Galatasaray løb i maj med sit andet mesterskab i streg efter en af de mere mindeværdige Süper Lig-sæsoner i lang tid. Opkomlingene fra Istanbul Basaksehir så længe ud til at skulle tage sit første mesterskab og bryde Istanbul-triopolet, men gevaldige gummiben spillede til allersidst det hele over i fødderne på Galatasaray. Mestrene ligner igen favoritter, men Fenerbahce havde en forfærdelig sæson og er sultne efter revanche, Besiktas lurer også i kulissen og hvad så med Basaksehir?
Det er sjældent kedeligt i tyrkisk fodbold og den forgangne sæson var ingen undtagelse med Galatasarays slutspurt, der lige akkurat fravristede Istanbul Basaksehir en historisk første titeltriumf.
I sidste ende var alt dog alligevel ved det gamle, og Galatasaray kunne udbygge sin status som Tyrkiets mest vindende fodboldklub. Ikke desto mindre tegner der sig masser af interessante perspektiver ud for den kommende sæson. Godt nok ligner Galatasaray igen en favorit med den altdominerende trænerskikkelse Fatih Terim i spidsen, men Fenerbahce har gang i et stærkt transfervindue og kommer med fråde om munden efter en historisk dårlig sæson, hvor masser af nye vinde over klubben formøblede sig i en fuser af en sæson. Men det var også en sæson, der bygger forventningerne til 2019/2020 yderligere i vejret.
Så er der Besiktas, der mod slutningen af sæsonen viste, at de aldrig skal afskrives. Og det store spørgsmålstegn frem mod den kommende sæson, Basaksehir. Den helt store og ventede profilflugt er foreløbigt udeblevet, men har de helt mistet pusten efter nu tre mislykkede forsøg på at kapre titlen? Og så er der Trabzonspor, der pludselig ser rigtig farlige ud, trods salget af truppens måske bedste spiller.
Alt i alt skaber det grobund for en ny tyrkisk sæson, hvor det ser rigtig spændende ud i toppen. Det vil jeg i denne optakt dykke ned i ved at vende samtlige 18 hold i den bedste tyrkiske række anno 2019/2020. Holdene bliver gennemgået i den rækkefølge, de sluttede i sidste sæson startende med mestrene Galatasaray og sluttende med de tre oprykkere. Det er værd at notere sig, at optakten er skrevet med god tid tilbage af transfervinduet. Hold derfor øje med kommentarfeltet, hvor jeg vil opdatere med korte analyser, hvis holdene op- eller nedruster nævneværdigt.
Odds på den tyrkiske Süper Lig 2019/2020: Hvem løber med titlen?
Bookmakernes odds på Süper Lig afspejler, at det kan blive en tæt kamp i toppen af rækken. Jeg har rangeret holdene herunder i en powerranking, ud fra deres styrke her cirka en uge fra sæsonstart. Det skal ikke forveklses med et bud på en slutstilling, da der endnu kan ske en masse i transfervinduet.
|
Udvalgte odds vinderen af Süper Lig 2019/2020 |
Bedste odds | Bookmaker |
| Galatasaray | 2,75 | |
| Fenerbahce | 6,00 | |
| Besiktas | 3,50 | |
| Basaksehir | 8,50 | |
| Trabzonspor | 21,00 | |
| Yeni Malatyaspor | 80,00 | |
| Konyaspor | 101,00 | |
| Alanyaspor | 201,00 | |
| Antalyaspor | 251,00 | |
| Göztepe | 751,00 | |
| Kasimpasa | 751,00 | |
| Sivasspor | 501,00 | |
| Kayserispor | 251,00 | |
| Rizespor | 501,00 | |
| Denizlispor | 1001,00 | |
| Gazisehir Gaziantep | 1001,00 | |
| Genclerbirligi | 1001,00 | |
| Ankaragücü | 501,00 |
Odds på Süper Liga er opdateret 9. august klokken 14:45. Bemærk, at der på enkelte hold vil kunne findes højere odds på Betfairs Spillebørs.
Galatasaray
Træner: Fatih Terim (siden december 2017)
Hjemmebane: Türk Telekom Stadyumu (kapacitet: 52.650)
Sidste sæsons placering: 1. plads
Trods en sæson, hvor spillet og resultaterne i perioder var svingende, formåede Galatasaray for andet år i træk at vise størst kvalitet set over hele sæsonen og snuppede mesterskabet takket være en flot slutspurt og hjælpende gummiben fra Istanbul Basaksehir.
Der har været markante fra- og tilgange henover sommeren, men samlet ser Galatasaray styrket ud og skal igen være favorit til at snuppe mesterskabet for tredje år i træk. Det lignede et tungt tab at sende Fernando til Sevilla, men ikke længe efter formåede Galatasaray at lande det, der i mine øjne er det allerstørste scoop i indeværende tyrkiske transfervindue. Og muligvis set over endnu længere tid. Det er lykkedes at hente Jean Michaël Seri på en lejeaftale, efter at ivorianerens klub Fulham rykkede ned fra Premier League i den forgangne sæson. En enormt dygtig spiller, der ligner mindst en fuldgod erstatning for ellers også meget stabile Fernando.
Derudover har løverne lavet et andet af vinduets mest markante handler - ligeledes fra Fulham - hvorfra Ryan Babel er kommet. Han var en af ligaens bedste spillere i sin seneste periode som Besiktas-spiller. Læg dertil dansk-tyrkiske Emre Mor, svenske Jimmy Durmaz, samt de Süper Lig-erfarne Adem Büyük og Sener Özbayrakli, og så ser bredden pludselig meget stærk ud, når det samtidig ”kun” – udover Fernando - er Badou Ndiaye, Sinan Gümüs og Henry Onyekuru, man har sagt farvel til af nævneværdige spillere. Netop bredden kostede Galatasaray meget i seneste sæson, hvor de ikke formåede at balancere liga og Champions League på en elegant måde, men måske de med de nye handler kan tage næste skridt i denne sæson. Foreløbigt er de i hvert fald kommet fornuftigt ud af transfervinduet, og fra min stol ser en i forvejen stærk trup styrket ud.
Dog resterer stadig et stort spørgsmål. Hvad skal der ske på angriberpositionen? Mbaye Diagne scorede utrolige 30 mål i 29 kampe i ligaen i den forgangne sæson, men er alligevel til diskussion. Og det er kun logisk, hvis man tager nuancerne med. De fleste af målene blev scoret for Kasimpasa i efteråret, og målene for Galatasaray blev i høj grad scoret på straffespark. Diagne imponerede aldrig spillemæssigt i foråret, og selvom der er potentiale, nu hvor han først for alvor er spillet ind på holdet, overvejer Galatasaray stadig, om klubben skal skibe ham afsted. Således ligger der angiveligt en række store milliontilbud og venter. Tilbud man kan mistænke nærmest udelukkende bunder i senegaleserens flotte måltotal. På den baggrund kan man ikke bebrejde Galatasaray for at lytte til bejlerne.
Sælger Galatasaray Diagne, skal de erstatte ham. De vil for alt i verden ikke ende i samme situation som i den forgangne sæson, hvor de fejlede på transfermarkedet og endte med at spille første halvdel af sæsonen med én (!) regulær angriber. Lige nu har de, udover en nyoprykket ungdomsspiller, der ikke er megen snak omkring, kun Diagne og græske Mitroglou oppe foran. Falcao lurer i kulissen, men har også andre tilbud, og som den generelle tyrkiske økonomi er Galatasaray trykket på finanserne.
Større transfers ind
Jean Michaël Seri (lejeaftale fra Fulham), Emre Mor (lejeaftale fra Celta Vigo), Ryan Babel (fri transfer fra Fulham), Jimmy Durmaz (fri tranfer fra Toulouse), Sener Özbayrakli (fri transfer fra Fenerbahce), Adem Büyük (fri transfer fra Yeni Malatyaspor), Okan Kocuk (fri transfer fra Bursaspor)
Større transfers ud
Fernando (til Sevilla), Badou Ndiaye (endt lejeaftale), Henry Onyekuru (endt lejeaftale), Semih Kaya (endt lejeaftale), Eren Derdiyok (til Göztepe), Sinan Gümüs (til Genoa), Mugdat Celik (til Gazisehir Gaziantep)
Basaksehir
Træner: Okan Buruk
Hjemmebane: 3. Istanbul Basaksehir Fatih Terim (kapacitet: 17.300)
Sidste sæsons placering: 2. plads
På mange måder bliver Basaksehir et af de mest spændende hold at følge fra starten af den nye sæson. Det særligt på grund af de mange spørgsmålstegn, der hviler over klubben, der er ilde set af mange fodboldfans i Tyrkiet på grund af Basaksehirs politiske tråde, den manglende historie og som konsekvens deraf næsten ikke eksisterende fanbase. Det på trods har de gennem de seneste tre sæsoner formået at stable et potent titelkandidatur på benene. Gennem størstedelen af 2018/2019-sæsonen så det ud til, at det endelig skulle kulminere med Basaksehirs første mesterskab, men så indfandt sig et par gevaldige gummiben. Basaksehir formåede nærmest i løbet af sæsonens sidste måned at smide et forspring på otte point ned til Galatasaray.
Derfor gik Basaksehir ud af sæsonen med en nedtrykt stemning, og den flytter sig med over i den nye sæson. I hvert fald i den generelle betragtning af klubben. Det kan muligvis skurre lidt. For hvor det hele udefra set kan virke modløst og fuser-agtigt i Basaksehir på bagkant af præstationerne i april og maj, så er der på papiret stadig meget at bygge videre på. Holdet har mistet sit omdrejningspunkt og motor i den snart 39-årige Emre Belözoglu, der er taget hjem for at slutte karrieren i Fenerbahce. Men indtil videre så langt inde i transfervinduet har klubben undveget det helt store profiltab, som mange iagttagere forventede efter den fatale sæsonafslutning. Troen på projektet har ikke lidt så stort et knæk, som mange hurtigt spåede.
Faktisk er Belözoglu den eneste regulære starter, der ikke længere i klubben. Ham og så tabet af træner Abdullah Avci, der er taget til Besiktas, er de to store minusser, men i forhold til, hvad alternativet kunne være, er Basaksehir sluppet billigt. De har foreløbigt stadig kontrakt på Edin Visca, der fuldt fortjent blev kåret til sæsonens bedste spiller i den tyrkiske liga. I trænersædet er Avci blevet erstattet af den mere uerfarne Okan Buruk, hvis evner der dog generelt er masser af optimisme og positivitet omkring. Og så har de formået at hente bredt og spændende ind i transfervinduet for at supplere en i forvejen stærk trup, der på mange områder kan fortsætte, hvor den slap fra sidste sæson, der nøgternt set var en sæson over niveau – de skal så prøve at slette den sidste håndfuld kampe fra bevidstheden og i stedet starte derfra.
Alt i alt ligner det lidt af en overreaktion, at Basaksehir vurderes klart dårligere end Galatasaray, Besiktas og Fenerbahce. Forud for 2018/2019-sæsonen vurderede jeg, at odds 11 på Basaksehir som mestre var for højt sat, og det, synes jeg, sæsonen bekræftede. Nu kan de så fås til odds 8,5 og selvom vi nærmer os et mere korrekt leje, så synes jeg stadig, vi er for højt oppe. Særligt med tanke på at Basaksehir har økonomiske muskler at spille med og kan hive en kanin op ad hatten. Og når et hold, der set over hele sæsonen både spille- og pointmæssigt kun lige akkurat var næstbedst, formår at holde på over 90% af den foretrukne startopstilling, så kan det ikke stå helt skidt til.
Særligt i Basaksehirs tilfælde er der meget, der kan nå at rykke sig, inden transfervinduet lukker, så jeg vil i sidste instans være varsom, men hvis vi bevæger os ind i den periode, hvor vinduet står på klem, og Basaksehir fortsat ikke har blødt profiler, synes jeg, de med de nuværende priser bliver undervurderet.
Større transfers ind
Enzo Crivelli (fra Caen), Miguel Vieira (fra Lugo), Aziz Behich (fra PSV), Fredrik Gulbrandsen (fri transfer fra RB Salzburg), Burkan Soyalp (fri transfer fra Bursaspor), Muhammet Demir (fri transfer fra Sivasspor), Okechukwu Azubuike (på leje fra Pyramids FC)
Større transfers ud
Emre Belözoglu (til Fenerbahce), Fedor Kudryashov (til Sochi), Serdar Tasci (kontraktudløb), Riad Bajic (endt lejeaftale)
Besiktas
Træner: Abdullah Avci
Hjemmebane: Vodafone Park (kapacitet: 41.903)
Sidste sæsons placering: 3. plads
Besiktas spiller til tider den smukkeste omgang fodbold i Tyrkiet, men bundniveauet er for lavt. Det håber klubben at få rettet op på med udnævnelsen af Abdullah Avci, der indtager trænersædet efter at have gjort Istanbul Basaksehir til en overraskende og konsistent titelkandidat.
Besiktas har, klubbens størrelse til trods, ikke gjort sig særligt bemærket på transfervinduet denne sommer. Ind er kommet Tyler Boyd og Douglas fra henholdsvis Guimaraes i Portugal og FC Barcelona samt Victor Ruiz fra Villareal. Fælles for de to førstnævnte er, at de begge gjorde en god figur andetsteds i den tyrkiske liga som lejesvende i sidste sæson og nu rykker til en større tyrkisk adresse. Holdet har ikke mistet nogen stamspillere, men snarere et par rotationsspillere, og alt i alt ser styrken intakt ud. Det er fornuftigt for et hold, der faktisk var med i titelkampen indtil det sidste, men hvor førnævnte bundniveau kostede i længden.
Nøglen hos Besiktas er Adem Ljajic, som klubben har formået at købe fri efter et år på leje. Serberen var en af ligaens bedste sidste sæson, og kan han holde samme niveau, har Besiktas en af de bedste dirigenter af en offensiv i ligaen. Der resterer dog et par problemer.
Holdet er inde i et sandt skadeshelvede og kommer til at begynde sæsonen med at undvære flere profiler. Det kan koste en dårlig sæsonstart. Desuden er der kurrer på tråden mellem visse fanfraktioner og ledelsen, efter at Abdullah Avci har udpeget Orhan Ak som sin assistent. Besiktas-fansene er ikke vilde med Aks politiske fortid, og der florerer sågar en historie om, at Ak har trukket en pistol mod en gruppe Besiktas-tilhængere på en færge. Flere fans protesterede højlydt under klubbens nylige træningslejr i Østrig. Det er svært at sige, om det har kostet i holdets forberedelser, men det kan det meget vel have gjort.
Større transfers ind
Tyler Boyd (fra Guimaraes), Douglas (fra FC Barcelona), Victor Ruiz (fra Villareal)
Større transfers ud
Adriano (til Atletico Paranaense), Gökhan Töre (til Yeni Malatyaspor), Cyle Larin (på leje til Zulte Waregem), Mustafa Pektemek (til Kasimpasa), Tolga Zengin (kontraktudløb), Shinji Kagawa (endt lejeaftale)
Trabzonspor
Træner: Ünal Karaman (siden juni 2018)
Hjemmebane: Medical Park Stadyumu (kapacitet: 40.775)
Sidste sæsons placering: 4. plads
Her er et hold, jeg personligt glæder mig utroligt meget til at se fra starten af sæsonen. Og et hold, jeg har meget svært at placere i styrkeforholdet. Jeg har dem som et af de næstbedste hold, men omvendt er det et af de hold, jeg har de allerstørste forventninger til kan skabe en overraskelse.
Trabzonspor spillede flot fodbold gennem store dele af den seneste sæson. De havde en i forvejen stærk trup, der henover sommeren er blevet styrket af selveste John Obi Mikel og den tidligere FC Midtjylland-angriber Alexander Sørloth, der er hentet på en lang lejeaftale i Crystal Palace. Netop angrebspositionen var det ømme punkt, efter at Hugo Rodallega forlod klubben efter sæsonafslutningen, men foreløbigt ligner Sørloth en habil afløser, der kan mange af de samme ting som Rodallega.
I denne uge led Trabzonspors muligheder dog et gevaldigt knæk. Holdets bedste spiller (ja, faktisk en af ligaens allerbedste spillere) Yusuf Yazici blev solgt til Lille. En stor handel, som i sidste instans ikke kunne undgås fra Trabzonspors side, men det er uvægerligt et hak i tuden på potentialet. Jeg tror stadig, Trabzonspor kan overraske, men nu kræver det nok en ekstra signing til 10’er-positionen, hvis det skal blive rigtig spændende. Når det er sagt, så har klubben formået at holde på den anden guldfugl, Abdülkadir Ömür, der har et potentiale, der er endnu større end Yazici. Ömür får mere ansvar, nu når den lidt ældre Yazici er væk, og jeg glæder mig til at se, hvordan det kommer til at gå.
Større transfers ind
John Obi Mikel (fri transfer fra Middlesbrough), Gaston Campi (fra Estudiantes), Alexander Sørloth (lejeaftale fra Crystal Palace), Erce Kardesler (fra Altinordu), Ivanildo Fernandes (lejeaftale fra Sporting), Yusuf Sari (fra Marseille), Dogan Erdogan (fra LASK Linz), Edgar Ié (fra Lille),
Større transfers ud
Yusuf Yazici (til Lille), Zargo Touré (til Genclerbirligi), Hugo Rodallega (til Denizlispor), Vahid Amiri (til Persepolis), Olcay Sahan (kontraktudløb), Luis Ibanez (kontraktudløb)
Yeni Malatyaspor
Træner: Sergen Yalcin (ny)
Hjemmebane: Yeni Malatya Stadyumu
Sidste sæsons placering: 5. plads
Yeni Malatyaspor var en af sæsonens overraskelser. Forrige sæsons oprykkere leverede en flot og stabil præstation, der betyder, at de for første gang skal på et europæisk eventyr. Det har ført til, at Yeni Malatyaspors sæson startede tidligt, men eventyret så alligevel ud til at skulle slutte hurtigt, da de kun formåede at få 2-2 hjemme mod Ljubljana i den seneste kvalifikationsrunde, men en flot udebanepræstation betyder, at de nu er to kvalifikationsrunder fra et Europa League-gruppespil.
Klubben har skiftet træner henover sommeren, og hvor det normalt ville blive set som et minus efter en flot sæson, så er stemningen god om udnævnelsen af den tidligere Besiktas-legende Sergen Yalcin. Den tidligere offensivprofil har fået en god start på tilværelsen som træner og leverede seværdig fodbold med Alanyaspor i seneste sæson.
Yeni Malatyaspor har mistet et par offensive profiler i Danijel Aleksic og anføreren Adem Büyük. Ind er til gengæld kommet Gökhan Töre, der, hvis han holder sig skadesfri, er en stor forstærkning på bekostning af Büyük. Ind er også kommet Adis Jahovic, der har været en af de bedste angribere uden for Istanbul-klubberne de seneste sæsoner. Det er en stor forstærkning til angrebet. Men det efterlader stadig et spørgsmålstegn huserende på 10’er-positionen, hvor Aleksic ikke er blevet erstattet ordentligt. Det kan blive et problem i bestræbelserne på at jonglere ligaen og europæisk fodbold for første gang. Formår de at hente en offensiv midtbanespiller, der bare er i nærheden af Aleksic' niveau, ser jeg dog Yeni Malatyaspor som endnu bedre end sidste sæson.
Større transfers ind
Adis Jahovic (fra Konyaspor), Gökhan Töre (fri transfer fra Besiktas), Ghaylen Chaaleli (fri transfer fra Esperance), Moryke Fofana (fri transfer fra Konyaspor), Ufuk Ceylan (fri transfer fra Alanyaspor), Teenage Hadebe (fra Kaizer Chiefs)
Større transfers ud
Danijel Aleksic (til Ahli), Adem Büyük (fri transfer til Galatasaray), Michaël Pereira (fri transfer til Cluj), Aboubakar Kamara (endt lejeaftale), Baris Alici (fri endt lejeaftale)
Fenerbahce
Træner: Ersun Yanal
Hjemmebane: FB Sükrü Saracoglü Spor Kompleksi (kapacitet: 50.509)
Sidste sæsons placering: 6. plads
Efter et horribelt efterår og ditto start på foråret oplevede Fenerbahce en af sine værste sæsoner nogensinde. En sæson, der helt indtil den sidste strækning så ud til at skulle blive den klart værste sæson i storklubbens lange historie. Det lovede ellers så godt inden sæsonen, hvor jeg havde dem som en mulig mester. En ny og yngre præsident i Ali Koc havde gang i en masse spændende reformationer i klubben, og truppen så spændende ud efter stærkt arbejde af den nye, men erfarne sportsdirektør Damien Comolli, der har en fortid i Premier League-toppen. Det gik dog helt skævt fra start, og dårlige præstationer og resultater blev selvforstærkende.
Derfor er der nu brug for en clean slate fra Fenerbahce. De tørster efter guld, og den tørst er i den grad blevet større efter fiaskosæsonen. Nu har de ingen europæisk fodbold at koncentrere sig om, og det kan vise sig en fordel i genopbygningen. Jeg forventer en masse fra Fenerbahce, som har gang i det måske bedste transfervindue af alle de tyrkiske klubber. Truppen er blevet gevaldigt forstærket, og her er altså tale om en trup, der, trods sidste sæson, i forvejen burde kunne kæmpe med om mesterskabet.
Ind er kommet tyske Max Kruse, en af de absolut stærkeste signinger i løbet af sommerens tyrkiske transfervindue. Men det er langt fra alt. De har også hentet en af ligaens bedste angribere fra seneste sæson, Vedat Muriqi, en af de bedste spillere udenfor Istanbul-klubberne, Deniz Türüc, en af de ditto bedste målmænd, Altay Bayindir, og så Garry Rodrigues, der forrige sæson også spillede i Tyrkiet, hvor han var god for Galatasaray.
Med sådanne tilgange ville det være underligt, hvis truppen ikke havde mistet bare en smule kvalitet den anden vej. Det er også sket, men Fenerbahce er sluppet billigt og truppen ser som nævnt enormt stærk ud. Eljif Elmas er solgt til Napoli, et kæmpetalent, men han formåede aldrig rigtigt at spille sig ind som en bærende profil. Det samme kan siges om de erfarne Robert Soldado og Mathieu Valbuena, og den største afgang er således Martin Skrtel, der efterlader et hul i midterforsvaret, som skal lappes.
Det har til gengæld kunnet ses i træningskampene, der har været det ene mareridt efter det andet for Fenerbahce. Selvom man sjældent skal lægge for meget i testkampe, så er det bekymrende for en i forvejen plaget Fenerbahce-ledelse. Blandt andet formåede Bayern München at maltraktere Fenerbahce 5-0 på en halvleg i testturneringen Audi Cup – hvorefter Real Madrid dagen efter også scorede fem mod tyrkerne, dog over 90 minutter. Formår Fenerbahce at hente en forsvarsprofil, skal det dog blive til et titelkandidatur.
Større transfers ind
Max Kruse (fri transfer fra Werder Bremen), Vedat Muriqi (fra Rizespor), Deniz Türüc (fra Kayserispor), Altay Bayindir (fra Ankaragücü), Garry Rodrigues (fri transfer fra Ittihad), Allahyar Sayyadmanesh (fra Esteghlal FC), Murat Saglam (fri transfer fra Wolfsburg)
Større transfers ud
Eljif Elmas (til Napoli), Roberto Soldado (til Granada), Mathieu Valbuena (til Olympiacos), Martin Skrtel (kontraktudløb), Ismail Köybasi (kontraktudløb), Roman Neustädter (kontraktudløb), Volkan Demirel (kontraktudløb), Sener Özbayrakli (til Galatasaray), Yassine Benzia (endt lejeaftale), Islam Slimani (endt lejeaftale), Andre Ayew (endt lejeaftale), Berke Özer (lejeaftale med Westerlo)
Antalyaspor
Træner: Bülent Korkmaz (siden juni 2018
Hjemmebane: Antalya Stadyumu (kapacitet: 32.539)
Sidste sæsons placering: 7. plads
Der har været stille i Antalya henover sommeren. Et par spillere er trådt ud ad døren og en enkelt spiller er ny – udover de unge spillere, der er hentet op fra ungdomsholdene. Antalyaspor har skilt sig af med en række rotationsspillere, men har til gengæld hentet Aatif Chahechouhe, der i sidste sæson var en profil i Rizespor, så truppen ser nogenlunde intakt ud.
Derfor er det også svært at have andre forventninger til Antalyaspor end en ny midterplacering. 2018/2019-sæsonen var svingende, i perioder så det rigtig spændende ud, i andre perioder var det kedeligt både på banen og måltavlen. Træneren er også den samme, som førte dem gennem hele sidste sæson, og alt i alt er Antalyaspor altså et hold, der bare skal koncentrere sig om ikke at blive en del af nedrykningsdynget – noget, de seneste sæsoner har været lettere sagt end gjort for selv stærke hold.
Større transfers ind
Aatif Chahechouhe (fri transfer fra Rizespor)
Større transfers ud
Osman Celik (fri transfer til Erzurumspor), William Vainqueur (lejeaftale med Toulouse), Jean-Armel Drolé (lejeaftale med Las Palmas), Mevlüt Erdinc (endt lejeaftale)
Konyaspor
Træner: Aykut Kocaman (siden november 2018)
Hjemmebane: Konya Büyüksehir Belediye Stadyumu
Sidste sæsons placering: 8. plads
Stabiliteten har atter indfundet sig hos Konyaspor, der skal forsøge at finde tilbage til det flotte niveau fra 2016/2017, hvor det blev til en pokaltriumf og efterfølgende Europa League. Det er begyndt fint, for mod slutningen af sæsonen så spillet stabilt ud, og træneren er nu den samme som i førnævnte successæson. Aykut Kocaman er dygtig og råder over en trup, der bør kunne gå efter en subtopplacering. Det er således ikke kun Kocaman, der er tilbage, det samme er Riad Bajic, der også var god i Konya i 2017. Han erstattet Adis Jahovic, der er taget til Yeni Malatyaspor, og med Bajics tidligere meritter i Konyaspor in mente ligner det en opgradering.
Derudover har det været småt med ændringer henover sommeren, og det er kun positivt, når der er tale om Konyaspor. Her er det nemlig stabiliteten i spillet, der skal være holdets fordel. Et højt bundniveau sikrer, at Konyaspor sjældent er nødt til at brilliere på den helt store skala. Jeg spår Konyaspor en god mulighed for at gå efter en europæisk plads.
Større transfers ind
Riad Bajic (lejeaftale fra Udinese), Alper Uludag (fra Genclerbirligi), Marin Anicic (fra FC Astana)
Større transfers ud
Adis Jahovic (til Yeni Malatyaspor), Moryke Fofana (fri transfer til Yeni Malatyaspor), Mustapha Yatabare (til Sivasspor), Abdou Traore (kontraktudløb)
Alanyaspor
Træner: Erol Bulut (ny)
Hjemmebane: Bahcessehir Okullari Stadyumu (kapacitet 10.128)
Sidste sæsons placering: 9. plads
En midterplacering var, hvad det kunne blive til for Alanyaspor i den forgange sæson, hvor holdet fra ferieparadiset til tider spillede berusende fodbold og så ud til at have fundet et godt trænermatch i Besiktas-legenden Sergen Yalcin. Nu er Yalcin smuttet til Yeni Malatyaspor, men til gengæld har Alanyaspor fået ny træner ind i Erol Bulut, der kommer fra netop Yeni Malatyaspor, som han førte til europæisk fodbold. Der har ikke været den store udskiftning henover sommeren for Alanyaspor, der har rykket en del talenter op på A-holdet. Eneste nævneværdige afsked er Ozan Tufan, der er taget tilbage til Fenerbahce, hvorfra han var lejet i 18/19. Så er der selvfølgelig Merih Demiral, der nu er i selveste Juventus, men han var i foråret lejet til Sassuolo.
Det kan ikke været andet end positivt, at Alanyaspor har formået at holde sammen på truppen. Som nævnt kan de spille ganske fornuftigt fodbold, og så har de et par profiler, der kan være kampafgørende, i form af Junior Fernandes, Djalma og Papiss Cissé. Spørgsmålet er, om ikke midtbanen er for tyndt besat efter afskeden med Ozan Tufan, der kan spille en god sekser eller otter. Indtil de får styr på den del af banen, ligner Alanyaspor igen et hold, der skal være tilfreds med en midterplacering, men heller ikke mindre. De kan drille de bedste på dagen, men lider til gengæld også under et bundniveau, der ikke fordrer en subtopplacering.
Større transfers ind
Anastasios Bakasetas (fra AEK Athen), Manolis Siopis (fra Aris Saloniki), Marafona (fri transfer fra Braga), Taufyr Bingöl (fri transfer fra Göztepe), Lokman Gör (fra Erzurumspor), Juanfran (fra Deportivo La Coruna)
Større transfers ud
Merih Derimal (til Juventus), Lucas Villafanez (til Morelia), Ufuk Ceylan (til Yeni Malatyaspor), Mbilla Etame (kontraktudløb), Ozan Tufan (endt lejeophold), Joel Obi (endt lejeophold), Cenk Ahmet Alkilic (til Erzurumspor)
Kayserispor
Træner: Hikmet Karaman (siden december 2018)
Hjemmebane: Büyüksehir Belediyesi Kadir Has (kapacitet: 32.864)
Sidste sæsons placering: 10. plads
Endnu et midterhold, der skal håbe på at gentage sidste sæsons placering, da de ikke har truppen til mere. Særligt ikke efter at Kayserispor lige har solgt anføreren og klubbens med længder bedste spiller i Deniz Türüc. Spillet gik gennem den hollandsk-tyrkiske playmaker, og han bliver svær at erstatte. Kayserispor har sagt farvel til yderligere et par stamspillere, og selvom de har hentet et par ganske habile navne den anden vej, står truppen stærkt svækket, efter at Türüc er taget til Fenerbahce.
Dog har de en dygtig træner i Hikmet Karaman, der gennem en årrække har været blandt Tyrkiets skarpeste taktiske hjerner. På dagen hjemme i Kayseri kan holdet bide skeer med de bedste, men det ville overraske meget, hvis de pludselig ud af det blå formår at gøre holdet stabilt.
Større transfers ind
Miguel Lopes (fra Akhisarspor), Yasir Subasi (fra Fenerbahce), Brice Dja Djédjé (fri transfer fra Ankaragücü), Nii Plange (fri transfer fra Cesarense), Benoit Poulian (fri transfer fra Club Brügge), Aymen Abdennour (fri transfer fra Valencia), Ziya Alkurt (fri transfer fra Denizlispor)
Større transfers ud
Deniz Türüc (til Fenerbahce), Asamoah Gyan (kontraktudløb), Jean-Armel Kana-Biyik (fri transfer til Gazisehir Gaziantep), Tiago Lopes (fri transfer til Denizlispor), Oleksandr Kucher (fri transfer til Karpaty), Cristian Sapunaru (fri transfer til Denizlispor), Silvestre Varela (kontraktudløb), Tjaronn Chery (endt lejeaftale)
Rizespor
Træner: Ismail Kartal (ny)
Hjemmebane: Caykur Didi (kapacitet: 15.332)
Sidste sæsons placering: 11. plads
Rizespor var forårets helt store overraskelse. Efter et dårligt efterår var oprykkerne som forvandlet, da kalenderbladet blev vendt og viste 2019, og det var faktisk ikke langt fra, at de kunne gå fra en placering under nedrykningsstregen ved årsskiftet til at ende med en europæiske placering. Det glippede i sidste ende, men Rizespor sluttede i den grad på en optur.
Pilen peger dog ikke opad i helt samme grad efter en sommer, der ikke har været god ved klubben fra tebyen. Tre af forårets profiler (faktisk tre af klubbens fire bedste spillere, hvis du spørger mig) har forladt klubben i Vedat Muriqi, Aatif Chahechouhe og Musa Cagiran. Talentfule Baris Alici er kommet den anden vej, men det er langt fra nok, og det giver en svækket trup, der oven i købet har mistet den talentfulde træner Okan Buruk, der nu er i Basaksehir.
Derfor ligner målet for Rizespor igen overlevelse, selvom foråret var formidabelt. Med den nuværende trup er det urealistisk at forvente, at de kan fortsætte i samme spor.
Større transfers ind
Dimitrios Chatziisaias (fra PAOK), Mostapaha El Kabir (fri transfer fra Kalmar), Baris Alici (lejeaftale fra Fenerbahce), Ismaël Diomandé (fri transfer fra Caen), Nill De Pauw (fra Zulte Waregem), Amedej Vetrih (fra NK Domzale)
Større transfers ud
Vedat Muriqi (til Fenerbahce), Aatif Chahechouhe (fri transfer til Antalyaspor), Musa Cagiran (endt lejeaftale), Marwane Saadane (fri transfer til Al-Fateh), Davide Petrucci (fri transfer til Ascoli), Mehmet Uslu (fri transfer til Adana Demirspor), Koray Altinay (kontraktudløb), Prejuce Nakoulma (kontraktudløb), Aminu Umar (endt lejeaftale), Fernando Boldrin (endt lejeaftale), Okechukwu Azubuike (endt lejeaftale), Chidozie Awaziem (endt lejeaftale)
Sivasspor
Træner: Riza Calimbay (ny)
Hjemmebane: Yeni 4 Eylül Stadi (kapacitet: 27.532)
Sidste sæsons placering: 12. plads
Sivasspor er et svært hold at vurdere her en uges tid inden sæsonstarten. Der har været en del gang i svingdøren, hvor op mod en håndfuld stamspillere er ude og erstattet med for mig ubeskrevne blade. I den forgangne sæson var spillet sjældent det store festfyrværkeri, men oftest fornuftigt på hjemmebane, og spillerne leverede, når Sivasspor havde mest brug for det, så de kom aldrig i fare. Samme scenarie skal de med udskiftningen in mente nok krydse fingre for i den kommende sæson. Træneren er nemlig også ny i den erfarne Riza Calimbay, der dog sjældent får sine hold helt op at ringe. Sivasspor ligner igen et midterhold, men jeg kan i år være nervøs for, at de kan havne i nedrykningsdynget.
Større transfers ind
Mamadou Samassa (fri transfer fra Troyes), Armin Djerlek (fri transfer fra Partizan Beograd), Aaron Appindangoyé (fri transfer fra Ümraniyespor), Caner Osmanpasa (fri transfer fra Akhisarspor), Isaac Cofie (fra Sporting Gijon), Mustapha Yatabare (fra Konyaspor), Marcelo Goiano (fra Braga)
Større transfers ud
Douglas (endt lejeaftale), Fousseni Diabaté (endt lejeaftale), Delvin N’Dinga (kontraktudløb), Grabriel Tojre (kontraktudløb), Mattias Bjärsmyr (kontraktudløb), Özer Hurmaci (kontraktudløb), Paul Papp (kontraktudløb), Cyriac (kontraktudløb), Tolgahan Acar (fri transfer til Denizlispor), Sergio Rochet (fri transfer til Nacional), Muhammet Demir (fri transfer til Basaksehir), David Braz (endt lejeaftale)
Ankaragücü
Træner: Ingen
Hjemmebane: Eryaman Stadyumu (kapcitet: 22.000)
Sidste sæsons placering: 13. plads
Opmærksomme læsere vil opdage, at Ankaragücü er det hold, der stikker klart mest ud i min styrkerangering målt op mod odds og seneste sæsons sluttabel. Og det er der mange grunde til. Hvor skal man næsten starte med en klub, der er indhyldet i et pinligt kaos med blot en uge til sæsonstart?
Kimen til det nuværende kaos blev allerede lagt omkring årsskiftet. Der lød meldinger om problemer med at betale løn til tiden, og flere spillere forlod klubben. Efter sæsonafslutningen lagde ledelsen et transferforbud over klubben for at få styr på finanserne, og selvom det forbud kun var forventet at vare nogle uger, er det stadig i effekt. Det vil sige, at klubben endnu ikke har hentet en eneste ny spiller udefra. Og det til trods for, at de har mistet forårets store profil Tyler Boyd, den stærke målmand Altay Bayindir og yderligere et par stamspillere.
Men det er langt fra alt. Klubben har således endnu ikke udpeget en ny træner for sæsonen, hvilket betyder, at manden i spidsen foreløbigt er en vikar. Klubben har ikke landet nogen større sponsorater, præsidenten er upopulær, og fansene protesterer ved at nægte at købe sæsonkort. Som sagt: Kaos.
Ankaragücü kan stadig nå at fjerne sit selvbestaltede transferforbud og købe spillere mod slutningen af transfervinduet, som de for eksempel gjorde i januar – og faktisk klarede sig fornuftigt. Kaosset ser bare noget mere omfattende ud denne gang, og det kan ikke undgå at have en effekt på forberedelserne til sæsonen. Derfor vurderer jeg lige nu holdet som det klart svageste i ligaen.
Større transfers ind
Ingen
Større transfers ud
Tyler Boyd (endt lejeaftale), Altay Bayindir (til Fenerbahce), Brice Dja Djédjé (fri transfer til Kayserispor), Alessio Cerci (kontraktudløb), Mahmut Akan (kontraktudløb), Oscar Scarione (kontraktudløb), Thibault Moulin (endt lejeaftale), Hadi Sacko (endt lejeaftale)
Kasimpasa
Træner: Kemal Özdes (ny)
Hjemmebane: Recep Tayyip Erdogan Stadyumu (kapacitet: 14.234)
Sidste sæsons placering: 14. plads
Kasimpasa kom forrygende ud af starthullerne og leverede et flot efterår ført an af holdets med længder største profil, egyptiske Trezeguet. Men holdet faldt fuldstændig sammen i foråret. Nu er Trezeguet solgt, men det ser ganske fornuftigt ud i den lille og ofte oversete Istanbul-klub. Klubben fra metropolens havneområde er meget veldrevet og er en af meget få tyrkiske klubber uden gæld. De har udover Trezeguet ikke mistet profiler, men har hentet fint ind den anden vej.
Fatih Öztürk er hentet ind til målet, Yusuf Erdogan og Mustafa Pektemek til offensiven og Aytac Kara til defensiven. Ingen kan måle sig med Trezeguets kvalitet individuelt, men sammenlagt er det fornuftigt handlet.
Desuden har klubben hentet Kemal Özdes tilbage til det trænersæde, hvor han tidligere har gjort det godt. Alt i alt fordrer det en fin sommer hos Kasimpasa, der bør kunne gøre det nogenlunde lige så godt i efteråret, som de gjorde sidst, og hvis de denne gang kan undgå at falde fuldstændig igennem efterfølgende, ser det spændende ud.
Større transfers ind
Fatih Öztürk (fri transfer fra Akhisarspor), Yusuf Erdogan (fri transfer fra Bursaspor), Mustafa Pektemek (fri transfer fra Besiktas), Aytac Kara (fri transfer fra Bursaspor), Mame Thiam (fri transfer fra Ajman Club), Jorge Fernandes (lejeaftale fra Porto)
Større transfers ud
Trezeguet (til Aston Villa), Simone Scuffet (endt lejeaftale), Josué Sá (endt lejeaftale), Tarkan Serbest (endt lejeaftale), Stipe Perica (endt lejeaftale)
Göztepe
Træner: Tamer Tuna (siden februar)
Hjemmebane: Bornova Stadi (kapacitet: 9138)
Sidste sæsons placering: 15. plads
Jeg har store forventninger til Izmirs største fodboldklub. God opbakning på et intimt stadion gør ofte Göztepe til et svært sted at spille, og fansene forventer, forlanger og fortjener mere efter et 2018/2019, der var langt under niveau. Og Göztepe har henover sommeren leveret et godt stykke arbejde i jagten på en bedre sæson.
Trænersituationen kom allerede på plads i februar, og selvom Tamer Tuna ikke formåede at slutte sæsonen tilnærmelsesvist godt af, så er han uden tvivl den rigtige for Göztepe, hvor han også sad i forrige sæson med stor succes (og følger en tyrkisk tendens med trænere, der vender tilbage til en tidligere klub, som den opmærksomme læser måske har luret).
Klubben har handlet klogt og hentet den tidligere FC Midtjylland-stopper Bubacarr Sanneh, Eren Derdiyok, der bør være et godt valg på angriberpostionen, Leo Schwechlen, der var solid i Erzurumspor, og det unge Borussia Dortmund-talent Huseyin Bulut. Göztepe har også sagt farvel til en håndfuld spillere, men det har ikke været et indhak i den foretrukne startopstilling.
Jeg forventer, at Göztepe lægger en dårlig sæson bag sig og finder tilbage til nærmere det niveau, de havde i forrige sæson. De har truppen, træneren og omstændighederne til det. Markedet har endnu ikke samme tillid til holdet, så jeg holder særligt øje med de første match-ups involverende Göztepe.
Større transfers ind
Bubacarr Sanneh (lejeaftale fra Anderlecht), Eren Derdiyok (fri transfer fra Galatasaray), Leo Schwechlen (fra Erzurumspor), Huseyin Bulut (fra Borussia Dortmund)
Større transfers ud
Tayfur Bingöl (fri transfer til Alanyaspor), Famoussa Koné (fri transfer til Keciörengücü), Axel Ngando (til Auxerre), Doganay Kilic (til Basaksehir), Yoan Gouffran (kontraktudløb), Nabil Ghilas (kontraktudløb), Kadu (kontraktudløb), Adama Traoré (kontraktudløb), Lumor (endt lejeaftale)
Denizlispor
Træner: Yücel Ildiz (siden oktober 2018)
Hjemmebane: Denizli Atatürk (kapacitet: 15.427)
Sidste sæsons placering: 1. plads i 1. Lig (oprykkere)
Den første af tre oprykkere og den af de tre ny hold, som jeg vurderer har de bedste chancer for at overleve. Denizlispor vandt da også 1. Lig i den seneste sæson og rykkede direkte op efter en overraskende flot og solid sæson. Meget tydede ellers på, at sæsonen skulle bruges på reparation, efter at Denizlispor var faretruende tæt på at rykke ned i den tredjebedste række i forrige sæson.
Nu er de i stedet tilbage i den bedste række for første gang i næsten 10 år. Der har været stor udskiftning i defensiven og selvom det formentlig roder ved kontinuiteten, ser holdet stærkere ud. Oppe foran er det sågar blevet til et regulært scoop, da det til manges overraskelse er lykkedes Denizlispor at hente angriberen Hugo Rodallega i Trabzonspor. Han kan vise sig som det afgørende våben i oprykningsstriden.
Større transfers ind:
Hugo Rodallega (fri transfer fra Trabzonspor), Tiago Lopes (fri transfer fra Kayserispor), Cristian Sapunaru (fri transfer fra Kayserispor), Sedat Sahintürk (lejeaftale fra Besiktas), Tolgahan Acar fri transfer fra Sivasspor), Mustafa Yumlu (fri transfer fra Akhisarspor), Radoslaw Murawski (fri transfer fra Palermo), Zakarya Bergdich (fra Belenenses), Hadi Sacko (fra Leeds), Oscar Estupinan (lejeaftale fra Guimaraes), Zeki Yavru (fra Akhisarspor)
Større transfers ud
Lanre Kehinde (til Incheon United), Ziya Alkurt fri transfer til Kayserispor), Furkan Seker (fri transfer til Hatayspor), Gökhan Süzen fri transfer til Ümraniyespor), Deniz Vural (fri transfer til Altay), Bilal Ould-Chikh (kontraktudløb), Abdülkerim Baradkci (endt lejeaftale), Seddar Karaman (endt lejeaftale), Alperen Babacan (endt lejeaftale)
Genclerbirligi
Træner: Mustafa Kaplan (ny)
Hjemmebane: Eryaman Stadyumu (kapacitet: 22.000)
Sidste sæsons placering: 2. plads i 1. Lig (oprykkere)
Det blev til en kort tur ned i den næstbedste række for Genclerbirligi, der rykkede direkte tilbage i det fine selskab, hvor de inden forrige sæsons nedrykning havde været uafbrudt siden 1989. Hovedstadsholdet ligner dog et hold, der skal kæmpe meget hårdt for at forlænge livet blandt de 18 bedste hold i Tyrkiet. De startede ellers sidste sæson forrygende, og alt så ud til, at de skulle tilbage til den bedste række i overlegen stil, men det viste sig at blive noget mere hakkende end som så. Truppen mangler pondus, og det er svært for alvor at vurdere, hvor god en beslutning det er at udpege ny træner henover sommeren.
Mustafa Kaplan kommer lige fra et kaosplaget halvt år hos bysbørnene Ankaragücü. Han er en træner med et enormt speciale i hovedstaden. Det er intet mindre end syvende gang, han indleder et ansættelsesforhold med Genclerbirligi, men hvor det tidligere har været som assistenttræner, scout og vikarierende cheftræner, har han nu ansvaret selv. Han har i øvrigt været ansat i den anden store Ankara-klub Ankaragücü ad fem omgange. Som sagt en specialist på det område.
Som sidste sæsons 1. Lig-kolleger fra Denizlispor har der været en del til- og afgange hos Genclerbirligi, men som sagt ser Genclerbirligi på papiret ikke meget stærkere ud, og når både Denizlispor og den sidste oprykker i Gazisehir Gaziantep for alvor har oppet sig, sidder Genclerbirligi ikke ligefrem med overhånden fra start. Målet er overlevelse men det bliver en svær mission. Dermed ikke sagt at det er umuligt i en bundstrid, der med al sandsynlighed bliver meget tæt.
Større transfers ind
Daniel Candeias (fra Rangers), Zargo Touré (fri transfer fra Trabzonspor), Sadio Diallo (fri transfer fra Hatayspor), Abdoulaye Diallo (fri transfer fra Rennes), Sefa Yilmaz (fri transfer fra Altinordu), Pierre-Yves Polomat (fri transfer fra St. Etienne), Mats Seuntjens (fra AZ Alkmaar), Giovanni Sio (fra Montpellier)
Større transfers ud
Ahmet Ilhan Özek (fri transfer til Giresunspor), Kari Arnason (fri tranfer til Vikingur), Bekir Yilmaz (fri transfer til Giresunspor), Bady (fri transfer til Guarani), Engin Bekdemir (fri transfer til Altinordu), Alper Uludag (fri transfer til Konyaspor), Emrullah Salk (fri transfer til Adana Demirspor), Hakan Arikan (fri transfer til Kayserispor), Selcuk Sahin (kontraktudløb), Cosmin Matei (kontraktudløb), Deniz Yilmaz (kontraktudløb), Canberk Aydin (kontraktudløb), Mert Nobre (karrierestop), Luccas Claro (kontraktudløb), Baris Basdas (endt lejeaftale)
Gazisehir Gaziantep
Træner: Marius Sumudica (ny)
Hjemmebane: Gaziantep Stadyumu (kapacitet: 33.502)
Sidste sæsons placering: 5. plads i 1. Lig (oprykkere gennem playoffs)
Den sidste oprykker havde en noget mere kringlet vej til Süper Lig-billetten end Denizlispor og Genclerbirligi. Gaziantep sluttede helt nede på 5. pladsen, men formåede at slå til på det rigtige tidspunkt og vandt oprykningsspillet. Der har været enorm udskiftning i truppen henover sommeren, og det ville være svært at vide, hvor de stod, hvis ikke det var, fordi klubben havde formået at hente overraskende pæne handler hjem. De spillere, der nu er fortid, nærmede sig sidste salgsdato, mens holdet har hentet masser af nye spillere ind med spændende CV’er. Alt fra potentielle profiler til solide spillere med Süper Lig-erfaring, der pynter på et hold, der skal til at begynde sin første sæson i den bedste række.
De har altså vist sig snedige i transfergamet og toppet det med at hente Marius Sumudica ind på trænerposten. Et mindre scoop, da Sumudicas seneste meritter med Kayserispor i den tyrkiske liga sagtens kunne mønte sig en kontrakt med en midterklub. Gaziantep er også et hold, der er svært at spå om, men her er det med omvendt positivt fortegn, da de ligner et hold, man ikke skal undervurdere.
Større transfers ind
Souleymane Diarra (fra Lens), Bartlomiej Pawlowski (fra Zaglebie Lubin), Junior Morais (fra Steaua Bukarest), Ulas Zengin (fra Altay), Mugdat Celik (fri transfer fra Galatasaray), Alin Tosca (fri transfer fra Real Betis), Papy Djilobodji (fri transfer Guingamp), Pawel Olkowski (fri transfer fra Bolton), Yuri Lodygin (fri transfer fra Zenit), Jean-Armel Kana-Biyik (fri transfer fra Kayserispor), Abdul-Aziz Tetteh (fra Dynamo Moskva), Güral Vural (fra Akhisarspor)
Større transfers ud
Yonathan Del Valle (fri transfer til Giresunspor), Ahmet Kesim (fri transfer til Giresunspor), Elmar Bjarnason (fri transfer til Akhisarspor), Cihat Celik (fri transfer til TOP Oss), Ridvan Simsek (fri transfer til Keciörengücü), Yalcin Kilinc (fri transfer til Samsunspor), Ugur Kuru (til Akhisarspor), Mucahit Albayrak (lejeaftale med Erzurumspor), Erhan Celenk (til Akhisarspor), Nihat Sahin (kontraktudløb), Ogulcan Caglayan (endt lejeaftale)
Kilder: Transfermarkt.com, TFF.org, Oddsportal
