Hvad skete der i uge 12? Læs BetXperts ugentlige opsamling af interessante nyheder fra bettingbranchen...

19/3: OL-arrangører mødes med bookmakere

I denne uge vil arrangørerne af OL i London 2012 mødes med en række repræsentanter for bettingindustrien med henblik på, at klarlægge hvordan det sikres, at mistænksomme bettingmønstre bedst kommunikeres og tages hånd om mellem parterne.

Læs mere

19/3: Bulgarien lukker ned for ikke-licenserede sites

De regulerede gamblingmarkeder spreder sig rundt i Europa og nu er turen kommet til Bulgarien, hvor en ny lovgivning pålægger internetudbyderne, at IP-blokere for adgangen til spillesider der ikke har licens i landet.

Læs mere

20/3: Livebet på pokerturnering

I samarbejde mellem Paddy Power bliver det nu for første gang muligt at livebette på en tv-transmitteret pokerturnering. Det sker når iSeriesLIVE løber af stablen i Dublin i starten af april, hvor 10 kendte pokerprofiler vil spille en €10,000 turnering mod hinanden. Hjemme fra stuerne vil det således være muligt, at bette på hvem der ryger ud næste gang, hvilken farve floppet har, hvem der vinder turneringen osv.

Læs mere (betalingssite)

20/3: Ladbrokes i kriminalitetsnedsættende initiativ

De fysiske bettingshops i London deltager i et initiativ der skal nedsætte antallet af røverier mod butikkerne. Initiativet hedder Facewatch og er et online samarbejde mellem butikkerne, CCTV og politiet, der skal effektivisere kommunikationen mellem parterne.

Læs mere

21/3: EU skeptisk overfor tysk spilletraktat

Tysklands nye spilletraktat (underskrevet af alle delstater pånær Slesvig-Holsten) har fået EU Kommisionen til at rynke på brynene. Kommisionen er bl.a. ikke tilfreds med antallet af spillelicenser og landets grundlag for at forbyde online spil som f.eks. poker. Traktaten er endnu ikke implementeret som en lovgivning og EU's påtænkning kan meget vel forsinke denne proces.

Læs mere

22/3: OL-arrangører og bettingindustri indgår aftale

Tidligere på ugen mødtes repræsentanter fra OL 2012 i London og flere folk fra bettingbranchen med henblik på at danne fælles front mod matchfixing. Det er der blevet en aftale indeholdene seks punkter ud af, der kan læses på nedenstående link.

Læs mere

22/3: Bulgarske myndigheder vinder sag over mobiloperatør

De bulgarske spillemyndigheder har vundet en sag over Cosmo Bulgaria Mobil, der leverer mobile spil. Retten i Sofia bekendtgjorde, at et SMS-spil leveret af firmaet var ulovligt, da man ikke havde erhvervet sig en spillelicens.

Læs mere (betalingssite)