De fleste bookmakere har nu odds på hvem der bliver topscorer ved VM 2014, men hvem skal man satse på? Hvor er værdien? Vi har analyseret de seneste slutrunder og kreeret en topscorer-checkliste som kan bruges i jagten på vinderen af Den Gyldne Støvle, og giver også vores bud på spillere der muligvis skal holdes øje med. Kom gerne selv med flere bud!
Lionel Messi, Cristiano Ronaldo og Neymar. Favoritterne til sommerens VM-topscorertitel giver nærmest sig selv. Men det gør de relativt lave odds så også, og det er bestemt ikke sikkert at der er værdi i de store favoritter.
I 2010 var favoritten David Villa, hvor man kunne score beskedne odds 9, men igen var det en tysker der overraskede, denne gang Thomas Müller (fire spillere, herunder Villa, scorede 5 mål, men Müller løb med Den Gyldne Støvle fordi han ved siden af sine 5 mål havde flest assists). Müller var forud for slutrunden i 2010 så ubeskrevet at bookmakerne var meget uenige omkring ham. Hos Bet365* kunne han spilles til odds 50, hos bwin* og Ladbrokes var han oppe i odds 100, på spillebørsen Betfair* blev han en uge før VM handlet til odds 504, og hos Danske Spil* var Müller opført under valgmuligheden ”Andre” til odds 4.
Det leder os til spørgsmålet: Hvordan identificerer man en potentiel topscorer?
Hvad skal der til for at blive VM-topscorer?
Mål, selvfølgelig, men anskuer vi det lidt bredere, så skal en kandidat selvfølgelig have både spilleminutter og scoringschancer for overhovedet at komme i nærheden af at Den Gyldne Støvle. Basal klasse og et CV med masser af mål er ikke nok.
Når man skal gætte på en VM-topscorer er det trods alt et godt afsæt at forsøge at identificere de bedste angribere i verden, men den tilgang indeholder flere faldgruber.
Klub og landshold - to forskellige ting
Først og fremmest spiller de bedste angribere i verden ikke altid på de bedste landshold, og hvis en spillers landshold ikke har en realistisk chance for at opnå mange kampe efter de 3 gruppekampe, så kan angriberen være nok så god. Slutrunde-topscorer bliver han næppe.
Zlatan Ibrahimovic er et eksempel. Allerede i 2006 var den store svensker en fremragende frontløber på både klub- og landshold (8 mål i VM-kvalifikationen) og han var derfor temmelig højt på bookmakernes liste over mulige topscorere ved slutrunden i Tyskland. Hos Unibet* stod Zlatan i odds 50, og han var listet som nr. 16, lige efter Messi og Tevez. Men selv om det blev til en gruppe-andenplads efter England, blev svenskerne elimineret i 1/8-finalen af værtsnationen. De blå-gule scorede kun 3 mål i alt 4 kampe, og ingen af dem var signeret Zlatan.
Det er altid taknemmeligt at kunne sige bagefter, men ret beset var Sveriges chancer for mange kampe ved VM 2006 næppe ret store.
Derudover kan en given spiller være ekstremt stærkt scorende på sit klubhold, mens han på landsholdet har en noget dårligere scoringsrate, fx pga. hans placering på banen i forhold til holdets taktik eller hvis han står i skyggen af mere fremtrædende medspillere. Et godt eksempel på en sådan spiller er Uruguays Edinson Cavani, som gennem de seneste knap 3 sæsoner har scoret efter behag på klubniveau (scoring ca. hvert 110. minut), mens han har haft lidt sværere ved det på landsholdet (scoring ca. hvert 250. minut).
Endelig kan den præcist modsatte situation af ovenstående også vise sig, nemlig hvor en spiller ”træder op” når han spiller på landsholdet, og markerer sig anderledes stærkt scoringsmæssigt i forhold til når han spiller på klubholdet. En spiller som Tysklands Lukas Podolski har på det tyske landshold i snit scoret hvert 161. minut, hvilket er en del bedre end han har præsteret på klubniveau.
Hvad kan historien fortælle?
Lad os rejse lidt tilbage i tiden og se om vi kan uddrage noget viden om tidligere VM-topscorere. Vi skuer så langt tilbage at det stadig er sammenligneligt med den nuværende VM-struktur, dvs. gruppespil på 3 kampe og herefter knockout-kampe, således at alle hold spiller min. 3 kampe, og de 4 sidst tilbageværende hold opnår de maksimale 7 kampe.
Vi opdeler vores anskuelse på gruppespil og knockout, for at se om der er tilbøjelighed til at topscorerne scorer mest i den ene eller anden fase af slutrunden, og ser desuden på hvor meget den pågældende spiller deltager i holdets kampe undervejs. Endvidere ser vi på hvor stor en andel af holdets mål den enkelte scorer.
| År | Topscorer | Hold-plac. | Mål (min) Gr.spil | Mål (min) Knockout | Spilletid | Andel af holdmål | Str. |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2010 | 5 - Müller (Tys) | 3 | 1 (227) | 4 (246) | 473/630 | 5/16 | 0 (0) |
| 5 - Forlan (Uru) | 4 | 2 (270) | 3 (390) | 660/660 | 5/11 | 1 (1) | |
| 5 - Sneijder (Hol) | 2 | 1 (263) | 4 (390) | 660/660 | 5/11 | 0 (0) | |
| 5 - Villa (Spa) | 1 | 3 (270) | 2 (365) | 635/660 | 5/8 | 0 (1) | |
| 2006 | 5 - Klose (Tys) | 3 | 4 (235) | 1 (351) | 586/630 | 5/14 | 0 (0) |
| 2002 | 8 - Ronaldo (Bra) | 1 | 4 (235) | 4 (318) | 553/630 | 8/18 | 0 (0) |
| 1998 | 6 - Suker (Kro) | 3 | 2 (270) | 4 (360) | 630/630 | 6/11 | 1 (1) |
| 1994 | 6 - Stoichkov (Bul) | 4 | 3 (270) | 3 (374) | 644/660 | 6/10 | 3 (3) |
| 6 - Salenko (Rus) | Gr. | 6 (201) | 0 (0) | 201/270 | 6/7 | 2 (2) | |
| 1990 | 6 - Schillaci (Ita) | 3 | 2 (142) | 4 (360) | 502/630 | 6/10 | 1 (1) |
| 1986 | 6 - Lineker (Eng) | QF | 3 (266) | 3 (180) | 446/450 | 6/6 | 0 (0) |
| Minutter pr. mål | 85,45 | 104,19 | 92,01% | 51,64% | |||
Top4 og meget spilletid
Det er påfaldende så ofte topscoreren spiller for et hold der slutter i Top 4. Ud af totalt 11 spillere som har fået tildelt topscorerværdigheden siden 1986 (enten alene eller delt) er kun 2 spillere fra hold der ikke er nået semifinalen.
Samtidig deltager topscorerne i en meget stor andel af holdets kampe (er på banen i 92% af alle holdets spillede minutter), og det er faktisk kun Thomas Müller i 2010 der skiller sig ud med en forholdsvis lav spilletid-procent på 75.
At topscorerne står for en stor andel af holdets mål (samlet 51,64%) er ikke så underligt endda, men i to tilfælde har én mand stort set båret et helt hold (Lineker med samtlige Englands 6 mål i 1986 og Salenko med 6 af Ruslands 7 i 1994).
Straffesparksskytte eller ej?
Den oplagte scoringschance som et straffespark nu engang er, har også haft en vis betydning for topscorerværdigheden gennem årene.
I 1994 var det for Stoichkov og Salenko afgørende at sætte hhv. 3 og 2 af deres 6 scoringer ind på straffespark, så de kunne holde Klinsmann og Romario (begge 5 mål) bag sig på topscorerlisten. Tilsvarende kunne David Villa have nået 6 mål og snuppet topscorerværdigheden alene i 2010 hvis han havde udnyttet det straffespark han brændte i gruppespillet mod Honduras.
Så langt så godt. Vi ved nu at der er en tilbøjelighed til at VM-topscoreren spiller for et hold der når langt, at han deltager i stort set fuld tid i alle kampe, og at der skal et godt afsæt til i form af scoringer i gruppespillet, hvor topscorerne scorer en lidt større andel af deres mål i forhold til i knockout-fasen.
Hvad med andre slutrunder?
Selvfølgelig er det bedst at sammenligne VM med VM, men hvordan ser billedet ud hvis vi kigger på to andre store slutrunder, hvor der deltager mange af de hold der også deltager ved verdensmesterskaberne? Vi ser på EM og Copa America, og går også her så langt tilbage at der er nogenlunde sammenligneligt grundlag.
EM 1996-2012
I 1996 blev EM-slutrunden udvidet fra 8 til 16 hold, og gik dermed fra 5 til 6 kampe som maksimum. Vi tager derfor vores afsæt der. Der spilles ikke om bronzemedaljer ved EM, så kun nr. 1 og 2 når de maksimale 6 kampe, mens alle når mindst 3 i gruppespillet.
| År | Topscorer | Hold-plac. | Mål (min) Gr.spil | Mål (min) Knockout | Spilletid | Andel af holdmål | Str. |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2012 | 3 - Balotelli (Ita) | 2 | 1 (141) | 2 (280) | 421/570 | 3/6 | 0 (0) |
| 3 - Ronaldo (Por) | SF | 2 (270) | 1 (210) | 480/480 | 3/6 | 0 (0) | |
| 3 - Dzagoev (Rus) | Gr. | 3 (253) | 0 (0) | 253/270 | 3/5 | 0 (0) | |
| 3 - Mandzukic (Kro) | Gr. | 3 (270) | 0 (0) | 270/270 | 3/4 | 0 (0) | |
| 3 - Gómez (Tys) | SF | 3 (226) | 0 (55) | 281/450 | 3/10 | 0 (0) | |
| 3 - Torres (Spa) | 1 | 2 (151) | 1 (38) | 189/570 | 3/12 | 0 (0) | |
| 2008 | 4 - Villa (Spa) | 1 | 4 (180) | 0 (154) | 334/570 | 4/12 | 0 (0) |
| 2004 | 5 - Baros (Tje) | SF | 3 (208) | 2 (175) | 383/465 | 5/10 | 0 (0) |
| 2000 | 5 - Kluivert (Hol) | SF | 2 (270) | 1 (180) | 450/480 | 5/13 | 0 (1) |
| 5 - Milosevic (Jug) | QF | 4 (218) | 1 (90) | 308/360 | 5/8 | 0 (0) | |
| 1996 | 5 - Shearer (Eng) | SF | 4 (255) | 1 (240) | 495/510 | 5/8 | 1 (1) |
| Minutter pr. mål | 78,77 | 158,00 | 77,36% | 44,68% | |||
Der bemærkes en meget markant forskel mellem scoringsraten i gruppespil og i knockout fasen. Ingen topscorer har ved EM formået at score mere end to gange i fasen fra kvartfinalen til finalen. Seneste slutrunde i 2012, hvor blot 3 mål var nok til at blive topscorer, bevidner også en større tæthed blandt deltagerne, om end EM generelt ligger på samme målsnit som VM (de seneste udgaver endda over).
Det til trods, så tegner der sig igen et billede af at ens hold skal videre fra gruppespillet hvis man vil være topscorer, og meget gerne også nå mindst ét skridt videre, om end det igen er vigtigt at der bliver hamret nogle mål ind i gruppespillet.
Copa America 1993-2011
Siden 1993 har Copa America haft den nuværende struktur, som er meget lig EM, dog med den forskel at der spilles om bronzemedaljer. Dermed har 4 hold chancen for at nå de maksimale 6 kampe.
| År | Topscorer | Hold-plac. | Mål (min) Gr.spil | Mål (min) Knockout | Spilletid | Andel af holdmål | Str. |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2011 | 5 - Guerrero (Per) | 3 | 2 (180) | 3 (300) | 480/570 | 5/8 | 0 (0) |
| 2007 | 6 - Robinho (Bra) | 1 | 4 (270) | 2 (275) | 545/570 | 6/15 | 2 (2) |
| 2004 | 7 - Adriano (Bra) | 1 | 3 (247) | 4 (330) | 577/600 | 7/13 | 0 (0) |
| 2001 | 6 - Aristizábal (Col) | 1 | 3 (191) | 3 (194) | 385/540 | 6/11 | 2 (2) |
| 1999 | 5 - Ronaldo (Bra) | 1 | 3 (270) | 2 (255) | 525/540 | 5/17 | 1 (1) |
| 5 - Rivaldo (Bra) | 1 | 1 (172) | 4 (270) | 442/540 | 5/17 | 0 (0) | |
| 1997 | 6 - Hernandez (Mex) | 3 | 5 (270) | 1 (300) | 570/570 | 6/8 | 1 (1) |
| 1995 | 4 - Batistuta (Arg) | QF | 3 (270) | 1 (60) | 330/390 | 4/8 | 0 (0) |
| 4 - Garcia (Mex) | QF | 4 (267) | 0 (120) | 387/390 | 4/5 | 2 (2) | |
| 1993 | 4 - Dolgetta (Ven) | Gr. | 4 (255) | 0 (0) | 255/270 | 4/6 | 0 (0) |
| Minutter pr. mål | 74,75 | 105,20 | 90,28% | 48,15% | |||
I forhold til VM og EM holder Copa America generelt et lidt højere scoringssnit, men i den seneste udgave faldt dette fra et stykke over 3 mål pr. kamp til markant lave 2,11. Dette tilskrives mestendels at stormagterne Brasilien og Argentina kun formåede at score hhv. 6 og 5 mål i de 4 kampe de begge nåede inden de måtte takke af i kvartfinalerne. Dermed var vejen banet for at andre nationer kunne komme til, og stimen på 4 slutrunder hvor topscoreren kom fra vinderholdet, blev brudt.
Generelt ændrer 2011-udgaven dog ikke ved at billedet er det samme som i de andre slutrunder: høj spilletidsprocent og overvægt af scoringer i gruppespillet i forhold til knockout-fasen.
Vores topscorer-checkliste
I forsøget på at udpege emner til topscorer-titlen ved VM 2014, som oddsmæssigt repræsenterer noget værdi, er vores udgangspunkt altså at sætte nogle andre faktorer i spil end blot at se på hvem der er de notorisk ”bedste angribere” i verden. Især fordi bookmakerne også godt ved hvem de er og derfor sjældent giver særligt attraktive odds på dem.
Via facts fra tidligere slutrunder ser den gyldne regel om at man skal score 6 mål for at blive topscorer, ud til at holde stik. Med denne viden i baghovedet, samt vores observationer ovenfor, begynder vi at nærme os en checkliste for at identificere en potentiel VM-topscorer:
- Er spilleren fast starter?
- Plejer spilleren at deltage i alle 90 minutter?
- Er spilleren straffesparksskytte?
- Kan spilleren tegne sig for ca. halvdelen af holdets mål?
- Møder spillerens hold formodet svage modstandere i gruppespillet, så der er potentiale til at score 3-4 mål i denne fase?
- Er der risiko for at spilleren spares i en evt. ubetydelig sidste gruppekamp?
- Kan spillerens hold nå knockout-fasen?
- Kan spillerens hold nå semifinalen?
Bud på topscorer-spil med mulig værdi
Med denne checkliste på plads vil vi tættere på sommerens slutrunde i Brasilien forsøge at give eet eller flere bud på spillere der skal holdes øje med som evt. topscorer-spil. Indtil da hører vi selvfølgelig meget gerne læsernes bud på hvem I overvejer som et godt topscorer-spil, med udgangspunkt i spillere der opfylder flere (eller alle) kriterier fra ovenstående checkliste.
Vi har, for illustrationens skyld, udvalgt et par interessante navne herunder, som indtil videre er på denne skribents shortlist, med sigte på nærmere analyse tættere på VM. For alle opgørelser er anskuet samtlige landskampe spillet siden 1. januar 2012.
| Kriterie/Spiller | Dzeko (Bos) | Mandukic (Kro) | Hazard (Bel) | Falcao (Col) | Neymar (Bra) |
|---|---|---|---|---|---|
| Aktuelt odds |
Ladbrokes |
Ladbrokes |
Betsafe |
Betsafe |
|
| Kampe fra start |
19 af 19 |
20 af 22 | 14 af 18 | 16 af 16 | 32 af 32 |
| Spilletid pr. kamp | 89 min. | 74 min. | 66 min. | 88 min. | 85 min. |
| Straffespark? | Nej (backup) | Nej | Ja | Ja | Ja |
| Mål-andel 1 | 13 af 41 | 8 af 32 | 4 af 29 | 10 af 26 | 22 af 81 |
| Gruppemodstandere 2 | Arg Nig Ira | Bra Cam Mex | Rus Kor Alg | Græ Elf Jap | Kro Mex Cam |
| Rotations-risiko | Lav | Lav | Middel (svag gruppe) |
Middel (pt. skadet) |
Middel (svag gruppe) |
| Chance for 1/8-finale 3 | 53% | 48% | 87% | 78% | 97% |
| Chance for semifinale 3 | 5% | 4% | 25% | 20% | 54% |
1 Hold-mål i alle kampe spilleren har deltaget i, uanset ind- og/eller udskiftning i kampen.
2 Holdets modstandere i gruppespillet i nævnte rækkefølge.
3 Udtrykt i procentvis chance ud fra bookmakernes gennemsnits-odds for pågældende marked.
Får vi en overraskelse i år i form af Bosniens Edin Dzeko eller Kroatiens Mario Mandzukic, som begge kan spilles til odds 101 hos Ladbrokes? Er odds 81 hos Bet365* tilstrækkeligt for Eden Hazard, der godt nok ikke scorer mange mål for Belgien, men trods alt er fast straffesparksskytte og muligvis holdets største angrebsvåben? Bliver Falcao så klar for Colombia at kan han nå at ramme den form som bl.a. gjorde ham til ubestridt topscorer i Europa League to år i træk, så odds 35 hos Betsafe er nok til at lokke? Eller ender VM 2014 med at vi, ligesom med Brasiliens Ronaldo i 2002, ser en storfavorit a la Neymar gå hele vejen til odds 15 hos Betsafe?
