Der blevet lyttet til feedbacken på BetXperts liveblog, og der er nu implementeret en chat-funktion, så alle kan videndele undervejs i livebloggen, der næste gang er lørdag den 27. januar fra klokken 15.00

Der er lagt op til en fantastisk fodboldlørdag med masser af spændende opgør fra den engelske FA Cup, Bundesligaen, La Liga og Serie A. Vi sidder klar på kontoret og vil gøre vores bedste for at give alle læsere brugbar viden, inspiration, og konkrete tip til spilmuligheder i løbet af eftermiddagen og aftenen.

Vi har nu fået indbygget en chatfunktion, så alle kan få mulighed for at interagere og dele viden, samtidig med at blogbestyrerne kommer med løbende input og guider læserne igennem dagens mest interessante fodboldkampe. BetXperts faste eksperter har igen mulighed for at komme med livespilforslag undervejs. 

Herunder er en lille optakt til nogle af de kampe, som vi vil følge særlig tæt:

Sender Wigan endnu et Premier League-hold ud?

Wigan – West Ham (kl. 16.00)

League One-holdet fra Wigan er ubesejret i 14 kampe i træk i alle turneringer og slog senest Premier League-holdet Bournemouth ud. Wigan har desuden vundet de tre seneste opgør på hjemmebane mod West Ham. I forrige runde måtte West Ham ud i omkamp og forlænget spilletid, før de sendte League One-holdet Shrewsbury ud. West Ham har desuden en del skadede spillere. Bookmakerne har da også noteret sig disse ting, og har gjort Wigan til smal favorit. Alt tyder på et meget lige og spændende FA Cup-opgør.

Kan kriseramte Brighton stoppe deres dårlige udeform?

Middlesbrough – Brighton (kl. 16.00)

Middlesbrough ligger nummer otte i Championship, og tager i dette FA Cup-opgør imod Premier Leagues nummer 16, Brighton. Middlesbrough kommer fra en flot 3-0 sejr på udebane mod QPR, og de har alle mand klar til denne kamp. Middlesbrough er inde i en lang stime, hvor de aldrig spiller uafgjort. I en stime på hele 18 kampe i træk har de enten vundet eller spillet uafgjort. Brighton kommer lige fra et grimt 0-4 nederlag på hjemmebane til Chelsea. Generelt kører det ikke for godt for Brighton. De har kun vundet to ud af de sidste 14 kampe i alle turneringer. De har ikke vundet i seks udekampe i træk og har heller ikke formået at score et eneste mål. Bookmakerne forventer en hjemmesejr til Championship-holdet og en målfattig kamp.

Bygger Swansea videre på deres nyvundne momentum?

Notts County – Swansea (kl. 16.00)

Notts County ligger i League Two, hvor de i øjeblikket er placeret som nummer to. Det er tæt i toppen af denne række, og de skal til at stramme sig an, hvis de skal fastholde deres gode position. De sidste fem hjemmekampe har kun budt på en enkelt sejr. Swansea har haft en meget svær sæson indtil nu i Premier League. De ligger stadig sidst, men tingene ser dog ud til at klare op for Swansea, og de har nu kun tre point op til nedrykningsstregen. Efter Carlos Carvalhal er tiltrådt som manager, har de dog kun tabt en ud af de sidste seks kampe i alle turneringer. I mandags blev det til en meget flot og overraskende hjemmesejr på 1-0 mod Liverpool.

Der er ingen tvivl om, at begge holds hovedfokus ligger på henholdsvis oprykning til League One og at undgå nedrykning i Premier League. Begge hold kan dog også bruge den selvtillid og momentum, som en sejr her vil give. Selvom der er flere ligaer imellem de to hold, giver en Swansea sejr i skrivende stund op til odds 1,95 for en sejr. Det bliver spændende at følge med i holdopstillingerne til dette opgør.

Overvurderes kriseramte Real Madrid mod hjemmestærke Valencia?

Valencia – Real Madrid (kl. 16.15)

Meget interessant topopgør i vente i Spanien. Valencia ligger nummer tre i La Liga, og tager imod nummer fire fra Real Madrid. Det er efterhånden svært at komme udenom, at Real Madrid er i krise. Onsdag aften tabte de 2-1 hjemme på Bernabeu til Leganes og blev sendt ud af Copa Del Rey. Real Madrid var ellers kommet tilbage på sporet i sidste La Liga-runde, hvor de vandt hele 7-1 hjemme imod Deportivo La Coruna. Real Madrid har dog ikke vundet en udekamp i La Liga siden den 14 oktober 2017. De har også kun formået at vinde to ud af de sidste seks kampe, og modstanden i dette opgør mod Valencia er af en helt anden kaliber end La Coruna.

Valencia har i gennemsnit fået 2,3 point på hjemmebane i denne sæson. Det gør dem til det bedste hjemmehold efter suveræne Barcelona. Valencia er dog også rendt ind i en lille stime med dårlige resultater. De har nu tabt to kampe i træk. I deres sidste nederlag, på udebane til Las Palmas, endte de med kun ni mand på banen, og de må derfor undvære to mand til dette opgør.

Real Madrid har i høj grad brug for oprejsning, men Valencia er ubesejret i ni ud af de sidste 10 hjemmekampe, så det bliver et meget interessant opgør. Bookmakerne har, lidt overraskende, gjort Real Madrid til meget store favoritter (odds 1,65). Bookmakerne forventer ligeledes en meget målrig kamp og giver kun cirka odds 1,35 igen på over 2,5 mål.

Har Newport en chance mod overmagten?

Newport County – Tottenham (kl. 18.30)

Premier Leagues nummer fem fra Tottenham skal på besøg hos Newport County, som er placeret som nummer otte i League Two. Der bør være kæmpe klasseforskel på disse to mandskaber, og bookmakerne har da også sat oddsene derefter. FA Cup'en er dog kendt for altid at levere store overraskelser, så man skal naturligvis være varsom med at spille favoritter til så lavt et odds (cirka 1,20). Newport er inde i en udmærket stime, og de er ubesejrede i seks kampe i træk, hvoraf de har vundet de fire. I sidste FA Cup-runde slog de Leeds ud. Tottenham fik skuffende kun 1-1 mod Southampton i weekenden i Premier League og har nu kun vundet to ud af deres sidste seks udekampe. Christian Eriksen var ude med sygdom i dette opgør, men er muligvis tilbage til kampen mod Newport. Som altid i opgør som disse, bliver det afgørende at se, hvordan startopstillingerne kommer til at se ud.

Udover disse kampe vil vi og eksperterne også forsøge at holde øje med:

Paris SG – Montpellier (kl. 17.00)

Sassuolo – Atalanta (kl. 18.00)

Malaga – Girona (kl. 18.30)

Werder Bremen - Hertha Berlin (kl. 18.30)

Vi ser frem til en eftermiddag med masser af god fodbold og potentialet for en masse gode livespil-muligheder.

Der arbejdes i øvrigt løbende på at finpudse konceptet og forbedre de tekniske muligheder for bloggen. Kom endelig med input undervejs og bagefter, så vi kan få indblik i, hvad I, brugerne, tænker. Vi vil efterfølgende samle op på de forskellige forslag og input.

Du finder BetXperts liveblog her. Vi er på fra kl. 15.00 på lørdag den 27. januar – vel mødt!