Hvad skete der i bettingbranchen i uge 22? Eric Cantona, Hawking, Goldman Sachs og nigeriansk keeper i fokus. Læs BetXperts ugentlige nyheds-opsamling...

26/5 Eric Cantona kritiserer korruption og ulighed ved VM i Brasilien

Den tidligere Manchester United-stjerne Eric Cantona har lavet en ny dokumentarfilm ’Looking for Rio’, der bl-a omhandler om korruption i forbindelse med forberedelserne til verdensmesterskaberne. Brasilien skulle have brugt 11 milliarder dollars på at afvikle sommerens VM.

Læs mere

27/5 Udsigt til russisk betting-zone på Krim

Betting er ikke tilladt i Rusland, undtagen i bestemte zoner. Og den 1. august vil det blive afgjort, om der skal omrettes en sådan betting-zone på den besatte Krim-halvø. Det kan sætte gang i regionen med kasino- og hotel-projekter.

Læs mere

27/5 Mulig matchfixing ved Skotland-Nigeria venskabskamp

Britiske National Crime Agency har indledt en undersøgelse af venskabskampen mellem Skotland og Nigeria, da der er modtaget flere henvendelser om mulig matchfixing. Kampen vil dog blive gennemført, men de engelske spillemyndigheder vil overvåge mistænkelig spilleaktivitet.

Læs mere

28/5 Kritik af Boylesports og Paddy Power i svindelsag

En manager fra en Boylesports betting shop svindlede for omkring 600.000 euro og tabte stort set det hele hos Paddy Power. Ved en irsk domstol var der massiv kritik til både Boylesports og Paddy Power for ikke at have opdaget og stoppet svindlen tidligere.

Læs mere

28/5 Ny spillelov på vej til Jamaica

For at få finanserne til at hænge sammen vil Jamaica udarbejde en ny spillelov der tillader online gambling og licens til flere betting shops på den caribiske ø.

Læs mere

28/5 Stephen Hawking hjælper England til VM-succes

Paddy Power har fået verdens klogeste mand, fysikeren Stephen Hawking til at komme med gode råd til det engelske mandskab op til VM-slutrunden i Brasilien. Bl.a skal Roy Hodgson til at spille 4-3-3 pga. deres røde spilledragt og håbe på en europæisk dommer mod Uruguay og Luis Suarez.

Læs mere

29/5 Nigeria-keeper kaster bolden i eget net i matchfixing-kamp

En noget alternativ aktion fra Nigerias målmand Austin Ejide giver yderligere bekymring om matchfixing i testkampen på Craven Cottage mod Skotland.

Læs mere

29/5 Goldman Sachs forudser drømmefinale ved VM

Den amerikanske bank Goldman Sachs har foretaget en analyse på baggrund af 14.000 landskampe fra 1960 og frem. Resultatet blev, at VM-finalen kommer til at bestå af værterne fra Brasilien mod ærkerivalerne Argentina.

Læs mere

29/5 Bet365* indtager Bulgarien

Bulgarien har netop reguleret deres spillelovgivning og bl.a gennemført mere attraktive skatteforhold for spiludbydere. Det har tiltrukket opmærksomhed fra Bet365*, der nu har ansøgt om en licens efter at have været blacklistet i Bulgarien.

Læs mere

30/5 GVC-investering i Betit er blevet godkendt

GVC, der bl.a står bag Sportingbet og Scandicbookmakers, har fået grønt lys af spillemyndighederne på Malta til at overtage 15% af Betit-aktierne. Dermed øger GVC deres satsning på det skandinaviske marked.

Læs mere

30/5 Golfspilleren John Daly har tabt 55 millioner dollars på gambling

Den amerikansk golfspiller John Daly har afsløret, at han igennem 16 år fik gamblet for ikke mindre 55 millioner dollars, bl.a. på 5000 dollars slot-maskiner.

Læs mere

30/5 Betting-ring afsløret i Taiwan

Politiet i Taiwan anholdte 9 mistænkte for ulovligt at udbyde betting. Bl.a er det meget populært at arrangere due-væddeløb, men duerne er dog i fare for at blive kidnappet.

Læs mere

31/5 FIFA-rapport giver bekymring om VM-matchfixing

New York Times har fået fat på en uudgivet FIFA-rapport, der skulle vise, at mindst 5 kampe var manipuleret op til VM slutrunden i Sydafrika, og det sydafrikanske fodboldforbund skulle være involveret i matchfixingen.

Læs mere

31/5 Betting-legende og golf-pro i insider trading

FBI har startet en undersøgelse om insider trading, hvor storgambleren Billy Walters og golfspilleren Phil Mickelson er under mistanke.

Læs mere

1/6 Ladbrokes rykker på mobil-fronten

Der har været godt gang i Innovation Lab hos Ladbrokes, der er foretaget en række opdateringer til deres mobil-bettere. Der er nu f.eks muligt at benytte PayPal, mens Ladbrokes også stræber efter at blive førende med deres video streaming-tjenester.

Læs mere