Velkommen i ekspertpanelet til Ulrik Ougaard, mangeårig bruger (uloto79) med stærk indsigt i den danske Superliga.

Se hans første eksperttip:

Lørdag 18:00 FC København-Randers FC (Asian: FC -1,5) 1 2,38

Ulrik Ougaard: uloto79

38 år, arbejder som finance controller og IT chef (arbejder alt for meget).

Fraskilt, har 3 børn hver anden uge.

Er lidt en nørd. Elsker fodbold (både i TV og på stadion), gaming, film, TED-talks, rejser, og træning (når jeg
ikke lige har skader).

Ulrik har været bruger af BetXpert siden 2011 under profilen uloto79, og nu har han altså – trods en stram hverdag med 3 børn og meget arbejde – meldt sig under ekspertfanerne.

Vi har i forvejen en række eksperter der spæder til med Superliga-tip, men har i høj grad også plads til Ulrik der er ivrig Superliganørd og rutineret tipper med hang til grundige analyser både før og efter kampene.

Ulrik fortæller:

Jeg har fulgt Brøndby tæt siden jeg var teenager, og følger rigtigt godt med i Superligaen. Jeg ser typisk 3-4 kampe pr. runde, følger nyhedsstrømmen, diverse fandebatter, og hører flere af de mest interessante podcasts om Superligaen (Mediano og Fodbold FM fra 24/7).

Jeg følger i øvrigt også med i Tap-in-Fodbolds expected goals beretninger samt deres analyser i det hele taget, som ofte er interessante og er med i summen af info der giver perspektiv.

Bettingfokus 

Jeg har haft en seriøs tilgang til betting siden jeg var sidst i 20erne. Jeg har faktisk tidligere fokuseret mest på trading på Betfair, samt over/under LIVE betting/trading, men det har hele tiden været mine helt almindelige prematch valuebets der har givet bedst afkast, så mit fokus er skiftet lidt til dette det seneste 1,5 års tid.

Ud fra min viden om ligaen, holdene, spillernes betydning og trænernes taktiske tilgange til spillet, er det ofte muligt at finde værdi på Superligaen. Især på de tidlige markeder hos de licensbookmakere der åbner tidligt på Superligaen. (Der er selvfølgelig også værdi at finde efter de licensløse bookmakere åbner, men her er der lidt længere imellem de rigtigt gode spots).

De fleste af mine spil er helt almindelige 1X2 og over/under spil. Ind imellem better jeg dog også på specialspil/langtidsspil og målscorerspil.

Efterrationalisering

Jeg bruger meget tid på efterrationalisering ifht. mine bets, på de af kampene jeg får set i TV, og rater i mit regnskab både mine bets ud fra min egen vurdering af værdi efterfølgende (i bagklogskabens ulideligt klare lys), samt ud fra markedets lukkeodds vs. spillet odds.