I den forgangne uge er yderligere syv franske spillere blevet tilbageholdt ifm. en stor matchfixingundersøgelse. Én af dem erkender at have tjent mere end 30.000 euro på at smide kampe. Læs mere i ugens bettingnyheder.

En stor matchfixingundersøgelse har været i gang i mere end et år, og i den forgangne uge nuppede fransk politi yderligere syv spillere, der menes at have været involveret i matchfixing.

De syv spillere er blevet tilbageholdt, fordi de er mistænkt for at have smidt kampe. Det hele skulle være orkestreret af bagmanden The Maestro, der menes at være en armensk statsborger, der blev arresteret i Belgien tilbage i juni.

Tilføjelsen af de syv personer gør, at det samlede antal af franskmænd, der er involveret i den igangværende sag, har sneget sig op på 17. De syv er ikke blevet identificeret, men ifølge franske medier har fem af dem erkendt, at de har været involveret i matchfixing, mens én forklarer, at han har smidt mere end 20 kampe og tjent 34.000 euro på det.

Det vurderes, at 137 spillere fra seks forskellige lande hidtil er involveret i sagen.

Læs mere

Læs ugens øvrige bettingnyheder

25/03 Første gang i historien vinder alle favoritterne

I USA er NCAA turneringen i fuld gang, og for første gang siden 1985, så vandt alle favoritterne i følge oddsene. Hele 16 kampe var i gang, og alle 16 faldt ud til favorittens fordel, omend flere var tætte.
Læs mere

26/03 188Bet trækker sig fra de britiske øer

188Bet har med øjeblikkelig virkning trukket sig fra de britiske øer. Det betyder, at kunder bosiddende i England, Skotland, Wales, Nordirland, Irland, Gibraltar og kanaløerne ikke længere kan benytte bookmakeren. Det er den øgede konkurrence på markedet, der er årsag til beslutningen.
Læs mere

26/03 Kosovo holder fast i forbud mod gambling

Efter dødsfald i landet grundet gambling så har Kosovo besluttet at forbyde gambling ved lov. Forbuddet blev først vedtaget i sidste uge, og tirsdag blev denne lov så stadfæstet og sat til at vare i 10 år.
Læs mere

27/03 Sportsbet får bøde i australsk deltstat

Bookmakeren Sportsbet har fået en bøde på 10.000 australske dollars for at bringe en ulovlig tv-reklame. Det er delstaten New South Wales, der har uddelt bøden på baggrund af en tv-reklame, der opfordrede til at henvise venner til siden. Dette er i strid med reglerne i landet.
Læs mere

27/03 To gange 3-3 gav oddsere kæmpe gevinster

Tirsdag aften leverede Danmark et af de største comebacks i landsholdets historie, da de vendte 0-3 til 3-3 på 10 minutter. Samme resultat endte dysten mellem vores nordiske naboer fra Norge og Sverige også, og her skulle man ind i syv minutters overtid, før Norge udlignede. De to ret usandsynlige resultater havde tre personer spillet på hos Danske Spil, og efter meget spænding kunne disse tre veksle 10 kr. til 100.000 kr. hver.
Læs mere

28/03 William Hill bliver officiel bettingpartner for NHL

I USA er betting i mange stater blevet gjort lovligt igen, og det lokker de tunge bookmakere til i stor stil. Et af de store amerikanske markeder er ishockey-ligaen NHL, og her har William Hill netop indgået en aftale, der gør dem til officielle bettingpartnere.
Læs mere

29/03 PaddyPower Betfair forventer stor omsætning i USA

Den London-baserede bookmaker PaddyPower Betfair forventer en massiv fremgang i deres aktiviteter i USA for 1. kvartal 2019. I forhold til det seneste kvartal forventes det, at omsætning i landet fordobles, så den ender på 30 mio. dollars.
Læs mere (betalingsside)

29/03 Forventet tab på 1 mia. pund efter begrænsning på spillemaskiner

I Storbritannien bliver maksimumindskuddet på en række spillemaskiner fra 1. april sat ned fra 100 pund til 2 pund. Efter at flere spillehaller har været med i en forsøgsordning, så forventes det nu, at branchen vil tabe op til 1 mia. pund på denne ændring, når den bredes ud til alle forretninger.
Læs mere