Regeringen vil tage skrappe midler i brug for at holde ulovlige spiludbydere uden for danskernes rækkevidde, når det danske spillemarked ved udgangen af næste år liberaliseres. Ulovlige spillesider vil blive spærret for dansk adgang, og det vil blive umuligt at bruge sit danske kreditkort på sider uden spillelicens i Danmark. Samtidig vil de medier, som bringer annoncer fra ulovlige hjemmesider, blive mødt af et fogedforbud. På den måde håber skatteminister Kristian Jensen at komme det store ulovlige spillemarked til livs og overbevise udenlandske udbydere om, at det er en god ide at søge om lov til at fungere som spiludbyder i Danmark. - Vi skal gøre det attraktivt for spiludbyderne at søge en licens og give dem sikkerhed for, at deres investering bliver beskyttet, siger han. Penge til kultur og idræt Samtidig håber Kristian Jensen, at det vil give flere spillepenge i den offentlige kasse. Alle udbydere skal nemlig betale en licensafgift til staten, som endnu ikke er fastsat men som forventes at ligge i omegnen af 15-20 procent af indtjeningen. - Hvis man lægger afgiften for højt, vil nogle virksomheder vælge at fortsætte som piratvirksomheder. Hvis den bliver for lav, har vi ikke nok penge til kultur og idræt, siger Kristian Jensen og peger på, at der har været et dramatisk fald i indtjeningen de senere år, fordi danskerne er begyndt at spille massivt på udenlandske sider. Det har betydet færre penge til de almennyttige foreninger, som i dag nyder godt af overskuddet fra tipsmidlerne. Med de nye regler håber skatteministeren at vende den spiral, ved at de danske spillere lægger pengene i Danmark. Som noget nyt lægger regeringen også op til, at en del af pengene, som staten får ind, skal afsættes til generel forebyggelse af ludomani. I dag går kun én procent af al omsætning på spilleautomater til at bekæmpe ludomani. Desuden overvejer regeringen en beløbsgrænse for spil på nettet, og skatteministeren er villig til at diskutere, om aldersgrænsen skal sættes op fra 16 til 18 år, hvis der er et brændende ønske om det i branchen eller de andre politiske partier. Marked med ens regler for alle I Danske Spil , den tidligere Tipstjeneste, vækker ministerens udmeldinger glæde. - Den pakke, som er sat sammen, lyder rimelig fornuftigt. Vi har følt os underlagt en meget skrap lovgivning, mens vores konkurrenter har kørt på frihjul fra udlandet. Nu kommer der et normalt fungerende marked med ens regler for alle, det glæder vi os til, siger Danske Spils direktør H.C. Madsen. Danske Spil kan samtidig glæde sig over, at de stadig bevarer 75 procent af forretningen, idet Lotto og skrabespil ikke gives frit. Også hos Socialdemokraterne lyder positive toner. - I dag er det det vilde vesten, så det er godt, hvis ministeriet har fundet en model for at kontrollere alle de udenlandske sider. Og så er det rigtig fornuftigt at sætte flere penge af til ludomani, som i dag får et forsvindende lille beløb i forhold til problemets omfang, siger Nick Hækkerup. Regeringens udspil skal nu godkendes af EU Kommissionen og derefter forhandles på plads i efteråret i Folketinget.
Regeringen vil tage skrappe midler i brug for at holde ulovlige spiludbydere uden for danskernes rækkevidde, når det danske spillemarked ved udgangen af næste år liberaliseres.
Ulovlige spillesider vil blive spærret for dansk adgang, og det vil blive umuligt at bruge sit danske kreditkort på sider uden spillelicens i Danmark. Samtidig vil de medier, som bringer annoncer fra ulovlige hjemmesider, blive mødt af et fogedforbud.
På den måde håber skatteminister Kristian Jensen at komme det store ulovlige spillemarked til livs og overbevise udenlandske udbydere om, at det er en god ide at søge om lov til at fungere som spiludbyder i Danmark.
- Vi skal gøre det attraktivt for spiludbyderne at søge en licens og give dem sikkerhed for, at deres investering bliver beskyttet, siger han.
Penge til kultur og idræt
Samtidig håber Kristian Jensen, at det vil give flere spillepenge i den offentlige kasse. Alle udbydere skal nemlig betale en licensafgift til staten, som endnu ikke er fastsat men som forventes at ligge i omegnen af 15-20 procent af indtjeningen.
- Hvis man lægger afgiften for højt, vil nogle virksomheder vælge at fortsætte som piratvirksomheder. Hvis den bliver for lav, har vi ikke nok penge til kultur og idræt, siger Kristian Jensen og peger på, at der har været et dramatisk fald i indtjeningen de senere år, fordi danskerne er begyndt at spille massivt på udenlandske sider.
Det har betydet færre penge til de almennyttige foreninger, som i dag nyder godt af overskuddet fra tipsmidlerne. Med de nye regler håber skatteministeren at vende den spiral, ved at de danske spillere lægger pengene i Danmark.
Som noget nyt lægger regeringen også op til, at en del af pengene, som staten får ind, skal afsættes til generel forebyggelse af ludomani. I dag går kun én procent af al omsætning på spilleautomater til at bekæmpe ludomani. Desuden overvejer regeringen en beløbsgrænse for spil på nettet, og skatteministeren er villig til at diskutere, om aldersgrænsen skal sættes op fra 16 til 18 år, hvis der er et brændende ønske om det i branchen eller de andre politiske partier.
Marked med ens regler for alle
I Danske Spil , den tidligere Tipstjeneste, vækker ministerens udmeldinger glæde.
- Den pakke, som er sat sammen, lyder rimelig fornuftigt. Vi har følt os underlagt en meget skrap lovgivning, mens vores konkurrenter har kørt på frihjul fra udlandet. Nu kommer der et normalt fungerende marked med ens regler for alle, det glæder vi os til, siger Danske Spils direktør H.C. Madsen.
Danske Spil kan samtidig glæde sig over, at de stadig bevarer 75 procent af forretningen, idet Lotto og skrabespil ikke gives frit.
Også hos Socialdemokraterne lyder positive toner.
- I dag er det det vilde vesten, så det er godt, hvis ministeriet har fundet en model for at kontrollere alle de udenlandske sider. Og så er det rigtig fornuftigt at sætte flere penge af til ludomani, som i dag får et forsvindende lille beløb i forhold til problemets omfang, siger Nick Hækkerup.
Regeringens udspil skal nu godkendes af EU Kommissionen og derefter forhandles på plads i efteråret i Folketinget.