18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Søren Larsen uønsket i Toulouse - mærkeligt nok

Søren Larsen er ejet af den franske klub Toulouse - men her kommer han ikke til at spille i næste sæson.

Dette ifølge denne BT-artikel hvor Toulouse-træner Casanova udtaler at danskeren ikke passer ind holdets system:

http://www.sporten.dk/fodbold/…

Larsen har de sidste par år har været udlejet til Duisburg i Tyskland (BL2) og Feyenoord i Holland. 5 mål i 10 kampe for tyskerme, men ikke ret meget spilletid hos Feyenoord.

På den baggrund kan man måske godt forstå at Toulouse rynker på næsen. Men sagen er at Larsen aldrig rigtigt fik chancen i den franske klub da han var der i sæsonen 2008/09 - og heller ikke da han vendte tilbage efter opholdet i Duisburg.

Og hvad er det så for et system den lange centreforward ikke passer ind i?

Tjah, Toulouse har såmænd scoret tredjefærrest mål i den franske Ligue 1 i denne sæson: 34 kasser i 36 kampe. Kun afterlanternen Arles og Nice har været mere impotente.

Og holdets angribere? Braaten og Santander har hver scoret 5 mål, Tafer har slet ikke nettet. Ikke ligefrem imponerende.

Er det virkelig et hold der ikke har brug for en målscorertype? Den må du sgu længere ud på landet med, monsieur Casanova.

Mvh
Jens, BetXpert

7 Kommentar

Tilføj kommentar