Sverige undersøger unges pengespil: Det ved Danmark allerede

Sverige vil undersøge unges pengespil, reklamer, lootboxes og brug af ulicenserede spilsider. Danske undersøgelser giver allerede flere svar – men afslører samtidig væsentlige huller i vores viden.

Sverige har iværksat en omfattende undersøgelse af børn og unge voksnes pengespil. Mens svenskerne blandt andet vil undersøge reklamer, lootboxes, ulicenserede spilsider og obligatoriske tidsgrænser, findes der allerede danske tal på flere af områderne.

Undersøgelserne efterlader dog også væsentlige spørgsmål ubesvarede.

Den svenske regering vil undersøge, hvordan børn og unge voksne kan beskyttes bedre mod problemer med pengespil.

Baggrunden er ifølge regeringen blandt andet, at risikabelt spil blandt unge svenske mænd er steget markant.

Regeringen oplyste ved offentliggørelsen den 3. september 2026, at andelen er fordoblet på få år, og at hver femte unge mand nu har risikofyldte spillevaner.

Den nye svenske udredning skal derfor undersøge en usædvanligt bred vifte af emner.

Det gælder blandt andet markedsføring fra både licenserede og ulicenserede spiludbydere, unges økonomiske situation, lootboxes og casinolignende elementer i computerspil samt mulige forbindelser mellem pengespil, gæld og rekruttering til kriminalitet.

Udredningen skal også vurdere, om der er behov for obligatoriske tidsgrænser for unge spillere, og om personer, som har udelukket sig gennem det svenske Spelpaus-system, skal tilbydes mere støtte.

Der er endnu ikke vedtaget nye regler. Undersøgelsen skal først aflevere sine resultater den 29. februar 2028. Den svenske spillemyndighed Spelinspektionen understreger tilsvarende, at der er tale om en udredning af mulige fremtidige tiltag.

Danmark har allerede undersøgt flere af spørgsmålene

Flere af de spørgsmål, som Sverige nu vil undersøge, er tidligere blevet behandlet i danske undersøgelser.

Den mest omfattende er Spillemyndighedens prævalensundersøgelse af pengespil og ludomani, som blev gennemført i 2021 og offentliggjort i 2022.

Undersøgelsen viste, at seks procent af danske børn og unge mellem 12 og 17 år havde mindst et lavt niveau af pengespilsproblemer. Det svarede på undersøgelsestidspunktet til cirka 24.500 unge.

Omkring 2.600 børn og unge – 0,6 procent af aldersgruppen – blev vurderet til at have alvorlige pengespilsproblemer.

Rapporten viste også, at mange var begyndt tidligt. Blandt de 12–17-årige, som havde prøvet pengespil, havde flertallet spillet første gang, da de var mellem ni og 14 år.

FAKTA: Det ved Danmark allerede

Seks procent af de 12–17-årige havde i 2021 mindst et lavt niveau af pengespilsproblemer.

Det svarede til cirka 24.500 børn og unge.

Omkring 2.600 havde alvorlige pengespilsproblemer.

Drenge var tydeligt overrepræsenterede blandt unge med problemer.

15,2 procent af de 15–17-årige havde ifølge en senere undersøgelse spillet online om penge inden for det seneste år.

10,3 procent havde spillet på betting, 6,3 procent på onlinekasino og 5,4 procent på skinbetting.

Tallene kommer fra forskellige undersøgelser og kan ikke uden videre lægges sammen eller sammenlignes direkte.

Drenge er tydeligt overrepræsenterede

Den svenske regerings særlige fokus på unge mænd har en parallel i de danske resultater.

Spillemyndighedens prævalensundersøgelse viste, at drenge havde større sandsynlighed end piger for både at spille om penge og udvikle problematisk spilleadfærd.

Drenge var desuden markant mere aktive i computerspil og i de økonomiske aktiviteter omkring spillene.

Det betyder ikke, at danske og svenske tal kan sammenlignes direkte.

Den svenske regerings oplysning om hver femte unge mand bygger på svenske datakilder og definitioner, mens den danske undersøgelse anvendte måleredskabet PGSI til at inddele respondenterne efter graden af pengespilsproblemer.

Den overordnede tendens er imidlertid den samme: Drenge og unge mænd udgør en særlig risikogruppe.

Hver syvende mindreårige havde spillet online

En senere dansk undersøgelse viser samtidig, at mindreårige fortsat får adgang til onlinepengespil, selv om aldersgrænsen som udgangspunkt er 18 år.

Ifølge Spillemyndighedens undersøgelse af danskernes onlinespil havde 15,2 procent af de adspurgte 15–17-årige spillet om penge på nettet inden for det seneste år. Det svarede til cirka 32.000 mindreårige.

Sportsbetting var den mest udbredte spilform i aldersgruppen. 10,3 procent havde spillet på væddemål, mens 6,3 procent havde benyttet online casino.

Derudover havde 5,4 procent deltaget i skinbetting, hvor digitale genstande fra computerspil anvendes som indsats eller gevinst.

Tallene fortæller ikke i sig selv, om de unge anvendte sider med eller uden dansk tilladelse. Men ingen udbyder har dansk tilladelse til at tilbyde skinbetting.

Den del af aktiviteten foregik derfor uden for det danske licenssystem.

Lootboxes og skins hænger sammen med flere spilproblemer

Den danske prævalensundersøgelse behandlede også forbindelsen mellem gaming og pengespil.

67 procent af de 12–17-årige spillede computerspil. Kønsforskellen var betydelig: Det gjaldt 91 procent af drengene og 41 procent af pigerne.

Blandt de unge gamere havde 43 procent af drengene og 10 procent af pigerne købt lootboxes. Samtidig havde 53 procent af drengene og 19 procent af pigerne købt eller solgt skins.

Undersøgelsen fandt en tydelig sammenhæng mellem disse aktiviteter og pengespilsproblemer.

Blandt unge, der havde købt lootboxes, havde 12,7 procent mindst et lavt niveau af pengespilsproblemer. Blandt unge, der ikke havde købt lootboxes, var andelen 4,7 procent.

For unge, der havde købt eller solgt skins, var de tilsvarende andele 11,5 og 4,2 procent.

Andelen med mindst et lavt niveau af pengespilsproblemer var højere blandt unge, der havde købt lootboxes eller handlet med skins. Tallene viser en statistisk sammenhæng, men dokumenterer ikke, at lootboxes eller skins i sig selv forårsager spilproblemer.

Resultaterne dokumenterer således en sammenhæng, men ikke en årsagssammenhæng.

Undersøgelsen kan ikke fastslå, om lootboxes og skins fører til problemer med pengespil, om unge med risikofyldt spilleadfærd i højere grad opsøger disse elementer, eller om begge dele hænger sammen med andre forhold.

Det forbehold bliver centralt i den svenske undersøgelse.

Den skal blandt andet vurdere, om kasinolignende elementer i computerspil bør behandles anderledes, men den svenske regering har ikke på forhånd konkluderet, at lootboxes fører til senere spilafhængighed.

Reklamernes betydning er stadig vanskelig at måle

Spilreklamer er et andet centralt element i den svenske udredning. Her giver den danske forskning et mindre entydigt svar.

Spillemyndighedens prævalensundersøgelse kunne ikke konkludere, at eksponering for spilreklamer generelt fik deltagerne til at spille mere.

Et eksperiment i undersøgelsen viste ikke en generel stigning i lysten til at spille efter visning af reklamer.

Blandt personer, som normalt spillede sjældent, var der dog tegn på, at reklamer kunne gøre dem mere positive over for pengespil og mere villige til at prøve flere spilformer.

Kvalitative interview pegede desuden på, at reklamer i enkelte situationer kunne udløse spontant spil.

Den danske dokumentation understøtter dermed ikke en enkel konklusion om, at reklamer automatisk fører til mere spil. Den viser snarere, at virkningen kan afhænge af modtagerens eksisterende spillevaner og sårbarhed.

METODE: Derfor kan tallene ikke sammenlignes direkte

Den danske prævalensundersøgelse fra 2021 bygger på en tilfældigt udtrukket befolkningsundersøgelse og anvender PGSI-spørgsmål til at måle problemer med pengespil. Det var første gang, denne metode blev anvendt blandt danske 12–17-årige. Undersøgelsen kan derfor ikke i sig selv vise, om problemerne blandt mindreårige er steget eller faldet over tid.

Den danske undersøgelse af onlinespil omfatter personer fra 15 år og bygger på selvrapporterede svar. Svarprocenten var 25,2, hvilket skal indgå i fortolkningen af resultaterne.

Den svenske kortlægning kombinerer blandt andet skoledata med svar fra unge voksne rekrutteret gennem et webpanel og selvudelukkelsessystemet Spelpaus. Resultaterne for de 18–24-årige kan derfor ikke uden videre betragtes som repræsentative for samtlige svenske unge voksne.

Den nye svenske udredning er endnu ikke gennemført. Dens endelige datagrundlag og metoder er ikke fastlagt, og der foreligger derfor hverken nye resultater eller vedtagne regler.

Danmark mangler stadig svar på centrale spørgsmål

De eksisterende danske undersøgelser viser, at pengespil blandt mindreårige ikke er et marginalt fænomen.

De peger også på drenge som den tydeligste risikogruppe og dokumenterer en forbindelse mellem pengespilsproblemer og køb af lootboxes eller handel med skins.

Men der er fortsat væsentlige videnshuller.

Danmark mangler blandt andet nyere, direkte sammenlignelige målinger, som kan vise, om problemerne blandt børn og unge er vokset siden 2021.

Der mangler også mere præcis viden om, hvordan mindreårige får adgang til onlinebetting og kasino, og hvor stor en del af spillet der foregår hos henholdsvis dansklicenserede og udenlandske udbydere.

Det er desuden fortsat uklart, hvilken selvstændig betydning spilreklamer, influencere, lootboxes og skins har for udviklingen af problematisk spilleadfærd over længere tid.

Den svenske udredning kan derfor blive relevant i Danmark, selv om den tager udgangspunkt i svenske forhold. Dens betydning bliver ikke alene, om den fører til nye svenske regler, men også om den kan levere bedre svar på spørgsmål, som de eksisterende danske undersøgelser kun delvist har kunnet besvare.

De svar kommer dog tidligst i februar 2028.