Fabio Aru stak af på vej op af La Planche des Belles Filles og vandt etapen foran Martin, Froome og Porte. Men man skal dog passe på med at lægge for meget i resultaterne på årets første bjergetape i Tour de France, mener cykel- og bettingekspert Jesper Carstens. 

Da Fabio Aru trådte til op af den sidste stigning, var der intet at gøre for de resterende. Hverken Porte, Froome, Martin eller nogle af de andre forhåndsfavoritter kunne svare igen, og det blev til en italiensk sejr på toppen af La Planche des Belles Filles. 

Med en tredjeplads 20 sekunder efter Aru overtog Froome den gule førertrøje fra holdkammeraten Thomas Geraint, mens Jakob Fuglsang skuffede og nu er nummer 15, 1:33 efter trøjen. 

Men man skal dog være varsom med at tolke for meget på resultaterne af denne årets første bjergetape, mener Jesper Carstens, cykel- og bettingekspert. 

"Der skal ikke drages for mange konklusioner på baggrund af etapen. Bjerget er lidt atypisk i forhold til så mange andre, og vi er kun fem etaper inde i løbet. Formen kan være helt anderledes om 13 etaper, når kongeetapen venter med mål på toppen af Col d'izoard. Man skal altså være varsom med at bruge 5. etapes resultater til alt for meget," siger Jesper Carstens. 

5. etape havde flere vindere

Fabio Aru er naturligvis den helt store vinder på 5. etape, og han er gået fra en være en udfordrer til at være en reel vinderkanditat, mener Jesper Carstens. 


"Det ser ud til, at han har fået peaket forment helt perfekt til Tour de France efter en ellers svær sæson, der kostede ham deltagelse i Giro d'Italia," siger Jesper Carstens. 

Cykel- og bettingeksperten fremhæver også irske Dan Martin, columbianske Rigoberto Uran og franske Romain Bardet som andre af 5. etapes vindere. 

"Uran vinder ikke løbet, men efter et par år med svingende resultater begynder at han lige en, der er på vej mod fordums styrke. Udover Fabio Aru, så var det faktisk Romain Bardet, der imponereden mig mest. Han sad med, da alle andre angreb, og det var kun, fordi han ikke havde accelerationen i spurten, at han tabte tid til Froome og Porte. Han er en af de ryttere, der kan lukrere på årets åbne rute med svære nedkørsler og åbne afslutninger," siger Jesper Carstens.

"Dan Martin har været velkørende hele året, men flyver for det meste under radaren. En lidt kortere stigninger, der bliver afgjort på rampen til sidst, er naturligvis guf for ham, men det er ikke umuligt, at han kan fortsætte den flotte kørsel fremadrettet. Han er også ret glad for den åbne ryte, der indbyder til aggressivitet," fortsætter Jesper Carstens. 

Selvom Froome blev nummer 3 og kom i den gule førertrøje, så mener Jesper Carstens ikke, at 5. etape var nogen udpræget succes for den britiske forhåndsfavorit og forsvarende vinder.

"Froome kan ikke være helt tilfreds, når man tænker på hans sædvanlige dominans. Måske har han ikke de sidste fem procent i år, eller måske går han bare efter at toppe senere i løbet. Det sidste er i min optik stadig det mest sandsynlige, når man tænker på, at løbest hårdeste bjergafslutning først kommer på 18. etape," siger Jesper Carstens.  

Går Majka efter bjergtrøjen nu?

Ifølge Jesper Carstens var Esteban Chaves og Rafal Majka etapens helt store tabere. Sammen med danske Jakob Fuglsang. 

"Både Chaves og Majka har nok fået et par hak i selvtilliden, og spørgsmålet er, om det lille tidstab for Majka betyder, at han i stedet går efter at vinde sin tredje bjergtrøje. I så fald skal han nok tabe lidt mere tid før 9. etape, hvor der er masser af bjergpoint på spil," siger Jesper Carstens. 

Inden Touren startede var Fuglsang og Aru vurderet til at være lige i hierarkiet hos Astana, men efter Arus flotte opvisning, hersker der vist ingen tvivl om, at det er italieneren, som holdet skal satse på i resten af Touren. 

"Etapens resultat og udvikling betyder formentlig, at danskeren nu bliver rendyrket løjtnant for italieneren. Måske får han lidt chancer for at hente en etapesejr, men det ligner en arbejdsrolle i bjergene," vurderer Jesper Carstens. 

Odds på vinderen af den prikkede bjergtrøje

Bedste odds Bookmaker
Thibaut Pinot 4,50
Danske Spil
Rafal Majka 8,00
Bet365
Fabio Aru 12,00
Danske Spil
Pierre Rolland 11,00
Betfair Sportsbook
Robert Gesink 15,00
Betfair Sportsbook
Johan Esteban Chaves 21,00
888sport
Thomas de Gendt 35,00
NordicBet