Interessante VM-odds: Spaniens landstræner Del Bosque er glad for tiki-taka og midtbanespil. Men selv hvis 10-11 midtbanefolk udtages, risikerer Isco at sidde med Sorteper. Se trup-tippet og diskutér de mange andre spanske VM-odds.


Med Del Bosque ved trænerroret vrimler Spaniens landshold med små og kvikke teknikere der spiller tiki-taka til modstanderen er rundtosset (eller falder i søvn). VM-truppen kan godt tænkes at indeholde 11 midtbanefolk og kun 3 deciderede angribere, 6 forsvarere samt 3 målmænd.

Alligevel tvivler jeg på at Real Madrid-midtbanemand Isco får en billet til sommerens VM 2014 i Brasilien. Mange af trupbilletterne har navn på (Xavi, Iniesta etc), og de resterende er der kompetent kø til.

Isco udtages IKKE til den spanske VM-trup. Odds 2,24 hos Betsafe

Se tip-analyse

Een af truppens få angribere ser ud til at blive Alvaro Negredo, men Manchester City-frontløberen er næppe førstemand i Del Bosques bog, og det kan blive svært for ham at score flere mål end fx Italiens Balotelli.

Balotelli scorer flere mål end Negredo (DNB). Odds 1,75 hos Tipico

Se tip-analyse. Oddset er dog faldet til 1,7 siden tippet blev lagt på, så værdien er nu på vippen.

Ovennævnte er blot to af de mange spanske VM-odds der er at finde på det danske licensmarked før sommerens slutrunde. Lad os liste nogle andre - og kom så meget gerne med inputs og spilforslag!

 

Hvordan går det ved VM?

Udvalgte spil

Bedste odds Bookmaker

Spanien vinder turneringen

8,00
NordicBet

Spanien vinder Gruppe B

1,72
Bet365

Spanien går videre fra Gruppe B

1,22 Bet365

Spanien elimineres i gruppespillet

5,75
Unibet

Spanien slås ud i 1/8-finalen

3,50 Unibet

En snegl på vej'n er tegn på regn...

Den spanske himmel er ikke skyfri, og der er en snegl eller tre på vejen.

Den mangeårige klassekeeper Casillas er ikke førstevalg i Real Madrid, spilfordeler Xavi er efterhånden blevet 34, og sidst, men ikke mindst, har spanierne - ligesom konkurrenten Brasilien, i øvrigt - visse problemer med at finde en målædende centreforward.

Pudsigt nok kan en brasilianer måske være svaret (Atlético-topscorer Diego Costa var dog målløs i sin debut på det spanske landshold i marts mod Italien), og ellers kan de kvikke spaniere altid ty til en “falsk nier”...

Topscorer ved VM

Bedste odds Bookmaker

Diego Costa

26,00 Bet365

(I denne artikel er der en topscorer-checkliste man kan bruge for at se om en given spiller er en potentiel topscorer: VM 2014 topscorer)

 

Er det nok mod de farlige hollændere (der dog ser svækkede ud) og chilenere? Spanien bør holde tungen lige i munden, for førstepladsen i Gruppe B er vigtig. En andenplads giver nemlig en 1/8-finale mod vinderen af Gruppe A - og det må forventes at blive Brasilien, værtsnationen som pryglede spanierne ved sidste sommers Confederations Cup.

Spanien har været metaltræt før - og vundet

Før man helt afskriver Spanien, skal vi dog minde om at landet er verdens- og europamester samt nr 1 på verdensranglisten. Så selvfølgelig skal landet være blandt topfavoritterne ved sommerens slutrunde.

Hvad argumenterne mod Spanien angår, er det værd at tænke på at de også blev fremført før EM 2012 (som blev vundet med 4-0-finalesejr over Italien). Her er hvad vi skrev i vores EM-optakt i sin tid:

“...skeptikerne vil argumentere for, at mange af de spanske spillere lider af metaltræthed og ikke når samme formniveau som ved den seneste slutrunde... fraværet af topscorer Villa og forsvarsstyrmand Puyol, samt formnedgang hos folk som Gerard Piqué, kan blive et alvorligt problem for Spanien, som især i forsvaret og på frontangriberpositionen virker tyndt besat.” 

Hvem når længst: Tyskland Spanien
1,80 1,92
Betsafe
Betsafe

Hvem udtages til den spanske VM-trup?

Vi har allerede været inde på Isco, men der er diverse andre trup-odds. Spørgsmålet er bare om de er spilbare?


Diego Lopez er førstemålmand i Real Madrid, så han burde vel være selvskrevet til en plads på landsholdet, især nu hvor Barcelonas Valdés er skadet? Nej, Del Bosque holder stadig fast i Iker Casillas (selv om han til daglig kun er Real-reserve for Lopez), Reina er andenkeeper, og Valdés' billet går sandsynligvis til Manchester Uniteds De Gea.
 

Truppen: 23 mand udtages - senest 2. juni.

Del Bosque offentliggør sin bruttotrup i begyndelsen af maj

Til EM 2012 blev der udtaget 3 målmænd, 6 forsvarere, 10 midtbanefolk samt 4 angribere (inkl fløj/angriber Pedro).

Af de 10 midtbanefolk var der 3 defensive: Busquets, Alonso og Martinez.  7 offensive: Iniesta, Xavi, Fabregas, Mata, Cazorla, Silva, Navas.

På midtbanen stikker odds 4,4 for Sorteper til Koke umiddelbart i øjnenen som højt. Atlético-spilleren er vældigt fleksibel (vigtigt for Del Bosque) - kan spille både offensiv og defensiv midtbane, ligge på fløjen og sågar udfylde en backplads. Han ser ud til at stå højere i midtbane-hierakiet end fx Isco og måske også end Juan Mata. Og Thiago er skadet til engang i maj. Men stadig: odds 4,4? Og mens jeg skriver disse linjer, falder oddset så til 3,25...

På backpladserne kan man få odds 5,4 hvis Carvajal udtages. For højt? Tjah. Han er fast starter som højreback hos Real Madrid, men som bekendt er stamspiller-status i Real ikke nødvendigvis nok til en landsholdsplads.

Sagen er at Del Bosque, bl.a. fordi en mand som Koke kan udfylde en backplads, nok kun udtager 3 deciderede backs (det gjorde han til EM 2012), og her står Alba, Azpilicueta (kan spille i begge sider) og Juanfran umiddelbart forrest i køen. Der er også Arbeloa (hvis plads Carvajal pt udfylder i Madrid) hvis han når at blive klar efter sin skade. Og der er Arsenals Monreal der har 16 A-landskampe, i modsætning til Carvajals 0, og var fast deltager i den spanske trup i VM-kvalifikationen. 

I angrebet er der også kamp om pladserne. Del Bosque udtog kun 3 deciderede centreforwards til EM 2012 foruden fløj/angriber Pedro der nok også tager en plads denne gang. Truppen (dog kun 22 mand) mod Italien i marts indeholdt endda kun TO centreforwards. Det var Diego Costa og Alvaro Negredo.

Det er dog muligt at en ekstra frontløber kan snige sig med. Men hvem?

Torres (36 mål i 106 landskampe) er ikke hvad han har været og har desuden ikke været udtaget siden Confederations Cup sidste år. Llorente kunne være en mulighed, også fordi han med sin højde og drøjde tilbyder noget de andre angribere ikke har. Juventus-angriberen var ikke med mod Italien, men han var med i forrige kamp, mod Sydafrika, hvor han endda startede inde.

Men Atléticos rutinerede David Villa (56 mål i 94 landskampe - heraf 3 mål ved Confederations Cup-2013) er vel svær at se bort fra? Også fordi han også kan ligge ude til venstre - fleksibilitet er vigtigt i Del Bosques bog. Villa var dog også udeladt af truppen mod Italien i marts, efter at være startet inde mod Sydafrika sammen med Llorente.

Udtages til den spanske slutunde-trup

Odds fra 
Diego Lopez: JA 2,23
Diego Lopez: NEJ 1,45
David De Gea: JA 1,45
David De Gea: NEJ 2,23
Carvajal: JA 5,40
Carvajal: NEJ 1,05
Koke: JA 1,21
Koke: NEJ 3,25
Isco: JA 1,45
Isco: NEJ 2,24
David Villa: JA 2,38
David Villa: NEJ 1,40
Fernando Torres: JA 3,40
Fernando Torres: NEJ 1,19
Fernando Llorente: JA 5,00
Fernando Llorente: NEJ 1,07