes topspundne forhånd har rigtig god effekt på gruset og tager godt fat i banen og hopper højt, mens hun har flere muligheder på sin baghåndsside, hvor hun både kan slå over bolden med sin enhåndsbaghånd, men også kan byde ind med en habil slice. Når hun har selvtillid, er hun god til at administrere sit spil, mens hun kan forfalde til dårlig shot-selection og uprovokerede fejl, når tingene ikke kører for hende.
H2H: 2-2 – det bemærkes, at Schiavone slog Li sidste år i French Open 6/4 6/2, som er deres eneste møde i på grus. Ellers har resten af deres indbyrdes opgør været på hardcourt, hvor det er blevet til to sejre til Li og en til Schiavone – ingen af kampene er gået i tre sæt.
Kampen kan ses direkte på Eurosport.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar