Analyse: Online casino trækker Sveriges kanaliseringsgrad ned

Spelinspektionens nye rapport viser, at kanaliseringsgraden på den konkurrenceudsatte del af det svenske spilmarked var 84 procent i 2025. Det er et fald fra 85 procent i 2024 og 86 procent i 2023. Tendensen har dermed været svagt faldende tre år i træk.

Billedet kompliceres imidlertid af, at andre målinger når frem til andre resultater. Det centrale spørgsmål er derfor, hvad tallet egentlig fortæller. ATG vurderede kanaliseringsgraden til mellem 73 og 84 procent i sin rapport for fjerde kvartal 2025.

H2 Gambling Capital placerede i en sammenligning gengivet af den danske Spillemyndighed Sverige på 91,35 procent i 2024. En rapport fra PwC for Betting and Gaming Council tegnede derimod et væsentligt mørkere billede og anslog Sveriges omsætningsbaserede kanalisering for onlinevæddemål og onlinespil til 65 procent i 2024.

Forskellene betyder ikke nødvendigvis, at nogle af tallene er forkerte. De viser snarere, hvor følsom kanaliseringsgraden er over for valg af metode. Kilderne anvender forskellige afgrænsninger og måler delvist forskellige forhold, herunder nettoomsætning, internettrafik, indsatser og specifikke dele af onlinemarkedet.

Et enkelt tal er derfor ikke tilstrækkeligt til at afgøre, om en spilregulering fungerer. For Sverige er det vigtigste spørgsmål i stedet, hvor spillene forlader tilladelsessystemet. Her peger Spelinspektionens rapport tydeligt på online casino som det svage punkt.

84 procent dækker over to forskellige markeder

Spelinspektionens måling bygger på to hovedindikatorer: en spørgeskemaundersøgelse blandt spillere og et trafikbaseret skøn over omsætningen ud fra internettrafik. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført af Verian i februar og marts 2026 og omfattede 4.175 personer, som havde spillet i en eller anden form inden for de seneste 12 måneder.

Metoderne peger i samme retning, men når frem til forskellige niveauer. Spørgeskemaundersøgelsen indikerer en kanalisering på 89 procent for det konkurrenceudsatte marked, 98 procent for sportsvæddemål og 93 procent for online casino. Den trafikbaserede metode tegner et svagere billede: 78 procent for det konkurrenceudsatte marked, 95 procent for sportsvæddemål og 68 procent for online casino.

Forskellen bliver endnu tydeligere, når man alene ser på trafikken. Andelen af besøg hos udbydere med svensk tilladelse var 92 procent for sportsvæddemål, men kun 54 procent for onlinekasino. Når trafikken omregnes til et skøn over omsætningen, bliver niveauerne henholdsvis 95 og 68 procent.

Det viser både, hvor markant online casino skiller sig ud, og hvorfor kanaliseringsgraden er vanskelig at måle. Et besøg er ikke det samme som en bestemt spillemængde. Der kan være store forskelle på, hvor meget spil et gennemsnitligt besøg fører til inden for forskellige spiltyper, og spillerne varierer desuden kraftigt i deres spilleaktivitet.

Hvis besøg hos udbydere uden svensk tilladelse i højere grad kommer fra intensive spillere, kan trafikandelen undervurdere, hvor mange penge der reelt forlader tilladelsessystemet. Trafikdata indfanger heller ikke hele billedet, blandt andet fordi spil via apps ikke nødvendigvis registreres. Trods begrænsningerne understøtter trafikmålingen konklusionen om, at onlinekasino er det klart svageste punkt. 

I Danmark kom 73 procent af den samlede bruttospilleindtægt i 2025 fra onlinespil. Det danske tal siger ikke noget om kanaliseringen til udbydere med dansk tilladelse, men understreger, hvor stor betydning onlinemarkedet har i begge lande. Spelinspektionens endelige vurdering er et gennemsnit af de to hovedindikatorer: 84 procent samlet, 96 procent for sportsvæddemål og 81 procent for online casino.

Der findes endnu ikke en tilsvarende officiel dansk kanaliseringsgrad for 2025. Spillemyndigheden oplyser, at de eksisterende tal er ved at blive kvalitetssikret, og at en særskilt rapport om kanalisering forventes senere i 2026. De svenske tal kan derfor ikke på nuværende tidspunkt sammenholdes direkte med en officiel dansk 2025-opgørelse.

Det vigtigste resultat er dermed ikke det samlede tal, men forskellen mellem spiltyperne. Sportsvæddemål er i vid udstrækning blevet kanaliseret ind i tilladelsessystemet. Det samme gælder ikke i samme grad for online casino.

Online casino dominerer markedet uden svensk tilladelse

Spelinspektionens kortlægning af hjemmesider uden svensk tilladelse understøtter billedet. Myndigheden har identificeret 2.186 hjemmesider uden svensk tilladelse.

Af dem er 976 kategoriseret som online casino, mens 800 tilbyder online casino kombineret med sportsvæddemål. Kun seks er rene sider for sportsvæddemål. Målt på antallet af identificerede hjemmesider er markedet uden tilladelse således klart kasinoorienteret.

Det betyder ikke, at hver hjemmeside står for lige meget spil eller omsætning. Kortlægningen viser dog, hvilken type tilbud svenske spillere i praksis kan møde uden for tilladelsessystemet.

Det er sandsynligvis også inden for online casino, at forskellen fra markedet med svensk tilladelse er mest markant. Udbydere uden tilladelse kan blandt andet lokke med flere bonusser, færre begrænsninger, alternative betalingsløsninger og et bredere eller mere aggressivt produktudbud.

Spilselskaber med svensk tilladelse havde i 2025 en nettoomsætning på 28,2 milliarder svenske kroner, opgjort som spillernes indsatser minus udbetalte gevinster. Den konkurrenceudsatte del af markedet med tilladelse stod for 18,7 milliarder svenske kroner. Det er denne del af markedet, som Spelinspektionen vurderer havde en kanaliseringsgrad på 84 procent i 2025.

Spillemyndighedens tal viser samtidig, at online casino fylder markant på det danske marked. I 2025 udgjorde bruttospilleindtægten fra online casino 4,309 milliarder danske kroner, svarende til 38 procent af det samlede danske spilmarked og en stigning på 12,1 procent fra året før.

Tallet kan ikke sammenlignes direkte med de svenske omsætningstal, da valuta, markedsstørrelse og afgrænsning er forskellige.

Bruges kanaliseringsgraden i et forenklet regneeksempel, svarer det til et samlet konkurrenceudsat marked på omkring 22,3 milliarder svenske kroner. Forskellen mellem den konkurrenceudsatte del med tilladelse og det beregnede samlede marked bliver dermed cirka 3,6 milliarder svenske kroner i nettoomsætning. Beregningen bør dog betragtes som et groft skøn.

Spelinspektionen offentliggør både kanaliseringsgraden og omsætningen hos udbydere med tilladelse, men angiver ikke selv beløbet som et eksplicit estimat over nettoomsætningen på markedet uden tilladelse.

Skinbetting viser, hvad kanaliseringstallet ikke indfanger

En særskilt del af Spelinspektionens rapport omhandler skinbetting. Det betegner hjemmesider, hvor virtuelle genstande fra computerspil anvendes som valuta i spil om eksempelvis kasino, lotterier eller sportsvæddemål. Skinbetting tiltrækker ikke overraskende unge spillere, hvilket i sig selv udgør et problem.

Spelinspektionen har identificeret 113 skinbettingsider. Myndigheden medregner dem dog ikke i sine hovedindikatorer for kanaliseringsgraden.

Begrundelsen er, at siderne ofte også tilbyder tjenester, der ikke klassificeres som pengespil, eksempelvis handel med digitale genstande, kryptoaktiver eller NFT’er. Det gør det vanskeligt at afgøre, hvor stor en del af trafikken der reelt vedrører spil.

Trafiktallene viser alligevel, at fænomenet er vanskeligt at se bort fra. Af alle besøg på hjemmesider uden svensk tilladelse i 2025 gik 42 procent til skinbettingsider. Medregnes skinbetting i internettrafikken, var andelen af besøg hos udbydere med tilladelse 61 procent. Udelades skinbetting, steg andelen til 73 procent.

Skinbetting er dermed et eksempel på, hvad kanaliseringsmålet risikerer at overse. Fænomenet kan ikke uden videre sidestilles med et traditionelt online casino, men det viser, at grænsen mellem pengespil, digitale aktiver og underholdning bliver stadig vanskeligere at trække.

Det er særligt relevant for forbrugerbeskyttelsen, fordi skinbetting ofte forbindes med en yngre og digitalt erfaren målgruppe. Den risikerer at ende uden for de beskyttelsesforanstaltninger, som det svenske tilladelsessystem bygger på: Spelpaus, alderskontrol, spillegrænser og ansvarlighedsforanstaltninger. 

Selv om skinbetting ikke indgår i Spelinspektionens hovedmål, er det derfor vanskeligt at ignorere fænomenet i en bredere diskussion om kanalisering og spillerbeskyttelse.

Når spillerbeskyttelse og kanalisering kolliderer

Spelinspektionens spørgeskemaundersøgelse giver også et indblik i, hvorfor nogle spillere vælger udbydere uden svensk tilladelse.

Datagrundlaget er begrænset. Det omfatter i alt 53 svar fra personer, hvis seneste spil fandt sted uden for tilladelsessystemet. Svarene peger ikke desto mindre på en tydelig målkonflikt. Det mest almindelige svar var »ingen særlig grund«, som 23 procent angav. Blandt de konkrete årsager var de hyppigste:

• Udelukket eller tidligere udelukket via Spelpaus: 13 procent
• Bedre gevinstmuligheder: 11 procent
• Spil, som ikke findes på det svenske marked: 11 procent
• Bedre bonustilbud: 9 procent
• Begrænset hos udbydere med svensk tilladelse: 8 procent
• Nået sin spillegrænse: 8 procent

Det er et af de vanskeligste aspekter af den svenske kanaliseringsdebat. Spelpaus, spillegrænser og bonusbegrænsninger er centrale elementer i forbrugerbeskyttelsen.

Men hvis nogle spillere søger uden for tilladelsessystemet for netop at omgå disse foranstaltninger, svækkes beskyttelsen af de grupper, som reguleringen er beregnet til at hjælpe.

Det betyder ikke, at beskyttelsesreglerne bør afskaffes. Det viser derimod, at kanaliseringsgrad og ansvarligt spil skal analyseres samlet. Hvis markedet med tilladelse står for svagt i konkurrencen med alternativer uden tilladelse, kan resultatet blive, at de mest udsatte spillere spiller dér, hvor beskyttelsen er svagest.

ATG: Grænsen mellem spil med og uden tilladelse udviskes

ATG’s kvartalsvise kanaliseringsrapporter supplerer billedet af udviklingen. I rapporten for fjerde kvartal 2025 anslås kanaliseringsgraden til mellem 73 og 84 procent. Det er en vis forbedring fra intervallet 69 til 82 procent i samme periode året før. 

ATG vurderer samtidig, at markedet uden svensk tilladelse fortsat er omfattende. Selskabet anslår det til mellem 3,6 og 7,3 milliarder svenske kroner i årlige nettoindtægter, svarende til en bruttoomsætning på mellem 60 og 120 milliarder svenske kroner.

Besøgstrafikken fra Sverige til udbydere uden tilladelse skal desuden være tidoblet siden omlægningen af markedet i 2019. Rapporten viser også, hvor tæt dele af markedet uden tilladelse ligger på infrastrukturen på markedet med tilladelse.

I fjerde kvartal 2025 anvendte 14 af de 20 mest besøgte sider uden tilladelse de samme platformsleverandører som selskaber i det svenske tilladelsessystem. Otte af de 20 tilbød direkte ind- og udbetalinger fra svenske bankkonti via BankID, mens fem stod på Spelinspektionens forbudsliste.

ATG’s rapport peger dermed på, at problemet ikke kun handler om enkelte operatører, men om hele økosystemet omkring markedet uden tilladelse. For spilleren kan grænsen mellem spil med og uden tilladelse være vanskelig at gennemskue, når betalingsmetoder, platforme og spiloplevelser minder om det, der tilbydes inden for tilladelsessystemet.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt alene at rette tilsynet mod enkelte hjemmesider. Betalingsløsninger, platformsleverandører, affiliates, søgemaskiner og markedsføringskanaler bliver også centrale i indsatsen mod spil uden tilladelse.

Sverige står stærkt i dansk gengivelse af europæisk sammenligning

En rapport fra den danske Spillemyndighed gengiver tal fra det britiske analysefirma H2 Gambling Capital om kanaliseringsgraden på det europæiske onlinemarked. I den sammenligning står Sverige væsentligt stærkere end i Spelinspektionens egen rapport.

Ifølge H2 havde Sverige en kanaliseringsgrad på 91,35 procent i 2024. Det placerede landet som nummer seks i tabellen efter Tjekkiet, Italien, Storbritannien, Bulgarien og Rumænien. Sverige lå dermed også foran Danmark, der i samme opgørelse blev placeret på 90,29 procent. Det er en modelberegning fra H2 Gambling Capital og ikke Spillemyndighedens officielle danske kanaliseringsgrad.

Sammenligning mellem lande

Kilde: H2 Gambling Capital via den danske Spillemyndighed.

Tabellen er nyttig, fordi den giver et bredt internationalt sammenligningsgrundlag. Den bør dog ikke opfattes som et facit. H2 Gambling Capital anvender en anden metode end Spelinspektionen, og tallene svarer heller ikke til landenes officielle kanaliseringsgrader.

Forskellen er tydelig i Sveriges tilfælde: H2 angiver 91,35 procent for 2024, mens Spelinspektionens egen vurdering for 2025 er 84 procent.

Sammenligningen er dermed relevant, men også metodefølsom. Den viser, at Sverige ikke nødvendigvis fremstår svagt i en bred europæisk model, men også at resultatet påvirkes kraftigt af definitioner, afgrænsninger og datakilder.

PwC: Sverige placeres væsentligt lavere, når indsatserne måles

En anden international sammenligning tegner et langt mørkere billede af Sverige. I en rapport udarbejdet af PwC for Betting and Gaming Council opgøres den såkaldte turnover channelisation, altså hvor stor en del af indsatserne der placeres inden for tilladelsessystemet.

PwC’s sammenligning omfatter onlinevæddemål og onlinespil. Den udelukker blandt andet lotterier, poker, bingo og landbaseret spil.

Rapporten bygger på flere kilder, herunder H2 Gambling Capital, Vixio, myndigheder, offentlige kilder og data fra medlemmer af Betting and Gaming Council. Da rapporten er udarbejdet for en brancheorganisation, bør den læses med kildekritisk opmærksomhed, men den er fortsat relevant som sammenligningsgrundlag.

I PwC’s rapport var Sveriges omsætningsbaserede kanaliseringsgrad 65 procent i 2024, mod 75 procent i 2019. I PwC’s opgørelse var niveauet 94 procent i Storbritannien, 98 procent i Italien og 89 procent i både Danmark og Spanien. Tallene er beregnet efter PwC’s metode og er ikke officielle nationale kanaliseringsgrader.

PwC’s sammenligning af kanaliseringen

PwC’s omsætningsbaserede sammenligning tegner et markant svagere billede af Sverige end både Spelinspektionens hovedmål og H2-tabellen i den danske rapport. Sverige angives til 65 procent i 2024, mod 89 procent i Danmark og 94 procent i Storbritannien.

PwC-tallet kan ikke sammenlignes direkte med Spelinspektionens 84 procent. Det måler et andet begreb og anvender andre afgrænsninger. Netop derfor er det interessant. Det peger på, at den økonomiske spilleaktivitet kan være dårligere kanaliseret, end en bredere myndighedsvurdering viser.

Det er særligt relevant, hvis de spillere, der forlader tilladelsessystemet, har større spillevolumen, større tab eller stærkere incitamenter til at undgå begrænsninger. I så fald kan en forholdsvis lille gruppe spillere uden for systemet stå for en uforholdsmæssigt stor del af pengene.

Nederlandene og Tyskland viser, hvorfor tallene skal læses forsigtigt

Nederlandene og Tyskland fremhæves ofte i den europæiske debat som eksempler på regulerede markeder, hvor kanaliseringen ikke fungerer efter hensigten.

Begge lande viser dog også, hvor vanskeligt det er at drage en enkel konklusion ud fra ét tal. I Nederlandene har kanaliseringen målt på spillere været høj. Den nederlandske spillemyndighed KSA har oplyst, at omkring 94 procent af spillerne udelukkende spiller hos lovlige udbydere.

Målt i penge er billedet betydeligt svagere. Ifølge KSA faldt den finansielle kanaliseringsgrad fra 51 procent i slutningen af 2024 til 49 procent i begyndelsen af 2025, før senere justeringer placerede niveauet på 53 procent i andet halvår 2025.

Det viser, at et marked kan fremstå godt kanaliseret, når antallet af spillere måles, men stadig miste en stor del af spillevolumen til udbydere uden tilladelse. Tyskland illustrerer samme problem fra en anden vinkel. I en undersøgelse bestilt af den tyske spillemyndighed GGL blev kanaliseringsgraden anslået til omkring 77 procent.

Beregningen byggede på en vurdering af, at 22,97 procent af tabene på onlinespil fandt sted hos udbydere uden tilladelse.

Branchen har imidlertid kritiseret tallet for at være for højt. Deutscher Online Casinoverband har peget på metodiske problemer og vurderet, at den reelle kanaliseringsgrad snarere ligger omkring 50 procent. Handelsblatt Research Institute vurderer, at sortmarkedsandelen på det tyske onlinemarked sandsynligvis overstiger 50 procent.

For online casino og virtuelle spilleautomater vurderes sortmarkedet at være endnu større, nemlig omkring 70 til 80 procent. Pointen er ikke at fastslå, hvilket tysk eller nederlandsk tal der er mest korrekt.

Pointen er, at kanaliseringsgraden er metodefølsom og ofte politisk omstridt. Billedet kan ændre sig markant, alt efter om man måler spillere, penge, trafik, indsatser eller bestemte spilsegmenter.

Hvad højere kanalisering ser ud til at kræve

De markeder, der klarer sig bedst i internationale sammenligninger, ser ud til at have flere fælles træk: et bredt udbud inden for tilladelsessystemet, rimelige muligheder for at konkurrere, tydelig mærkning over for spillerne og et aktivt tilsyn med udbydere uden tilladelse.

Det handler således ikke kun om at have et tilladelsessystem, men også om at gøre det lovlige alternativ synligt og attraktivt, samtidig med at det bliver vanskeligere at omgå reglerne. Mange myndigheder arbejder med blokering af hjemmesider uden tilladelse, men blokeringer løser ikke hele problemet.

Tallene viser dog, at tilsyn kan påvirke tilgængeligheden af ulovlige udbydere.

Sverige har blandt andet indført B2B-tilladelser og styrket indsatsen mod ulovligt spil. Spelinspektionens egen rapport viser dog, at udbydere uden tilladelse fortsat er nemme at finde, særligt inden for online casino og beslægtede fænomener som skinbetting.

Det taler for, at kanalisering ikke kun handler om reglernes udformning, men også om, hvor effektivt hele økosystemet omkring spil uden tilladelse kan begrænses.

Så længe bonusser, indbetalinger, markedsføring, produktudbud og spiloplevelser begrænses hos kasinoer med tilladelse, kan det være vanskeligt for dem at konkurrere med udbydere uden tilladelse.

Vores vurdering er derfor, at myndighederne bør undersøge, hvordan de mere effektivt kan ramme økosystemet bag de ulovlige aktører, herunder betalinger, platforme, affiliates, søgemaskiner og markedsføring.

Hvad er det egentlig, vi måler?

Spelinspektionens nye rapport viser, at den svenske kanaliseringsgrad fortsætter med at falde. Men den viser også noget vigtigere: Et enkelt tal er ikke tilstrækkeligt til at forstå, om spilreguleringen fungerer. 84 procent kan lyde som en samlet karakter til markedet, men bag tallet gemmer sig flere forskellige virkeligheder.

Sportsvæddemål ser ud til at fungere relativt godt inden for tilladelsessystemet. Det gør online casino ikke.

Det bliver særligt tydeligt, når de forskellige målinger sammenholdes.

Spelinspektionen når frem til 84 procent, ATG anslår kanaliseringsgraden til mellem 73 og 84 procent, H2 Gambling Capital placerer Sverige på 91,35 procent i sin europæiske sammenligning, mens PwC angiver 65 procent, når indsatser inden for onlinevæddemål og onlinespil måles.

Forskellene viser ikke nødvendigvis, at nogen tager fejl. De viser, at kanaliseringsgraden i høj grad afhænger af metode, afgrænsning og datakilde.

Det afgørende spørgsmål er derfor, hvad der reelt bliver målt. Er det antallet af spillere, trafik, nettoomsætning, indsatser eller tab? Er det hele det konkurrenceudsatte marked eller kun online casino og sportsvæddemål? Og indfanger målingen de spillere, der har den største spillevolumen?

Det sidste er centralt, fordi en forholdsvis lille gruppe spillere ofte står for en stor del af spilselskabernes indtægter. Hvis netop disse spillere forlader tilladelsessystemet, kan kanaliseringen målt på spillere se acceptabel ud, samtidig med at en langt større andel af pengene ender hos udbydere uden tilladelse.

Det er også den lære, der kan drages af Nederlandene og Tyskland. I Nederlandene har kanaliseringen målt på spillere været høj, mens kanaliseringen målt i penge har været væsentligt lavere. I Tyskland er forskellige aktører nået frem til vidt forskellige niveauer. En undersøgelse bestilt af GGL anslår niveauet til omkring 77 procent, mens brancheaktører og Handelsblatt Research Institute vurderer det til omkring eller under 50 procent.

Begge eksempler viser, at kanaliseringsgraden ikke blot er et teknisk tal, men også resultatet af et metodevalg, som kan påvirke hele vurderingen af, om reguleringen fungerer.

Vores vurdering er derfor, at det ulovlige marked sandsynligvis er større, end flere af de brede kanaliseringstal giver indtryk af, også i Sverige. Det gælder især online casino, hvor trafikmålingen viser en væsentligt svagere kanalisering end for sportsvæddemål, og hvor udbydere uden tilladelse kan konkurrere med flere bonusser, færre begrænsninger og enkle betalingsløsninger.

Det næste skridt i den svenske kanaliseringsdebat bør derfor ikke være at lede efter ét endeligt procenttal. Det bør være at måle den relevante lækage. For Sverige handler det først og fremmest om online casino, skinbetting og det bredere økosystem bag hjemmesider uden tilladelse: betalinger, platforme, affiliates, søgemaskiner og markedsføring.

Hvis de spillere, der har den højeste risiko, den største spillevolumen eller de stærkeste incitamenter til at omgå begrænsninger, forlader tilladelsessystemet, svækkes både forbrugerbeskyttelsen og skattegrundlaget. Kanaliseringsgraden er dermed ikke blot et statistisk mål, men et centralt spørgsmål for hele den svenske spilregulerings legitimitet.