Barcelona blev ikke mestre i midtugen, men de gjorde hvad de skulle. Besejrede Alavés 2-0 på Mendizorroza og tog endnu et skridt henimod guldet. Atléticos sejr over Valencia var det eneste, der stod mellem Barcelona og guldet, så det må vente en runde mere.

Kampen om europæiske pladser forblev intakt. Sevilla tævede Rayo i en vild anden halvleg med 5-0, og Getafe kæmpede sig til et målløst remis hjemme mod Real Madrid, således at kampen om den sidste Champions League-billet nu er helt lige mellem andaluserne og madrilenerne.

Bilbao byder sig igen til i kampen om den sidste Europa League-billet, da man vandt snævert med 1-0 ude over Leganés, mens Valencia snublede på Wanda Metropolitano mod Atlético. Det betyder, at baskerne nu kun har tre point op til Valencia og den EL-givende 6. plads. Netop den plads ser det ud til, at Alavés efterhånden er ved at miste af syne. Man blev sat til vægs med et 0-2-nederlag hjemme mod Barcelona og er nu uden sejr i de seneste seks runder. 

I bundzonen blev tingene trukket en anelse mere op i midtugerunden. Rayo led et stort nederlag i Sevilla og er nu nyt bundhold, da Huesca besejrede Eibar. Det betyder, at Rayo er rystende tæt på at være sendt ud af ligaen, mens Huesca nok mest af alt hænger i selve neglene.

Celta, Villarreal, Valladolid og Levante fik alle point i kampene i midtugen, og de har nu lagt presset over på Girona, der fortsatte sit frie fald med nederlag til netop Valladolid. Det var katalanernes sjette nederlag i træk, og Eusebios tropper er nu nyt medlem i nedrykningszonen.

Bettingmæssigt var runden fin. Vi vandt halv gevinst på rundens eneste spiltip på Celta og havde et mindre overskud samlet på de tre spilovervejelser, hvor Villarreal og Bilbao-stikkene holdt hjem, mens underen i Atlético Madrid - Valencia viste sig at være alt andet end en under.

Til den kommende weekends 35. spillerunde vil Barcelona kunne krone sig som mestre med en sejr hjemme over Levante. Det er træner Valverdes plan at få mesterskabet afgjort hurtigst muligt, således at man kan koncentrere sig om Champions League og pokalfinalen.

Kampen om europæiske billetter fortsætter, men intet vil blive afgjort her henover weekendrunden. Der vil kun blive skabt mere spænding og intensitet i løbet af weekenden. I kampen om den CL-givende fjerdeplads ser Getafe ud til at have det letteste program, da man møder Sociedad, som intet har at spille for, mens rivalen Sevilla skal en tur til Girona, som spiller for livet i La Liga.

I nedrykningskampen kan Villarreal næsten spille sig helt fri med en sejr over Huesca, hvilket samtidig vil betyde, at de forsegler Huescas skæbne i nedrykningszonen. Valladolid har en sværere opgave ude mod Atletico Madrid, mens Celtas opgave i Leganés ser mere tilgængelig ud, da Pellegrinos tropper ikke har mere at spille for. Levante kan i den forbindelse blive sorteper, da man skal krydse klinger med selveste Barcelona på et Camp Nou, som meget gerne vil poppe champagne-flaskerne og fejre mesterskabet via en sejr.

Athletic Bilbao - Alavés

Kampen spilles lørdag den 27. april klokken 13.00. Se mere info i vores matchcenter

Baskisk derby om den sidste Europa League-billet. Bilbao står bedst i regnskabet med tre point op til Valencia og bør have klart større motivation.

Alavés er næsten ude af kapløbet og fik tilmed den triste besked i midtugen, at den ekstremt vellidte succes-træner Abelardo stopper, da han og klubledelsen ikke kan blive enige om lønnen i den nye kontrakt. Et enormt slag for spillerne og for Alavés som klub at miste Abelardo.

Bilbao er uden den faste forsvarer Yeray, den faste back Capa, den faste centrale midt Dani García samt fløj-reserven Ibai Gómez, som tingene ser ud nu. Tilbage vender den faste offensive midt Raúl García efter overstået karantæne.

Alavés har ingen nye skader eller karantæner, og de må kun fortsat se bort fra midtbanesubben Burgui. Topscorer Calleri vender tilbage fra karantæne og styrker offensiven.

Atlético Madrid - Real Valladolid

Kampen spilles lørdag den 27. april klokken 16.15. Se mere info i vores matchcenter

Naboregionalt derby i Kastilien, hvor især Valladolid har mest at spille for. Der skal helst point på bordet til nedrykningskampen, mens Atlético bør kunne spille lidt mere i frigear, nu hvor man næsten satte Real Madrid endegyldigt fra i kampen om sølvet i midtugen. Simeones tropper har nu seks point ned til Real med 12 point tilbage at spille om. Valladolid holder sig lige oven vande og har et point ned til Girona under nedrykningsstregen.

Atlético Madrid har fortsat angriberen Diego Costa i karantæne, men får sin faste centerforsvarer Giménez tilbage.

Real Valladolid har et nyt fravær i forsvaret grundet karantæne. Desværre for træner Sergio Gonzalez drejer det sig om forsvarsgeneralen Kiko Olivas. 

Leganés - Celta Vigo

Kampen spilles lørdag den 27. april klokken 18.30. Se mere info i vores matchcenter

Ualmindelig vigtig kamp for Celta, der med Iago Aspas har genfundet rytmen og har fået spillet sig ud af nedrykningszonen. Der er dog stadig kun to point ned til zonen, så der skal point på bordet mod et Leganés-mandskab, som stort set ikke har mere at spille for.

Leganés har ingen nye fravær i stammen, så træner Pellegrino ville kunne stille i stærkeste. Det er dog ikke utænkeligt, at han så småt begynder at rotere lidt.

Hos Celta får træner Fran Escribá sin faste midt Boufal tilbage fra karantæne, men må afhænde den anden faste centrale midt Okay til karantæne.

Celta Vigo +0,25 til odds 1,78 hos Betsafe (nu odds 1,76)

Leganés' største styrke er hjemme på Butarque, men hjemmeholdet har meget lidt tilbage at spille for. De mangler teknisk set et point i at være reddet matematisk fra nedrykningen, og der er fire kampe til at hente det point i. Man har ikke travlt, og det er ganske sandsynligt, at de nuværende 41 point er nok til redningen. Samme situation er Celta ikke i. Der SKAL point på bordet for at holde nedrykningszonen tre skridt fra livet. Motivation og momentum peger på Celta her. Chancefordelingen virker skæv.

Barcelona - Levante

Kampen spilles lørdag den 27. april klokken 20.45. Se mere info i vores matchcenter

Barcelonas træner Valverde sagde i sidste weekend, at den her uge skulle være ugen, hvor man vandt mesterskabet. Planen er netop at få afviklet ligaen hurtigst muligt, så der bliver mere forberedelsestid og fokus på de forestående Champions League-semifinaler mod Liverpool (den første spilles allerede på onsdag) og pokalfinalen mod Valencia i maj måned.

Levante fik en ekstremt vigtig sejr over Betis i midtugen og skal nu holde momentum her mod Barcelona. Der er stadig kun tre point ned til nedrykningszonen, så det bliver ikke et Levante-hold, der lægger sig ned på Camp Nou. Man må formode, at de vil gøre alt for at spille sin chance for minimum et point, hvor svært det end ser ud.

Hos Barcelona er der ingen nye skader eller karantæner set i forhold til midtugens sejr over Alavés.

Hos Levante har træner Paco López heller ingen problemer med nye skader eller karantæner. Så Levante kan altså stille i stærkeste opstilling. Midten Rochina vender tilbage fra karantæne.

Valencia - Eibar

Kampen spilles søndag den 28. april klokken 12.00. Se mere info i vores matchcenter

Valencia tabte et vigtigt skridt i kampen om den CL-givende fjerdeplads med midtugens nederlag ude mod Atlético Madrid. Nu skal træner Marcelino for alvor tænke sig om, for han kan vælge at gå all in på en sejr over Eibar og forsøge at spille sig tilbage mod CL-pladsen, eller han kan rotere og tænke frem mod den vigtige Europa League-semifinale hjemme mod Arsenal på torsdag. Noget tyder på, at prioriteringen kan være vendt på hovedet til weekenden. Normalt ville Marcelino opprioritere ligaen og kampen for CL-pladsen, men en EL-semifinale begynder at dufte bedre lige nu. Så det vil ikke være usandsynligt, at der roteres en del i Valencias startopstilling til weekendens kamp.

Eibar lignede længe et hold, der blot ventede på ferien, men den ringe høst på sølle et point i de seneste fire runder har betydet, at det lille baskiske hold nu kun har seks point ned til nedrykningszonen. Eibar mangler stadig to point i at have nået den matematiske pointredningsgrænse, der i La Liga anslås at være på 42 point. Så man skal på ingen måde forvente, at spillerne eller træner Mendilibar sælger det her opgør. Det ville ikke være mærkeligt at se et Eibar-hold give den gas i forsøget på at udnytte, at Valencia måske har fokus rettet mod torsdagens Europa League-semifinale.

I Valencia er der ingen nye skader eller karantæner, men der kan som nævnt blive roteret. Den centrale midt Kondogbia og den russiske fløj Cheryshev sidder begge fortsat over med skader. Topscorer Rodrigo er igen til rådighed efter overstået karantæne.

Hos Eibar brækkede angriberen Kike García næsen i midtugens kamp i Huesca og sidder over. Det betyder dog formodentligt blot, at Sergi Enrich dermed vender tilbage til angrebet. I forsvaret forventer træner Mendilibar at få den faste center Ramis tilbage fra skade, så man dermed står en anelse stærkere defensivt. Udover Ramis vender den faste back Cote og midten Joan Jordán begge tilbage fra karantæne.

Eibar +1,25 til odds 1,89 hos Bethard

Valencia er et stærkere mandskab end Eibar, men hjemmeholdet har ekstremt vigtig Europa League-semifinale forude. Det kan skabe sløret fokus og rotationer i stammen. Gæsterne fra Eibar kan ikke længere læne sig tilbage. Nedrykningszonen nærmer sig, og man skal igen snart sætte fra. Trods Eibars lange stime uden sejre så har det lille baskiske hold kun tabt en af sine seneste 16 kampe med mere end et mål

Girona - Sevilla

Kampen spilles søndag den 28. april klokken 14.00. Se mere info i vores matchcenter

Absolut must-win kamp for Girona, der en gang for alle skal have sat proppen i den lange stime af nederlag. Seks på stribe har betydet, at Eusebios mandskab nu ligger til nedrykning, så sagen er enkel forud for søndagens brag mod Sevilla: en sejr.

Ingen kan betvivle Gironas spillemæssige styrke, for holdet har vist fine takter tidligere på sæsonen. Problemet for katalerne er mentalt. Man har ikke formået at sadle om rent psykologisk og måske er holdet for sent ved at erfare, at det her er mere end alvorligt. 

Sevilla har det næsten på samme måde som katalanerne. Kun en sejr tæller, da andaluserne ligger á point med rivalen Getafe i kampen om den sidste Champions League-billet. Uafgjorte resultater kan være fatale her.

Girona har ingen nye skader eller karantæner i stammen eller truppen til weekenden. Hos Sevilla vender den stærke venstre back Escudero tilbage fra karantæne. Der er ingen nye skader eller karantæner.

Real Sociedad - Getafe

Kampen spilles søndag den 28. april klokken 16.15. Se mere info i vores matchcenter

Kampen ser ud til udelukkende kun at have betydning for Getafe, der helst skal sejre for at forsvare sin Champions League-plads. Madrilenerne møder op med et ganske udmærket remis hjemme mod lokalrivalen Real Madrid.

Real Sociedad tabte fortjent 0-1 hjemme mod Villareal i midtugen og ligner et hold, der ikke rigtigt kan finde den sidste gnist mere. Der var lidt piften på tribunerne efter midtugens nederlag, men holdet virker ikke synderligt presset eller motiveret af den grund. 

Der er pt ingen nye skader eller karantæner i Sociedad, men baskerne forventer stadig at skulle se bort fra de to faste centrale midtbaner: Illarramendi og Zurutuza samt forsvarsgeneralen Llorente blandt andre.

Getafe styrkes defensivt, da generalen Djené vender tilbage fra karantæne. Der er ingen nyheder om nye skader efter midtugens remis mod Real Madrid.

Getafe draw no bet til odds 2,06 hos Bet365 (nu odds 2,02 hos 888sport)

Real Sociedad er altid vanskellige at slå hjemme på Anoeta, men baskerne har udspillet sin rolle i ligaen, og gæsterne fra Getafe har alt at spille for. Sociedad tabte et lignende scenarie i midtugen, da nedrykningstruede Villarreal var på besøg. Getafe er ikke nogen dårligere modstander end Villarreal og vil derfor yde ligeså stor modstand og mønstre ligeså stor motivation.

Villarreal - Huesca

Kampen spilles søndag den 28. april klokken 18.30. Se mere info i vores matchcenter

Villarreal har fundet rytmen og stabiliteten på bedst tænkelige tidspunkt og har med sine nu tre sejre i træk spillet sig næsten definitivt fri af nedrykningen. En sejr her over Huesca vil matematisk sikre Villarreal en ny sæson i La Liga, så man bør forvente, at holdet fortsat klør på for at nå det sidste stykke ind over målstregen. Hellere mod et næsten nedrykket Huesca-hold end i næste weekend på udebane mod Real Madrid.

Huesca hev en velfortjent sejr i hus hjemme over Eibar i midtugen og klamrer sig til det sidste matematiske håb. Der skal fire sejre til i de sidste fire runder og man starter med Villarreal. Forude venter så Valencia hjemme, Real Betis ude og til sidst Leganés hjemme. Alle skal give sejre. Det ligner en lettere umulig opgave, og nedrykningen kan snarere være en realitet efter søndagens udekamp på La Cerámica.

Villarreal-træner Calleja forventes at kunne råde over samme trup som i midtugens sejr ude over Sociedad. Eneste setback er karantænen til den faste midt Iborra.

Huesca har ingen nye skader eller karantæner set i forhold til sejren over Eibar i midtugen. Der kan blive genvalg til alle her mod Villarreal.

Villarreal -1,00 til odds 1,97 hos Bet365

Huesca vandt i midtugen og nægter at give op. Søndag møder de dog et hold, som også har alt at spille for, og som tilmed virker teknisk og taktisk stærkere, og som har større momentum. Huescas desperation kan blive deres egen undergang mod et sultent og lige nu ganske velsmurt Villarreal-mandskab.

Rayo Vallecano - Real Madrid

Kampen spilles søndag den 28. april klokken 20.45. Se mere info i vores matchcenter

Madrilensk derby mellem Rayo og Real, der begge stort set har udspillet deres roller i ligaen. Rayo er så godt som rykket ned efter midtugens 0-5-nederlag ude mod Sevilla, mens Real Madrid bør være hægtet definitivt af kampen om sølvet efter 0-0 ude mod Getafe i midtugen.

Rayo er ikke bare lillebror  i den her sammenhæng, det er samtidig også arbejderklubben med socialistiske rødder overfor kongeklubben i centrum af Madrid, der mest af alt nu blot ligner selve definationen af kapitalisme - i hvert fald sammenlignet med Rayo Vallecano.

Hvis der er et lokalopgør, som Rayo gerne vil vinde, så er det det her mod Real Madrid. Skal man rykke ned, så vil det trods alt være med en stolt skalp i hånden. Så selvom Rayos situation efterhånden er håbløs i bunden, så bør man få gnist, gejst, fight og motivation af at spille mod Real Madrid søndag aften på Vallecas. Det kan blive den sidste store kamp i mange år for Vallecano-mandskabet.

Rayo får sin topscorer Raúl de Tomás tilbage fra karantæne, men han er udlejet fra Real Madrid og kommer næppe i spil, da Rayo med størst sandsynlighed ikke betaler klausulen på en million euro for at frigøre ham til kampen. Rayos træner Paco Jémez har sendt en bøn til træner Zidane om at ophæve klausulen til netop det her opgør, men det sker næppe. Så man skal forvente at Rayo på ny må se bort fra den spiller, der reelt er eneste større offensive trussel på holdet.

Real Madrid forventes fortsat at skulle se bort fra forsvarsgeneralen Sergio Ramos og subben Odriozola.

Real Betis - Espanyol

Kampen spilles mandag den 29. april klokken 21.00. Se mere info i vores matchcenter

Mandagskampen mellem Real Betis og Espanyol afslutter runden, og det ligner på forhånd et af de mest koffeinfrie opgør af alle. Der er stort set kun æren at spille for for de to mandskaber, men det ligner måske alligevel en vigtigere kamp for Betis, da hjemmeholdet er presset af egne fans, som raser mod både ledelsen, præsidenten, træner Setién og spillerne. Så motivationen bør være størst hos sevillanerne, selvom Europa League-billetten virker til at være forduftet.

Både Espanyol og Betis fæster sin lid til, at Valencia forbliver i top 6, så 7. pladsen kan give Europa League. Der er dog stadig 6 point op til 7. pladsen for begges vedkommende, så det er stadig en svær bedrift. 

Real Betis styrkes radikalt til mandagens opgør, da den formstærke midt Lo Celso og den faste centerforsvarer Feddal begge vender tilbage fra karantæne.

Espanyol må se bort fra den centrale midt Granero, som givetvis ville være roteret ud af startopstillingen alligevel. Så der er reelt ingen større nye fravær for træner Rubi. Han må fortsat se bort fra forsvarsgeneralen David López, den faste højreback Rosales og den lille hurtige midtbanesub Piatti.

Sidste rundes regnskab  

Spiltip i sidste uge:                      
Antal og indsats: 1                                       
Overskud:  0,45
Tb%: 145 %

Spilovervejelser i sidste uge:
Antal og indsats: 3
Overskud: +0,87
Tb%: 129

Samlet regnskab

Spiltip i alt:  
Antal og indsats: 5
Overskud: -1,65
Tb%: 67

Spilovervejelser i alt:
Antal og indsats: 63
Overskud: +6,91
Tb%: 110,96