Maj var mild ved BetXperts ekspertpanel der scorede en tilbagebetaling på 109% for 203 spilforslag (med gennemsnitlig betvalue på 106%). Læs analyseredaktørens statusrapport.

Blandt 23 bidragydende tippere var det var især Eurovision-ekspert Highroller der rullede sig ud, men Mads BS, ekspert udi de lavere danske fodboldrækker, og Torben N. Sørensen, specialist i fodboldmotivationsspil, gjorde det også flot.

Blandt overskudseksperterne kan også nævnes Mike Larsen der gjorde gæste-comeback som BetXperts mand ved ishockey-VM.

Slangen tog en slapper

Slangen i paradiset er typisk at vi leverer for få eksperttip i forhold til tidligere, men faktisk er 203 tip i maj kun blevet overgået én gang de seneste 14 år – i 2015 (213). I 2017  var der 167, og året før 159.

Men tilbage til overskuddet: Ekspertpanelet har noteret sig for fine sorte tal i fire ud af årets fem første måneder, og da juni også har fået en positiv begyndelse, står vi lige nu med et årstal der siger 107%. Ganske godt. Især fordi den gennemsnitlige betvalue siger 107,84, dvs temmelig tæt på at flugte.

Juni: Endelig VM!

Og så er vi der ellers – næsten: Fremme ved VM i fodbold. Slutrunden går i gang 14. juni, og vi glæder os til at servere analyser af alle kampe. En del spilforslag skal der også nok komme...