Alle de bedste CS:GO-hold er samlet i Kiev til en Major-revanche. Vi har samlet overblikket og præsenterer odds og holdenes status i denne StarSeries i-League 2018 optakt.

Det var Cloud9, der satte sig øverst på CS:GO-tronen i januar, da de vandt Major-finalen over FaZe. Nu er næsten alle de store hold igen samlet i Kiev, og selvom det er en lidt mindre turnering end majoren, så er der ingen, der vil give sig en meter her. 

Det er også første LAN-turnering efter rosterændringerne, der blandt andet medførte, at danske Astralis og Heroic ændrede i holdsammensætning. Det skal blive spændende at se, hvordan det har påvirket de to danske hold. 

Favoritterne ligner dog umiddelbart SK og FaZe, der i slutningen af 2017 trak lidt fra de øvrige konkurrenter. Starten af 2018 har dog bevist, at de bestemt kan besejres, og særligt de amerikanske hold ser ud til at være vågnet op til dåd. 

På forhånd ligner det en meget åben turnering, hvilket er meget symptomatisk på CS:GO-scenen i øjeblikket. Der er mange stærke hold og stor jævnbyrdighed. Lad os kigge nærmere på turneringen.

StarSeries i-League Odds & Tips

BetXpert er velsignet med en ekspert i CS:GO-betting i form af Il_Falco (127 % efter 64 spil). Hold øje med tips fra ham. Undertegnede vil også byde ind i tråden, men det er tvivlsomt, at jeg kommer med deciderede tips. Ellers håber jeg, at de mange kompetente brugere, der er herinde, byder ind som under Major-turneringen. 

Vinder

Bedste odds Bookmaker
FaZe Clan  4,00
Bet365
SK Gaming  5,00
888sport
Cloud9 6,50
Bet365
G2 9,00
Danske Spil
Astralis 11,00
NordicBet
mousesports 13,00
888sport
Liquid 15,00
Bet365
fnatic 15,00
Danske Spil
Na'Vi 18,00
888sport
Gambit 21,00
Unibet
Hellraisers 26,00
Betsafe
Heroic 35,00
Danske Spil
Virtus.pro 51,00
Bet365
Renegades 75,00
Danske Spil
TyLoo 101,00
Bet365
MVP PK 251,00
Bet365

Favoritterne

FaZe er turneringsfavoritterne her (odds 4,00 hos 888sport, Unibet* og LeoVegas*), efter de næsten gik hele vejen i Boston. De har også et noget nær perfekt hold, og de præsterer stort set altid til de store LAN-turneringer. I optakten til StarLadder mødte de Astralis i onlinekampe og tabte to gange. Den sidste kamp blev tvunget i overtime. Jeg vil ikke tillægge de resultater for meget værdi, men det er værd at bemærke.

SK kan kværne alle hold, når de rammer formen, og umiddelbart står de ret godt til FaZes spillestil. De spiller igen med boltz efter majoren, så der er potentiale for, at de kan ramme samme form, som de udviste i store dele af 2017. Jeg var ikke vildt imponeret over dem i CS_summit, men det er heller ikke nødvendigvis en turnering, der siger alt for meget - det kommer an på, hvordan de tackler den meget afslappede stemning, der er i gamerhuset. 

I feltet herefter følger Cloud9, der vandt majoren og så ret skarpe ud under det meste af CS_summit, samt G2, der i glimt kan levere storspil, men som også næsten altid lige mangler det sidste, før de for alvor kan vinde. Jeg skal være ærlig og erkende, at jeg aldrig har haft den store fidus i Cloud9, men de har i den grad modbevist mig, og de virker meget formstærke. G2 spiller med Shox trods en kommende operation. Det bør gå fint nok.

Herefter følger Astralis, der har hentet Magisk ind som erstatning for Kjaerbye, der smuttede til North. Det kan potentielt blive ret godt, tror jeg. Rollerne virker mere optimale med Magisk (Dupreeh overtager Kjaerbyes rolle som entry fragger, og den passer ham perfekt), men det er stadig tidligt i forløbet, og selvom de har hentet gode resultater i online-kampene op til turneringen, så virker det stadig til, at de kun har det mest basale på plads i deres strategier og taktikker - og det er vel helt forventet. De kan nå langt, og slutningen af 2017 viste, at Astralis ikke er det sværeste hold at komme ind på som ny spiller. Men topniveauet forventer jeg ikke, at de rammer.

Jeg glæder mig til at se Liquid på den helt store scene efter tilføjelsen af NAF-FLY. De strålede under CS_summit, som de vandt, på trods af at de kom fra losing bracket, og generelt synes jeg, de har vist fint spil de seneste måneder efter tilføjelsen af steel

Slutteligt glæder jeg mig også til at følge danske Heroic, der op til denne turnering har tilføjet Rubino, der tidligere har spillet for North. Han kan være en glimrende supportspiller, hvis han rammer fordums styrke, og hvis JUGi og Niko ligeledes fortsætter deres høje niveau, så kan de nå langt. De fik sig dog nogle ordentlige prygl af Space Soldiers i onlinekampe op til turneringen, selvom de ellers generelt er stærke i onlinekampe.

Spiltanker: Åben turnering - men FaZe stikker ud

Jeg synes, det er en åben turnering, men umiddelbart er jeg mest interesseret i FaZe. De har set stærkest ud, selvom de tabte finalen til Cloud9. Her var NiKo lidt under niveau, og havde han ramt sit normale høje niveau, så havde de nok vundet finalen. Hvis, hvis, hvis: det kan man ikke bruge til noget, men med spørgsmålstegn ved flere af rivalerne, så lokker FaZe mest.

Men odds 4? Jeg kan ikke helt blive klog på, om det holder værdi, og et eller andet sted bliver jeg også lokket af Bet365s odds på HLTV MVP-awarden. Her kan man opnå odds 9 på NiKo. Det kræver, at FaZe vinder turneringen, og selv der er det ikke sikkert, fordi holdet er meget stacked med GuardiaN, Rain og olofmeister, der også alle kan vinde prisen (rangeret efter sandsynlighed). Det kræver dog stadig en ret høj procentsats, før der er værdi i det spil, så umiddelbart holder jeg mig nok væk.

Er der noget, der stikker ud? Byd endelig ind med dine tanker i kommentarerne herunder.

Turneringsformat

Gruppespillet benytter sig af swiss-formatet, hvilket betyder, at man skal bruge tre sejre for at gå videre til slutspillet. Tre nederlag vil resultere i elimination. Hele vejen igennem gruppefasen møder man hold, der har samme record som én selv, så hvis Heroic og Astralis begge taber (eller begge vinder) første kamp, kan de risikere at møde hinanden i anden kamp. 

Samtlige kampe ved denne turnering spilles efter BO3-formatet. Selv i gruppespillet skal der således konkurreres over flere maps, hvilket er lidt modsat normalt, hvor der oftest spilles BO1. Det betyder, at der kan komme nogle meget lange kampe, og derfor spilles der to kampe sideløbende med hinanden.

Men endnu vigtigere set med bettingbrillerne på: det kan resultere i færre upsets. Holdene får deres map pool i spil, og hvis et mindre godt hold får momentum i en periode, så har det bedre hold mulighed for at besejre dem over flere maps.

Der er trukket lod til første runde, og kampene ser således ud:

TidspunktHoldHold
17/2 - 09:00 Cloud9

Heroic

17/2 - 09:00   SK

MVP PK

17/2 - 12:00 fnatic

Gambit

17/2 - 12:00 FaZe

TyLoo

17/2 - 15:00 Natus Vincere

HellRaisers

17/2 - 15:00 G2

Renegades

17/2 - 18:00 Astralis

Liquid

17/2 - 18:00 mousesports

Virtus.pro

Tanker om de danske hold: Svær start

Heroic - der godt nok har set stærke ud i starten af 2018 - starter ud mod Cloud9, der er forrygende kørende i øjeblikket. Og ikke nok med det, så har Heroic ændret i rostersammensætningen, da Rubino er kommet ind i stedet for es3tag. Den ændring er måske en forstærkning, men kan svække dem på kort sigt. 

Senere på dagen møder Astralis Liquid. Ligesom Heroic har også Astralis ændret på holdet. De har set gode ud i onlinekampe efterfølgende, men Liquid så ret stærke ud under CS_summit, som de endte med at vinde. De har ændret på holdet i de seneste par måneder og har tilføjet først steel og siden NAF, og indtil videre har det været en succes. Ikke umuligt for Astralis, men Liquid har momentum i øjeblikket.

Programmet ser efterfølgende sådan ud:

18/2 - 09:00: To 0-1 kampe

18/2 - 12:00: To 0-1 kampe

18/2 - 15:00: To 1-0 kampe

18/2 - 18:00: To 1-0 kampe

19/2 - 09:00: To 0-2 kampe

19/2 - 12:00: To 1-1 kampe

19/2 - 15:00: To 1-1 kampe

19/2 - 18:00: To 2-0 kampe

20/2 - 11:00: To 1-2 kampe

20/2 - 14:00: En 1-2 kamp og en 2-1 kamp

20/2 - 17:00: To 2-1 kampe

21/2 - 11:00: En 2-2 kamp

21/2 - 14:00: En 2-2 kamp

21/2 - 17:00: En 2-2 kamp

23/2 - 09:00: Kvartfinale

23/2 - 12:00: Kvartfinale

23/2 - 15:00: Kvartfinale

23/2 - 18:00: Kvartfinale

24/2 - 14:00: Semifinale

24/2 - 17:00: Semifinale

25/2 - 14:00: Bronzekamp

25/2 - 17:00: Grand Final