Mindst to NBA-hold er klar til at omfavne sportsbetting, hvis det skulle blive legaliseret i deres stater. Det er det vigtigste forretningsområde lige nu, pointerer én af ejerne. Læs mere i ugens bettingnyheder.

I øjeblikket må man udbyde sportsbetting i otte stater i USA. Kun én af disse - Pennsylvania - har et NBA-hold (Philadelphia 76ers), men i fremtiden kan det tal blive langt større. Mindst 30 stater har nemlig ansøgt om at få lov til at udbyde sportsbetting.

Og skulle der kommer en tilladelse i Californien eller Washington DC, så står mindst to hold klar til at omfavne muligheden. Både Sacramento Kings og Washington Wizards ser store muligheder i at tilbyde sportsbetting til deres tilskuere.

Ifølge Washington Wizards-ejeren, Ted Leonsis, er der en omsætning på omkring 8-10 milliarder dollars på det legale marked og op mod 100 milliarder dollars på det illegale marked. Han tøver heller ikke med at udråbe sportsbetting som det vigtigste forretningsområde fremadrettet.

Også hos Sacramento Kings er man parate til at byde velkommen til sportsbetting. I øjeblikket tilbyder de allerede deres tilskuere et spil, der går ud på at forudsige begivenhederne. Det foregår dog med virtuelle, værdiløse mønter.

Forleden annoncerede de, at de ville lave en lounge, hvor man kunne forudsige forskellige ting i løbet af en kamp, og hvis man var rigtig dygtig, kunne man veklse ens optjente mønter til blandt andet billetter. Det betyder, at Kings er klar til at rykke hurtigt, hvis Californien skulle få tilladelse til at udbyde sportsbetting.

"Vi har al infrastrukturen på plads. Vi har en fanbase, der allerede er uddannet i det. Vi har muligheden for at eksekvere det hele. Så vi tænker, at vi er klar til at rykke hurtigt på det her," udtaler ejeren Vivek Ranadive.

I første omgang må Kings' fans dog nøjes med at kæmpe om hæder og ære.

Læs mere

11/02 Bet365 sagsøger bulgarsk bookmaker for plagiat

Bookmakeren Bet365 har lagt sag an mod den bulgarske bookmaker Betio. Betio havde en stand ved den netop overståede messe ICE, og her blev Bet365 fra flere forskellige kilder gjort opmærksom på, at Betio havde et produkt, der til forveksling lignede Bet365.
Læs mere (betalingsside)

12/02 Sturridge svarer på anklager om brug på bettingregler

Den engelske fodboldspiller Daniel Sturridge er blevet anklaget af fodboldforbundet FA for at have brudt med reglerne om betting inden for forbundet. Et familiemedlem til Sturridge skulle angiveligt have spillet 10.000 pund på, at Sturridge ville skifte til Inter. Nu har Sturridge givet sin forklaring til FA, men det er endnu ikke offentliggjort, hvad forklaringen indeholder.
Læs mere

12/02 Pinnacle og 1xBet blandt Italiens nye licenser

Sportsbetterne i Italien vil nu få glæde af bookmakerne Pinnacle og 1xBet, da de er blevet tildelt licenser til at operere i Italien. 
Læs mere

14/02 Italien tildeler 70 iGaming-licenser

70 licenser er blevet givet ud til iGaming-firmaer, hvor af de 66 af dem har fået fulde tilladelser og de sidste fire med ukendte restriktioner. Hvert firma har skulle betale €200.000 for deres licens, samtidig med at de har omsat for over €1,5 million de seneste to år.
Læs mere

14/02 Rhode Island legaliserer mobilbetting

Rhode Island har efter en afstemning besluttet, at det nu inden for delstatens grænser vil være muligt at spille over mobilen. Det kræver, at man fysisk tilmelder sig ved Twin River casinoet, men man kan derefter spille overalt i delstaten.
Læs mere

15/02 Filmproducenten Showtime laver dokumentar om betting

Filmproducenten Showtime vil inden for den næste måned lancere deres firedelte dokumentar om sportsbetting-industrien. Dokumentaren vil tage et kig på bookmakers, oddsættere, professionelle puntere og meget andet.
Læs mere