Efter en runde med  to spilforslag, der sad i skabet er Rasmus G tilbage med en Bundesliga-debat. Igen i denne uge er der to spilforslag og en masse spiltanker - og en powerranking.

To deciderede spilforslag i sidste uges Bundesliga-debat gav et samlet plus på i underkanten af to units, mens spiltankerne til de andre kampe gav underskud. 

Udover to nye spilforslag samt generelle spiltanker til de øvrige kampe introducerer bundesligaekspert Rasmus G i denne uge en powerranking over de 18 hold i den bedste tyske række. 

Mainz 05 vs Bayer Leverkusen

Mainz blev helt fortjent slået 3-0 ude mod Augsburg. Hjemmeholdet var bedre på alle fronter, og Mainz måtte også gå fra kampen uden et eneste skud på mål. Det er et under at Mainz står med 11 point på udebane, da de er helt uinspirerede, når de spiller ude. Offensiven er komplet ideløs, og defensiven virker sløv og uengageret. På hjemmebane kommer de noget længere frem på banen, skaber flere chancer og prøver ihærdigt for fansene.

Den defensive midtbanespiller Danny Latza fik hjernerystelse mod Augsburg, og er derfor ude til dette opgør. 

Leverkusen og træner Peter Bosz leverede overraskelsen og slog de regerende mestre Bayern München 3-1. Første halvleg var meget lige, men i anden halvleg spillede Leverkusen flot og vandt også fortjent. Kai Havertz fik en skade i første halvleg og er tvivlsom til dette opgør. Leverkusen spillede også pokalkamp i midtugen mod 2. Bundesliga-holdet Heidenheim. De røg overraskende ud, men burde have vundet efter at have skabt mange chancer. 

Jeg har haft kigget mod Leverkusen-sejr, hvor min smertegrænse ligger omkring 1,95-2,00. Til odds 2,00 kan jeg godt se værdi, da min CV ligger omkring 51-53%, alt efter om Kai Havertz bliver klar til start. Bethard åbnede i groteske 2,55 på Leverkusen sejr, som var massiv værdi. Det kan være, man kan få odds 2,00 at se igen. 

Umiddelbart kunne det godt lugte af en målrig kamp.

Over 3 mål i kampen til odds 1,95 hos Unibet

Mainz bør have mere fokus på offensiven, efter at de leverede en patetisk offensiv indsats mod Augsburg. Med Danny Latza ude på midten bør Maxim få chancen fra start, og han er noget mere offensivt indstillet. Bosz virker fastsat på, at offensiven er det vigtigste våben i Leverkusen, og efter hans ankomst har man også produceret langt flere chancer. Mainzs forholdsvis smalle formation kan blive en ulempe mod Leverkusen, som gerne spiller meget bredt og med mange overlaps.  

Borussia Dortmund vs TSG Hoffenheim 

Dortmund fik senest 1-1 ude mod Frankfurt i en forholdsvis lige kamp. Reus var tilbage igen, og han scorede også, mens Alcacer fik en startplads uden at imponere. Thomas Delaney fik et gult kort, som gør, at han sidder ude med karatæne mod Hoffenheim. Hvis Zagadou ikke bliver helt klar, kan det betyde, at dårlige Toprak får lov at starte i midterforsvaret, mens Weigl bliver rykket op på sin normale position på midten. Dortmund røg i midtugen ud af pokalen til Werder Bremen efter straffesparkskonkurrence. Begge hold stillede stærkt op, men Dortmund virkede ikke tændte og røg ud. 

Hoffenheim gik endnu en gang fra at spille en fantastisk flot kamp ude mod Freiburg til at spille en uinspireret og decideret dårlig kamp mod Düsseldorf. Det var ganske fortjent, at Düsseldorf fik point med hjem, da Hoffenheim stort set intet skabte udover deres straffespark. Udeholdet havde derimod et par gode muligheder, og det ville ikke have været ufortjent, hvis de havde taget alle tre point.  

Dortmund - Hoffenheim 1 til odds 1,70 til Betfair Sportsbook (nu 1,71 hos Bethard)

Hoffenheim er meget svingende i niveau, og defensiven halter. Flere Dortmun- spillere har 120 minutter i benene fra midtugen, og i næste midtuge venter Tottenham, men borusserspillestilen kan drille Hoffenheim. Læs hele spilforslaget

SC Freiburg vs VfL Wolfsburg 

Freiburg måtte i seneste runde dele i porten med Stuttgart, men de spillede en rigtig fornuftig kamp og havde fortjent mere, end hvad skæbnen bød dem fra udekampen. Vincenzo Grifo er kommet ind og har haft kæmpe betydning for Freiburg. Nok har han ikke scoret eller lavet assist endnu, men han bidrager med meget mere. Tager man et kig på hans stats, så snitter han efter kun to kampe allerede flest skud pr. kamp, flest nøgleafleveringer pr. kamp, flest succesfulde driblinger pr. kamp og flest afleveringer pr. kamp. Hans konstante tryk på modstanderen har været en ro for Freiburg i deres offensiv.

Wolfsburg vandt 0-1 ude over Hertha, hvilket må siges at være et flot resultat i sig selv. Dog var det Hertha, som var det bedste hold på banen, og der har været masser af plads at spille på mod Wolfsburg i deres seneste kampe. Wolfsburg spillede pokalkamp ude mod Leipzig i midtugen og stillede i absolut stærkeste opstilling, men tabte 1-0. Labbadia har ikke roteret meget i denne sæson, og en midtuge kamp vil ikke gøre noget godt for holdet fra folkevognsbyen. 

Begge hold scorer til odds 1,73 hos Betfair Sportsbook

Freiburgs offensiv er forbedret efter Grifos ankomst. Wolfsburg var tamme og trætte offensivt mod Leipzig i midtugen, men begge holds defensiver halter. Læs hele spilforslaget

Hannover 96 vs FC Nürnberg 

Thomas Doll fik debut som Hannover-træner i hjemmekampen mod Leipzig, og det ville være synd at sige, at det gik godt. xG for kampen hed 0.2 – 2,27, og det var noget nær det mest miserable offensive spil, man har set fra Hannover. Deres bedste offensive kort, Bebou, er fortsat skadet, og til den kommende kamp står de også uden  midtbanemanden Schwegler, som har karatæne. 

Nürnberg fik fortjent nok 1-1 hjemme mod Werder i sidste weekend, mens de måtte se sig slået ud af HSV i pokalen i midtugen. Kollner fik dog roteret en del mod HSV, og det vil derfor være et forholdsvist friskt hold, der møder op mod Hannover. Nürnberg har tvivl om et par startere op til denne kamp, som har trænet individuelt i dagene op til. 

(Spilide) De to dårligste hold i ligaen tørner nu sammen, og de har henholdsvis 7 og 6 point op til Augsburg, som ligger og stregen. Det er så og sige en 6-points kamp for begge hold, men vigtigst af alt må man ikke tabe. Et X i denne kamp virker mere sandsynligt, end hvad oddset fortæller. 3,4 hos Bethard virker spilbart. 

Uafgjort til odds 3,40 hos Bethard (nu Unibet)

De to dårligste hold i ligaen tørner sammen, og de har henholdsvis syv og seks point op til Augsburg, som ligger over stregen. Det er så og sige en sekspoints kamp for begge hold, men vigtigst af alt har ingen af holdene råd til at tabe. Et X i denne kamp virker mere sandsynligt, end hvad oddset fortæller. 

Borrusia Mönchengladbach vs Hertha Berlin 

Selvom man ikke vil snakke om mesterskaber og køre stemningen for meget op i Gladbach, så skal man bestemt heller ikke snakke deres præstationer ned. De har ifølge xG måske overpræsteret, men deres kynisme og kæmpe hjemmebanedominans er ikke til at tage fejl af. De spillede en lige kamp mod Schalke ude, indtil Schalke fik rødt. Herfra var der dømt Gladbach-dominans. Ingen skader til startspillerne, og kun Raffael er ude af nævneværdige spillere. 

Hertha måtte se sig slået hjemme 0-1 af Wolfsburg i en kamp, hvor de som minimum burde have taget det ene point. Derudover led de også et tungt nederlag hjemme til Bayern i pokalen onsdag aften, da de røg ud i forlænget spilletid efter at have kæmpet bravt. Truppen i Hertha er smal, og der bliver ikke roteret meget, så det kan godt se svært ud for Hertha i den kommende uge. Derudover må de også undvære to vigtige spillere i Lazaro og Maier. 

Gladbach -2 asian til odds 4,70 hos Unibet

Jeg forestiller mig en kamp, hvor Gladbach kommer til at skabe mange chancer. De er i kæmpe spilhumør, kan stille i stærkeste opstilling og møder et træt Hertha-mandskab. Prisen på Gladbach er naturligt nok faldet, i takt med at Hertha spillede 120 minutter mod Bayern. Jeg sigter dog efter et langskud i denne kamp, da jeg synes, at 4,7 hos Unibet* på Gladbach -2.0 er en pæn pris. Gladbach har dækket den linje 4/9 gange hjemme, 4/9 er gået push, og kun en gang har de kun vundet med en. 

RB Leipzig vs Eintracht Frankfurt 

Leipzig slog Hannover 0-3 ude, men det er begrænset, hvor meget man skal ligge i den sejr. Uanset skal den nytilkomne MLS-spiller Tyler Adams roses, for han har virkelig præsteret flot. Han har brudt mange bolde, er sikker i pasningsspillet og virker til at være den person, Leipzig manglede. Både Konate og Upamecano er ude til dette opgør, så Rangnick skal sandsynligvis være kreativ i forsvaret. 

Frankfurt fik uafgjort hjemme mod Dortmund, hvilket må siges at være acceptabelt. Frankfurt er dog klart stærkest hjemme, hvor de har Bundesligaens bedste fans i ryggen. Drømmene i Frankfurt må være en top 4-placering, da man efterhånden har spillerne og kvaliteten til at sigte så højt (ambition inden sæsonen var nærmere top 8). Leipzig indtager dog p.t. den plads, og Hutter, som er kendt for at tage chancer, kunne godt finde på at gå efter alle tre point. 

Over 3,0 mål til odds 1,98 hos Bethard (nu 2,00)

I en kamp, hvor begge hold har brug for alle tre point, forventer jeg chancer i begge ender. Rangnick kan ikke gå ud med en forsigtig attitude, og det bør give plads til Frankfurts omstillinger. Begge hold har fravær i defensiven, og man kan godt øjne et målrigt opgør.

FC Bayern München vs Schalke 04 

Bayern blev slået 3-1 ude af Leverkusen, som bragte Bayerns defensiv i problemer. Det lynhurtige omstillingsspil var Bayern sårbare overfor. 2-2 i midtugen mod Hertha i pokalen var nok nærmere resultatet af en gigantisk fighterpræstation og en anelse koncentrationsproblemer fra Bayerns side. Bayern er fortsat syv point bagud i tabellen, og nederlaget i sidste uge gør kun alle point endnu mere vigtige. Bayern har ingen nye fravær, og Tolisso er fortsat det eneste nævneværdige fravær. 

Schalke tabte 0-2 til Gladbach, efter at målmand Nübel fik rødt kort, men Gladbach var hele tiden det bedste hold i kampen. Schalke ligner på papiret det mest underpræsterende hold i ligaen, og Tedesco kan ikke have oceaner af snor tilbage. En 4-1-sejr hjemme i pokalen mod Düsseldorf gør ikke meget fra eller til, om end det nok giver spillerne et selvtillidsboost. Schalke har fortsat fravær i offensiven, men Burgstaller er så småt på vej tilbage. 

Werder Bremen vs FC Augsburg

1-1 ude mod Nürnberg måtte Werder nøjes med i sidste uge. Dog fik de slået Dortmund ud af pokalen på udebane, efter at Pavlenka leverede en pragtpræstation i straffesparkskonkurrencen. Det var dog 120 minutter + straffespark i benene hos et Werder-mandskab, som ikke har roteret meget igennem sæsonen. Der er ingen nye fravær, og det forventes, at det bliver tæt på genvalg fra pokalkampen. 

Finnbogason lavede hattrick for Augsburg sidste weekend, og det gav en 3-0-sejr hjemme over Mainz. Augsburg fik holdt Mainz godt nede, og udeholdet gik fra kampen uden et skud på mål. Augsburg var også i pokalkamp i midtugen, hvor de slog Kiel ud 0-1 i ordinær spilletid. Der blev dog sparet nogle spillere, og Augsburg bør være bedre udhvilet end hjemmeholdet. 

Fortuna Düsseldorf vs VfB Stuttgart 

Düsseldorf spillede en rigtig fornuftig kamp ude mod Hoffenheim, hvor de var det bedste hold på banen. De måtte dog nøjes med 1-1, da Kramaric fik omsat et straffespark til mål tidligt i kampen. Den defensive præstation var især imponerende, og hvis de kan fastholde samme defensive disciplin sæsonen ud, bør de overleve dette års Bundesliga. I pokalen blev de slået ud 4-1 mod Schalke, og der blev givet alt for meget væk. Düsseldorf har dog nok også større fokus på ligaen end pokalen. 

Stuttgart fik heldigt skrabet sig til en uafgjort mod Freiburg. Og det ændrer ikke ved fornemmelsen af, at det fortsat er et Stuttgart-mandskab i krise. Klubikonet Mario Gomez blev skiftet ind i halvlegen, men blev også sendt i bad før tid. Defensiven er stadig meget skrøbelig, og den nytilkomne tyrkiske midtstopper, Kabak, har ikke været en positiv oplevelse indtil videre. 

Den dynamiske powerranking 

Efter inspiration fra Premier League-ekspert Thomas Schyth vil jeg fremover lave en dynamisk powerranking af alle holdene i Bundesligaen hver runde. Tabellen vil altså være min subjektive mening og kan rykke sig fra runde til runde på baggrund af holdenes præstationer. 

Powerrankingen er også ment som et oplæg til debat, og alle opfordres til at argumentere for og imod min vurderinger.  

1. Bayern München 

2. Borrusia Dortmund 

3. Borrusia Mönchengladbach 

4. Bayer Leverkusen 

5. Eintracht Frankfurt 

6. RB Leipzig 

7. TSG Hoffenheim 

8. Hertha Berlin 

9. VfL Wolfsburg 

10. Werder Bremen 

11. Schalke 04 

12. SC Freiburg 

13. FC Augsburg 

14. Fortuna Düsseldorf 

15. Mainz 05 

16. Stuttgart 

17. Nürnberg 

18. Hannover

Sidste rundes regnskab                            

Spiltip i sidste uge:                       
Antal og indsats: 2                                        
Overskud: + 1,91 
Tb%: 190 

Spilovervejelser i sidste uge: 
Antal og indsats: 5 
Overskud: - 2,3 
Tb%: 53,8 

Samlet regnskab 

Spiltip ialt:   
Antal og indsats: 2 
Overskud: + 1,91 
Tb%: 190 

Spilovervejelser ialt 
Antal og indsats: 12 
Overskud: + 0,5 
Tb%: 106,9