Fra næsten totalforbud til danske reklamer: Så forskelligt regulerer Europa spilreklamer

Et nyt studie kortlægger reglerne for spilreklamer i 30 europæiske lande og viser markante forskelle på, hvor langt landene går for at begrænse markedsføringen. Danmark stiller en række krav til reklamernes indhold og beskyttelsen af mindreårige, men flere europæiske lande går betydeligt længere med begrænsninger på blandt andet tv-reklamer, sport og sponsorater.

Hvor meget skal en spiludbyder have lov til at fylde på tv-skærmen, de sociale medier og omkring fodboldbanen?

Svaret afhænger i høj grad af, hvor i Europa man befinder sig.

Et nyt peer-reviewed studie offentliggjort i International Gambling Studies har kortlagt reguleringen af spilreklamer i 30 europæiske lande.

Forskerne gennemgik 110 love, bekendtgørelser og regulatoriske dokumenter og sammenlignede blandt andet regler om reklamernes indhold, børn og unge, tv og andre mediekanaler, tidsbegrænsninger, online markedsføring og sponsorater.

Og forskellene er store.

Italien og Letland lå i den mest restriktive ende af studiets kortlægning, mens blandt andet Belgien, Nederlandene og Spanien også havde omfattende begrænsninger.

I den anden ende fandtes lande, hvor markedsføring var tilladt med relativt få begrænsninger.

Danmark blev placeret i kategorien “advertising allowed with restrictions” - reklamer tilladt med restriktioner.

Men kategorien fortæller ikke hele historien.

Ser man på de enkelte regler, viser der sig en tydelig forskel mellem den danske model og flere af Europas mere restriktive systemer.

Danmark regulerer i høj grad indholdet og målgruppen for reklamen, mens andre lande også begrænser langt mere direkte hvor og hvornår forbrugerne kan blive eksponeret for den.

Danmark har strenge krav til budskabet. Færre begrænsninger på tidspunktet

I Danmark må betting sider og casinoer med dansk licens reklamere, men spilleloven opstiller en række krav.

Gevinstchancen skal fremstilles korrekt og balanceret, og spil skal præsenteres som underholdning. En reklame må ikke give indtryk af, at spil kan løse økonomiske problemer eller skabe social accept.

Der er også en klar aldersbeskyttelse. Markedsføringen må hverken gennem sin udformning eller valg af medie målrettes børn og unge under 18 år.

Selvudelukkede spillere er yderligere beskyttet. Når en person registrerer sig i ROFUS, bliver vedkommende automatisk tilmeldt “Nej tak til spilreklamer”, og spiludbyderne skal træffe foranstaltninger for ikke at sende markedsføring til selvudelukkede kunder.

Til gengæld findes der under de aktuelt gældende regler ikke et generelt dansk lovbestemt tidsrum, hvor reklamer for licenseret spil er forbudt på tv, og Danmark har heller ikke et generelt forbud mod sponsorater fra licenserede spiludbydere.

Det er her, forskellen til nogle andre europæiske markeder bliver tydelig.

Spanien begrænser, hvornår spilreklamer kan vises

Spanien er et af de mest oplagte eksempler.

Landets regler begrænser som hovedregel en række audiovisuelle reklamer for spil til tidsrummet mellem klokken 01 og 05.

Reglerne rækker også ind i sporten. Reklamer under live-transmissioner af sportsbegivenheder skal som udgangspunkt holde sig inden for det samme tidsvindue.

Samtidig må spilvirksomheders brands blandt andet ikke optræde som sponsor på sportstrøjer, ligesom spiludbyderes navne ikke må bruges til at navngive hold, konkurrencer eller sportsfaciliteter.

Spanien viser dermed en fundamentalt anderledes reguleringsstrategi: Det er ikke alene reklamens budskab, der reguleres. Muligheden for overhovedet at eksponere et bredt publikum begrænses

Danmark vs Spanien

Danmark: Fokus på reklamens indhold og hvem den målrettes mod.

Spanien: Regulerer også kraftigt, hvornår et bredt publikum kan eksponeres.

Den tydeligste forskel: Danmark har ikke Spaniens generelle 01-05-vindue for en række audiovisuelle spilreklamer.

Nederlandene har lukket store reklamekanaler

Nederlandene illustrerer samtidig et andet europæisk spor - målretning af digitale reklamer.

Online-spiludbydere må ikke længere benytte ikke-målrettet reklame på blandt andet tv, radio, i aviser og magasiner eller på offentlige steder.

Internet, sociale medier, direkte markedsføring og on-demand-tv kan fortsat bruges under bestemte betingelser.

Her gælder et usædvanligt konkret krav: Udbyderen skal kunne sikre, at mindst 95 procent af de personer, som en reklame faktisk når, er 24 år eller ældre. Kan udbyderen ikke leve op til kravet, skal reklamen stoppes.

Det betyder, at Nederlandene ikke blot siger, at en annonce ikke må “målrettes børn”. Udbyderen har et målbart ansvar for, hvem den digitale reklame ender med at nå.

Landet har desuden bevæget sig længere i restriktiv retning, siden forskerne indsamlede data til studiet.

Fra 1. juli 2025 udløb overgangsperioden for sponsorater, og online-spiludbydere må nu heller ikke benytte sponsorater som reklamekanal.

Italien: Det europæiske yderpunkt

Italien repræsenterer en endnu mere vidtgående model.

Landet indførte med det såkaldte Decreto Dignità et omfattende forbud mod direkte og indirekte reklame for spil og væddemål.

Forbuddet omfatter en bred vifte af medier og blev også udvidet til sponsorater.

Det er derfor misvisende alene at sammenligne Italien og Danmark på eksempelvis reglerne for tv-reklamer. Den italienske tilgang er grundlæggende en anden.

Udgangspunktet er et omfattende reklameforbud snarere end tilladt markedsføring reguleret gennem en række krav.

Tyskland vælger en mellemvej

Tyskland viser, at alternativerne ikke kun er den danske model eller næsten totale reklameforbud.

Her gælder eksempelvis et reklameforbud mellem klokken 06 og 21 på radio, tv og internet for blandt andet online casino, virtuelle spilleautomater og online poker.

Der findes samtidig særskilte restriktioner omkring sportsvæddemål og live-sport. Reklamer for væddemål på den konkrete sportsbegivenhed må ikke vises på den transmitterende kanal umiddelbart før eller under live-transmissionen.

Tyskland kombinerer dermed muligheden for spilreklamer med begrænsninger, der søger at reducere eksponeringen på bestemte tidspunkter og i bestemte situationer.

Beskyttelse af unge er den europæiske fællesnævner

På trods af de store forskelle fandt forskerne ét område med betydelig europæisk enighed: børn og unge.

Når de to lande med de mest omfattende forbud blev taget ud af sammenligningen, havde 26 af 28 lande regler, der skulle beskytte unge mod spilreklamer.

25 lande havde begrænsninger på reklamernes indhold, mens 23 regulerede brugen af bestemte reklamekanaler.

Andre indgreb var langt mindre udbredte.

Kun 12 af de 28 lande havde tidsmæssige begrænsninger på reklamer. 12 havde særskilte begrænsninger på online eller direkte markedsføring, mens kun ni havde særskilte regler om sponsorater.

Tallene viser, hvorfor to lande begge kan beskrives som regulerede markeder, selv om en forbruger i praksis kan møde meget forskellige mængder af spilreklamer.

L 127 ville have ændret det danske billede

Danmark var tidligere i 2026 på vej mod en model med flere begrænsninger på selve eksponeringen. Det var med lovforslag L 127.

Lovforslag L 127 ville blandt andet have indført et forbud mod spilreklamer på tv og streaming fra ti minutter før en live-sportsbegivenhed begynder til ti minutter efter, den slutter.

Forslaget indeholdt desuden yderligere begrænsninger rettet mod børn og unge samt regler om blandt andet fysiske placeringer og personer, der optræder i markedsføringen.

Men lovforslaget nåede ikke at blive vedtaget inden valget, og derfor er det bortfaldet. Om det bliver fremsat igen på et tidspunkt, er usikkert.

Hvis reglerne var blevet vedtaget, ville den danske model altså på flere områder have bevæget sig i retning af lande, der ikke kun regulerer reklamernes budskab, men også selve eksponeringen.

Metode: Et nyt studie, men ikke et 2026-snapshot

Der er et vigtigt forbehold ved sammenligningen.

Studiet er offentliggjort i 2026, men forskernes data blev indsamlet mellem juni og december 2024. Det beskriver derfor ikke nødvendigvis de regler, der gælder i samtlige 30 lande i dag.

Det er særligt vigtigt i et område, hvor reguleringen ændrer sig hurtigt.

Nederlandene er et konkret eksempel. Da studiets data blev indsamlet, løb overgangsperioden for sponsorater fortsat. Den udløb 1. juli 2025, og sponsorering fra online-spiludbydere er nu forbudt.

Belgien har ligeledes haft overgangsordninger på sportsområdet, som betyder, at reglerne i 2026 ikke er identiske med situationen ved udgangen af 2024.

BetXperts gennemgang har derfor brugt studiet til den brede europæiske kortlægning, mens de konkrete regler for de udvalgte sammenligningslande er kontrolleret mod nyere nationale regler og myndighedsoplysninger.

Der er også et mere grundlæggende forbehold. Et stort antal regler betyder ikke automatisk, at borgerne i praksis ser færre spilreklamer. Håndhævelse, undtagelser, definitionen af forskellige spiltyper og muligheden for digital målretning kan have stor betydning.

Studiet kortlægger med andre ord først og fremmest reguleringens udformning - ikke den faktiske reklamemængde eller effekten af reglerne.

Danmark skiller sig især ud på eksponeringen

Det nye studie viser derfor ikke blot et Europa opdelt mellem lande, der “tillader” og “forbyder” spilreklamer.

Det viser en række forskellige regulatoriske modeller.

Danmark har tydelige regler for, hvad spilreklamer må fortælle forbrugerne, hvordan gevinstmuligheder må fremstilles, og hvem markedsføringen må målrettes mod.

Men sammenlignet med lande som Spanien, Nederlandene, Belgien og Italien er der færre generelle begrænsninger på hvor og hvornår licenserede spiludbydere kan eksponere et bredt publikum for deres reklamer.

Det er netop på den skillelinje, at Danmark i øjeblikket adskiller sig fra Europas mest restriktive markeder.