Ikke mange havde regnet med, at Bernabéu i runde 8 af sæsonens La Liga ville lægge græs til et opgør mellem nummer 1 og 2 - Real Madrid og Granada. Men det er nu engang tilfældet. Hvor Real Madrid har skrantet sig til en plads i spidsen, har Granada overrasket på hele Spanien. Har andalusrne endnu en overraskelse i ærmet? Bliv klædt på til det overraskende topopgør og resten af kampene i La Liga her.

Syv spillerunder er afviklet af La Liga, og ligaen begynder måske så småt at antage lidt mere normale former. Real Madrid, Atlético Madrid og Barcelona har bevæget sig ind i top 4, men oprykkerne fra Granada nægter at give op og har med sejre over blandt andet Barcelona og Leganés bidt sig fast i andenpladsen. Så der er stadig oprørte vande i toppen af rækken, og Granada virker slet ikke til at være færdige med at overraske.

I bunden er det fortsat en anelse overraskende at se både Espanyol og Leganés, mens solide Getafe frister en tilværelse lige over stregen. Midterfeltet tæller blandt andet Valencia, som stadig er midt i en større institutionel krise efter ejer Peter Lims kontroversielle fyring af træner Marcelino. Alle de nytilkomne er faldet godt til; kun Mallorca er begyndt at halte ovenpå en god start. Øboerne har ikke vundet i fem runder i træk og ligger til nedrykning.

8. spillerunde byder på et utraditionelt topbrag mellem Real Madrid og Granada, mens Barcelona tager imod Sevilla i et klassisk La Liga-brag på Camp Nou. Temperaturen vil blive taget på Valencia, som tager imod en altid svær gæst i form af Alavés. Spændingen fortsætter også i bundzonen, hvor især Mallorca og Espanyol fortsat hungrer efter en sejr, der kan sende dem ud af nedrykningszonen, og skæbnen vil, at slaget netop står mellem de to formsvage mandskaber søndag middag i Palma.

Betis - Eibar

Kampen spilles fredag den 4. oktober klokken 21.00 - Se mere i vores matchcenter 

Betis led et alt for stort knæk i sidste weekends 1-5-nederlag ude mod Villarreal. Sevillanerne havde ikke tabt i fire runder i træk og leverede egentlig en ganske fornuftigt første halvleg, hvor man snildt kunne være kommet foran, hvilket helt sikkert ville have skabt en helt anden kamp.

I stedet blev man brutalt slagtet på Villarreals uhørt store skarphed i anden halvleg. Nederlaget var alt for stort, og siger ikke rigtigt noget om, hvor godt Betis var med i meget af kampen.
Betis ser ud til at blive styrket til weekenden, da Fekir er tilbage i træning sammen med forsvarsspilleren Sidnei. Dog har der været lidt tvivl om stærke Canales, som skal igennem flere tests op til weekenden.

Eibar møder op med fornyet energi og ny moral efter at have fået vendt skuden i de seneste tre runder med blandt andet flotte sejre over Sevilla og Celta hjemme på Ipurua. Man har igennem længere tid fortjent mere, men er først for alvor nu begyndt at have resultaterne med sig.

Til weekendens udekamp på Benito Villamarín råder træner Mendilibar over en komplet trup. Der kan meget vel blive genvalg til alle 11 fra sidste weekends sejr hjemme over Celta.

Det ligner et tæt opgør mellem to hold med opadgående formkurve, hvis man ser bort fra Betis’ seneste svipser i Villarreal.

Leganés - Levante

Kampen spilles lørdag den 5. oktober klokken 13.00 - Se mere i vores matchcenter

Leganés mangler fortsat sin første sejr, men har i flere kampe fortjent mere, end de har fået. Det her er uden tvivl en lille finale for træner Pellegrino og spillerne. Det er især det offensive, der skal forbedres. Man kommer frem til chancer, men brænder alt for meget og man kunne sagtens være kommet foran først i sidste weekends nederlag ude mod Granada. Man endte så i stedet med at tabe 0-1. Fuldt fokus i Leganés til det her opgør, hvor den faste centrale midt Ruben Perez forventes at være eneste nye fravær.

Levante er også en anelse i tovene efter en god sæsonstart. De står nu uden sejr i de seneste fire runder og tabte senest point hjemme mod oprykkerne fra Osasuna, hvor det kun blev til 1-1. Her fik den nye brasilianske midt Hernani rødt, så han sidder over i weekenden sammen med dødboldsspecialisten Bardhi og defensiven Rober Pier, som fortsat er skadet.

Leganés er topmotiverede til weekenden, og selvom Levante også har brug for en sejr, så er det ekstremt presserende for Leganés at komme på tavlen og tage en sejr. Jeg tror, Leganés kommer med en enorm intensitet og et ekstremt pres i det her opgør, som defensivt ustabile Levante kan få problemer med. Viljen og intensiteten kan virkelig spille en afgørende rolle her, og på den front virker Leganés til at have en fordel. 

Leganés - Levante: Leganés-sejr til odds 1,99 hos Betsafe (nu 2,00 hos Bet365)

En finale for Leganés, der ikke har været flyvende resultatmæssigt i denne sæson, men som i den grad har fortjent mere.

Real Madrid - Granada

Kampen spilles lørdag den 5. oktober klokken 16.00 - Se mere i vores matchcenter

Bedst som Real har fundet melodien med to seriøse kampe i ligaen mod Sevilla og Atlético Madrid, smed de alt over styr i CL-hjemmepremieren mod Club Brügge. 2-2-kampen har sendt rystelser igennem Real Madrid-lejren, og det er med kritik og uro, at holdet går ind til weekendens topbrag mod Granada. Eftersom der er landsholdspause i næste weekend, kunne det sagtens tænkes, at Zidane stiller i stærkeste opstilling i et forsøg på at sætte al tvivl til vægs. Mendy, Asensio og Nacho forventes at sidde over til weekenden.

Granada skal for alvor på prøve lørdag eftermiddag på Bernabéu. En sejr sender de formstærke oprykkere op på førstepladsen, og de har reelt alt at vinde og meget lidt at tabe her. Der er ingen nye skader eller karantæner i Granada, så man skal forvente tæt på genvalg til samme stamme, som slog Leganés i sidste weekennd. Det var dog alt andet end en overbevisende sejr. Granada viste svagheder i defensiven i første halvleg og burde have været bagud. 

Det ligner et opgør, hvor Real Madrid vil være mere tændt end ventet. De er presset på ny grundet miseren i CL mod Brügge og vil helt sikkert gøre alt for at kunne gå til landsholdspause med et stærkt resultat og en konsolidering af førstepladsen. En smal sejr er næppe nok til at bringe ro til supporterne, så man skal forvente, at Real vil gå efter at imponere og vinde større. Ser en anelse værdi i -1,50 til den nuværende pris.

Real Madrid -1,5 til odds 1,86 hos bet365

Real Madrid er top fokuseret på at skabe en komfortabel sejr mod Granada. Real underpræsterede i midtugens CL-kamp mod Brügge og kan derfor næppe nøjes med en lille pligtsejr mod Granada. Der er tilmed tale om et topopgør, så førstepladsen er på spil
Læs hele eksperttippet her.

Valencia - Alavés

Kampen spilles lørdag den 5. oktober klokken 18.30 - Se mere i vores matchcenter

Valencia fik opløftning med 1-0-sejren ude over Bilbao i sidste weekend, men virker overordnet set stadig som et hold med store problemer. Uroen med ejer Peter Lim og fyringen af træner Marcelino ulmer stadig og især hjemme på Mestalla, hvor man fornemmer kritikken fra tribunerne. Her har Valencia leveret to helt igennem ringe og usammenhængende ligakampe mod henholdsvis Leganés og Getafe.

Lørdag aften gæster et lige så ubehageligt Alavés-hold Mestalla. Alavés spiller en del som Getafe og Leganés i kraft af betoningen på organisation og defensiv orden, så det kan igen blive en vanskellig kamp for Valencia, der især har vist mangel på flow i spillet og overblik hjemme på Mestalla siden fyringen af Marcelino.

Jeg spår Valencia en svær kamp og kan ikke helt se, hvorfor man skal have over odds 1,85 på Alavés på +1,00-handicappet. De vil forsøge at stå kompakt og slå kontraer, præcis som Leganés gjorde det med succes i 1-1-kampen. Udover det har Valencia været igennem 90 hårde minutter i midtugens CL-kamp mod Ajax, som efterlod endnu flere spørgsmål med hensyn til hjemmebanestyrken, da hollænderne sejrede med 0-3. Der er sikkert mentale tømmermænd ovenpå det nederlag og sikkert også møre ben.

Valencia er uden Kondogbia, Gameiro, Soler, Piccini, Gayà, som tingene står nu.

Alavés må se bort fra sin faste centrale midt Wakaso, som har karantæne.

Alavés +1,00 til odds 1,95 hos Bet365 

Valencia har store problemer hjemme på Mestalla. Hjemmeholdet er top fokuseret på en sejr, men var også i ilden i midtugens CL-runde mod Ajax. Alavés vil gøre alt for at øge Valencias krise og gæsterne har tilmed friske ben.
Læs hele eksperttippet her. 

Osasuna - Villarreal

Kampen spilles lørdag den 5. oktober klokken 21.00 - Se mere i vores matchcenter

Oprykkerne fra Pamplona fortsætter de fine takter og har bevaret sin identitet som et hold, der bare er svært at slå præcis som i sidste sæson i segundaen. Det er den gode organisation og den fine defensiv, som holder holdet oppe. De møder op til weekendens hjemmekamp mod Villarreal med et fint 1-1-resultat ude mod Levante i sidste weekend og kan altså gå til landsholdspause med en flot midterplacering, hvis de undgår at tabe opgøret lørdag aften hjemme mod Villarreal.

Træner Arasate bør mønstre noget nær samme startopstilling som i sidste weekend. Man ventes fortsat at måtte se bort fra den stærke centrale midt Oier.

Villarreal møder op med en vild 5-1-sejr hjemme over Betis i rygsækken, men det er et resultat, der snyder en hel del. Betis var godt med i kampen og kunne snildt være kommet foran i første halvleg, hvilket helt sikkert ville have skabt en anden kamp. Men Villarreal scorer på alt i øjeblikket, og da Betis brændte alt og mere til, så endte Betis med at blive straffet hårdt i anden halvleg af Villarreals skarphed. Men uden tvivl en meget misvisende 5-1-sejr. Villarreal dominerede aldrig opgøret. Kun det ene felt, og det var nok på dagen.

Villarreal har ingen nye skader eller karantæner til weekenden, og træner Calleja bør læne sig kraftigt op af sidste weekends startopstilling.

Villarreal scorer på stort set alt lige nu, og før eller siden bør de knække nakken. Det er umuligt at opretholde samme effektivitet gennem hele sæsonen, og mod Osasuna møder Villarreal et tæt hold, som leverer fight og fysik, og som ikke så let lader sig løber over ende i defensiven. Osasuna er slet ikke uden chancer for at nappe point her mod Villarreal, og jeg synes, prisen er flot.

Villarreal - Osasuna: Osasuna +0,25 til odds 1,88 hos Bet365 (nu 1,86)

Osasuna er ekstremt godt organiserede og svære at slå. Lørdag aften får de dog besøg af formstærke Villarreal, men gæsterne lever lidt for højt på en uhørt stor offensiv skarphed, som næppe kan opretholdes. Osasunas defensiv lader sig ikke sådan imponere.

Mallorca - Espanyol

Kampen spilles søndag den 6. oktober klokken 12.00 - Se mere i vores matchcenter

Mallorca virker til at være gået i stå. Oprykningen viser sig måske allerede nu til at have været for stor en mundfuld. Øboerne er rykket op to sæsoner i træk og spillede i Segunda B (den tredjebedste række) forrige år. Stammen fra sidste år er bevaret, men der drives rovdrift på den, og den virker lettere slidt i kanten nu.

Problemet for træner Vicente Moreno er, at han ikke rigtig har nogle gode alternativer på bænken. Det ser unægteligt skidt ud for Mallorca nu. De møder op med fortjent 0-2-nederlag ude mod Alavés i bagagen og har ikke vundet siden første spillerunde for seks kampe siden. Det er den dårligste stime i Vicente Morenos æra, men det skulle jo netop komme her i La Liga, eftersom det ville have været en sensation, hvis man havde bevaret det vilde momentum fra de seneste par sæsoner.

Til weekenden har træner Moreno ingen nye fravær, men han kan og bør introducere flere rotationer i startopstillingen. Mallorca har hårdt brug for friske kræfter. Super vigtig kamp, da man virkelig skal forsøge at få vendt den onde stime, som kan ende med at tage livet af oprykkerne.

Espanyol er ikke bedre kørende end Mallorca og udviser ekstrem mangel på offensiv styrke. Tabet af topscorer Borja Iglesias kan mærkes, for der er ikke den samme ballast og tyngde i offensiven som tidligere. Mod Mallorca får Espanyol dog en gylden mulighed for at sætte sig igennem med en sejr, da øboerne virkelig er møre for tiden. Men hvis der er noget, Espanyol har vist sig at være i indeværende sæson, så er det utilregnelige. Los pericos spiller iøvrigt Europa League-kamp torsdag i Moskva mod CSKA, men her forventes det, at træner Gallego roterer.

Den faste centerforsvarer Calero er ude med karantæne, og topscorer Ferreyra er skadet. Selvom man roterer i EL torsdag, så vil der stadig være stamspillere i startopspillingen, så Espanyol kommer ikke udenom, at der kan være træthed i visse kæder i weekenden.

Det ligner et tæt bundbrag, hvor Espanyol dog måske har en lille fordel i at have mere rutine. Mallorca kører på pumperne, og det er en svær tid, man gennemlever. Det er nu, at Primera-rutine er ekstra udslagsgivende, og den har Mallorca-spillerne meget lidt af. Svær kamp at spå om, men jeg hælder lidt til Espanyol på den asiatiske +0,25 side, som oddsene står nu (1,80).

Celta - Athletic Bilbao

Kampen spilles søndag den 6. oktober klokken 14.00 - Se mere i vores matchcenter

Celta nåede lige at blive rost til skyerne efter sin flotte kamp hjemme mod Valencia og den lige så fine indsats ugen efter i Sevilla. Men siden slutningen af august har træner Escribás tropper ikke kunnet vinde. Det er blevet til to sølle point i de seneste fire runder, og de møder op med friskt 0-2-nederlag ude mod Eibar. Der er derfor klart stort fokus på søndagens vanskelige hjemmekamp mod Bilbao fra Celtas side. Kun en sejr vil kunne løfte stemningen, og det er næsten et krav, hvis man ikke vil løbe risikoen for at gå til landsholdspause i nedrykningszonen.

Ifølge lokale medier overvejer træner Escribá ændringer til weekenden for at skabe mere offensiv styrke, men det ser svært ud at skulle tage Iago Aspas eller Santi Mina ud af startopstillingen. Ændringen kan måske komme i næste led på den offensive del af midtbanen. 

Meget vigtig kamp for Celta. Medier, trænere og spillere taler meget om opgøret og vigtigheden af en sejr.

Bilbao blev pillet ned fra stjernerne i sidste weekends hjemmekamp mod Valencia. Det var nok det sidste hold, man havde forventet at tabe til, da gæsterne dukkede op midt i en turbulent krise. Men ikke desto mindre leverede gæsterne en helstøbt indsats mod et Bilbao-hold, der aldrig fandt sit vanlige niveau.

Det var første hjemmenederlag under træner Garitano, som altså var en sølle kamp fra at skrive historie som den bedst debuterende Bilbao-træner i historien. Nu starter Bilbao fra scratch, og det bliver uhyre interessant at se, hvordan man tackler det første nederlag hjemme på San Mames i lang lang tid.

Den faste back Yuri er ny på skadeslisten, efter at han røg ned i sidste weekends kamp. Et svært fravær, da Yuri har været en af træner Garitanos helt store støtter i denne sæson. Den tidligere faste venstre back Balenziaga bør overtage pladsen.

Det ligner et tæt opgør, hvor Celtas svingende kurs skal testes overfor et indtil for nylig ekstremt stramt og stabilt Bilbao-hold. Finder baskerne niveauet frem igen, så får Celta det enormt svært. I den situation er Bilbao et ualmindeligt svært hold at slå.

Valladolid - Atlético Madrid

Kampen spilles søndag den 6. oktober klokken 16.00 - Se mere i vores matchcenter

Naboregionalt derby i Castilla y Leon, hvor ganske solide Valladolid tester Simeones nyligt hjemvendte CL-hold. Atlético vandt 2-0 over Lokomotiv i Moskva tirsdag aften og spillede en seriøs og organiseret kamp mod ærkerivalen Real Madrid i sidste weekends brag på Wanda.

Valladolid har ikke samme tangenter at spille på som gæsterne, men har indtil videre formået at bygge videre på de solide takter, som spirede i sidste sæson. Uden at gøre det store væsen af sig i medierne har Valladolid sneget sig op på en flot 10. plads i ligaen og har kun tabt to kampe indtil videre. Valladolid vandt senest 2-0 ude over Espanyol og har kun tabt en kamp i de seneste fire runder. De får igen i denne sæson lukket fint af bagtil, men har i år fået en anelse mere punch i offensiven. Det forklarer den flotte midterplacering pt.

Valladolid har et nyt fravær; den faste midt Alcaraz er røget ned med skade, mens Atlético har føjet den semifaste offensive midt Vitolo til skadeslisten. 

Valladolid kan næsten matche samme kollektive styrke som Atlético, men savner gæsternes store individuelle forcer. Det kan blive den afgørende faktor i opgøret, hvor Los Pucelanos på den anden side måske har en fysisk fordel ved at have restitueret igennem hele ugen, mens Atlético har slidt for pengene så langt væk som i Moskva.

Real Sociedad - Getafe

Kampen spilles søndag den 6. oktober klokken 18.30 - Se mere i vores matchcenter

High flying Sociedad blev skudt i sænk i sidste weekends udekamp mod Sevilla. Efter tre sejre i træk og ros fra alle kanter blev man fortjent pillet ned i sidste weekends 2-3-nederlag på Sanchez Pizjuan.

Imanol Aguacils tropper skal nu forsøge at rejse sig mod Getafe, som på ingen måde ligner høflige besøgende. Gæsterne møder op med et stort behov for sejr og skal have skudt sig væk fra nedrykningsstregen, så madrilenerne giver næppe en meter i San Sebastian.

Sociedad kan måske netop få problemer overfor et mere kompakt og mere organiseret Getafe-hold, som vil udforske Sociedads svagheder på hurtige omstillinger. 

Sociedad er kommet klart bedst fra start i denne sæson, men jeg spår ingen nem kamp for baskerne. Tværtimod ser jeg klar værdi på Getafe +0,50-handicappet til odds 1,98. Det er i mine øjne forkert, at man skal have dobbelt op på, at Getafe ikke taber det her opgør.

Real Sociedad - Getafe: Getafe +0,50 til odds 1,98 hos Bet365 (nu Unibet)

Oddssætningen virker skæv på Anoeta. Sociedad er klart bedre kørende resultatmæssigt, men er på ingen måde så meget bedre, at man ligefrem skal have næsten dobbelt op på, at Getafe ikke taber. Dertil virker Getafes organisation for god.

Barcelona - Sevilla

Kampen spilles søndag den 6. oktober klokken 21.00 - Se mere i vores matchcenter

Barcelona sled sig til en kneben 2-1-sejr hjemme over Inter i onsdagens Champions League-hjemmepremiere og er fortsat ikke helt det hold, som alle havde forventet at se. Man hev dog en stærk 2-0-sejr med hjem fra svære Getafe i sidste weekend og fik her lukket lidt af kritikken angående den ringe udebanestatistik. Det er vigtigt for Barcelona at få lukket ugen med sejr i ligaen og sejr i Champions League, omend man slet ikke sejrer med samme selvfølgelighed eller lethed i spillet som i sidste sæson.

Messi vendte tilbage i midtugens CL-kamp og bør være med mod Sevilla påny. Jordi Alba er vendt tilbage fra skade og kan være det helt store håb til weekenden. Dog sidder Lenglet ude med karantæne, hvilket åbner et spørgsmål centralt i forsvaret, da Umtiti fortsat er ude med skade. 

Det er vigtigt for Barcelona at gå til landsholdspause med en sejr, så man får holdt snor i Real Madrid i topstriden.

Sevilla vandt fortjent sidste weekends topkamp hjemme mod Sociedad og kan tage et kvantespring med endnu en triumf her på Camp Nou. Det vil sende Sevilla over Barcelona i klassementet, og man vil dermed formodentlig lægge sig tæt op af Real Madrid i førerpositionen.

Men det kræver sejr ude mod Barcelona, hvor man ikke har vundet i 17 år. Sevilla har tabt 14 af de seneste 15 udekampe på Camp Nou - eneste point var et 0-0-remis tilbage i efteråret 2011. Så Sevilla er oppe imod statistikken i weekenden.

Trupmæssigt har sydspanierne ingen problemer overhovedet, da alle mand pt. er klar, så træner Lopetegui kan stille i absolut stærkeste. Efter at have indkasseret to mål i sidste weekend vil Lopetegui helt sikkert forsøge at finde tilbage til det stramme greb på Camp Nou. Den stramme stil, som man indledte sæsonen med, med stor skarphed i felterne og betoning på en solid spillemæssig organisation.

Et svært opgør at spå om, for Barcelona er ikke helt sig selv, og de møder måske en af de bedste hold-organisationer her mod Sevilla. I hvert fald den bedste i ligaen i denne sæson til dato. Med Messi tilbage og måske også med Jordi Alba vil Barcelona dog have genvundet meget af sin kreativitet, da Alba og Messi måske er de største drivkræfter på holdet pt., og blot endnu mere når deres fantastiske sammenspil får lov til at udfolde sig.

Det komplette kampprogram for 8. spillerunde:

Fredag
Real Betis - Eibar (21.00)

Lørdag
Leganés - Levante (13.00)

Real Madrid - Granada (16.00)

Valencia - Alavés (18.30)

Osasuna - Villarreal (21.00)

Søndag
Mallorca - Espanyol (12.00)

Celta Vigo - Athletic Bilbao (14.00)

Valladolid - Atlético Madrid (16.00)

Real Sociedad - Getafe (18.30)
Barcelona - Sevilla (21.00)

Regnskab for spiltip og spilovervejelser La Liga 2019/2020

Tip
Antal & indsats: 15
Netto-overskud: +0,42
Tilbagebetalingsprocent: 102,8 %

Se hele regnskabet for alle Andros' eksperttip her

Spilovervejelser:
Antal & indsats: 4
Netto-overskud: +0,17
Tilbagebetalingsprocent: 104,25