Hvad skete der i uge 8? Læs BetXperts ugentlige opsamling af interessante nyheder fra bettingbranchen...

18/2: Slesvig-Holsten uddeler yderligere licenser

Trods en prekær situation i den tyske delstat, hvis syn på gambling vurderes i strid med landets lovgivning, har man netop uddelt fire nye casino- og pokerlicenser. Unibet* er blandt modtagerne.

Læs mere

18/2: Foreslået svensk beskatning på 10%

Ifølge en uafhængig rapport forelagt den svenske regering vil den ideelle beskatning på et gen-reguleret spillemarked ligge på kun 10% af bruttoomsætningen.

Læs mere

18/2: "Jeg ødelagde 20 års hårdt arbejde på én måned"

Sådan lyder det fra den kroatiske fodboldspiller, Mario Cizmek, der i sin karrieres efterår modtog penge for at fixe kampe. Det fortæller han i en omfattende artikel.

Læs mere

19/2: Thailandsk fodbold ramt af fix-anklager

Landets FA Cup-finale mellem Buriram United og Army United er under mistanke for matchfixing efter den japanske dommer har afsløret, at han blev antastet af en ukendt person.

Læs mere

19/2: NordicBet* overtager Betsafes danske fodboldsponsorat

NordicBet* overtager Betsafes sponsorat af Superligaen og Betsafe Ligaen (fra nu af: NordicBet* Ligaen).

Læs mere

19/2: SønderjyskE dropper fix-anklage

Mandag var SønderjyskE ude for en noget mistænkelig dommerpræstation mod rumænske FC Brasov, men pga. manglende beviser har klubben valgt ikke at gå videre med sagen.

Læs mere

19/2: Italiensk forsøg med virtuel sportsbetting

De italienske myndigheder har godkendt en række tiltag der åbner markedet for virtuel sportsbetting. I første omgang er der tale om en et-årig testperiode.

Læs mere

19/2: Svenska Spel investerer tungt

Den statsejede spiludbyder har set sig nødsaget til at sætte 300 millioner svenske kroner til side til investeringer i sin digitale platform pga. faldende markedsandele til ulicenserede udbydere.

Læs mere

20/2: Legendarisk pokerrum lukker - igen

For anden gang på blot to år har et af de første online pokerrum, PokerRoom.com, lukket ned for siden. Denne gang permanent, ser det ud til, spillerne har indtil 19. marts til at udbetale deres indestående.

Læs mere

21/2: Omsætning op, men profit ned hos Ladbrokes

2012 bød på en 9% stigning i online omsætning for den britiske bookmaker, men pga. investeringer i teknologi og marketing er profitten fra onlinedelen faldet med 39%.

Læs mere

21/2: Ladbrokes: Betdaq-køb er strategisk

Ladbrokes CEO Richard Glynn siger, at opkøbet af spillebørsen Betdaq for €30 millioner skal ses som et strategisk våben i kampen om kunder. Købet skal hjælpe med at gøre Ladbrokes til en "one-stop shop" lyder det.

Læs mere her og her (betalingssite)

22/2: Aktionærer godkender Sportingbet-overtagelse

Aktionærer fra både Sportingbet og GVC Holdings, der sammen med William Hill ønsker at købe Sportingbet, har godkendt overtagelsen på £492,5 millioner.

Læs mere

22/2: Historisk legalisering i amerikansk delstat

Nevada har legaliseret online gambling for beboere i staten. Licenserne der udbydes koster $500.000 pr. stk. og over 20 interesserede firmaer har allerede meldt sig på banen.

Læs mere her og her

22/2: FIFA undersøger zambiansk matchfixing

En række zambianske spillere der er blevet dømt for matchfixing i Finland, skulle angiveligt have spillet i hjemlandet inden deres karantæne er udløbet, og det har fået FIFA til at undersøge sagen nærmere.

Læs mere