I den kommende sæson vil Premier League-eksperten Thomas Schyth hver uge komme med en oplægsartikel, der kort gennemgår samtlige af rundens kampe i Premier League. Denne uge handler naturligvis om 1. spillerunde, hvor vi får første antydning af, hvor de forskellige hold står til denne sæson.

Som noget nyt i denne sæson vil der hver uge blive lavet en ugentlig optakt til kampene i Premier League. Det er dog ikke det eneste nye, for samtidig vil undertegnede kaste sig ud i et nyt projekt: Nemlig at levere tips til samtlige Premier League-kampe i sæsonen. Jeg kalder det lidt et projekt, fordi det ikke er sikkert, at det lykkedes at finde værdi på hver eneste kamp. Der vil derfor blive tale om en blanding af spilforslag, hvor jeg er overbevist om, at der er værdi (de vil selvfølgelig også blive lavet som almindelige tipanalyser), og resten vil så være en slags "mit bud på hvilket spil, der mest ligner værdi" i den pågældende kamp.

I de ugentlige optakter vil der løbende blive ført regnskab med projektet, så man konstant - og særligt til slut på sæsonen - kan se, om det er muligt (for mig) at lave overskud på Premier League, hvis der SKAL leveres minimum et tip pr. kamp.

I tråden til hver artikel opfordres det selvfølgelig til, at man byder aktivt ind med kommentarer, inputs, korrektioner, uenigheder mm. Der er så vanvittig mange enormt kompetente folk her på siden (både brugere og eksperter), at det ville være synd at gå glip af de guldkorn, hver især sidder inde med, og som kan skabe en bedre nuance af kampene. Så: Fyr endelig løs!

Se vores Champions league optakt og læs eksperternes vurderinger

Manchester United - Leicester 

Spilles fredag d. 10/8 kl. 21.00 og vises på TV3 Plus. Se mere info i vores matchcenter.

En kamp mellem to hold, der ikke kommer optimalt ind til sæsonstarten. Manchester Uniteds preseason har været plaget af spillere på ferie grundet VM, af dårlige resultater og af Mourinho, der har brokket sig over netop VM og manglende transfers.

Leicester på den anden side er gået en smule mere stille med dørene, men de har solgt stjernen Mahrez i sommer, og har haft vigtige folk til VM, der måske ikke bliver klar til opgøret her. Således kan man ende med at være uden Maguire, Vardy, Evans og Maddison, hvilket i så fald vil fjerne hele deres midterforsvar, deres topscorer samt deres forventede mest kreative playmaker.

Endnu værre ser det - måske - ud for United, der må undvære Matic og Valencia som følge af skader, mens forlænget ferie efter VM betyder, at man kan være uden Pogba, Lukaku, Lingard, Fellaini, Young og Jones, mens der er skadestvivl om Bailly og Herrera.

Spørgsmålet er så nu, om de to hold ikke vil forsøge at presse en del af deres sent hjemvendte spillere til at være klar, og således kan vi måske alligevel se et par stærke mandskaber tørne ud i premieren.

Over 2,5 mål til odds 2,05 hos Betfair Sportsbook*

Selvom begge klubber forventeligt må undvære flere af deres bedste offensive spillere, er der alligevel kvalitetsfolk som Mata, Alexis, Martial, Rashford og Iheanacho. Derudover er det ikke utænkeligt, at Maddison og Vardy bliver benyttet i kampen, så de defensive fravær ser mere voldsomme ud end de offensive. Seneste indbyrdes opgør endte da også 2-2, og med fuld fokus fra hele verden på sæsonens første kamp kan der blive leveret højt tempo og underholdning fra start.

Newcastle - Tottenham

Spilles lørdag d. 11/8 kl. 13:30 og vises på 6'eren. Se mere info i vores matchcenter.

Hverken Newcastle eller Tottenham har bevæget sig markant på transfermarkedet op til denne sæson, så det er et par hold, der kender taktikken og konceptet, der møder ind til opgøret.

Newcastle mangler deres vigtige forsvarsspiller Lejeune som er skadet, men værre er det alligevel for Spurs, der har haft et hav af spillere på forlænget ferie efter VM, og som derudover også har en del skadestvivl.

Sidste sæson bød på to målfattige opgør, og med flere spillere ude af rytme efter ferie er det bestemt ikke utænkeligt, at vi kan få det samme at se her. Spilforløbet bliver forventeligt et Spurs-mandskab, der dominerer på bolden, mens Newcastle stiller sig solidt og kan blive svære at åbne.

Spiltanker: Hjørnesparksspil kan godt blive interessant her, og ligeledes måske Llorente som måscorer. Han har gjort det godt i preseason, og hvis han får chancen foran ferieramte Kane, kan han komme til gode chancer, hvis Newcastle kommer til at pakke sig for dybt. Markedet har dog ikke åbnet for hjørnesparkslinjer endnu, så jeg afventer lige, at de kommer på, inden jeg giver et bud på værdi. Når det sker vil artiklen selvfølgelig blive opdateret med spilforslaget, og jeg vil knytte en kommentar i forummet.

Edit d. 08/08. Spilforslag:

Læs eksperternes spilforslag på årets Champions league

Tottenham -1 hjørne (asian) til odds 1,80 hos Bet365*

Tottenham var sidste sæson det hold der hentede næstflest hjørnespark i ligaen, mens Newcastle hentede meget få. Tottenham spiller med et højt pres, mens Newcastle - også på hjemmebane - står dybt og forsvare, hvilket tillader modstanderne mange langskud og indlæg der hurtigt kan give hjørnespark.

Sidste sæson vandt Spurs hjørnestatistikken i begge indbyrdes kampe med præcist 2. Der er desværre ikke øvrige bookmakere ude med hjørnesparkslinjer endnu, og når det sker forventer jeg at linjen bliver en tak højere.

Edit d. 09/08. Spilforslag:

Tottenham vinder kampen til odds 2,10 hos Bet365*

Tottenham kan ende med at stille et stærkere hold end markedet pt. forventer, da deres VM-spillere er tilbage i træning og i form. Newcastle mangler desuden vigtige Lejeune, og det bør Kane og resten af Tottenhams offensiv udnytte. Læs den fulde ekspertanalyse her.

Bournemouth - Cardiff 

Spilles lørdag d. 11/8 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.

Bournemouth har haft en god optakt til denne sæson, hvor man er lykkedes med at spille folk godt i form. Manager Howe må have været tilfreds, da han så kampprogrammet med Cardiff som første modstander på hjemmebane. Ikke nok med at Cardiff er oprykkere og forventeligt ligaens svageste hold denne sæson, men samtidig er det et hold, der ventes at stille sig dybt og forsvare, og det kan give Cherries gode muligheder for at udfolde deres foretrukne pasningsspil.

Ingen af holdene er specielt fraværsramt til kampen, og Bournemouth bør vise Cardiff, at der er forskel på Championship og Premier League, selvom Cardiff har den spændende og farlige Reid i front.

Bournemouth vinder kampen til odds 2,00 hos Unibet*

Cardiff ser svage ud på den centrale midtbane, og det bør give muligheder for Bournemouth's stærke pasningsspillere. Første kamp i sæsonen er ofte uforudsigelig, men det bør passe Cherries fint, at Cardiff formentlig vil overlade initiativet til dem. Læs den fulde ekspertanalyse her

Fulham - Crystal Palace 

Spilles lørdag d. 11/8 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.

Nyoprykkerne fra Fulham kan glæde sig over en åbningskamp hjemme på Craven Cottage, når disse to London-klubber tørner sammen. Måske det ikke er verdens værste start for The Cottagers at skulle møde Eagles, for Palace var sidste sæson ganske svage på udebane - mens de til gengæld var skræmmende gode hjemme på Selhurst Park.

At se unge, spændende, offfensive spillere som Zaha, Sessegnon og Mitrovic kan blive enormt underholdende, men samtidig kan de to hold også gribe tingene lidt forsigtigt an. Fulham ville have elsket at kunne bruge deres nyindkøb, Mawson, i forsvaret, da man har manglet noget defensiv stabilitet, men han er skadet, mens Crystal Palace ikke har nævneværdige fravær til kampen.

Man kan forvente, at Palace på udebane helst vil stille sig kompakt og satse på omstillinger, og da Fulham har masser spillere, der gerne vil fremad banen, bør dette matchup egentlig passe begge hold udmærket.

Odds på champions league vinderen - Få din bonus nu

Crystal Palace vinder kampen DNB til odds 2,25 hos Betfair Sportsbook*

Crystal Palace er rutinerede i ligaen og har haft en rigtig fin preseason, hvor alle er spillet godt i gang på holdet. Fulham ser derimod skrøbelige ud i forsvaret, og det bør Zaha, Benteke og Townsend kunne udnytte i omstillinger. Det virker som et rimelig lige opgør, hvilket kan give værdi hos Betfair Sportsbook*, der ligger en smule over det øvrige marked for DNB-varianten.

Huddersfield - Chelsea 

Spilles lørdag d. 11/8 kl. 16:00 og vises på 6'eren. Se mere info i vores matchcenter.

Huddersfield overlevede med nød og næppe nedrykning sidste sæson, mens Chelsea skuffede ved at ryge udenfor Champions League-placeringer. I preseason har Sarri så overtaget fra Conte i London-klubben, og det kan blive interessant for holdet. Sarri foretrækker - modsat sin forgænger - nemlig en boldbesiddende og offensiv spillestil, der bør komme typer som Hazard, Willian, Morata, Jorginho, Fabregas m.fl. til gode.

Huddersfield vil til gengæld forventeligt benytte sig af de midler, der virkede godt for dem sidste sæson, og det betyder i særdeleshed et godt og aggressivt halvbanepres, der gør, at modstanderne får svært ved at finde tid og rum på den øverste tredjedel af banen.

Over 2,5 mål til odds 2,05 hos Betfair Sportsbook*

Chelsea er markant mere offensive med Sarri i spidsen og vil frem og score mål. Huddersfield var et målfattigt mandskab i sidste sæson, men vil gerne presse bolden, og det kan give chancer i begge ender. Læs den fulde ekspertanalyse her

Watford - Brighton 

Spilles lørdag d. 11/8 kl. 16:00. Se mere info i vores matchcenter.

Blot et enkelt point adskilte disse klubber, da sidste sæson sluttede, og det kunne ligne et jævnbyrdigt matchup. Watford må dog alt andet lige have den stærkeste trup, og normalt er de ganske skarpe hjemme på Vicarage Road, hvor de nyder stor opbakning.

Brighton har nogle tvivl om vigtige spillere som Locadia, Murray og Izquierdo, hvilket kan svække offensiven, mens det ser bedre ud for Watford, der har meldt Chalobah, Doucoure og Deulofeu klar, efter de har misset preseason med skader.

Ingen af klubberne har forstærket sig nævneværdigt i startopstillingen siden sidste sæson. Begge opgør dengang endte ganske målfattige, men med masser offensiv talent i trupperne kan dette opgør sagtens ende anderledes.

Spiltanker: I dette opgør forventer jeg, der kan åbne nogle interessante linjer for kortspil eller hjørnesparksspil. Da disse linjer ikke er åbne endnu, vil jeg afvente, at markedet kommer ud med dem, inden jeg afgiver spilforslag. Når det sker, vil artiklen selvfølgelig blive opdateret med spilforslaget, og jeg vil knytte en kommentar i forummet.

Edit d. 08/08. Spilforslag:

Watford får flest kort til odds 3,10 hos Bet365*

Watford hentede sidste sæson en masse kort i deres kampe, og stemningen på hjemmebane gjorde nærmest bare holdet ekstra opsat på at levere alt i tacklinger mm. Det medførte at de var ligaens bedste til at hive kort til sig på hjemmebane med 2,2 kort i snit. På den anden side er Brighton bestemt ikke et aggressivt hold i ligaen, og faktisk var de det udehold i ligaen i sidste sæson der hentede færrest kort med blot 0,8 kort pr. kamp.

Wolverhampton - Everton

Spilles lørdag d. 11/8 kl. 18:30 og vises på TV3 Max. Se mere info i vores matchcenter.

Wolverhampton ligner den klart stærkeste af denne sæsons oprykkere. Ikke nok med at man endte som nr. 1 i Championship sidste sæson, men man har også økonomi til at bakke det op med solide indkøb - og det har man gjort. Bl.a. bliver det ganske spændende at se stjernen Moutinho i aktion i Premier League.

Selvom Wolves ser stærke ud, er det dog ikke en nem opgave, de står overfor i første opgør. Her står den nemlig på Everton, der konsekvent befinder sig i den gode halvdel af Premier League - selv i sæsoner hvor de spillemæssigt skuffer.

Everton har dog - ligesom Wolves - forstærket sig i transfervinduet, hvor særligt Richarlison bliver spændende at følge. Everton-manager Silva har givet indikationer af, at man gerne vil fremad banen og skabe noget underholdende fodbold med højt presspil, og det vil i så fald være modsat hans tidligere filosofi.

Ingen af holdene har afgørende fravær til kampen, så det bliver en oplagt mulighed for at se styrkeforholdet mellem de to, der kan give en indikation af, om Wolves rent faktisk er i stand til at spille sig helt op i top 10 denne sæson.

Over 2,5 mål til odds 2,25 hos Betfair Sportsbook*

Begge hold har masser af offensiv talent til rådighed, og det kan åbne kampen. Der kan blive brug for noget individuel kvalitet, da begge mandskaber også er ganske dygtige defensivt, men det medfører også en kamp, hvor begge hold ikke kan tillade sig bare at stå på hver sin banehalvdel. Det kan give en masse felt-til-felt aktion, og det kan blive ganske seværdigt.

Edit 10/08: Dette spil findes nu også som ekspertanalyse. Læs den fulde analyse her.

Liverpool - West Ham

Spilles søndag d. 12/8 kl. 14:30 og vises på 6'eren. Se mere info i vores matchcenter.

Liverpool ser imponerende stærke ud til denne sæson. Man har købt rigtig godt ind på holdet, så bredden nu er markant bedre end sidste sæson, og samtidig har man adresseret klubbens målmandsproblem. Preseason har også været en fornøjelse for klubben, hvor man ikke har ladet sig forstyrre nævneværdigt af sommerens VM, og man har cruiset til flere flotte sejre.

På den modsatte side af kridstregen står endnu et hold, der har forstærket sig markant til sæsonen. West Ham har hentet den rutinerede og dygtige manager Pellegrini til klubben, og til at hjælpe ham har man hentet spillere som Wilshere, Balbuena, Anderson og Yarmolenko.

Over 3 mål (asian) til odds 1,91 hos Unibet*

Pellegrini har før vist at han står for en offensiv omgang fodbold, og med et aggressivt pressende, og enormt offensivt Liverpool-mandskab på den anden side kan dette blive 1. rundes absolut mest underholdende opgør. Læs den fulde ekspertanalyse her (Bemærk, at linket fører til et tip på over 2,5 mål i kampen - argumenterne er dog de samme).

Southampton - Burnley 

Spilles søndag d. 12/8 kl. 14:30. Se mere info i vores matchcenter

Burnley overraskede alt og alle sidste sæson ved ikke blot at overleve nedrykning, men ved faktisk langt hen i sæsonen at være i spil til Champions League-placering. Helt så vanvittig skulle deres sæson ikke blive, og de må derfor "nøjes" med at deltage i Europa League-kvalifikation denne sæson.

Netop det aspekt kan få betydning her, for blot 3 dage inden kampen mod Southampton skal Burnley til Tyrkiet for at spille en vigtig kamp om kvalifikation til gruppespillet i Europa League. Det opgør vil man ganske givet satse aktivt på - også selvom man har skadestvivl hos flere spillere.

Efter en skuffende sidste sæson hos Southampton har man ikke de problemer at spekulere på, og kan i stedet koncentrere sig om at gøre det markant bedre end sidst, og det hjælper selvfølgelig at man ikke har fravær til opgøret.

Southampton vinder kampen til odds 1,93 hos Nordicbet*

Burnley skal spille vigtig Europa League-kamp blot tre dage inden opgøret her, og det tager meget fokus. Burnley endte langt over Saints i sidste sæson, men de er plaget af skader (inkl i målet hvor reserve LIndegaard nok står) Læs den fulde ekspertanalyse her

Arsenal - Manchester City

Spilles søndag d. 12/8 kl. 17:00 og vises på TV3 Max. Se mere info i vores matchcenter.

Arsenal har forstærket sig flot til denne sæson, hvor man har adresseret nogle af de problemer, man havde på midtbanen og i defensiven sidste sæson. Derudover er Emery kommet til klubben som ny manager, og efter en æra med legenden Wenger i spidsen skal The Gunners nu vænne sig til et nyt udtryk.

Manchester City derimod ser ikke ud til at skulle ændre udtryk. De har fortsat Guardiola som manager, og selvom det virker urealistisk igen i denne sæson at hente 100 points, så ser de ganske skarpe ud her fra sæsonstart, hvilket man så i Community Shield, hvor de skabte adskillige kæmpechancer mod Chelsea.

Arsenal kunne ligne et hold med problemer på venstre back til dette opgør, idet Kolasinac blev skadet i preseason, og Monreal nu også har skadestvivl. Det betyder, at man kan ende med at skulle benytte en ganske ung spiller på positionen - En situation man helst ikke vil være i overfor Manchester Citys sprudlende og dynamiske offensiv.

Manchester City vinder kampen til odds 2,02 hos Betsafe

Oddset er ikke højt på en udesejr i 1. runde, men City er allerede lidt i gang med officielle kampe efter Community Shield-sejren. Derudover skal Arsenal vænne sig til en ny spillestil under Emery, mens Walker og Mahrez bør kunne udnytte, at Arsenal i kampen her ser svage ud på venstre back.

Hold øje med tråden til denne artikel, hvor der løbende vil blive opdateret med flere spilforslag, efterhånden som markedet åbner for flere spiltyper, og hvor der generelt forhåbentlig vil komme gang i en enormt spændende debat. Der skal i hvert fald herfra lyde en stor opfordring til alle om at komme med inputs, kritik, korrektioner, spilforslag mm.

Ift. spilforslag i artiklen her gøres det opmærksom på, at odds var repræsentative på tidspunktet, da artiklen blev skrevet, og selvfølgelig kan have ændret sig en smule siden.

For yderligere info om den ny Premier League-sæson kan der desuden med fordel bruges lidt tid på at læse denne sæsons store optakt, der gennemgår samtlige Premier League-klubber.

Læs første del af optakten her.

Læs anden del af optakten her.